Ugen der gik på Instagram #4 + en update på Lillebror

Så er der vist gået en uge siden, der sidst var en update på Instagram – faktisk er der gået to uger, men hvem tæller 😉

Først får I dog lige en update på Lillebror (læs om hans sygdom her). Medicinen virker! Han er nu feberfri og både appetit og humør er kommet igen. Faktisk har appettiten været så stor, at jeg knap får sovet om natten 😉

Men hermed de lovede billeder fra Instagram:

Barnedåb
Der blev lavet lister og planer før Lillebrors barnedåb. Det skrev jeg også om på bloggen.
Jeg lavede pesto til barnedåben (der kommer en opskrift), og nød det på en gang pasta til aftensmad, da jeg var (næsten) alene hjemme.
Jeg lavede pesto til barnedåben (der kommer en opskrift), og nød det på en gang pasta til aftensmad, da jeg var (næsten) alene hjemme.
I Bilka vil denne mand gerne hjælpe mig - hep hey to all the single ladies... ;)
I Bilka vil denne mand gerne hjælpe mig – hep hey to all the single ladies… 😉
Og så blev der lavet kiksekager til barnedåben - og der kommer også en opskrift...
Og så blev der lavet kiksekager til barnedåben – og der kommer også en opskrift…
Og vi havde barnedåb :) Det skrev jeg også om på bloggen.
Og vi havde barnedåb 🙂 Det skrev jeg også om på bloggen.
Jeg lagde en opskrift på de blå trøfler fra barnedåben på bloggen.
Jeg lagde en opskrift på de blå trøfler fra barnedåben på bloggen.
Tag-din-baby-med-til-yoga sluttede, og jeg "fejrede" dette med en veninde - og en god omgang sushi.
Tag-din-baby-med-til-yoga sluttede, og jeg “fejrede” dette med en veninde – og en god omgang sushi.
Jeg pralede med mine evner til at lave rigtig gode karbonader. Hemmeligheden er god tid!
Jeg pralede med mine evner til at lave rigtig gode karbonader. Hemmeligheden er god tid!
A mangler bukser med længere ben ;) Jeg tog chancen med en lykkepose fra Danefæ. Den indeholdt desværre kun t-shirts og cardigan, men A var meget tilfreds :)
A mangler bukser med længere ben 😉 Jeg tog chancen med en lykkepose fra Danefæ. Den indeholdt desværre kun t-shirts og cardigan, men A var meget tilfreds 🙂
Jeg viste billeder fra bordpynten til barnedåben her på bloggen.
Jeg viste billeder fra bordpynten til barnedåben her på bloggen.
Antibiotika
Lillebror blev syg, og vi var en tur på Skejby Sygehus. Det skrev jeg også om på bloggen.

Lignende indlæg:

 

Er det her en Mommy-blog?

Er I efterhånden nogen der tænker, om det her er blevet til en Mommy-blog – eller Mummy om man vil… Svaret er nok både ja og nej… Bloggen har fokus på mit liv, og det sted hvor jeg er nu, er at jeg i høj grad er mor! Og derfor bliver bloggen nemt til en Mommy-blog.

Mommy-blog

De jeg startede bloggen, var det med fokus på karriere, kærligehed og krøller. Det er det stadigvæk, men pt. er der rigtig meget kærlighed 🙂

Det har vist sig svært at skrive om karriere, da jeg reelt set ikke kan fortælle alt muligt om ikke offentliggjorte projekter, som jeg arbejder på. Men det må vi se på, når jeg er retur på job (hvis jeg stadig har bloggerlyst til den tid).

Krøllerierne er der stadig, men i noget mindre grad. Pt. er min hjerne ret krøllet, men ikke ligefrem med ting, der kan tåle en offentliggørelse. Ammhjerne, søvnunderskud og chokolade-cravings hærger 😉

Så hvad nu? Ja jeg blogger om de ting jeg har lyst til. Ikke så meget om, hvad der sker de enkelte dage, men små historier fra mit barselsliv – og opskrifter jeg holder af (ofte med chokolade 😉 )

Ifht. bloggens start har jeg pt. sagt farvel til “Hit og shit”, Madplaner, Boganmeldelser og Tips til krøllet hår. Det er stadig i mit liv, men bare ikke på bloggen. Sig til hvis det er savnet.

