Når tiden løber stærkt…

Jeg synes, at tiden forsvinder lidt mellem hænderne på mig i disse dage. Og hvad laver jeg så, når jeg nu ikke blogger? Tja den sidste uges tid har jeg bl.a. brugt på nedenstående:

  • Smurt madpakker med blød mad og alt udskåret i små bidder. En skal skåne sine fortænder…
  • Hostet en del. Det tager lidt energi, men i dag har været god, så jeg er nok nærmest rask.
  • Været til åbent hus på min mands arbejde. Der var både en pølsevogn og en Hjem-is bil. Jeg kunne være blevet der for evigt 😝
  • Deltaget i en skattejagt til selvsamme arrangement. Den hurtigste brugte vist 17 minutter og gik 800 meter. Med tre (uenige) børn brugte ‘jeg’ 47 min og gik 2,4 km… Men vinderne blev fundet ved lodtrækning, og den nailede vi da lige. Jubiii slik til os 👍🏻
  • Været i hovedstaden til bestyrelsesmøde – sådan en dag, hvor jeg forlod mødet ca. hver time pga et hosteanfald. Great….
  • Haft en lækkende mælk i bagagerummet. Jeg troede, jeg havde gjort tilstrækkeligt rent, men i dag stank det simpelthen som en sur lorteble! Stakkels den dreng, der fik tjekket sin ble et par gange, før jeg fangede sammenhængen.
  • Været totalt inaktiv på min egen Instagram. Men til gengæld haft et Facebook opslag, hvilket sker sjældnere og sjældnere. Men vi havde lige en lejlighed uden lejere 🙈 Det er forhåbentligt snart løst.

Det er ca. det. Så kan I jo sagtens se, at der ikke er tid til at blogge. Haha.

Blandede guldkorn

For første gang i bloggens historie, er der denne gang guldkorn med fra mindstemanden. Godt nok er han ikke fyldt 2 år endnu, men han snakker som et vandfald!


E er med mig på toilettet nede hos mine forældre. Han peger på mig og siger: Mor har tissekone.

Herefter peger han på sig selv og siger: E har tissemand.

Mig: Det er rigtigt. Ved du hvad mormor har? (Skal jo lige teste hans forståelse for køn).

E: Mormor har tøj på!

(Bum! Han tænkte sikkert: hvor skulle jeg vide det fra, hun har altid tøj på…)


A er begyndt at bruge ordet ‘sjældent’. En dag siger hun til mig: Mor, der er virkelig sjældent, at man ser en enhjørning, der laver lort!

(Øh ja! Jeg har ikke en gang set en enhjørning, der ikke lavede lort…)


Hørt under putningen:

A: Mor jeg er så doven, at jeg ikke kan sove 😉


I vores sommerferie kørte vi til Skagen en dag. Vi havde fortalt børnene, at det var toppen af Danmark. Da vi ankom til selve Grenen blev min datter slemt skuffet og udbrød: Det her kan da ikke være toppen af Danmark! Der er jo ikke en gang en bakke 😕

Ja tak solen skinner!

Herhjemme er jeg godt nok ramt af hverdagens sure sokker. En evig følelse af at have travlt eller ligefrem være bagud. Så jeg prøver at samle på de gode stunder. Finde ja hatten frem, så jeg ikke bliver en lille sur Mutter Fut, med en negativ blog og en kuet familie.

Så her kommer dagens positive stunder:

  • Ja tak – det er solskin!
  • Jeg kender mig selv så godt, at jeg var i stand til at melde mig syg i dag, selvom arbejdsdagen bød på flere spændende ting, jeg godt gad have været en del af.
  • Søreme om jeg ikke har nedsat appetit, så måske jeg kan undgå at fråde mig gennem vores viktualierum (og fryser).
  • Min datter har brugt fortænderne og resten af ansigtet til at tage af med i et fald. Heldigvis er fortænderne mælketænder og tandlægen mente ikke, at de blivende tænder havde taget skade.
  • Fortænderne skal skånes i 14 dage, og især her i starten er det godt med is hver dag! Me like!!!
  • Og selvfølgelig havde min datter timet sit styrt til lige efter dagens fotografering, så måske der kommer et hæderligt billede ud af det.
  • Min søn, som stadig ikke er 2 år, har i dag fortalt en pædagog, at han savnede mig. Det er da sødt. Og vildt at have den forståelse.
  • Nu vil min søn læse bog under dynen. Det lyder som en fantastisk ide!
  • Min datter ville forøvrigt ikke med hjem, så hun er til gymnastik med ømme tænder og hævet kind.
  • Og det er stadig solskin! Jubii

Og sådan gik weekenden…

I mit indlæg fra i fredags, fik jeg vist ikke lagt skjul på, at jeg og visse andre trængte til weekend. Jeg var træt helt ind i knoglerne, og da en venlig sjæl inviterede os på besøg søndag, kom jeg helt til at græde, da jeg skulle sige til min mand, at jeg ikke skulle nogen steder. Han var heldigvis enig i, at vores behov var at være hjemme og slappe af.

Men ærlig talt så er afslapning jo et vidt begreb. For mig bestod det af:

  • 7 maskinfulde vasketøj (er dog ikke lagt på plads endnu)
  • Middagslur – oh yes!
  • Overnattende veninde – ikke mig, men min datters.
  • Bilkatur uden dankort. Og ja Bilka tager ikke længere MobilePay…….!!!!
  • Servering af frysepizza, kalkun schnitzler med pommes frites og pandekager. Og snøfler og is og toast og chokoladekiks og så vindruer….
  • Bondegårdsbesøg. Brugte en time i en maskinhal, mens en lykkelig dreng prøvede den ene traktor efter den anden.
  • Kys og kram i bunkevis.
  • Op til flere kapitler i min krimi.
  • En søster der kom på besøg.
  • Og en masse andet mere eller mindre interessant. F.eks. oprydning i vores rode-værelse. (Ikke grundigt – bare så gulvet kom til syne)

Så nu er jeg træt, men forhåbentlig også ladet op til en ny uge. Håber I har haft en god weekend.

10 tegn på en længe ventet weekend

Det er fredag. Børnene og jeg er lige ankommet på hjemmets matrikel. Det er weekend nu. En weekend uden planer. Og det er tiltrængt. For en gang skyld er det solskin, så vi sidder udenfor og får lidt fredagsslik. Jeg kan mærke, hvordan roen lige så stille sænker sig.

Weekenden er SÅ tiltrængt for mig. Nu er jeg jo en rimelig civiliseret voksen, men hvis jeg havde været et barn, er her 10 tegn på, at jeg trængte til weekend.

  • Jeg ville nægte at stå op om morgenen. Bare vende mig om og sove videre.
  • Jeg ville nægte at tage med hjem, hvis min mor havde tjekket mig ud uden min accept.
  • Jeg ville skrige højlydt, hvis der sad en plasticmand fast i en legetøjsbus, jeg havde fundet.
  • Jeg ville græde vildt og voldsomt, hvis jeg blev nægtet at få selvsamme legetøjsbus med hjem.
  • Jeg ville lave en lort, mens jeg fortsat græd over legetøjsbussen.
  • Jeg ville nægte at gå selv – nogen steder.
  • Jeg ville sætte mig ned midt på parkeringspladsen – uagtet lorten i min ble.
  • Jeg ville lave et større drama ud af, hvor ubehageligt et hul i mine strømper føltes i mine sko.
  • Jeg ville fortsætte dramaet, når jeg fandt ud af, at strømperne stod til at blive kasseret.
  • Og så ville jeg falde helt til ro, når fredag indfandt sig og min mor serverede fredagsslik på terrassen.

Hav en skøn weekend!!!!

Da jeg var barn #8

Skal vi lige runde fritidsjobs? Da jeg var barn:

Var mit første job, som avisuddeler i 3 uger i en sommerferie. Det var en lang rute, og søndagsaviserne var så tykke, at min far måtte med rundt. Men jeg tjente penge, og måtte have oprettet en bankbog.

Delte jeg efterfølgende en reklamerute med en veninde. Der skulle deles reklamer ud to gange om ugen. Det var hyggeligt at være to, men fordi vi var to, følte jeg aldrig rigtigt, at udbyttet stod mål med indsatsen.

Herefter begyndte jeg at passe børn. Altså mine søskende havde jeg tjent lidt på at passe før, men det tæller ikke rigtigt. Jeg har nok været barnepige ved 3-5 familier, men særligt en familie var jeg hos i mange år.

De sidste 2 eller 3 år i folkeskolen havde jeg forårsjob på et gartneri. Cykelturen derud var lang og hård, men vi arbejdede på akkord og pengene var gode. Hver fredag fik vi løn udbetalt kontant (det var ikke sort), og jeg følte mig SÅ rig. Det var fedt.

I gymnasiet passede jeg stadig børn ind i mellem. Og så fik jeg job som opvasker på en italiensk restaurant. Det var et hyggeligt sted, og jeg avancerede til tjener. En dejlig tid med utrolig meget pizza hver uge. Og Cocio. Ahh.

