Tips til krøllet hår #14 – en rabatkode

Ikke et specifikt tip til krøllet hår, men mere til alle med hår… 🙂

Jeg ved slet ikke om I gider den her type indlæg, men her er en rabatkode.

#14 Spar 25 % på dine indkøb på NiceHair

Jeg har fået fingrene i en rabatkode på 25 % til NiceHair.

Koden er: Februar

Den gælder hele februar måned. Måske I mangler noget til jer selv? Koden gælder ikke Moroccanoil, Dermalogica og Jane Iredale.

God shopping

Indlægget indeholder affiliate links.

Lignende indlæg:


Valnøddeboller med øl – en opskrift

Boller med et strejf af humle…

Nu har jeg efterhånden både præsenteret min opskrift på gulerodsboller, rødbede/prinsesseboller og burgerboller, så nu er det tid til at se på valnøddeboller med øl.

  • 1 øl
  • 3,5 dl vand
  • 50 g gær
  • 100-150 g valnødder
  • 1 spsk salt
  • 1 kg mel

Tag en øl – gerne en classic som jo er lidt mørkere end pilsner. Tag lige så meget vand ca. og bland det. Opløs gæren i væsken.

Hak valnødderne og bland dem i væsken sammen med mel og salt. Ælt dejen i 10 min – gerne på en køkkenmaskine. Du kan selvfølgelig sagtens udskifte noget af hvedemelet med en grovere meltype, jeg gør det bare sjældent, da jeg elsker rigtigt hvedebrød.

Lad dejen hæve i 1-1½ time. Form ca. 20 boller. Dæk dem til og lad dem hæve i 30-60 min. Bag ca. 20 min ved 220 grader varmluft. Jeg bager ved 220 grader, da jeg synes, at disse boller godt må få en lidt sprød skorpe. Man kan sagtens skrue ned til 200 grader og stadig få lækre boller.

Nyd bollerne lune, på madpakken eller til morgenmad i morgen 🙂

Øl og vand skummer, når gæren tilsættes.
Øl og vand skummer, når gæren tilsættes.

image

Lækre nybagte boller
Lækre nybagte boller
Selvom de er bagt med hvedemel er de mørke i farven.
Selvom de er bagt med hvedemel er de mørke i farven.

 

Lignende indlæg:

Weekend i to tempi

Dvaletilstand og fuld fart på…

Fredag morgen. Vækkeuret ringer. En time senere end vanligt. Lillepigen kastede op i nat. Hun gør det igen. Pleje og nus. Ud af døren. To timers arbejde. Hjem igen. Ned i tempo. Fælles middagslur. Det var en lang nat. Nusse, putte og pleje.

Lørdag morgen. Lillepigen er vågen kl. 5.30. Rolig morgen. Hurtigt ud af døren 8.30. Behandling. Helt ned i gear. Brunch med følelser. En arvesag skal afslutte. Besøg på kirkegården. Fødselsdag. Gang i de to kusiner. Hyggeligt selskab. Hjemme 20.30. I seng 21.30. Det var en hård dag. Mange mennesker. Mange aktiviteter.

Søndag morgen. Opkast kl. 7. Diarré kl. 9. Lillepigen er altså stadig syg. Hygge. Tre personer. En dyne. Ud af sengen kl. 12. Ind på sofaen. Roligt tempo. Alle er trætte. Lillepigen er syg. Stakkels lille pus.

Lignende indlæg:

Hvad med sukker i februar…

Januar blev et farvel til sukker, men hvad med februar?

Hmm hvad skal jeg stille op med februar? Det gik så fint med at reducere mit sukkerindtag i januar, at det næsten vil være synd at smide det væk.

Ved at føre dagbog her på bloggen, fik jeg virkelig overblik over, hvor mange søde fristelser jeg møder på mit arbejde! Og dem skal jeg ikke 100 % tilbage til. Det er helt sikkert. Spørgsmålet er bare, hvordan jeg vil se på februar. Skal der fjernes andet end sukker? Er det også chips/fedt/hvidt brød? Nej – jeg fortsætter.

image

Reglerne er enkle og forløber fra d. 1. februar til 28. februar:

  • Slik, kage, is og sodavand er no go
  • DOG vil jeg have lov at bage én portion fastelavnsboller og nyde den (jeg skal selvfølgelig nok dele)
  • Mørk chokolade er ok i begrænsede mængder
  • Der er indlagt cheat-dage i stort set alle weekender:
    • Den dag min søster holder fødselsdag (7. februar)
    • Den dag jeg skal tøsehygge med en flok veninder fra uni-tiden (14. februar)
    • Den dag min far holder fødselsdag (20. februar)
    • Den dag vi skal mødes med to hold gode venner (21. februar)

Hmm der er godt nok mange cheat-days og forbehold… Men hva’… Det er vel bedre end ingenting.

Jeg fortsætter også med min simple hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Målet er selvfølgelig at træne seks dage om ugen, som programmet siger, men jeg ser det ikke, som det ultimative mål. Der er sygdom, travlhed osv., som kan gøre det svært – og så er tre dage også en større succes end 0 dage 🙂

image

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #86

Hmm hvornår mon alle mand skal være raske i det lille hus?

Hit:

  • Wuhuuu – dagene er blevet længere.
  • Ups jeg kom til at lave en bestilling ved Designers and Friends, som jeg skrev om her. Men da jeg gjorde mine indkøb for januar op (der kommer et indlæg i løbet af ugen), opdagede jeg nogle mangler. Og så havde jeg jo lige en gavekode på 100 kr…
  • Jeg tog en dobbelt træning! Jeg var lidt træt af, kun at have gennemført 2 af ugens 6 træninger, men nu kan jeg prale med 4 ud af 6 – det er altså lidt sejere!
  • Flæskesteg og rødkål 1. februar er bare perfekt – mums nogle lækre burgere!

Shit:

  • De der eksem-øjne, der pt. er på forsiden af bloggen er altså ret creppy…
  • Hold op der kan være meget vand på et badeværelsesgulv, hvis man efterlader en 3 årig alene med bruseren tændt! (Og nej det skete ikke på min “vagt” 😉 )
  • Hit og shit har været udgået i mange dage, men jeg har ikke prioriteret at få reflekteret over dagene, som har været ret shit med meget sygdom
  • Lillepigen har stadig/igen diarré… Den stakkels pige ender med at svinde helt ind…

image

P.S. Et enkelt link et er afiliate link.

Lignende indlæg:

Sidste uge i januar uden sukker

Jeg klarede det, som Lillepigen ville have sagt…

Som nogle af jer måske kan huske, opsatte jeg nogle regler i starten af januar, for at komme min sukkertrang til livs. (læs evt. her). De fire uger er nu gået, og jeg må sige, at de er gået over al forventning. Jeg indlagde tre cheat days, samt muligheden for at ty til mørk chokolade, hvilket jeg kun har gjort én gang. Så jeg er rigtig godt tilfreds.

Mit sukkerstop har været suppleret at noget hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Det har været rart at komme lige igang igen – og jeg kan mærke, at jeg har forbedret mig. Jeg er f.eks. gået fra 4 armbøjninger i streg til 14…

Denne uge har dog ikke været vanvittig god. Hele familiens helbred har været skrantende, så jeg har taget mine “pauser” fra træning og regler. Men husk – det er ikke en fiasko – det er bare virkeligheden! 🙂

image

Mandag: Snot og ingen særlig lyst til hverken mad eller sukker… Træning blev gennemført på badeværelset, mens Lillepigen var i bad. Jow jow man kan meget med sådan noget hjemmetræning.

Tirsdag: Der var endnu en gang både kage og chokolade i dag, hvor jeg afholdt kursus. Det var en lækker chokoladekage, og jeg savlede. Jeg overvejede rigtig mange gange, at tage et stykke mørk chokolade, som jeg tilladt mig selv, men jeg sprang over. Træningen sprang jeg også over. Da jeg nåede hjem, stod der nærmest snot ud af både næse, ører og øjne, så jeg valgte sofaen…

Onsdag: Ingen fristelser og ingen sukkertrang. Træning endnu en gang gennemført på badeværelset. Det må næsten være sådan noget sauna-træning 😉

Torsdag: Det var en af de dage… Sådan en dag med begyndende menstruation og manglende overskud. Jeg spiste to store stykker mørk chokolade og gik i seng. Ingen træning til mig. Og ærlig talt er lige for kort til at have dårlig samvittighed over chokolade eller træning. Jeg vil da hellere nyde, hvor godt den chokolade egentlig smagte 😛

Fredag: En af mine kolleger havde jubilæum, så vi startede dagen med brunch og siden kom hele kontoret forbi til chokolade, chips osv. Til brunch drak jeg et glas juice og spiste en halv amerikansk pandekage med lidt sirup. Jeg holdt mig fra kagen, og det var egentlig først senere, jeg tænkte over sukkerindholdet i juice og

Træning forsvandt på en eller anden måde ud af dagens program.

Lørdag: Cheat day… Dagens stod på brunch og senere fødselsdag. Så jeg fik kage to gange samt is til dessert. Dog kun 1 portion is – lidt mådehold forsøgte jeg da at vise 😉

Træning var der ikke tid til, da jeg var på farten i 12 timer…

Søndag: Denne dag hører officielt ikke til januar, meeeen den kom lige med på oversigten også. Indtil videre har jeg ikke spist noget specielt usundt, og det agter jeg heller ikke…

Træning SKAL jeg virkelig tage mig sammen til i dag, men pt. mangler motivationen.

image

Lignende indlæg:

 

Blogs jeg læser #3

Hverdagsmad, lækkerier, inspiration og forkælelse for ganen.

Så får I endnu et kig ind i min blog-læseliste. Denne gang med et kig på en rigtig lækker madblog.

Blog #3 Maden i mit liv

Bloggen drives af Anne-Kathrine, som virkelig kan noget med mad. Hun kender og præsenterer rigtig mange spændende retter, og hun er så god til at præsentere dem på en “hyggelig” måde og med fine billeder. Størstedelen af bloggen omhandler mad, og det er også de indlæg, jeg finder mest inspiration i.

Anne -Kathrine skriver selv, at det drejer sig om “God mad uden for meget hokus pokus – gerne lavet fra bunden af gode råvarer jeg selv har dyrket eller plukket i skov, hegn og krat.”

Hver uge præsenteres en madplan (I kender konceptet 😉 ), og ofte er der direkte links til spændende opskrifter. Det er f.eks. hos Anne-Kathrine, at jeg har fundet opskriften på lækker rejesalat. Og i næste uge har jeg planer om at prøve hendes ostetærte. Til den søde side har jeg kig på disse mini-kiksekager.

Kig ind hos Maden i mit liv og bliv inspireret 🙂

Screendump fra www.madenimitliv.dk
Screendump fra www.madenimitliv.dk

Lignende indlæg: