Midtbyen

10 ting jeg ikke savner ved at bo i midtbyen

Det er helt sikkert fedt at bo i midtbyen, men der er bestemt ting jeg ikke savner!

Da jeg studerede boede jeg fem år midt i Aalborg og efterfølgende boede Manden og jeg næsten fem år i hjertet af Aarhus. Så hermed listen over de ting jeg ikke savner ved at bo i midtbyen.

  1. At blive vækket kl. meget tidligt ved varelevering til Netto.
  2. At blive vækket midt om natten af fulde folk på vej hjem fra/til byen.
  3. At skulle huske at stille skraldespanden fra gården ud på gaden. Hvis man glemte det, var det bare bad luck.
  4. Vaskekældre… At skulle planlægge sine vaske ifht. andre.
  5. Rotter i baggården – yadr.
  6. Punkterede cykler. Det er helt utroligt, så mange glasskår der er i midtbyen.
  7. At skulle lede efter en parkeringsplads – og få diverse ridser og buler i bilen pga. andres (og egne?) manglende evner til at parkere.
  8. Trappevask! Det er da et værre hestearbejde.
  9. Vinduespudsning i 2. sals højde. Jeg var god til det, men det er godt nok besværligt!
  10. Ikke at måtte holde kat (eller andre husdyr). Nogle steder må man selvfølgelig gerne holde kat, men i min verden skal en kat kunne komme ud, og det er ikke så let på 2. sal.

Lignende indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *