Ugen der gik #10

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været i pakkeshoppen et par gange efter diverse netkøb.
  • Købt nye løbesko – og glædet mig over det. What the fuck. Hvordan nåede jeg dertil?

image

  • Sat ny personlig rekord på 5 km distancen i ovenfor nyindkøbte løbesko. Ny PR: 30:33.
  • Underholdt A i 2½ i City Vest med en såkaldt feriebillet, som giver adgang til et lille legeland, samt mulighed for at hente en lille ting i 11 af centerets butikker. De 50 kr var givet godt ud i det her regnvejr 🙂

image

  • Været på cafe i joggingbukser. Ups! Det var impulsivt. Havde ikke troet, at vi lige ville kaste os ud i det…
  • Smilt over de her “grønne” mannequiner ved Bertoni.

image

  • Udgivet endnu et miniportræt med en sej iværksætter. De er virkelig hyggelige at lave, og jeg har så meget respekt for dem, jeg skriver om.
  • Bandet ret så kraftigt over, at nogle af billederne i mine blogindlæg vender forkert. På trods af at jeg har vendt dem – og at de vender rigtigt i preview…?!¿¡
  • Haft en noget slatten A på ferie hos mine forældre. Hun havde faktisk kastet op aftenen inden hun tog af sted. Hun havde hygget sig og sovet meget/længe. Det stoppede, da hun kom hjem. Hmm.

Lidt sommershopping

Ja jeg er en værre en – og især når det kommer til (net)shopping. Det triste vejr, gennemført løbeudfordring, udsalg og Lillebrors sygdom har givet mig masser af tid og undskyldninger for at shoppe…

Men hvad er det så blevet til?

En SuperMOM halskæde fra mig til mig, som skal minde mig om, at jeg gør det rigtig godt. Den kan forøvrigt købes her, hvor de også sælger en fingerring, jeg har forelsket mig godt og grundigt i. Den ses her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Derudover har jeg investeret i en hvid blazer med blå striber. Den er i noget blødt stof, og ikke “stiv” som en rigtig habitjakke. Den er fra mærket Neo Noir og købt ved Blossom. Den ses her.

Og så kom der også lige en blomstret nederdel hjem til mig 🙂 Den er fra mærket Lollys Laundry, og er købt ved Sirup.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På løbefronten har jeg også belønnet mig selv lidt (meget). Det er blevet til to par tights fra henholdsvis Nike og Kari Traa, en top fra Kari Traa, løbesko fra Asics og et telefon-armbånd fra Nike. Jow jow jeg går all in!

image

 

De mest populære indlæg fra juni

Nå sikke tiden går… Det er vist tid til et lille tilbageblik på de mest læste indlæg, der blev udgivet i juni. Top 5 kommer herfra i baglæns rækkefølge 🙂

På 5. pladsen ligger faktisk tre indlæg helt lige – derfor har jeg valgt det indlæg, jeg selv bedst kunne lide af de tre. Nemlig indlægget hvor jeg beskrev, at jeg havde lidt ondt i maven over at tage til Hamborg uden Lillebror. Læs det her.

På en 4. plads ligger der simpelthen en pose guldkorn fra min datter. Læs eller genlæs dem her.

Som det 3. mest læste indlæg kom en lille historie om at sige farvel til min kat – helt uden grund. Den overlevede nemlig turen til dyrlægen, og er nu helt rask. Læs her.

Nøgenhed og badeshort kom ind på en 2. plads. Her skrev jeg lidt om, hvordan vi bader i vores have – og at nogle piger gerne vil have badeshorts. Læs det her.

Badeshorts

Og på en 1. plads som det mest læste indlæg fra juni, kom mini-portrættet af seje Margrethe, der designer og sælger sine egne bikinier. Læs om hende her.

Lanaii
Billede er udlånt af Lanaii Bikini.

Mød en iværksætter #3 – Frisør og make-up artisten

Så er det blevet tid til endnu et miniportræt af en sej iværksætter. Denne gang har jeg sat Nanna i stævne. Nanna er min frisør, og har sin egen salon i Tilst. Jeg har stor respekt for hende og hendes arbejde, så det var nemt at invitere hende med på bloggen. Heldigvis var Nanna frisk 🙂

Læs de første to miniportrætter af iværksættere her og her.

Alle billeder er leveret af Nanna.

Salon

1) Kan du give en kort intro til dig selv?

Jeg hedder Nanna Bendix og er 29 år. Jeg bor med min kæreste Philip og vores hund Rosa.

2) Hvad er din uddannelse?

Jeg er uddannet frisør og make-up artist fra Kolding Teknisk Skole i 2008.

