Det sagde jeg bare ikke…

Nogen gange ville man bare ønske, at man kunne trække sine ord tilbage…

Som dengang hvor jeg kaldte min venindes søn for bøsse… UPS! (Sorry G)

Hendes søn er 5 måneder ældre end E, og da han kunne kravle, og E lå helt forsvarsløs på gulvet, var han rimelig ivrig efter at tage fat i E. Og da jeg både havde kaldt ham (eller tænkt ham som) Basse og Bølle, ja så røg det ud af munden på mig: K din bøsse!

Jeg bliver stadig lidt flov over det, men jeg tror (håber), at jeg er tilgivet.

De sidste ønsker i denne omgang

Så fik vi overstået Black Friday, i dag er det første søndag i advent og om fire dage er det 1. december – og dagen efter er det min fødselsdag… Og ja så går der kun 22 dage, før det er jul. Så her får I lige sidste del af min ønskeseddel til inspiration. Vi er nået til de lidt mere praktiske ønsker.

Se de tre foregående indlæg her, her og her. (Obs nogle af nedenstående links er affiliate links)

Plader til mit Tefal jern:

Skønne skåle til køkkenet:

  • Pottery Bowl, small, rød, 2 stk
  • Pottery Bowl, small, gul, 2 stk (ok indrømmet – dem kom jeg til at bestille på Black Friday)

Lidt til udenfor:

  • Solcellelamper, f.eks. disse. 4 stk
  • Udendørs termometer

Og lidt til væggene indendøre:

Håber I er blevet lidt inspirerede til jeres ønskesedler.

Jamen så siger vi bare det…

Jamen så siger vi bare, at:

  • Det er dejligt at være vågen midt om natten med et grædende barn. Og at krummer i sengen er dejligt. Men hallo – han spiste en halv bolle, kiggede lidt og lagde sig så til at sove. Håber ikke det bliver en dårlig vane med det natspiseri.
  • Det var Mille, det vandt Mini MGP i aften. Det var det bare ikke. Og den (åbenlyst) forkerte vinder, resulterede i et grådudbrud herhjemme. Så har jeg også oplevet det (havde lidt svært ved at finde den rigtige grimasse)
  • Jeg fuldstændig holdt mig til min Black Friday liste i dag. Det gjorde jeg næsten… Næsten!
  • Jeg sparede ca. 1.400 kr + 500 kr på en rabatkupon. Og så snakker vi ikke om, hvorvidt andre hjemmesider havde lavere førpriser. Jeg er tilfreds.
  • Det er pisse nemt at passe to børn. Især hvis det ene barn får behov for hjælp og et bad midt i putningen af det andet barn. Men de sover nu. Begge to!
  • Det er gensynets glæde med Tante Rød efter ca. 22 måneder.  Jpz så heldig har jeg været. Klager ikke 😉
  • Jeg snart skal i seng! Og det skal jeg, for sidste nats natteroderi har sat sine spor.

Kun en måned til…

Da jeg i formiddag til dagens første møde skulle skrive datoen på min blok, slog mit hjerte lige et ekstra slag.  Selvom jeg i går skrev d. 23.11.2016 hele dagen, så var det først i dag, at det gik op for mig, at det er d. 24., og der er derfor kun er én måned til juleaften. Puha…

Så hvad skal jeg nå, den næste måned?

  • Vi skal nok starte med at finde ud af, hvor vi holder jul. Det har været i proces lidt tid, men vi er stadig i tvivl.
  • Købe julegaver… Regner nu med at gå forbrugsamok i morgen til Black Friday.
  • Skrive min lille bitte pige op til skolestart næste år. Gulp!
  • Fejre fødselsdag – 33 år!
  • Ja også for min lille bitte pige, hendes børnehave og vores familie.
  • Se min lille bitte pige gå sit første luciaoptog.
  • Få et klarsyn om at min lille bitte pige er ved at være stor.
  • To dage til London…….
  • En tur til Ishøj.
  • Arangere noget nytårshalløj.  Nogen gode forslag 🙈
  • Til hudlæge med mit eksem (som pt går amok)
  • Pakke 32 gaver til pakkekalenderen ind. (De er heldigvis indkøbt)
  • Og så bare lige sørge for juledekorationer, julepynt, julekager, julekonfekt, julelys og julestemning.

Bring it on!

Mine planer for Black Friday

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det på fredag er Black Friday. Man kan sige meget om amerikanske traditioner, men siger man til en jyde som mig, at jeg kan spare penge, så er jeg straks klar. Det “farlige” er dog impuls-shopping, jeg har derfor de sidste par år forsøgt mig med lidt planlægning, så jeg (næsten) kun køber det, jeg har behov for. Den står i høj grad på julegaver og fødselsdagsgaver 🙂 Da jeg jo ikke kan afsløre indholdet af disse, er de ikke med i dag.

Herunder kan I se min liste. Bemærk at nogle links er affiliate links.

Begge børn mangler vinterstøvler. Ecco plejer at sidde godt på A’s fod, så det satser vi på igen. Sidste år købte jeg med 25 % rabat hos Bootz.

Min nevø har fødselsdag i december, så han skal både have en fødselsdagsgave og en julegave fra os. Generelt er jeg ikke så “bekymret” for legetøj, da Bilka og Toys’r’us plejer at skiftes til at have 25 % rabat i weekenderne op til jul. Men det kan godt være, at jeg lige lurer alligevel. F.eks. ønsker han sig et Bamse spil, som pt. er på tilbud her.

Nærmest alle i min familie ønsker sig bøger. Saxo har en masse gode tilbud på dagen og giver 10 % rabat ved køb over 499,- med koden BF771.

Jeg tænker, at E skal have en løbecykel fra os i julegave. Den bestiller jeg nok hos Barnets Verden, hvor de faktisk allerede nu er på tilbud. På fredag har Barnets Verden en række tilbud, hvor bl.a. alt Barbie er sat ned med 50 %. Udvalget er ikke så stort, men det kunne godt tænkes, at der røg en enkelt med i kurven til A, som jo både har fødselsdag og jul i vente.

Min mand skal også have en julegave. Der er risiko for, at han læser med her, men jeg kan afsløre, at jeg har set hans julegave hos Coop, som lokker med masser af tilbud på fredag. Så jeg krydser fingre for, at hans gave også er sat ned 🙂

Til mig selv har jeg forelsket mig i en blondekimono fra Erbs hos Blossom. De lokker også med 20-30 % rabat fredag, så jeg krydser fingre for, at der ikke er udsolgt, når jeg står op… 🙂

Og nå ja – så har Watchfelt 20 % rabat på det ur jeg ønsker mig. Men kan man vente til Cyber Monday, så er hele 23 % rabat.

Derudover er der en del hemmelige julegaver på min black friday liste, hvor jeg har tænkt mig at søge lidt rundt efter gode tilbud og gratis fragt.

 

 

Forældrenes værste fjende på gulvet

Ok det er måske en lidt lam click-bait, men jeg kunne ikke lade være… Og billedet gør vel, at I ikke rigtigt er blevet snydt 😝

Nu skal det handle om enhver forældres værste fjende på gulvet. Nemlig LEGOklodsen, der altid angriber, når du mindst venter det.

Her til aften skete det (igen)! Med E på armen gik jeg roligt gennem køkken-alrummet, og lige før vi nåede stuen, skete det. En led LEGOklods sprang ind foran mig. Eller det var ikke en af de helt lede, for den havde lagt sig med dupperne ned mod gulvet. Men altså en semi-led LEGOklods angreb mig. Jeg fik trådt lidt skævt på den, og så knækkede min fod over, og jeg nærmest faldt ned af LEGOklodsen.

Og nu tænker du nok på at spørge: hvad gik der gennem dit hoved i dette skæbnesvange øjeblik?

Jo ser du. Først skreg jeg klynkende min smerte ud, mens tårerne steg op i mine øjne. Dernæst tænkte jeg både ‘Av for Fanden’ og ‘Av for Satan’, men det sagde jeg selvfølgelig ikke højt, da der var børn tilstede. A var kommet ilende, og da min mand fik bevæget sig fra sofaen og ud til ulykkesstedet, for at se, hvad der foregik, kunne hun berette, at ‘Mor græder’. 😭

Efter at have afleveret E til min mand, og forsikret alle om, at jeg var ok, begyndte næste fase: placering af skyld. For hvem F…. havde placeret en LEGOklods lige midt på gangarealet? Hvor F….. var de ansvarlige voksne, der burde rydde op – eller i det mindste sørge for en sikkerhedszone? Jeg var ærlig talt meget skuffet.

Og så nåede jeg til konsekvens-fasen. Hva’ nu? Kunne (kan) jeg cykle på arbejde i morgen? Hvad med den planlagte løbetur på onsdag? Ville jeg få ondt?

Jeg hankede op i mig selv. Tørrede øjnene og humpede videre med mit liv.

Nu er det to timer siden katastrofen indtraf, og jeg ligger i min seng med en dunkende fod. Det er heldigvis ikke i anklen, men nærmere på siden/ovenpå foden, at det dunker. Så jeg krydser fingre for, at det bare er er slag.

Forpulede LEGO og alt deres succes! 🙈

Andre halsbrækkende LEGO historier modtages gerne i kommentarfeltet (don’t let me down…!)

P.S. LEGOklodsen på billedet er helt uden skyld! Den lede satan var gul, og virkelig ikke særlig fotogen!

Tøsetur med den sødeste tøs!

Den sidste tid herhjemme har budt på en del jalouxi mellem A og E. Og de er faktisk lige stride, men ofte ‘vinder’ E min opmærksomhed med sine ‘baby’behov…

Så i dag stod den på tøsetur. Jeg havde inviteret A allerede i torsdags, og vi havde snakket om hvad en gågade er,  hvordan der er pyntet til jul, og at vi kunne gå på cafe. Hun har glædet sig! Og i morges var hun også klar, indtil hun lige kom i tanke om, at hun gerne ville lege med nabopigen, og vi da bare kunne tage af sted i morgen. Så hurtigt kan man blive droppet.

img_3530

Hun nåede nu begge dele, og vi havde en fantastisk tur! VI startede med at shoppe hoveder, øjne og diverse til Rullinger (alle med børn i Ramasjang alderen, ved hvad jeg taler om. I andre må leve i uvished 🙈). Så ramte vi gågaden og dernæst cafeerne ved Aarhus å. A udvalgte sig en, og med det begrænsede børnevenlige udvalg, valgte vi at dele en gang nachos samt en friskpresset juice og en saft. Vi havde fået en vinduesbord, og det passede os begge perfekt. Vi var godt underholdte, og fik snakket om alt det vi så.

Sallings julepynt hvor hele bygningen er en gave, vakte stor begejstring, selvom A var ret skuffet over indholdet. Deres juleudstilling bestående af et LEGO landskab med elementer fra Aarhus, var også ret fedt.

img_3533

Efter et par indkøb og nogle pølsebrød, var vi klar til at vende næsen hjemad. Selvom p-billetten kun viste 1 time og 59 minutter (hvor heldig har man lov at være), så følte vi, at vi havde brugt næsten hele dagen sammen.

Kære A – tak for dig! ❤️

Alene på sofaen…

Det er torsdag aften. Klokken har lige passeret 20.00, og jeg ligger nu henslængt alene på sofaen. Jeg gasser den under min dyne.

Her er stille. Kun opvaskemaskinen kan jeg høre. Og måske en tung vejrtrækning i ny og næ.

I aften har jeg været alene med børnene. Jeg elsker, at de har en alder, hvor det faktisk er til at overkomme. Vi fik spist aftensmad, hvor vi alle tre sad ved bordet samtidig. Det kan være en bedrift i sig selv. At jeg så samtidig havde fået lavet varm mad er endnu en bedrift. Bevar mig vel, det var godt nok frikadeller og pommes frites, men det tæller også.

Begge børn har været i bad, og ligger nu nyskurede i hver deres seng og bobler.

Jeg ligger på sofaen og prutter slapper af. Overvejer om jeg skal se tv eller læse i min bog.

Sådan en torsdag er nu ikke så ringe 😊

P.S. Jeg er så lige kommet i tanke om, hvorfor de røg i bad. Og noget med at jeg har noget tøj med lort på, der nok bør smides i vaskemaskinen. Måske i aften – måske i morgen 😉

P.P.S. Da jeg skulle vælge billede til indlægget, fik jeg lige lyst til hjemmebag, så dropper vasketøjet og rører en dej i stedet.

Hav en god aften.

Shopping i Hamburg

Man kan (efter min mening) ikke besøge Hamburg uden at sætte lidt tid af til shopping. Så sådan blev det også denne gang 🙂 Faktisk viste et af bloggens førsteindlæg, netop et shoppefund fra Hamburg. (Se evt. her)

Denne gang bød indkøbene på:

  • Kinder julekalender til A og M&Ms julekalender til min mand… At de så stod nøjagtig magen til i både Netto og Bilka, det… Jeg fik dem heldigvis billigere.
  • Bling bling vanter!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Dyre sokker – kun fordi jeg havde glemt skiftesokker (ups)
  • To par sko – fordi jeg liiiiige manglede. Samme skobutik som sidste gang. Den er bare god.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • En bog om lort til E. Altså det er en flap-bog, så han er lige målgruppen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Batman bukser med glimmer til A (de skreg bare på mig).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Ting til julekalenderen – ja tak.
  • Nutella til min mand 🙂

I love shopping <3

Jeg ønsker mig også…

Som jeg har lovet min mor, er min ønskeseddel faktisk relativt lang i år, så jeg tænker, at jeg i dette og et indlæg mere, kan løfte sløret for resten af mine ønsker. (Enkelt links er affiliate links) I kan læse de to første dele af ønskesedlen her og her.

Selvom løberiet er gået lidt i stå, efter jeg er vendt retur til arbejdsmarkedet, så tror jeg stadig på, at jeg kan få det genoptaget her i den mørke tid. Så lidt udstyr er der på listen:

  • Løbejakke, vindtæt, str. M, f.eks. denne.
  • Løbehue, str. S, f.eks. denne som dog er onesize.
  • Høretelefoner til at løbe med. (Nogen der har anbefalinger? Eller kender disse?)

Lidt forkælelse til mig:

  • Fingerring, Shell, petit fra Stine A i både guld og sølv, str. S/M.
  • Et døgn alene hjemme – helt alene hjemme (med katten…)
  • Weekendtaske i læder (nogen gode forslag?)
  • Bog: Selfies af Jussi Adler Olsen
  • Tørklæde, lys farve

Og så lidt julepynt 🙂

  • Lysholdere fra Georg Jensen
  • Trip trap nisse: Emil
  • Juletræstæppe uden nisser, f.eks. dette eller dette.

Håber I blev inspirerede 🙂