Oill Sneakers – opfølgning

Da jeg i sidste uge udgav mit indlæg om, at jeg ikke længere kunne få mine elskede Oill Sneakers, skyndte jeg mig ind og bestille to par, på en af de webshops, som stadig havde dem på lager.

Umiddelbart efter var jeg dog så heldig, at en af jer vidste, hvem der havde opkøbt restpartiet, nemlig Fabric.  Og det var netop var igang med at blive sat til salg i Randers, hvilket kun er 30 min kørsel herfra. Så fredag drog jeg til Randers med lille E.

Jeg fandt parkering tæt på. Med Lille E i strækviklen gik jeg på jagt. Af en outletbutik var der rimelig ryddeligt. Jeg vil skyde på, at der var 10-12 forskellige modeller. Da Lille E blev utilfreds, valgte jeg hurtigt tre par, som jeg betalte for (fordelen ved at kende mærket, og dermed sin størrelse). Prisen var 150 kr pr. stk, så det var jo helt fantastisk. Det hele var klaret så hurtigt, at jeg slap med 1 kr i parkeringsbillet. Fantastisk at parkere i Randers 😉

Sneakers
Guld sneakers – glæder mig til de skal luftes.
Sneakers
Frække røde sneakers til enhver lejlighed.
Sneakers
Sorte sneakers, når det skal være mere afdæmpet.

Derhjemme var mine sko fra webshoppen også ankommet. Da de kostede knap 650 kr pr par, blev de pænt pakket ind og sendt retur. Det ene par var endda magen til et af dem, jeg havde med hjem fra Randers.

Ugen efter kom der flere modeller i butikken, og da min søster kørte til Randers, smed jeg en bestilling med. Det resulterede i et par sneakers mere.

Sneakers
Skinnende coral farvede sneakers – skal ses i virkeligheden 🙂

Så nu mangler jeg vist ikke sneakers lige foreløbig… Men helt ærligt fire fede par for 600 kr!

Lignende indlæg:

Ugen der gik på Instagram #2

Jeg er efterhånden blevet ret god til at få lagt billeder på Instagram. Da mange af jer ikke følger mig der, får I her et overblik over sidste uges billeder på Instagram. Hvis I får lyst til at følge, kan I finde mig her.

Jeg bagte Elsa fastelavnsboller til forældre-fastelavns-kaffe i børnehaven.
Jeg bagte Elsa fastelavnsboller til forældre-fastelavns-kaffe i børnehaven.
Vi tjekkede for lus. Hvilket jeg også skrev om på bloggen.
Vi tjekkede for lus. Hvilket jeg også skrev om på bloggen.
Lille E og jeg var på tur med barnevognen.
Lille E og jeg var på tur med barnevognen.
Vi spiste gule frugter :)
Vi spiste gule frugter 🙂
Vi prøve"bagte" og prøvesmagte små kiksekager til barnedåben.
Vi prøve”bagte” og prøvesmagte små kiksekager til barnedåben.

Lignende indlæg:

 

Lidt glæde fra Kodanska

De af jer der følger med på Instagram, har set at flere af mine billeder har Kodanska som hashtag. Jeg har lyst til at dele den glæde, som mine ting fra Kodanska bringer.

Kodanska
Mine første køb ved Kodanska

Historien er således, at jeg har en veninde fra folkeskolen. En af den slags piger, som jeg ikke ses med særlig tit – og heller ikke sådan bevarer kontakt med, men når vi med f.eks. tre års mellemrum mødes for f.eks. at arrangere en klassefest eller har barsel på samme tid, så glider snakken bare om alt fra gamle dage til vores liv i dag. Det er så skønt og hyggeligt.