Den første sommer, mens jeg studerede på uni, var jeg afløser på et plejehjem ‘derhjemme’. Der var en solid og meget bakket cykeltur på 9 km hver vej. Så den sommer tjente jeg kassen og tog ikke på, på trods af is og kage hver dag. Jeg var forøvrigt så ‘god’, at flere foreslog mig en karriere i plejen. 🙈

Den næste sommer var jeg på et vandrerhjem, hvor jeg bl.a. serverede morgenmad og rengjorde værelser. Til den årlige fisker-festival lavede jeg også madpakker, serverede aftensmad, drak sejrsøl med vinderne og gjorde rent i køleren efter deres klamme maddiker!

Derudover var jeg studentermedhjælp og transkriberede interviews – hvilken fest! Og pakkede breve og andet sjovt.

En sommer var jeg på sommerlejr som hjælper for en dreng med muskelsvind. En spændende og lærerig oplevelse.

To år var jeg også rusinstruktør for de nye studerende, hvilket blev aflønnet med 37 timer  Det var eddermaneme sjovt – og jeg fik to ekstra introture med i bagagen.

Mon jeg har glemt noget?

Dagen derpå efter kjolekrise og fest

Jeg er træt! Sidder i gyngestolen og har mindstemandens puttetjans. Han ligger godt nok ned, men han skråler ‘tommelfinger hvor er du’… Egentlig meget godt gået, af en dreng der ikke er fyldt 2 endnu.  Jeg tror, han suger det sidste ud af mit selskab, inden der er afgang til drømmeland.

Drømmeland står pt. også ret højt på min liste. Bilen er bare ikke lige pakket ud, vasketøjsstativet står midt på gulvet og skal tømmes ligesom opvaskemaskinen, og så er det kun kølevarerne fra nemlig, der er blevet pakket ud. Men den slags oprydning må forblive en by i Rusland, ligesom madpakker og ‘klargøring’ af tøj til i morgen. For jeg vil i seng!

(Nu forsøger mindstemanden at stå på hovedet i tremmesengen, så det har vist lange udsigter, før jeg kommer i seng. Men så når jeg nok at afslutte dette blogindlæg)

I går formiddags afhentede min søde far to børn på vores adresse, hvorefter jeg satte gang i en større kjolekrise. De to kjoler jeg bestilte sidste weekend, var på ingen måde en succes. En gennemgang af mit skab, bød også på flere fiaskoer end succeser. Jeg fandt dog en lang silkekjole, hvor jeg  med en top under og en kort jakke kunne skjule den værste kavalergang og brystsdeller (er det et ord?), og samtidig slap jeg for at skulle i gang med selvbruner på benene 😉

Dagens første arrangement var en kirkelig velsignelse med efterfølgende reception.  Her sprang jeg i en sort buksedragt og en rød blazer. Efter skøn forkælelse med både bryllupskage og tapas smed vi dynerne i bilen og kørte mod mine forældres (tomme) lejlighed og et sølvbryllup i gåafstand derfra. Jeg droppede kjolen, og gav buksedragten et ekstra pift med et par høje stiletter (så meget for en times kjolekrise…)

Da jeg ramte min pude i nat, var jeg mæt. Mæt af lækker mad, mæt af gode fester, mæt af godt selskab og mæt af samtaler. Jeg sov simpelthen så skønt, og jeg nåede at nyde min morgenmad med udsigt til skøn morgensol. Kort efter åbnede himlen sine sluser, hvilket den har gjort med jævne mellemrum lige siden.

Min søde mor sørgede for frokost og efterfølgende slik, da vi afhentede børn i sommerhuset. Og vel hjemme igen blev aftensmaden hjembragt fra McD. Om ganske få minutter tror jeg, at begge børn sover. Så står den vist på sofa eller måske ligefrem seng. God aften og tak for en skøn weekend, til alle dem jeg mødte.

Ting der udfordrer mig…

Jeg er lidt udfordret i disse dage, og ærlig talt kan jeg da ligeså godt dele, hvad det er, der udfordrer mig!

Min søn (på knap 2 år), vil virkelig gerne bygge LEGO med mig. Han er nu blevet så stor, at han har en holdning til, hvordan vores byggeri skal se ud. Men han bygger IKKE i forbandt. Jeg.kan.ikke.klare.det!

