Jeg øver mig…

Jeg øver mig!

Jeg øver mig i at sige pyt. Jeg øver mig i at bede om hjælp. Jeg øver mig i at springe over, hvor gærdet er lavest. Og jeg øver mig i at acceptere de ting, jeg ikke har overskud til at ændre.

I dag er det en uge siden, at jeg lukkede øjnene og trykkede udgiv, på mit mest personlige og for mig grænseoverskridende indlæg på bloggen. Nemlig indlægget ”Kære verden – jeg er pårørende”. I tog godt imod det, og med det lille tabu trukket frem i lyset, er det meget nemmere for mig, at skrive om nogle af de mange tanker (og handlinger) jeg gør mig.

Jeg har en forestilling om, hvordan tingene skal være, og jeg kan godt have svært ved at fravige den. Et eksempel kan være, at jeg kommer meget træt eller halvsløj hjem fra job. Min mand er også brugt for energi, så ulvetimen og putning af to børn kan virke ret uoverskuelig. I køleskabet står noget optøet kød, der passer til dagens menu på madplanen. Her må jeg indrømme, at det virkelig er en udfordring for mig at ændre planerne. Men jeg øver mig! Og man ser mig oftere smide et par frysepizzaer i ovnen, og så bruge dagens sidste kræfter på mine børn fremfor madlavning.

Jeg øver mig også i at være nærværende med mine børn efter aftensmaden. Nogle dage betyder det, at der først bliver ryddet af bordet og ryddet op i køkkenet, når børnen er puttet. Og andre gange får det lov at rode helt til næste morgen. Så øver jeg mit i at lukke øjnene og sige pyt.

De basale behov er mad i maven og (rent) tøj på kroppen. Og så øver jeg mig i at sige pyt, hvis det roder eller er beskidt. Og pyt hvis vi ikke lige får grønsager hver dag. Og pyt når vasketøjet hænger til tørre så længe, at det efterhånden ‘visner’.

Jeg øver mig i at acceptere og sige højt, når der er noget, jeg ikke kan klare. Jeg øver mig også i at bede om hjælp. Hjælp til små ting og hjælp til små ting.

Jeg øver mig hver dag! Året rundt. Det bedste er, at jeg bliver bedre i takt med at jeg øver mig.

 

 

Da jeg var barn #4

Skal vi tage en bedsteforældre-edition af “Da jeg var barn…”?


Hjemme ved min mormor og morfar havde de en hæklet dame, der skjulte den ekstra rulle toiletpapir. Ømt.


Min bedstefar var en stille mand (som jeg husker ham), der altid sad i køkkenet og lagde kabale. (Det er nok ikke helt sandt, men det er mine minder). Jeg skulle altid sige tak for mad til bedstefar, selvom han ikke havde lavet maden.


Hos mormor og morfar fik jeg Hanuta. Dengang var der klistermærker i. Da de var købt i Tyskland, havde jeg en rimelig stor samling af klistermærker med tyske landsholdsspillere…


Man fik puddersukker til morgenmad hos min morfar. Dvs. et helt hvidt rundstykke med tandsmør og så et tykt lag brun farin. Det var L Y K K EN. (Jeg kaster lidt op i munden på mig selv, ved at tænke på det i dag 🙈)


På gården hos min bedstemor kunne vi hente mælk i stalden hos naboen. Af den fede og varme slags.


Køreturen!!! Alle mine bedsteforældre boede (alt for) langt væk, og det var så kedeligt at køre bil. Til Vestjylland var der endda risiko for køresyge. Men vi havde jo ‘Bånd-og-bog’ og så vores walkmans. Fedt koncept.


Men mest af alt husker jeg kærlighed, is og skønne ferier. Hurra for bedsteforældre. Som man skal huske at nyde 110 % så længe, man har dem.

En impulsiv ‘bloggerdag’

Nogen gange kan man godt få indtryk af, at de store bloggere går til en masse events med cupcakes og champagne. Sådan en dag har jeg haft – dog ikke fordi jeg er blogger.

Torsdag kan være lidt hektisk hjemme ved os, da min datter skal til gymnastik og min mand til fodbold. Og da det var vores tur til at køre med et par piger til gymnastik, havde jeg skudt en hvid pil efter at deltage i det sko event, jeg havde fået billetter til.

Pludselig gik det dog sådan, at naboens datter ikke ville køre med os til gymnastik alligevel, og min datter endte med at køre med dem. Så jeg så mit snit til at lade drengene passe sig selv og drøne ind til byen for at se på sko. Den var min søster med på!

Inden vi nåede så langt, skulle vi dog lige forbi et af mine yndlingsmærker, Lollys Laundry, som i dag åbnede en butik i Aarhus. Der var gang i den med fed live musik, champagne, cupcakes, chips og øl. Og både alle de nye varer i butikken og et lagersalg i baggården.

Små fine cupcakes.

Selvom det var ret mange mennesker, var det en oplagt mulighed til at få prøvet et par ting. Jeg har luret lidt på et nyt mønster, de har både kjole, bluser og bukser i. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt farven passede til mig. Men wauw en fed kjole. Jeg købte den ikke, da jeg egentlig har lovet mig selv, at jeg ikke måtte købe tøj, før jeg havde fortjent det/havde penge. Men måske i marts 🙂

Herefter gik turen videre til Roccamores event, som blev holdt sammen med bloggeren Emma Martiny. Jeg har længe luret på Roccamores meget høje sko, som skulle være virkelig behagelige. Så dem skulle vi prøve, og så  var der hvidvin og små lækre kager og trøfler, som Emma havde kreeret. Jeg må sige, at skoene sad godt. Jeg havde på forhånd forelsket mig i et par stiletter, men for mig bliver det lidt en fest sko, og jeg går simpelthen ikke nok til fest, til at jeg økonomisk kan forsvare at købe dem nu. De laver også mere ‘hverdagsagtige’ høje sko, og kommer der en model af dem, som jeg forelsker mig i, så tror jeg godt, at jeg ville smide penge efter det. De er reelt set ikke dyrere end en god støvle fra Ecco.

Den sko jeg er lidt forelsket i… ❤

Så bum bum bum havde vi været til to events og forsynet os med cupcakes, chokoladekager, hvidvin og champagne. Totalt bloggeragtigt 😊

For mig kostede det 24 kr i parkering – og ja to nye forelskelser… 😍

Nyt tøj fra Black Swan

I forlængelse af mit sidste indlæg om shopping, kan jeg lige følge op på mine indkøb fra Black Swan. Og ifht. indlægget fra i søndags så vil jeg angive, at der er affiliate links i indlægget.

Som tidligere skrevet, så sælger Black Swan gennem konsulenter og sådan nogle homeparties. Det har jeg ikke lige prioriteret at finde tid til (jeg er heller ikke blevet inviteret), så netshopping er meget mere mig. Hos Black Swan er det bare sådan, at de nye kollektioner kommer ud til konsulenterne en måneds tid før de ryger online. Det betød i efteråret, at nogle af de ting jeg havde forelsket mig i (via Instagram), allerede var udsolgte. (Det ser dog ikke ud til at være tilfældet denne gang)

Derfor fik jeg denne gang lov til at ringe direkte til deres kontor og bestille. Jeg bestilte tre ting, hvoraf jeg beholdte de to. Da kollektionen er gået online i går, vil jeg lige give jer mulighed for at, hvad jeg havde/har forelsket mig i denne gang.

Jeg har kastet mig ud i et par billeder. Min datter har været fotograf, og jeg lover, at vi nok skal øve os lidt fremover 😉 Om mit ansigt står skarpt er jo egentlig også lige meget, når det er tøjet I skal se. Hehe.

Jeg har igen kastet mig ud i en buksedragt, selvom jeg umiddelbart er alt for lav og mangler tilstrækkelig talje (Jpz jeg er lidt selvkritisk). Denne her sorte sag folder henover brystet, og giver et fint fald. Den er designet til at være ankelkort, så benlængden er perfekt til mine korte ben 🙂 Jeg tænker, at den duer både til job og lidt finere anledninger.

Black Swan

Denne her blondetop håbede jeg, at jeg kunne have på under buksedragten, når det godt måtte være lidt festligt. Desværre var min barm for stor, så den måtte retur.

En ny kjole der kan styles med bomuldsstrømpebukser og så sneakers, støvler eller stiletter fik jeg også med. Den er stram over numsen og det nederste af maven. Den bulnede mave (og den flade røv) er godt nok lidt et ømt punkt, men da den rynker, så går det ok. Overdelen er “over-size”, hvilket gør den dejlig “hyggelig”.

Black Swan

Jeg lurede også meget længe på denne fine grønne kjole. Jeg er helt vildt med stoffet (som også fås i bukser, kimono og top), men jeg blev enig med mig selv om, at snittet var forkert til mig.

 

Af hjertet tak!

Af hjertet tak for jeres positive tilbagemeldinger på mit indlæg fra i går.

Tak for jer.

Tak fordi I bakker mig op.

Tak fordi I sender mig og os kærlighed.

Og tak fordi I værdsætter min åbenhed.

Det giver mig håb.

Indlægget blev ikke skrevet for at få medlidenhed, men for at fortælle hvordan min verden ser ud. I den kommende tid har jeg forskellige indlæg i tankerne som berører mit liv og mine tanker som pårørende.

Til sidst tak til mine børn. Tak til min datter fordi hun sov FØR kl 20 i går. Og tak til min søn, fordi han sov i sin EGEN seng helt til kl 5.30 her til morgen.

Kære verden – jeg er pårørende

Ok – det her indlæg har ligget længe som en kladde med stikord og uden rød tråd. Så blev det skrevet i november. Det blev ikke en historie, som jeg havde forestillet mig, men istedet nogle vigtige pointer. Indlægget er gennem de sidste måneder blevet læst, skrevet, læst og godkendt af min mand, læst igen og nu holder jeg mig for øjnene og trykker på udgiv.

Her kommer min “historie” om at være pårørende. Det er ikke min mands historie. Det er min. For det er min blog, og mig der deler ud af mit liv og mine tanker.


Jeg er pårørende. Man kan ikke se det på mig, men det er jeg.

Min mand har en psykisk lidelse. Man kan ikke se det på ham, men det har han.

Nogle dage er jeg ansvarlig for alt herhjemme. Så sidder jeg kun ned til aftensmaden, og jeg går udkørt i seng når børnene er puttet, aftensmaden ryddet væk, opvaskemaskinen startet, morgendagens tøj lagt frem osv.

Nogle dage krammer jeg mine børn lidt ekstra. Øser ud af kærlighed, så jeg ved, at de føler sig elskede.

Nogle dage sidder jeg for mig selv på toilettet og græder. Jeg tæller sekunderne, til jeg igen skal være ‘på’ og være nogens mor. Tæller sekunderne til der igen står en på den anden side af døren og kræver min opmærksomhed til en meget vigtig mor-opgave

Nogle dage mister jeg overblikket og kontrollen og det gode humør. Og så råber jeg af mine børn. Eller af min mand. Og uanset hvad de har gjort, så fortryder jeg altid.

Nogle dage overvejer jeg, hvor mørkt det hele kan blive. Om der ikke er noget lys for enden af tunnellen.

Andre dage smiler jeg, fra jeg vågner, til jeg går i seng. Andre dage føler jeg, at det hele er vendt. Andre dage føler jeg, at vi er på rette vej. Andre dage føler jeg mig meget elsket. Andre dage føler jeg mig lykkelig. Andre dage bliver jeg blændet af lyset for enden af tunnellen.

De andre dage er nu! Og de andre dage skal fortsætte.

Ny diagnose, ny medicin, ny kampgejst, nye vaner, nyt håb og (nærmest) en ny mand.

Og ny hjælp!

‘Man skal bede om hjælp, for at få hjælp! Men så får man det næsten også altid!’ (citat min kloge mor)

#brydtabuet

Kan man tjene penge på at have en blog?

Indlægget indeholder affiliate links som eksempler

Jeg møder mange holdninger og fordomme til det at have en blog, og ofte bliver jeg også spurgt, om jeg tjener penge på min blog. Svaret er både ja og nej.

Ja, fordi jeg faktisk tjener penge på min blog. I 2016 fik jeg 163 kr udbetalt (407 kr i 2015), som jeg skal betale skat af. Derudover havde jeg tre samarbejder, hvor jeg fik henholdsvis et par øreringe, et par høretelefoner og en legetøjsbil. Gaver som jeg også skal betale skat af.

Nej, fordi udgifterne til domæne og webhotel er på 314 kr, som mine indtægter jo ikke (direkte) kan dække.

Jeg vil nu alligevel gerne skrive lidt mere om, at tjene penge på at have en blog. Det kan nemlig ske på flere måder.

En af de måder, hvor man kan tjene penge er ved affiliate links, hvor jeg får en mindre % del af jeres køb, hvis I benytter mit link. Ofte gemmes en cookie, så handlen blot skal ske inden for 30 dage. Varen koster det samme for jer, men jeg får et “honorar”, for at formidle kontakten. Jeg får f.eks. 8 % hvis I handler ved Imerco eller 10 % hvis I handler ved Kids-World.

En anden måde er ved leads, hvor jeg f.eks. får 6 kr, hvis I tilmelder jer et nyhedsbrev ved all2day eller 10 kr, hvis I tilmelder jer et nyhedsbrev hos Shopup. (Det må I selvfølgelig meget gerne gøre 🙂 )

Hele affiliatedelen administreres hos forskellige firmaer, hvor jeg er tilmeldt hos det firma, der hedder Partner-ads.

Jeg har en mailadresse på min blog, og nogen gang (ikke ret tit), bliver jeg kontaktet og spurgt til et samarbejde. Det kan f.eks. være om jeg vil teste et produkt, som jeg så modtager gratis som gave. Det har jeg sagt ja til de to gange, jeg er blevet spurgt. En anden gang blev jeg spurgt, om jeg ville dele en guide til at børste børns tænder. Det skulle jeg gøre uden nogen form for “honorar”, og det valgte jeg at sige nej til. Jeg bruger mange (ulønnede) timer på min blog, så jeg vil “betales” for min tid, hvis jeg skal give taletid til produkter eller kampagner.

Så tænker I måske, hvordan fuldtidsbloggerne kan betale husleje på gaver og affiliate links. Det kan de heller ikke 😉 De laver samarbejder med virksomheder, hvor de modtager honorar for nogle af deres indlæg. Faktisk har jeg været lidt længe udervejes med dette indlæg, og blev tidligere på måneden “overhalet” af den professionelle blogger Mette Marie som skrev om, hvordan hun kan leve af at blogge, så nu linker jeg bare til hendes forklaring 🙂 Læs den her.

Håber I blev klogere. Spørgsmål er som altid meget velkomne. 🙂

Da jeg var barn #3

Da jeg var barn havde mine forældre et sort-hvid tv. Jeg var vist nok den eneste i børnehaven, udover en pædagog, der så Bamse og Kylling uden farver. Men senere kom der farver. Og fjernbetjening. Og skulle det være rigtig vildt kørte vi i kiosken og lejede en film og en VHS-afspiller. Så i dag tager vi lige en ‘Da jeg var barn… tv-edition’.


Dengang var youghurt noget med ABC og en sang a la: ABC det ik så surt, som de voksnes yogge-urt. Det kan spises uden at spilde, det er bedst, når man er lille….


Og når klokken var 10 i Danmark, såååå. Kan i huske det? Så skulle man spise Knoppers ifølge reklamen.


Reklamen for 7Up var også sej med ham den tegnede mand. Eller Urge og monsteret. Husker I Urge? Læææækker sodavand.


Børnetime var den 1/2 time hver dag, hvor der var noget for børn i tv. Noget elskede jeg og andet var rædselsfuldt. Men jeg så det, for ellers skulle jeg jo vente helt til næste dag.

Min favorit var ‘Hvaffor en hånd’. Forøvrigt det program hvor Casper C fik sin tv-debut. Jeg var en tidlig fan. Og Bullerfnis var også helt kanon – især elskede jeg sangene. Og Den hvide sten, og jeg kunne blive ved. Fredagsbio var knap så sjovt. Heldigvis kom der Disney Sjov om fredagen – med Luftens helte 😊


Ind i mellem så jeg TV-avisen med mine forældre. Jeg husker krigen i Kuwait (Golfkrigen), hvor de slåsede om olie. I mit hoved løb de rundt og kæmpede i mellem sådan nogle kæmpe olietønder. Ingen havde fortalt mig, at olien var nede i jorden.


Og så er der i dag, hvor man kan streame alting hele tiden…. Men DR laver og indkøber nu stadig noget helt fantastisk børne tv.

Krøllede fakta om… Mig :)

Så blev det fredag aften, og jeg ligger pt. helt stille i mit forsøg på at putte E… Han har en fest, så jeg har vist tid nok til at skrible 10 fakta om mig. Håber ikke, jeg kommer til at gentage mig selv.

  1. Jeg var haft salmonella. Jeg var vildt syg, men jeg blev rask, inden jeg nåede at få diagnosen. Hurra for kroppen.
  2. Jeg har gået til bordtennis i to år. Blev aldrig specielt god, men kunne da banke flere af drengene i min klasse.
  3. Jeg samsover med mit yngste barn – og gjorde det også med hans storesøster, før hun ligesom blev storesøster….
  4. Jeg spiser ost ovenpå pålægschokolade. Oprindeligt for at skjule pålægschokoladen for min mor…
  5. Jeg kender kun én anden, der gør det. Og det er min mand 🙂
  6. Jeg kan sagtens tage en edderkop op i hånden, for at smide den ud. Helt anderledes har jeg det med ørentviste, bænkebiddere og regnorme – yark 🙁
  7. Jeg fik briller i 5./6. klasse… Sådan nogle helt runde nogen i forskellige farver.
  8. Jeg fik tandbøjle lige inden 3. år i gymnasiet. Så blev det for meget metal i ansigtet, og jeg har brugt kontaktlinser siden.
  9. Jeg drikker ikke cola. KUN hvis der er rom i… Og det skal være mørk rom.
  10. Jeg skal faktisk ud og have en rom og cola lige straks. 👍🏻

Hav en skøn fredag aften.

Mød en iværksætter #6 – chefen i sig eget liv (del 2)

Læste I med på Maries smukke historie den anden dag? Hvis ikke, så læs her. Hun forstår at prioritere sin familie, og herunder følger resten af hendes portræt.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

For at være ærlig, så gjorde jeg mig ikke så mange. Jeg fik en idé, og gik i en længere periode og arbejdede på den, før jeg fortalte min mand om den. Så endelig på en lang køretur til Danmark, 10 timer, hvor ungerne sov det meste af vejen og vi ikke kunne blive afbrudt, blev det besluttet, at jeg ville gå selvstændig, og min mand ville hjælpe mig med at opbygge webshoppen. Efter jeg havde taget kontakt til de første designere, og de var med på idéen, så gik det ret hurtigt. Og langt lettere at få etableret virksomheden, end jeg havde forventet. Jeg bøvlede lidt med at få godkendt virksomhedsformen af den daanske stat, eftersom jeg har bopæl i Tjekkiet, men når man åbner munden og beder om hjælp, så er der som regel rigtig mange, der gerne vil hjælpe. Så før jeg havde set mig om, drak jeg kaffe med en fremmed dansker i Prag, som hjalp mig igennem hele processen, og som jeg stadig spørger til råds nu og da. Der er en facebook gruppe der hedder Danskere i Prag, og den bruger jeg meget i forhold til forretningsrelaterede spørgsmål, og folk er så fantastiske til at hjælpe. Da virksomheden først var oppe at køre, kom opgaverne jo sådan lidt af sig selv. Jeg blev nødt til at have produktbilleder for at kunne sælge over nettet. Jeg blev nødt til at lave marketing for at kunne sprede budskabet om Kodanska og sådan kører det hele tiden. Min strategiske baggrund fra handelshøjskolen hjælper mig utrolig meget, i forhold til hvordan jeg skal gribe de forskellige opgaver an, hvordan jeg planlægger mine opgaver, mål mv. Og jeg tror den har større indflydelse på, hvordan jeg bygger min virksomhed op, end jeg lige går og tror til dagligt.

Prag

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

At sige min idé højt. For der vil helt sikkert være en masse kritiske spørgsmål derude, som kan bringe tvivlen frem i dig. Jeg har læst Business, og der ved vi alle, at en virksomhed har en strategi, udviklingsplan, handlingsplan… etc. Og der kom jeg med hele min teoretiske baggrund i baggagen og gjorde lige det modsatte. Jeg havde alt i hovedet og intet skrevet ned. Jeg var egentlig bare blevet bekræftet igennem det sidste år om, at andre også var vilde med de produkter, jeg havde købt. Derfor tænkte jeg: kan jeg sælge det videre med en lille fortjeneste og den vej skabe en forretning, så vil det da være fedt! Men at træde ud af den boks, du selv og andre har sat dig i, og bevæge dig ud på en brændende platform er skræmmende. Men det er jo også der, vi mennesker vokser og lærer vanvittig meget om sig selv.

Støtte fra mine nærmeste har betydet langt mere, end jeg nok umiddelbart havde troet. Der er jo ikke andre til at guide dig, og man har hele tiden antennerne ude, så det er vigtig at kunne sortere i signalerne, og finde ud af hvilke personers mening, der rent faktisk betyder noget for dig. Det tog mig lige lidt tid at lære, og tit skulle jeg lige give mig selv en pep-talk og sige “jeg kan godt”, jeg skal bare finde min vej”. Alt er jo nyt, og det er det stadigt. Jeg har så sindssygt meget, jeg skal lære, og jeg falder og snubler helt sikkert 100 gange endnu, det vigtigste er bare, at jeg så rejser mig 101 gang.

Prag

8) Hvilke overvejelser vil du råde andre til at gøre, inden de starter virksomhed?

Først skal du jo finde ud af, om du skal leve af det. Hvornår har du brug for en indtægt, hvor meget har du brug for, hvor meget vil du skyde i virksomheden, hvilken virksomhedsform vil du starte, hvilke udgifter er der i forbindelse med oprettelsen, hvad er din målgruppe, passer produkt og pris til denne målgruppe, hvordan vil du sælge det, hvor vil du sælge til, B2B (Business-to-Business) eller B2C (Business-to-Consumer). Jeg tror det er rigtig smart, som Stephen Covey taler om i ”7 gode vaner”, at starte med slutningen, hvor ser du produktets endestation og så arbejde dig baglæns i forhold til at nå der til.  Så kan du lige så stille begynde at udarbejde din virksomhedsstrategi. Som virksomheden udvikler sig, kan du løbende tilpasse din strategi og i takt med, at du lærer de forskellige processer at kende.

9) Hvad var din startkapital? 

Min startkapital var 50.000 kr, hvilket er et krav, når du starter en ApS. Pengene er brugt til at udvikle Kodanska med, herunder lager, it-anskaffelser, messematerialer, forsendelsesmaterialer, marketingsmateriale mv.

Prag

10) Hvordan fik du de første kunder?

Venner, venners venner, design-messer, Instagram, Facebook og nu også gennem retailers.

11) Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed? 

Jeg har lovet min far, at jeg kan leve af Kodanska efter 2 år. Det vil sige til juni.. Men der er lidt ændringer i strategien, så jeg tror ikke, at det bliver før 2018. Det må jeg hellere få fortalt ham, inden han læser dette. Ha ha. Og så kan man jo altid diskutere, hvad man kan leve for, for det meste reinvesterer jeg, så virksomheden kan udvikle sig.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Det svinger rigtig meget. Nogen gange non stop. 3 timers søvn og så på den igen, med det samme familien er sendt af sted. Op til messer arbejde jeg crazy  meget, og bagefter trækker jeg stikket lidt. Men som selvstændig, er du altid lidt på, og specielt som nystartet hvor det er vigtigt, at du har høj kundeservice. Skriver kunderne i weekenden, så er det i weekenden, du arbejder. Men har du en dag, der er slow, så trækker du bare stikket. Jeg har pt. en aftale med min mand om, at jeg trækker det store læs som projektleder herhjemme. Dette sætter sine naturlige begrænsninger i, hvor meget jeg kan arbejde i virksomheden.

Kodanska

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

At tro på mig selv og min mavefornemmelse. Når noget lykkes, er det vanvittigt fedt, og det er svært at få armene ned igen. Der er helt sikkert også en masse tæsk på vejen, og jeg er overrasket over, hvor let jeg kommer over dem. Jeg lader dem ikke fylde særlig meget, det er bare op på hesten igen. Og det er jeg overrasket over, hvor god jeg er til. Men som nummer 2 i en børneflok, er man nok vant til flere tæsk. Og derudover er jeg vanvittig overrasket over, hvor hjælpsomme folk er. Både i min private omgangskreds, hvor jeg bruger nogle af mine tøser rigtig meget i forhold til designproces, mit netværk i Prag i forhold til produktion af eget brand “Kodanska”, gruppen Danskere i Prag i forhold til praktiske ting omkring virksomhed i Danmark, osv. Det handler bare om at turde spørge.

Så er der den ikke så sjove ting – alt hvad der sker i virksomheden peger tilbage på dig selv. Både når det er godt og skidt, og her lærer man virkelig tingene på den hårde måde, og man skal nogen gange finde sine bedste kommunikationsevner frem, så man ikke brænder nogle broer. Første gang jeg fik taget produktbilleder, var jeg ikke god nok til at forklare, hvad jeg gerne ville have, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne bruge et eneste billede af de 700 billeder, som fotografen havde taget. Eller da en af mine leverandør havde brugt 2 måneder, på at lave min første kollektion af 50 kopper, og jeg måtte fortælle dem, at kvaliteten ikke var god nok. Her skal du virkelig finde dine bedste kommunikationsevner frem, så du får fortalt tingene på en pæn, men også bestemt måde. Det er jo dit navn, der står bag det, du sælger, så der er kun en, der hæfter for tingene. Jeg kunne aldrig finde på at sælge noget, jeg ikke selv ville have. og det har jeg altid in mente, når jeg ser på ny produktion og udvælger varer.

Prag

14) Hvor er virksomheden i dag?

Det sidste år har jeg fået lov at teste en masse ting af. Vi er så heldige, at vi ikke er afhængige af min indtægt, hvilket selvfølgelig også har gjort det muligt, at jeg har kunnet tage tingene lidt mere afslappet. Kodanska er stadig i opbyggelsesfasen, og indtil videre har jeg fokuseret meget på slutkunden. I 2017 vil jeg rette fokusset mere mod B2B. Det betyder, at nogle af mine arbejdsopgaver skal justeres lidt. F.eks. arbejder jeg pt. på at oprette en retail profil på webshoppen. Det kan man jo ikke ud ad til, men det skulle forhåbentlig bringe noget værdi for eksisterende og kommende retailers.

I 2016 har jeg fået lov at teste min produktgruppe og fundet ud af, hvad der virker- Det vil jeg selvfølgelig videreudvikle i samarbejde med mine samarbejdspartnere, men derudover er mit fokus også lige nu at udvikle egne ideer og produkter for brandet Kodanska. Pt. har jeg et legehus, der kommer på shoppen her til foråret, og jeg er ved at udvikle en lampe til børneværelset. Derudover har jeg et par nye produktgrupper, jeg godt kunne tænke mig at tilføje til Kodanska. Jeg skal bare lige finde tiden, til at få nye aftaler etableret. Der er jo kun lille mig, så jeg må prioritere.

Og så er der også det uventede. Jeg elsker at have tid til ting, jeg ikke vidste ville ske. F.eks. fik jeg lige pludselig en praktikant fra Herning Design Skole sidst år. Det var på ingen måde inkluderet i min strategi, men det kunne jeg da overhovedet ikke sige nej til. Det viste sig, at Sara var den sødeste og dygtigste studerende, og hun havde så mange ideer til Kodanska, og vi supplerede hinanden rigtig godt. I 6 uger havde jeg lige pludselig en kollega, og tiden fløj bare afsted. Vi lavede noget helt andet end det, jeg oprindelig havde planlagt at bruge min tid på. men det har helt sikkert været med til at få Kodanska der til, hvor vi er i dag.

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

Vanvittig meget. Først og fremmest er det der, jeg sælger mest igennem, når folk ser hvordan jeg bruger produkterne. Derudover prøver jeg nye ting af, og ser om folk synes om dem eller ej. Mine kunder er jo bag skærmen derude , så hvis dem der ser det, er vilde med det, så er der sikkert mange flere, der kunne være interesserede.

Personligt bruger jeg de sociale medier meget til at fortælle om vores liv udenfor Danmark. Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at tage springet. Da vi flyttede, var det jo primært grundet min mands arbejde , men det har været med til at åbne nye døre for os alle. Jeg har altid drømt om at blive selvstændig. Jeg bare ikke vidst med hvad. Men når du kommer ud og får vendt alt på hovedet, er der bare uendelig muligheder. Det handler bare om at turde springe på toget. Det kan være skræmmende, og man skal have is i maven nogen gange. Jeg har tidligere brugt sætningen “What if I fall?” Oh but my darling, What if you fly? Jeg tænker altid worst case  – og ofte er det ikke så skræmmende. Hvad hvis Kodanska ikke bliver til det, jeg drømmer om? Worse Case – Jeg har en god uddannelse, og hvad jeg har lært de sidste 3 år som udlandsdansker og selvstændig, har udviklet mig mere, end hvis jeg var blevet i min gamle stilling i Danmark.

16) Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?

Husk at alt fører tilbage til dig. Alt hvad du sælger, den ydelse du leverer, eller hvad det nu må være – det er dig, der i sidste ende er ansvarlig for det hele. Om pakken kommer til tiden, om kvaliteten er ok, eller at regnskabet er indleveret til tiden. Det sidste har kostet mig dyrt i 2016, da min tidligere revisor ikke havde indleveret mit årsregnskab korrekt.

Et andet godt råd er: Fastsæt priserne ordentligt fra starten. Det er sjovt at sælge, men det er ikke sjovt at blive ved med at knokle uden at tjene en krone på det. Jeg har fået dyb respekt for, hvor meget der skal sælges, før jeg får en krone ud af den.

Og tredje og sidste råd: Spring ud i det og prøv det af. Du kan tænke en idé ihjel – hvad er det værste der kan ske?

17) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 3 år?

Det er næsten et umuligt spørgsmål for mig at svare på. Som udstationeret (medfølgende) på kontrakt, er vi altid lidt på farten. Vi har en slut dato, men de sidste 4 år, har der været mange tilbud ,vi har skullet tage stilling til undervejs. Derfor prøver jeg, at forholde mig så lidt som muligt til det, da der kan ske ændring med kort varsel. Man skal helt sikkert været lavet af noget bestemt for at kunne leve i denne situation. Det kan være rigtig svært for familien i Danmark, da de jo gerne vil vide, hvad der så skal ske, men for at være helt ærlig, så ved vi det ikke, og vi prøver at forholde os så lidt som muligt til det i hverdagen, for ellers kan vi ikke nyde det lige nu og her. Sidste år forlængede vi vores kontrakt i juli (den udløb i August), så du kan godt se, at det er med kort tidhorisont. Vi skal hele tiden være klar til omstilling.

En ting som dog ligger fast. Hvilket stadig er svært for mig at sige højt, uden at få en klump i maven er, at 2017 bliver vores sidste år i Prag. Vi har jo hele tiden vidst, at det var på lånt tid. Men det er hårdt, for vi har virkelig fået skabt os et fantastisk liv her i Prag. Det er nok specielt hårdt for mig, da jeg har lagt mange timer i ungernes hverdag og i at opbygge mit professionelle og personlige netværk. Alle mine samarbejdspartnere er informeret og har hele tiden vidst, at vi på et tidspunkt skulle videre. De er så søde, og vi forsætter som om intet er hændt, og er alle sikre på, at det gode samarbejde forsætter. Vi skal bare finde nogle nye veje, alt afhængig af hvor vi ender i verden. Men når en dør lukkes, så åbnes der en ny, så mon ikke der er en masse spændende ting og sager, der venter på os et sted derude. Jeg lyder vist lidt mere cool omkring det, end jeg i virkeligheden er, men jeg lukker øjnene lidt for det nu, og skal bare opleve så meget af landet og landene omkring os. Derfor er det også nogle personlige mål, som har gjort, at jeg har skubbet nogle af Kodanskas mål til 2018. Jeg vil bare nyde tiden så meget som muligt, inden alt skal skabes på ny igen til august. Og nej, vi aner ikke, hvor vi ender. Det eneste, vi har snakket om, er, at står vi uden en ny kontrakt til august, så trækker vi stikket og rejser ud i verden i ½-1 år.

Prag

18) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 10 år?

Til den tid er vores unger blevet trætte af nomadelivet, og har tvunget os til at slå os ned et eller andet sted. Gerne tæt på en lækker Bounty ø, hvor man kan dykke, nyde livet, sol og varme. Kodanska er blevet flere millioner værd, og jeg har fået ansatte, der tager sig af al driften. så jeg kan rejse verden rundt for at finde lækre nye designs og godkende egen produktion. Yes det lyder nu meget godt. Så kan det også være min tur til at forsørge familien 🙂

19) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Så ville jeg skrive en Ph.D. Pt. vil jeg enten gerne undersøge, om det ikke er muligt at lave nogle små standard guides til folk, der rejser ud i forhold til deres situation. Der er meget hjælp at få på papiret, men når du så er i landet, så er det 100 % op til dig selv at skabe din hverdag. I vores situation blev der (udefra) fokuseret meget på, at jeg skulle ud og skabe mig et netværk. Det ville da have været fantastisk at gøre fra første dag, men hvem ville så tage sig af min 2 årige datter og nyfødte søn, imens jeg var ude og realisere mig selv? Eller om det at vende hjem til Danmark med børn, der er danske og ser danske ud, taler dansk, men som har en anden kultur. Specielt med fokus på skolesystemet hvor mange hjemvendte, ender med at sende deres børn i privatskole. De har ofte svært ved at indfinde sig under den frihed der er, både i forhold til lærerne, skolegangen og sproget. Jeg er ikke i tvivl om, at min lille pige vil blive slagtet i det første frikvarter med fri leg. De lever pt. i en lille bobbel, hvor der altid er en lærer omkring dem, og hvor man snakker og behandler hinanden meget pænt. Det kan lade sig gøre fordi de er 3 lærere til 20 børn i 1. klasse, og i førskole (3år) er de 3 lærere til 12 børn. Så kan man jo tale om, hvad der er godt eller skidt, men pointen er, at det er en helt anden hverdag/kultur, de vil komme hjem til.

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?

En dårlig/ikke eksisterende løn. Konstant nye udfordringer du skal forholde dig til. Hver gang du åbner computeren det første år, er der nye opgaver i vente. Det er hårdt,  men allerede nu i 2.  år er der nogle ting, som kommer meget lettere. Og som nævnt flere gange, ansvaret er altid dit. Men for mig overskygger det på ingen måde alle de positive ting der følger med i vores situation.

21) Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?

Fleksibilitet og friheden til at være din egen chef. Stress er stort set ikke eksisterende i vores hverdag, for har ungerne en dårlig morgen eller brug for lidt ekstra tid, så tager vi os det. Det ligger så dybt i mig, at jeg vil hellere komme for sent ud af døren, end at vi alle kommer af sted på en træls måde. Og de fleste dage kan jeg jo selv bestemme, hvor tidligt mine møder skal ligge, samt hvornår på dagen de forskellige opgaver bliver løst. Er vi presset i nogle perioder, specielt under sygdom, så er det selvfølgelig hårdt, at det ofte er om natten, jeg arbejder. Og er det over en længere periode, så må jeg nedjustere mine forventninger, hvis der er brug for det. Det kan da være mega hårdt, for som selvstændig brænder man jo for det, man er ved at starte, og har bare lyst til at udvikle det så meget som muligt. Og nogen gange misunder jeg min mand, fordi han bare kan tage af sted og lukke døren og tage på arbejde… Men jeg vil heller aldrig glemme eller opgive den tid i hverdagen, jeg har med ungerne. Ungernes søde bedsteforældre i USA minder os tit om, at den tid vi putter i ungerne nu, den får vi at mærke igen senere hen.

  • Så nåede vi til vejs ende. Tak til Marie for at deltage.