For nogle år siden flyttede hun med sin lille familie til Prag, hvor hendes mand skulle udstationeres i tre år. I stedet for at blive hjemmegående husmor kastede hun sig ud som selvstændig, og driver nu den lille webshop Kodanska, som betyder Københavnsgade på tjekkisk – og sjovt nok er den gade, de bor på i Prag 🙂

Hun skriver selv: Kodanska er en international webshop, som sælger design til boligen og til hende med fokus på kvalitet og æstetik. Jeg har personligt håndplukket internationale designere, som jeg hver især er faldet for rundt omkring i Prags små gader, på små markeder og på vores mange rejser rundt omkring i verden. Tilfælles brænder de alle for ægte håndværk, og deres design udstråler en enkelthed, som passer perfekt ind i den moderne nordiske stil. Alle designerne er nye på det skandinaviske marked, og jeg håber derfor at kunne være med til at give ny og spændende inspiration til din personlige boligindretning.

Når familien drager til Danmark, åbnes den lille pop-up shop, og det var her jeg i oktober for første gang faldt for nogle af de fine produkter. Jeg kom hjem med et keramikfad, en skål, et par keramikøreringe og en vase, som Manden skulle give mig i barselsgave 🙂

Kodanska
Min fine vase.

Jeg blev hurtigt så glad for mit fad og min skål, at jeg måtte have fat i lidt flere fra den samme brænding (og dermed samme farve). Så det købte jeg. Til min fødselsdag supplerede jeg min samling skåle med nogle flere i en anden farve. Det smarte ved keramikfadet og skålene er, at det både tåler ovn, microbølgeovn og opvaskemaskine. Og så får det ikke glaspest, som mine øvrige skåle lider af…

Rygterne siger, at foråret byder på en XL model af min vase og ørestikkere i flere fine farver. Det glæder jeg mig meget til at se. Jeg ønsker mig også fortsat en Fingerprint Bowl, se længere nede. Så det bliver sikkert ikke en billig tur, når der næste gang er pop-up shop her i Danmark.

Nedenstående billeder har jeg fået lov at låne fra Kodanskas webshop. Er jeg den eneste, der synes, at det er nogle fine ting? 🙂

Kodanska
Fingerprint Bowl.
Billedet er lånt fra Kodanska.dk
Kodanska
Krus
Billedet er lånt fra Kodanska.dk
Kodanska
Fletkurv
Billedet er lånt fra Kodanska.dk
Kodanska
Keramikskåle
Billedet er lånt fra Kodanska.dk
Kodanska
Ørestikkere
Billedet er lånt fra Kodanska.dk

 

No more Oill sneakers :(

Kender I det med, at man lige er blevet rigtig glad for noget, og så udgår det? Det er sket med mine Oill sneakers…

Faktisk var det en kort “kærlighedshistorie”, som startede sidste forår, da jeg til et kundemøde så de fedeste sneakers. Det var faktisk en af mine kunder, der havde dem på, og istedet for bare at spørge hende, hvor de var købt, sad jeg og lurede under bordet, indtil jeg fik afkodet mærket til at være Oill. (Typisk mig, at jeg ikke bare spurgte – no wonder jeg er dårlig til small talk)

Mig hjem og google! Desværre var lige præcis den pågældende style udsolgt i min størrelse, men hold op der var mange andre fede. Så jeg bestilte et par blå med lyserøde prikker. De er SÅ behagelige. Og til 600 kr pr. par, så er der råd til at udskifte dem lidt oftere.

Oill
Mine Oill sneakers

Efterårskollektionen faldt ikke helt i min smag, så der købte jeg ikke noget, men da jeg den anden dag sad og ammede, kom jeg til at tænke på, hvordan mon forårskollektionen så ud. (Jeg er stadig helt vildt shoppelysten) Da jeg ville se på deres hjemmeside, var den lukket. Deres Instagram var ikke opdateret siden oktober, og en hurtig Google søgning viste en konkurs i oktober 2015. ØV!!!

Heldigvis er der jo stadig nogle webshops, der har restlager. Hos Minto havde de valgt at sætte alle par ned til 180 kr, men der var desværre ikke lige nogen i min smag i den rigtige størrelse. Hos Brandos var der til gengæld et stort udvalg tilbage – dog til original pris. Så nu er spørgsmålet, om jeg skal have nye Oill sneakers (inden det er for sent 😉 ) – eller om jeg skal lade være… Eller om jeg måske skal have to par? Pt. er der fire par, jeg godt kunne tænke mig, men det er nok liiiiige en tand for ambitiøst.

Kontrolvejning af Lillebror

I starten af ugen var jeg til kontrolvejning med Lillebror igen. Han var en stor dreng, da han blev født med en vægt, der lå 2½ kurve over gennemsnitskurven. Efterfølgende er han dog faldet lige så stille.

Da sundhedsplejersken var forbi for fire uger siden, bad hun om, at vi kom til åbent hus ved sundhedsplejeskerne til en kontrolvejning to uger senere. Den viste endnu et fald på kurverne, så vi måtte af sted igen i denne uge. Igen var der et lille fald. Sundhedsplejersken var dog ikke bekymret. Lillebror spiser godt, er glad og ser sund ud. Hendes bud er, at han blot er ved at finde et “naturligt” niveau for sin vægt.

Længdemæssigt lå han to kurver over gennemsnittet ved sin fødsel – det gør han fortsat. Så måske ender han med at blive en lang ranglet fyr 🙂

14 uger gammel kan han prale af 7,1 kg og 66 cm.

Nu er der ikke “booket” flere kontrolvejninger, men om en måned skal jeg igen til åbent hus ved sundhedsplejerskerne, så der får jeg ham nok vejet og målt igen. Jeg er jo lidt nysgerrig 🙂

image

Så tjekker vi for lus…

I sidste uge hang der en træls seddel i børnehaven. “Vi har lus”… Oh no.

Nu har A gået i børnehaven i 14 måneder, og det er faktisk første gang vi ser den seddel, så indtil videre er vi sluppet billigt. Men selvfølgelig skulle A tjekkes for lus…

Jeg er totalt uerfaren ud i kæmningens kunst, men fik da læst et og andet via Google. Af en sød nabo lånte vi både en børnebog og lus samt et par egnede kamme. Og så gik vi ellers igang.

Lus

A fik skyllet håret og dernæst masseret masser af balsam ind. På med morgenkåben og ind foran en iPad. Nå ja – så fik hun også en portion is. Og så sad hun ellers lige så pænt den næste halve time, mens jeg kæmmede alt hendes hår.

Jeg fandt ingenting… Og så er spørgsmålet, om det er fordi, at der ikke var nogen lus – eller om jeg som urutineret mor ikke formåede at finde dem. Konklusionen er i hvert fald, at vi tager endnu en tur med tættekammen i denne uge.

Bloggens Instagram – hvad hittede i januar?

Noget af det sidste jeg lavede, da bloggen sidst var aktiv, var en Instagram profil, se her. Den har egentlig levet videre, mens bloggen har haft pause – og den er gået fra at være anonym, til også i nogen grad at vise billeder af min familie.

Der kommer mange billeder på Instragram, som ikke når bloggen. Derfor vil jeg lige give jer en top 3 over de mest likede billeder fra januar.

Nr. 3 var et billede af årets første fastelavnsboller serveret på mit smukke keramikfad fra Kodanska. Den lille unika shop fortjener sit helt eget indlæg i nærmeste fremtid.

Fastelavnsboller
Nr. 3 i januar

Nr. 2 var et søndags-morgen-billede af mine to skønne børn.

Nr. 2 i januar
Nr. 2 i januar

Og det mest likede billeder var søreme en stak vafler, som vi fik til morgenmad en søndag, hvor vi slappede af i sommerhuset.

Instagram
Nr. 1 i januar

Spændende hvad februar byder på ovre på Instragram 🙂

Lignende indlæg:

Min kat er billigt til salg – nogen interesserede?