At mine børn vil have neglelak på. Den anden dag væltede ‘vi’ først en flaske neglelak på gulvet, da jeg uden at tænke mig om, havde stillet den på fodskammelen på min datters stol, mens jeg lakerede hendes tånegle. Dernæst fik min søn neglelak på den ene storetå, hvorefter han trak foden til sig, og ‘gemte’ den under den anden fod. Resultatet  var mere neglelak under foden end på neglen…

Hvad skal jeg tage på på lørdag, hvor jeg først skal i kirke og til bryllupsreception og dernæst til sølvbryllup. Nogen ville måske spørge, om jeg overhovedet kan  nøjes med en kjole? Jeg er nok mere i tvivl, om jeg overhovedet kan finde en kjole… De der ekstra kilo fra sommerferien, sidder der stadig som en kraftigt reduceret talje og en pæn topmave. Så jeg føler mig lidt udfordret, når jeg kigger i mit skab. Men omvendt ved jeg heller ikke, om jeg vil købe en kjole i en størrelse, der forhåbentlig er for stor på sigt… Har bestilt to kjoler på udsalg, men er pt. så ‘optimistisk’, at jeg tror, at de begge ryger retur. Wish me luck 🙈

Når børn siger sandheden og lidt om at være smuk…

Da det i dag var min plan at arbejde hjemmefra over middag, var jeg hurtig til at tilbyde min datter en tidlig afhentning, da hun i morges klagede over både ondt i ryggen og i maven. I virkeligheden tror jeg bare, at hun følte weekenden havde været hård – akkurat som resten af husstanden følte. Og fordelen ved en stor pige er jo, at hun godt kan passe sig selv lidt, mens jeg arbejder (altså normalt – i dag not so much…)

Da klokken ringede, og min datter havde fri, gik jeg ind i klassen. Mens jeg stod og ventede, gik en af pigerne fra klassen forbi mig. Hun kiggede på mig med store øjne og sagde: Wow du er godt nok smuk! Jeg blev noget overrasket, men sagde da pænt tak, mens jeg overvejede, om hun prøvede at opnå noget…

Hen på eftermiddagen midt i en af min datters utallige afbrydelser af mit arbejde, faldt snakken på klassekammeratens bemærkning. Min datter konkluderede meget hurtigt, at det ikke passede. Jeg er ikke smuk, og desuden har den pågældende klassekammerat løjet den anden dag, så ergo kan man ikke stole på hende…

Så sandheden skal man høre fra børn, og i dag kom den så fra to forskellige børn, hvoraf mindst et af dem er en løgner, måske…

Men jeg nåede da at føle mig smuk i en times tid 😉😘

Blandede bolcher fra august

Jeg indrømmer blankt, at august har været lidt hård ved mig. Hverdagen har ramt mig, og bloggen er blevet forsømt, men ikke glemt. Så her får I lige lidt blandede bolcher fra august.

Jeg har fået et skolebarn! Intet mindre. Første skoledag gik godt, og de sidste tre uger ligeså. Men det er en træt pige, vi putter om aftenen. Og jeg har kun glemt hende idrætstøj en gang, og hendes cykel en enkelt gang, men bortset fra det, så smører jeg troligt tre madpakker til hende hver dag.

Mit jubilæum er blevet fejret. Det var en god dag. Jeg fik en fin tale, solcellelamper, saltkar, vase og 24 flasker vin. Og hyggeligst af alt fik jeg talt med en masse gode kolleger.

Jeg var desværre ikke på toppen til mit jubilæum. Det sygdom har virkelig været en kamp. Jeg føler mig efterhånden ovenpå, men jeg har stadig ondt i halsen, når jeg gaber, og når jeg bliver træt. Suk. Men kroppen fikser det vel.

Ellers kom jeg endelig af sted til træning i tirsdags. Shit jeg er kommet i dårlig form!!! Har jeg forøvrigt nævnt, at DHL var en katastrofe, hvor jeg var ved at dø. Håber det bliver bedre snart. Næste uge tyder dog ikke på det, da der er forældremøde, grillfest og bryllup + sølvbryllup på de tre dage, hvor jeg kan træne. Tror næste uge bliver lidt travl.

Mit køleskab er fyldt med hjemmelavet pizza efter hyggeligt besøg i går aftes, hvor jeg fik bagt alt for meget pizza. Og ungerne hellere ville spise nogle af alle mine isrester fra fryseren. (Havde fem bøtter, hvoraf to af dem allerede indeholdt to slags is….) Måske jeg skulle have pizza nu? Nå men besøget var min barndomsveninde, som nu bor i London. Det var skønt at børnene fandt hinanden trods lidt sprogbarrierer.

I dag er jeg alene med børnene, da min mand er til polterabend. Vi kørte ham 7.30, og jeg er faktisk ikke rigtigt kommet i tøjet endnu. Men det når jeg vel nok… Overvejer om nemlig skal levere weekendens indkøb, men så skal jeg til at forholde mig til madplan, og jeg ligger faktisk lige rigtig godt her 😉

Hav en skøn lørdag.