I dag bliver E 1 år! Det er en stor dag, og jeg kunne sikkert godt skrive et hyldest indlæg til ham eller et sentimentalt mor indlæg, men istedet har jeg sat mig for at tælle til 12 måneder 🙂
1 er antallet af gange barnevognen er punkteret #heldigtype
2 er antallet af tænder i Es mund… #tandløstype
3 er antallet af gange E har været på Skejby Sygehus inkl. fødslen #manflu
4,63 var antallet af kg E vejede ved fødslen… #stordreng
5 timer er lidt mere end antallet af timer fra vandet blev taget, til E var født. #okpræstation
6 er nok ca. antallet af gange jeg har drukket vin… Ikke fordi jeg er fanatisk, men fordi jeg ikke har haft lyst. #ædrumor
7 x 3 = antallet af kg jeg har tabt… #farvelgraviditetsvægt #tagerlige2kgmere
8 er antallet af gange jeg har barberet ben det sidste år… #behårettype
9 måneder gammel var E, da han startede i vuggestue. #karrieremor
10 kg er Es nuværende kampvægt… #stordreng
11 er antallet af måneder hvor mit søvnbehov har været dækket #teoretisk
12 måneder er den mærkedag vi fejrer i dag. KÆMPE STORT TILLYKKE til min lille skat. Min E er ikke længere en baby, men en selvstændig dreng, der vil selv og også kan mange ting selv. Han er trådt ind i mit hjerte på lige fod med sin søster, og jeg elsker ham betingelsesløst, ligesom resten af familien gør. E må stå for Enormt Elsket for Evigt. Haha så blev det alligevel sentimentalt til slut 🙂
Ej, men hold nu ❤️ jeg kan næsten ikke holde til det ❤️ #yndlings
Hehe ja han er sød, men rolig nu. 🙂
Kæmpe stort tillykke! Ét år, dét er en STOR dag! Hurra fra mig 🇩🇰
Mange tak skal du have! Ja 1 år og så har man pludselig en stor dreng 🙂