(Opdateret med før og efter billeder sidst i indlægget)

Så hører man lige mig bande, svovle, råbe og fælde en enkelt tåre. Godt Lillebror sover og jeg udover ham er alene hjemme.

Sagen er den, at vores (møg)kat lige valgte at hoppe op på skænken, (hvor den ikke må være), for at lege med noget af Lillebrors legetøj (som den heller ikke må lege med). Resultatet blev, at den smadrede en rigtig fin pyntekat, som er et arvestykke. Faktisk den ting, jeg havde øverst på min arve-ønskeliste.

Så hvem vil købe en kat? Håber han holder lav profil resten af dagen, så han overlever til Manden kommer hjem…

Kat
Nej han må heller ikke ligge i liften! Billedet er fra før Lillebror blev født. Efter fødslen har jeg været over katten, så snart han overvejede en lur i liften…

 

Før...
Før…
Efter...
Efter…

Hulk vs. Elsa

Så blev det fastelavn, og jeg har i dag sendt en Elsa af sted i børnehave – det var ellers noget af et skift i udklædning der skete i lørdags…

Juleaften havde A ønsket sig forskelligt udklædningstøj, og hun fik både en Elsa kjole og en Hulk dragt. Sidstnævnte var et stort hit, og selvom hun kun lige er fyldt fire, udbrød hun “Oh my God”, da hun pakkede Hulk dragten ud. Hun sagde allerede juleaften, at hun skulle være Hulk til fastelavn. Dragten har jævnligt været i brug, mens Elsa kjolen faktisk første gang kom på i slutningen af januar.

Hulk
Hulk slapper af i gyngestolen

Lørdag morgen fortalte hun mig så pludseligt, at hun ville være Elsa til fastelavn. Vi snakkede lidt om det, da jeg ved, at hendes to bedste venner (drenge), begge skulle være Hulk. Men hun var sikker, så selvfølgelig fik hun lov at være Elsa 🙂

I børnehaven var der godt nok mange søde børn. En del superhelte – og faktisk hele to Spiderman-prinsesser. De var godt nok kære!

P.S. Det er ikke nemt at være en pige med drengevenner. Den anden dag ville hun klippes korthåret som en dreng, og i dag ville hun have lige så langt hår som Rapunzel…

Müslibarer – en opskrift

Lækre og søde müslibarer med en ganske lille arbejdsindsats.

Jeg har kastet mig ud i at lave müslibarer. De var egentlig tiltænkt Lillepigens madpakke, men hun virker ikke så vild med dem – så det bliver nok min egen mavepine (og Mandens) at få dem spist.

Jeg brugte følgende:

  • 1 ds kondenseret mælk*
  • 200 g havregryn
  • 75 g kokosmel
  • 100 g tranebær
  • 75 g græskarkerner
  • 75 g mandler
  • 100 g mørk chokolade

*Hvis du ligesom jeg, er lidt i tvivl om, hvor du finder kondenseret mælk, så sælges de i alle de større supermarkeder. Det står ofte sammen med sirup, flormelis osv.

image

Lad den kondenserede mælk lune i en gryde.

Tænd ovnen på 130 grader.

Hak mandlerne groft. Bland havregryn, kokosmel, græskarkerner, tranebær og mandler. Rør den kondeserede mælk i. Hak chokoladen groft og bland i. (Grunden til at jeg tilsætter den hakkede chokolade til sidst, er for at den ikke smelter i den lune/varme mælk).

Fordel massen på et stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå og rul ud, til massen er ca 1,5 cm høj. Jo mere ensartet, jo nemmere er det at bage det ensartet.

Fjern det øverste stykke bagepapir og bag Müslibarerne i 1 time ved 130 grader.

Tag ud – køl af – og skær ud. Kan opbevares i en dåse på køkkenbordet eller på køl.

Velbekomme!

image

Müslibarer

Lignende indlæg: