Dagens hit og shit #41

Så blev det endelig december 🙂

Hit:

  • At Lillepigen var så sej til at starte i børnehave!
  • At se Lillepigens benovelse, da hun så pakkekalenderen i morges
  • At se Lillepigens begejstring, da hun her til aften opdagede, at der var chokolade i prinsessekalenderen.

Shit:

  • At alle ting på hit-listen handlede om Lillepigen. Dette er jo ikke en mummy-blog 😛
  • At være på besigtigelse i strid kulde og blæst.
Lillepigens pakkekalender
Lillepigens pakkekalender

Om at være voksen og se julekalender…

I den mørke tid er det da lidt hyggeligt at samles om tv’et hver aften i december. Og glædes og fortvivles med de stakkels nisser og mennesker, der skal så grueligt meget igennem, før det kan blive jul.

Jeg ELSKER at se julekalender! Og jeg gør det hvert år. Selv den december måned, som jeg tilbragte i Sydneys sommer, og det tog næsten en time at streame ½ times julekalender!

Jeg kan dog kun overskue at se én julekalender, så jeg vælger meget omhyggeligt. Heldigvis har det været sådan de sidste mange år, at DR og TV2 skiftes til at vise en nyproduceret julekalender.

I år er det derfor DR, der vinder mit følgeskab, da de viser Tidsrejsen, som er en helt ny dansk julekalender. Den vises første gang i aften kl. 19.30 – og jeg glæder mig!!!

Derudover kan det også være, at jeg skal følge lidt med i Jullerup Færgeby, som vises på Ramasjang hver dag kl. 17-10 efter Sebastians Jul fra 17.00-17.10. Hvis Lillepigen fanger interesse for det, får hun i hvert fald lov at se det.

image