3) Fortæl om din virksomhed?

Min virksomhed er en frisør og make-up salon i Tilst. Udover at betjene kunder i min salon, tilbyder jeg også mine kunder at komme ud til dem. Ca. 20 % af mine behandlinger foregår hjemme hos kunderne.

Jeg startede salonen for 3 år siden. Min virksomhed hedder mit eget navn, nemlig Nanna Bendix Frisør og Make-up Artist. Det valgte jeg fordi, jeg synes, at min virksomhed godt måtte udstråle noget personligt.

Salon

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Jeg er ejer af min virksomhed, men derudover står jeg for alt fra kunderne (selvfølgelig) til regnskab og rengøring.

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være selvstændig, men jeg havde et par dårlige chefer, og så satte det faktisk gang i nogle tanker om, at det kunne jeg gøre bedre selv.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

Det første jeg tænkte på var, at jeg gerne ville være anderledes ifht. andre frisører. Jeg ville gerne skille mig ud. Så derfor besluttede jeg at tilbyde mine kunder både salon – og hjemmebehandlinger.

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

Det mest skræmmende er tanken om, hvis nu ens drøm ikke går i opfyldelse og det lykkes. For man går ind i det med liv og sjæl, og man ofrer så meget på vejen.

8) Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?

Der er mange praktiske ting ved at starte en virksomhed op, så som oprettelse af cvr nr., hvilken virksomhedsform skal man have (F.eks. ApS, IS eller enkeltmandsvirksomhed), forsikringer, indkøb af produkter og inventar. Det hele var vigtigt for at starte op på en god måde.

Salon

9) Hvad var din startkapital?

Min startkapital var 50.000 kr. Jeg startede som mobilfrisør, så jeg skulle ikke bruge penge til inventar til en salon i første omgang.

10) Hvordan fik du de første kunder?

Da det at være frisør er en meget personlig form for ydelse, var det vennerne, der var de første kunder. Inden jeg åbnede min salon, delte jeg flyers ud i nærområdet, og derefter er det mine dejlige kunder, der har givet mig mange flere kunder.

11) Hvornår kunne du leve af din virksomhed?

Det kunne jeg efter ca. ½ år.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Jeg arbejder ca. 50 timer om ugen.

Salon

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

Det mest lærerige har været, at hvis man kæmper hårdt, så skal man nok lykkes, med det man vil. For det er mega hårdt at starte en virksomhed op fra bunden. Man skal nogle gange ofre nogle ting, som er svære at ofre.

14) Hvor er virksomheden i dag?

I dag er virksomheden et sted, hvor omsætningen stiger støt. Jeg har ikke nogle ansatte, men det får jeg nok heller ikke. Jeg kan godt lide den frihed, jeg har, ved bare at være mig selv.

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

De sociale medier betyder rigtig meget for mig. Både mine kunder og jeg interagerer på de sociale medier. God omtale er den bedste markedsføring, og det er en god måde at komme ud til mange folk hurtigt.

16) Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev iværksætter?

Jeg ville gerne have vidst, hvor mange timer man faktisk lægger i det. Det vidste jeg ikke, før jeg gik i gang.

17) Hvor ser du dig selv og virksomheden om henholdsvis 3 og 10 år?

Om 3 år tror jeg ikke, at virksomheden har ændret sig meget, for jeg kan godt lide bare at være mig selv, da det giver mig frihed. Om 10 år har jeg nok brug for nye udfordringer. Jeg kan godt forestille mig, at jeg vil starte en ny virksomhed op af en eller anden form. Den der spændende proces der er at starte noget op og få det til at køre, er en helt speciel følelse. En form for spænding. Og det kan man godt blive afhængig af.

Salon

18) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Når man har prøvet at starte en virksomhed op og virkelig fået smag for det, så går man ikke tilbage til at være ansat et sted. Det at være selvstændig er helt sikkert noget for mig, og jeg kunne ikke forestillet mig at lave noget andet.

19) Hvad er det bedste ved at være selvstændig?

Det bedste ved at være selvstændig er friheden. Jeg bestemmer selv, og jeg kan gøre det på min helt egen personlige måde.

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?

Du er altid på arbejde. Som i ALTID.

Ugen der gik #9

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • På en måde haft min sidste uge på barsel… Nu er ferien startet, og når den slutter 1. august, så starter Lillebror i vuggestue.
  • Haft besøg af et søvnmonster og sygdom, og derfor tilbragt en dag på sygehuset med Lillebror.

image

  • Haft besøg af Mandens familie fra Canada. Det endte med, at hans to fætre og koner kom til kaffe og kage fredag kl 11.30, og så kom hans mor, moster og onkel til et lignende arrangement kl 15. Det havde været en dårlig nat, så A fik lige tre timer i børnehave fredag formiddag, før hun gik på sommerferie.
  • Løbet 5 km uden pause! Min løbeudfordring gik jo kun til 30 min, og jer skulle altså bruge 31,5 min. Tog første km i pace 5:46 og de øvrige i pace 6:20-6:30, så det er ok. Har nået 14 km denne uge.

image

  • Genset Bubbers badekar med A. Det er da lidt sjovt, at Bubber nu laver Sommer Summarum på Ramasjang, når han i min barndom sad i badekarret og Snurre Snups Søndagsklub.
  • Gået meget tidlig morgentur med barnevognen efter en rædselsnat.

image

  • Brugt første dag på en masse lure. På trods af, at jeg nærmest ikke havde sovet om natten (pga syg Lillebror), var jeg den, der fik mindst lur. A brugte formiddagen med dyne og iPad henholdsvis udenfor i klapvognen og indenfor i en papkasse. Om eftermiddagen sov hun 2,5 timer, før jeg vækkede hende.

image

  • Været så kagesulten, at jeg måtte ud i regnen, for kagen stod i bilen. Forøvrigt rester var en familie-komsammen, som Lillebror og jeg ikke kom med til pga sygdom…

(Lyd)boganmeldelse #12 – De uegnede

At høre lydbog er en god idé, hvis man skal køre langt, eller ikke er så god til at få læst selv. Det går lidt for langsomt, for en som mig. Sådan har jeg altid tænkt, men da jeg i sidste uge både skulle til Nordjylland og Billund “alene”, tænkte jeg, at det måske var på tide at teste en lydbog.

Gennem mit bibliotek har jeg adgang til @reolen, hvor jeg fandt en af de krimier, jeg stod på venteliste til, nemlig De uegnede af Hjorth og Rosenfeldt. Det er nemt at downloade bogen, så man ikke er afhængig af wifi.

Lydbog

Bogen er nr. 4 i en serie om kriminalpsykologen Sebastian Bergman og Rejseholdet i Sverige. Denne gang møder vi “Reality-seriemorderen”, der mener, at der er for mange “dumme” mennesker, der får alt for meget taletid i det offentlige rum. Så det vil han råbe befolkningen op om. Det bliver til en hæsblæsende jagt, der som altid krydres af de personlige historier på Rejseholdet. Vanja der ikke kan finde mening i sit liv, efter at hun har vendt sine forældre ryggen, da de har løjet om, hvem hendes biologiske far er. Ursula der er alene efter et skudattentat og en skilsmisse. Billy med sine uhyggelige masochistiske tendenser og rejseholdets leder Thorkild, der søger efter kærligheden. Og så selvfølgelig Sebastian Bergman, der bruger sex til at aflede sine tanker.

Bogen var 13 timer, og de to køreture bød “kun” på knap 5 timer. Men jeg har fundet ud af, at ture med barnevognen, løbeture og oprydning i køkkenet når børnene er lagt i seng, også er glimrende stunder til en lydbog.

Bogen kan I høj grad anbefales – uanset om man er til papir eller lydbog.

Se min liste over forfattere jeg læser lige her.

Så gik der en dag på sygehuset…

Nå… Historien om søvnmonsteret har udviklet sig. Og dagen i dag har jeg brugt med lillebror på sygehuset (igen).

Ham lillebror er åbenbart en sej lille gut, der ikke ser så syg ud, som han er… En lægeundersøgelse, et prik i fingeren og et overraskende højt infektionstal senere var vi på vej mod børnemodtagelsen.

En times venten, 10 min lur, sygeplejerske-undersøgelse, 5 min lur, blodprøver, 10 min lur og så lægeundersøgelse = maks presset lillebror, der var bundskyldelig og hverken ville spise eller drikke. To timer og en lur senere så verden lysere ud. En halv bolle, en halv figenstang og et glas vand senere kom dommen: virus eller en bestemt bakterie i halsen…

En podning og slimsugning senere blev vi sendt hjem med penicillin. Om penicillin er nødvendigt får vi først svar på mandag, så indtil videre giver vi det for en sikkerheds skyld.

Træt, sulten og dehydreret – ja det var både lillebror og jeg efter en lang dag. Nu vil jeg sove (så længe det varer). Godnat.

Søvnmonsteret vender tilbage…

Så er det sket igen. Ligesom jeg tror, at faren er ovre, så springer søvnmonsteret frem. Det ligger i mørket og lurer, til jeg sænker paraderne, hæver hænderne over hovedet og ser positivt frem til min nattesøvn.

Ligesom jeg troede, at vi havde jaget øjenbetændelse, opkast og diarre på retur, så kom søvnmonsteret. Denne gang har søvnmonsteret taget form som en søløve, der bjæffer døgnet rundt, og især om natten. Søløven har bosat sig i Lillebror, der med feber prøver at fordrive det dumme monster.

Det eneste søvmonsteret og Lillebror kan blive enige om, er at hænge i de to “sutter”, der åbenbart er påmonteret mine bryster. Her kan de sove i ro og fred i 5-20 min. Men så vågner søløven, og så græder Lillebror, fordi det gør så ondt, når søløven hopper op og ned i hans hals. Og søvnmonsteret hopper og danser, og forhindrer mig i at få sammenhængende nattesøvn. Hen mod midnat falder alle til ro, men allerede i de tidlige morgentimer står søvnmonsteret op igen.

Søvnmonsteret har været på besøg i to nætter! Første morgen var jeg meget kvæstet, og puttede Lillebror, søløve og søvnmonster i barnevognen, hvorefter jeg tog en lur. I dag valgte jeg en anden taktik, nemlig at putte alle tre og tage en løbetur. Begge dele gav lidt energi, men jeg vil nu hellere have min nattesøvn…

Kære søvnmonster. Du er ikke velkommen længere! Tag tilbage til dit skjul. Og tag søløven med!

Gæt hvem der bor i min kompost…

Min kompost er fyldt med køkken- og haveaffald. Og så er den fyldt med snegle, kompostorme og myrer.

Men de sidste par gange, hvor jeg har gravet muld ud fra dybet, er jeg blevet forskrækket over et par øjne, der har blinket ud til mig.

Kompost

Der bor nemlig en temmelig stor skruptudse derinde! Da jeg gravede muld ud i weekenden, tror jeg nærmest, at jeg ramte den med spaden et par gange. Men den gjorde ikke noget. Flyttede ikke på sig. Den sad bare og blinkede med sine tudseøjne… Og når man forestiller sig, at det hele har været fyldt med jord, så har den bare siddet i sit lille hul. Gad vide hvor længe en tudse kan overleve på så lidt plads? Den må jo få mad nok derinde.

Da jeg kom dagen efter for at fotografere den, havde den flyttet sig. Men dens lille “hul” fra dagen før, var der stadig.

Jeg tror ikke, at jeg vil give “ham” et navn, for jeg synes faktisk, at han er lidt ulækker…

Læs mere om min kompost her.

Ugen der gik #8

I skrivende stund er der lidt stille, for A er blevet afleveret på ferie hos sin farfar og hans kæreste. Selvom både Lillebror og Manden er hjemme, så foregår sådan en mandag i et lidt andet tempo, når A ikke skal afleveres og hentes i børnehave.

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været en tur i Billund. Endnu en eksil-jyde er flyttet tilbage fra København til Jylland. Og ja hun skal så bo i Billund – og er på barsel, så vi tog en gang babyhygge med en tredje veninde.
  • Gået lidt for mange ture med barnevognen med gummistøvler. VIL HA’ SOMMER NU!

image

  • Været til babysalmesang for sidste gang. Lidt vemodigt, men barslen nærmer sig sin afslutning. Når denne uge er gået, står den på tre ugers ferie, og så skal Lillebror i vuggestue, og en uge senere skal jeg tilbage på arbejde.
  • Læst en krimi og hørt en krimi  🙂 Og begyndt en liste med gode anbefalinger til jer.
  • Haft besøg af svigermor, der lige gav mit bed en ordenlig omgang, så det nu nærmest er fri for ukrudt (så længe det varer)
Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).
Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).
  • Været til sommerfest i børnehaven. Det var et vældigt arrangement med masser af mad, popcorn, slush-ice, ansigtsmaling og akrobatikshow med skolebørnene.
  • Gennemført min løbeudfordring! (Og shoppet lidt belønningsløbetøj)
  • Opdaget at kattens nye yndlingssovested er i mit tøjskab – argh!!!!

image

  • Fundet skrællen til en halv vindrue 2,5 timer og en lur efter, jeg gav den til Lillebror.
  • Fundet elefant-fars i min fryser.

image

  • Og nå ja så har ugen budt på besøg ved ørelæge og efterfølgende drypning af ører (A), besøg ved læge pga. vandvorter (A), besøg ved læge pga. øjenbetændelse (Lillebror), to gange opkast (A) og to gange rigtig dårlig mave (A og undertegnede).