Jeg overvejer, hvad jeg skal stille op med forskellige lister og indlæg med små opstød.

Så det var status på bloggen. Hav en dejlig dag – det vil jeg prøve på!

Godt barnedåben er overstået!

En skildring om sygdom, en tur på sygehuset og antibiotika…

Antibiotika
Lillebror sover ved mig i bæreselen. Sygehusets barnevogn var da overhovedet ikke til at sove i…

Jeg skal have min søvn! Og natten er til at sove – ikke andet. Men lige i nat gjorde det mig alligevel varm om hjertet, da en feberramt Lillebror brugte halvanden time på at ‘snakke’ og smile til mig. (Og amme og skide).

Lad os spole tiden tilbage til lørdag aften, hvor jeg uvidende om nattens strabadser faldt i søvn efter en lang dag. Jeg var bombet efter to nætter med for lidt og usammenhængende søvn. Manden var i udlandet og A sov hos sin bedste ven, så jeg håbede på en god nats søvn.

‘Godt barnedåben er overstået!’ var nærmest det første jeg tænkte, da Lillebror vækkede mig kl 4. Han var brandvarm og meget ulykkelig… Da søndagen oprandt og jeg skulle hente A hjem, måtte jeg kalde på assistance fra min mor.

Lillebrors feber fortsatte, og da vi ramte mandag eftermiddag, var status:

  • Lillebror havde sovet 7 ud af 8 timer den dag…
  • Hans kropstemperatur nærmede sig 40 grader på en kold dag i marts
  • Der var ingen fest i Mælkebaren – heller ikke selvom jeg ringede med klokken igen og igen.

På baggrund af dette ville lægen gerne se os. På baggrund af et for højt infektionstal blev vi sendt videre til Børnemodtagelsen på Skejby Sygehus, hvor vi efter seks timer, blodprøver, krydsforhør af to lægestuderende og samtale med en læge, blev sendt hjem med følgende dom: Lillebror har pådraget sig både en bakterie- og en virusinfektion. Kur: 7 dage med antibiotika og panodil ved behov. Forvent en mærkbar bedring inden for to dage, men at han er sløj resten af ugen.

Tak for kaffe! Hjem i seng og godnat – lige indtil Lillebror fik lov at holde en lille nattefest med Mælkebar, fællessang og flirteri.

Antibiotika
Efter to bananer og en halv pakke chokoladekiks, var der efter fire timer en sygeplejerske der forbamede sig over mig, og hev en slags sandwich ud af køleskabet. TAK! 10 min senere kom Manden med madpakke til mig. Tak igen 🙂
Antibiotika
Nu står den på skema over antibiotika og panodil. Man er vel skema-nørd.

Lignende indlæg:

 

Bordpynt til barnedåben

Jeg er ikke et særlig kreativt menneske som sådan. Og det med bordpynt gør jeg virkelig sjældent i. Min tålmodighed til at sidde og sysle med sådan noget er generelt ikke ret stor. Det er nok også derfor, at jeg (endnu) ikke er blevet den store strikker.

Jeg syntes dog alligevel, at det kunne være hyggeligt med lidt bordpynt til barnedåben. For at involvere A, valgte jeg at kaste mig over perler, som hun er rigtig glad for for tiden. Det blev til små fine barnevogne til at lægge på bordet. Jeg har lavet de fleste selv, men A har hjulpet nogle gange, og andre gange har hun siddet med sit eget perleprojekt ved siden af mig.

Bordpynt

Jeg har forsøgt med lidt nærbilleder, så I reelt set har mulighed for at lave tingene selv.

Bordpynt

Bordpynt

Udover barnevogne lavede vi også bostaverne E-M-I-L, som er Lillebrors navn. Det lå både som bordpynt og på lysfade. Bogstaverne er lavet på en perleplade til formålet.

Bordpynt

Og til sidst forsøgte vi os med sutteflasker. Dem er jeg ikke så tilfreds med, så dem lavede vi ikke så mange af.

Bordpynt

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Ting jeg gjorde på barsel… #1

En barsel er fyldt med amning, gåture med barnevogn, tøjvask, bleskift osv. Denne gang er jeg i høj grad ramt af ammehjerne, hvilket jeg erindrer ikke var så slemt i min første barsel… Så herunder nogle af de ting jeg indtil nu har gjort på min barsel. Lur mig om der ikke kommer en #2 inden min barsel slutter…

Gik tur med barnevognen med et håndklæde viklet om mit våde hår – og det er (desværre) ikke kun sket én gang.

Lånte dvd’en: Kom i form efter din fødsel” på biblioteket. Og genlånte den, og genlånte den, og genlånte den – you get the picture… På biblioteket må de tro, at jeg er utrolig fit! Sandheden er, at jeg ikke har set den (endnu). Men det er vel tanken der tæller? Eller noget…

Barsel

Satte en gryde luft på komfuret til at koge pasta i… Opdagede det heldigvis inden jeg fik gryden brændt af…

Lagde min telefon ind i køleskabet. Det opdagede jeg, da osten stadig stod fremme på bordet…

Rev en negl af – desværre ikke på mig selv. Ups – undskyld Lillebror…

Forlod huset med en uknappet amme-bh… Hep til alle kvinder derude – det kan jeg ikke være den eneste, der har præsteret.

Kiggede på baby-tissemænd, for at vurdere, hvordan min søn var stillet i det game…

Overvejet, hvor længe jeg skal amme for at tabe alt det (amme)fedt, jeg tog på under graviditeten. Tør ikke stoppe amning! 6,5 kg to go…. (Selvom jeg håber på 8,5 kg…)

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Trøfler – en opskrift

Trøfler

Til Lillebrors barnedåb fik vi en tapasmenu, så jeg havde også lavet desserten som små tapas. En af tingene på bordet var trøfler med blåt krymmel.

Sådan en gang trøfler er virkelig nemme at lave, og smager præcis som bagerens.

Ingredienser:

  • 1 roulade (bare en billig)
  • 1 mazarintærte (bare en billig)
  • 1/2 flaske romessens
  • 2 spsk kakao
  • Krymmel/kokosmel/karamelspåner/granulat

Trøfler

Bland kager, romessens og kakaopulver i en skål – gerne i røremaskine eller med håndmikser. Det kan godt være, at det skal røres i 5 min, før det er en sammenhængende masse. Men bare vær tålmodig.

Trøfler

Tril kugler i den størrelse du ønsker dine trøfler og rul dem i krymmel.  Jeg trillede små hapsere, men har tidligere lavet nogle store nogen. I anledning af barnedåb fik de blåt krymmel. Da jeg løb tør, fik resten en gang kokosmel. Tidligere har jeg rullet i karamelspåner og hindbærgranulat, for at gøre det lidt ‘finere’.

Trøfler

Trøfler

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Hvad skal barnet hedde?

image

IMG_9946

IMG_9919

I søndags fik vi Lillebror døbt, solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde en skøn dag. Det gik fint i kirken, der var mad nok til festen og det så ud til, at gæsterne hyggede sig. Oven i det hele fik Lillebror nogle rigtig fine gaver. Tak 🙂

Storesøster A havde glædet sig rigtig meget, og havde flere gange bedt mig fortælle alt om, hvad der skulle ske både i kirken og derhjemme. Hun havde en holdning til, hvor hun skulle sidde i kirken og til festen, og hun havde på forhånd besluttet, hvad hun skulle spise (vi fik en tapas menu). Og hun havde også en skøn dag, og har allerede spurgt, hvornår vi skal holde barnedåb igen – så vi tog lige en snak om konfirmation 😉

En af dagene op til dåben, hvor vi snakkede om det igen igen, sagde jeg til A, at på søndag skulle Lillebror op i kirken og have sit navn, hvorefter hun spurgte: Hvad skal han hedde? 🙂

image

IMG_9987

Et lille indlæg om bordpynt kommer senere.

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.