Man skal lære noget nyt hver dag!
Indrømmet – da jeg oprettede min blog, var jeg virkelig uerfaren. Jeg læste faktisk ikke blogs, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde kastet mig ud i.
Jeg oprettede mest bloggen for at have et sted at udfolde mig, som tillod lidt mere om Facebook. Det har jeg skrevet lidt om her. Fagre nye verden, siger jeg bare! Herunder nogle af de ting, jeg har lært.
1. Blogland er kæmpestort. Der findes blogs om stort set alt. Mange af dem er samlet hos Bloglovin’, men der er også mange, der lever deres liv andre steder.
2.Bloggerfællesskaber findes der åbenbart flere af. Naiv som jeg åbenbart var, troede jeg, at alle de store bloggere var i stald hos Bloggers Delight, men jeg har erfaret, at der findes flere andre fællesskaber.
3. Sponsorer er der da vildt mange af i Blogland. Der må være penge at tjene på os. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange konkurrencer. Mange af dem har mellem 100 og 200 deltagere, så der er virkelig gode vinderchancer. En skam at jeg ikke har vundet noget – endnu.
4. Analytics er bare drønvigtigt. Man skal vide, hvor mange læsere bloggen har. Hvilke indlæg der er populære, og hvor læserne kommer fra. Jeg er virkelig blevet fanget af al den statistik, men også alt for fanget. Jeg kan næsten få en dårlig dag, hvis jeg har dårlige læsertal. Så nu prøver jeg at trappe ned på det fokus.
5. Hackere findes der også. De opretter sig som brugere på min blog, og tester hvilke rettigheder de har.
6. Spam er endnu en pestilens. Nye brugere der vil kommentere på min side, skal altid have deres kommentarer godkendt første gang. Det skyldes, at jeg dagligt angiver en eller flere kommentarer som spam. De omhandler ofte slankekure, piller og andet tvivlsomt.
7. Russere er vidst lige så slemt som ovenstående. Jeg ved faktisk ikke, hvad deres formål er, men de er sikkert hackere. De fylder en del i besøgsstatistikken, og der er noget med, at de forringer Google søgeresultaterne. Nu har jeg fået blokeret for dem (indtil videre), og det har også betydet en nedgang i mine besøgstal…
8. SEO står for Search Engine Optimizing. Det er noget med at optimere sin blog, så den oftere kommer frem i søgeresultaterne hos f.eks. Google. Jeg har forsøgt at læse lidt om det, men åbenbart ikke nok, for jeg fatter det ikke 😉
9. Affiliate links var endnu et helt nyt ord for mig. Det drejer sig om, at jeg henviser mine læsere til bestemte hjemmesider, og hvis de tilmelder sig eller handler, bliver jeg belønnet for min henvisning. Jeg har ikke bloggen for at tjene penge, (selvom det forestiller Manden sig) men kunne jeg tjene det ind, som oprettelse af domænet har kostet, så ville det da være skønt. Og jeg skal altså betale skat af pengene… Hvis du selv har lyst til at lave affiliate links, så kan du tilmelde dig et fællesskab, f.eks. Partner-Adds.
10. Henvendelser kan være for gode til at være sande. Den anden dag blev jeg kontaktet af Findeopskrifter. De havde konstateret, at jeg har opskrifter (af høj kvalitet, skrev de 😉 ) på min blog, så de ville gerne have mig med på deres side. Jeg ville så få henvisninger fra dem, og ja det lød jo mægtig godt. Men en hurtig Google søgning viste, at den trafik de sender videre ikke er “positiv”, og at de tjener gode penge på bloggerne. Så jeg måtte melde nej tak.
Et enkelt link er affiliate.
Lignende indlæg:
- Tre måneder som blogger – statistik
- To måneder som blogger – statistik
- En måned som blogger – statistik
Jeg er imponeret! Jeg har blogget aktivt siden juni 2014 og fatter ikke halvdelen af, hvad du skriver om 🙂
Jo, efter jeg rykkede over på eget domæne, lærte jeg en smule. Fandt bl.a. ud af det der SEO (tror jeg nok). Især med hjælp fra Blog Tips på Smallpieces.dk
Men jeg beskæftiger mig slet ikke med Analytics, affiliate links eller sponsorer. Er ‘Analytics’ ikke bare det samme som når man kigger på sine statistikker på WP kontrolpanelet?
Til gengæld får jeg enormt mange spam-kommentarer, som jeg altid bare trykker ‘slet’ til. Simpelthen så irriterende.
Tak – tror jeg nok 😉
Er imponeret over, at du fatter SEO, men måske jeg lige skal en tur forbi Smallpieces. Jeg har vidst kun læst om det, på nogle rigtig nørde-sider.
Mht. Analytics er det Google Analytics, og som jeg ser det, så sorterer det mere i data, end dem jeg har i mit kontrolpanel. Med Analytics kan du se de reelle besøgende, mens min WP også viser søgemaskiner osv. (tror jeg nok).
Afiliate er ikke så svært, og Partner-adds som jeg linker til i indlægget er på dansk. MEN man skal jo gøre op med sig selv, hvor meget man gider/har behov for at linke til andre.
Og ja spam-beskeder – til helvede med dem!
God dag! 🙂
Read and learn,, my friend 🙂
http://smallpieces.dk/hvad-er-seo/
Alle Julies Blog-Tips er virkelig et besøg værd, når man har en nyopstartet blog. Hun forklarer det uden dikkedarer.
Tak!