Tiden flyver og inden jeg får set mig om, er jeg ved at arrangere konfirmation for Lillepigen…

Ej så galt går det nok (forhåbentligt) ikke. I denne tid føler jeg dog bare, at Lillepigen bliver meget stor og selvstændig.

Fra hun startede i børnehave i december, er der sket rigtig meget med både sprog, motorik, historier og sangrepertoire. Det er skønt at følge med i, selvom det nok er endnu tydeligere for dem, der ikke ser hende hver dag.

Vi valgte at lade hende starte i samme børnehave som hendes bedste ven O. Vi fik arrangeret det sådan, at de startede samtidig, selvom han egentlig var normeret til at starte i november. Det var en god beslutning. Hver dag leger de sammen – med både skænderier og lidt slåskampe til følge, men alligevel er de hinandens bedste venner. Når jeg spørger Lillepigen, hvem hun har leget med, er svaret altid O, men ofte nævner hun også to andre drenge.  De leger ofte med biler og Lillepigens store ønske er at kunne stå op og tisse… Mon hun leger for meget med drenge 😉

Vi har aldrig hørt om, at hun leger med de andre piger, men lad os nu se, hvad vi får at vide til forældresamtale i denne uge.

Ellers gik det lidt stærkt i sidste uge. Lillepigen smed for alvor bleen, da hun besluttede, at hun ikke ville have ble på om natten. En beslutning vi accepterede, da hende bleer meget ofte, var helt tørre, når hun vågnede om morgenen. Hun går selv på toilettet, og hvis vi skal hjælpe hende, bliver vi venligt bedt om at gå straks derefter, så hun kan være i “fred og ro”.

Samtidig fik hun smag for at komme på legepladsen i stedet for at sove middagslur i børnehaven. Det har givet en meget træt Lillepigen, men som jeg skrev her, så giver det også lidt mere “fri-aften” til moderen. Fredag var hun virkelig bombet, da vi hentede hende, så der tog hun en lur på sofaen fra 16.30 til 17.30. Og lørdag tog hun middagslur på over to timer. 🙂

Nu mangler vi kun at hun afleverer sutten, før hun er en “rigtig stor pige”. Men helt ærligt, så har vi ikke så travlt. Det sker inden for de næste 1-2 måneder, men alting behøver for vores skyld ikke at ske samtidig.

Lignende indlæg:

• Jeg er ikke den eneste med forårsfornemmelser
• Hvad sker der, når man låner sin telefon ud?
• Om at “miste” sit barn i Bilka