Kan vi lige tale lidt om kvindefodbold…

Altså kan vi lige tale lidt om kvindefodbold. Om succes. Om krav. Og om offentlige konflikter.

Jeg var en af dem, der tidligere på året, fulgte med i og nød kvindelandsholdets succes. Og her taler vi altså fodbold, hvor man ‘altid’ kun har snakket om herrernes succes og til tider mangel på samme.

Kvinders sølvmedaljer blev fejret på behørig vis, og de fik efter min mening den hæder og ære, som de fortjente.

Men herfra gik det galt. Deres succesfulde træner stoppede. I offentligheden ved vi vel egentlig slet ikke hvorfor. Og det er fair nok! Forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager er jo ikke offentlige, bare fordi der er tale om en stilling i en ‘offentlig position’.

Så skulle kvinderne forhandle en ny ‘overenskomst’ med DBU. Og hvilket tåkrummende mareridt vi er blevet vidne til. En del foregår bag lukkede døre, men begge parter flager også i offentligheden. Jeg har meget svært ved at dømme i konflikten, da stridspunkterne jo ikke umiddelbart er offentligt kendte. Jeg gør mig ikke til dommer over, hvem der har ‘ret’ i konflikten, men gennem medierne er det spillerne, der har præsteret at opnå min sympati… Nogle siger dog at spillernes forhandler kræver for meget. Andre siger at DBU negligerer forhandlingerne.

Summen er dog bare, at en vigtig landskamp er blevet aflyst. En aflysning vi endnu ikke kender omfanget af. Vi kan forvente sanktioner fra UEFA… Det er brandærgerligt. Især fordi det kan få betydning mange år ud i fremtiden. Det er lige nu, at vi har et talentfuldt hold…

Når det er sagt, så vil jeg også rose spillerne. Hvis de mener, at deres krav er så væsentlige, at de er værd at aflyse en landskamp for – ja så kæmper de ikke kun for sig selv, men i høj grad også for kommende generationer.  Og det har min største respekt. Søstersolidaritet, kvindekamp osv. har ikke levet forgæves.

Ferie

Vi er midt i uge 42 aka skolernes efterårsferie.  Og for første gang har jeg faktisk et skolebarn. Et skolebarn som set med mine voksen øjne, virkelig trængte til ferie. Så jeg er så glad for, at jeg fik arrangeret en uges ferie til hende, selvom hun selv siger, at hun hellere ville have været i SFO.

Jeg trænger også til ferie… Det kom snigende i fredags, da jeg mærkede, hvordan en stor del af Danmark gik på ferie. Så weekenden gik med en feriefølelse, men mandag morgen ringede mit vækkeur igen.

Eftet to arbejdsdage har jeg i dag ‘hjemmevagten’. Oprindeligt hed det en hjemmearbejdsdag, men motivationen har været støt faldende, som dagene er gået… Så måske det bliver en halv fridag. Og derefter har vi ferie! Det bliver så dejligt.

At jeg godt nok drømmer om sol og varme er en anden snak. Eller en tur i spa eller til en lunere storby. Store bøffer, sushi og chokoladeis. Alle slags ferier stort set. Det har vi vist hverken tid eller råd til. Så vi må nyde der smukke danske efterår.

Når man både kan opføre sig som en 5 årig og en dame…

Min weekend smugstartede fredag morgen hos frisøren. Det var tiltrængt, og det var lidt hårdt at skulle hjem og arbejde bagefter, men jeg gennemførte. Altså lige bortset fra, at det var Marie 5 år, der havde en hjemmearbejdsdag. Før frokost havde jeg både spist kage og chips, og efter en rest boller i karry fortsatte jeg i samme rille. Virkelig flot! Spiste dog en banan, inden jeg hentede børn.

Lørdag stod den til gengæld på damehygge i Aalborg. Og vi er blevet en flok damer, vi ni ‘piger’ der har mødtes siden vores studietid. For 8-9 år siden teede vi os højrøstet og hapsede marmelade med hjem fra brunch på en cafe, mens vi i går sad med hvide duge på bordene og fjordudsigt i Musikkens Hus, alt imens vi faktisk opførte os helt voksent og pænt, mens vi spiste en overdådig brunch.

Så kontrasterne er store! I dag står den på joggingtøj og hjemmedag. Dvs. jeg ‘kom lige til’ at køre til Danefæ lagersalg. Det blev lidt dyrere end forventet, så jeg har ikke vist kvitteringen til min mand (endnu). Men håber at begge børn kan få lidt tøj i fødselsdagsgave og måske pakkekalender.

Nu vil jeg sætte en tomatsovs i kog, som jeg kan smøre på nogle pizzaer om et par timer. Total god mor stil 👍🏻

700 g bland selv slik, en tur over Storebælt og britisk stand-up

Fredag eftermiddag pakkede jeg bilen med min mand, vores dyner og 700 g bland selv slik. Så gik turen over Storebælt mod Fields parkeringskælder.

Vi fandt en italiensk restaurant i deres food court, hvor vi nød lidt aftensmad i ‘fred og ro’.  Vi lignede måske ind i mellem sådan et par, der ikke har noget at snakke om, men efter 3,5 timer sammen i en bil, og aftensmåltider der normalt er præget af kaos, var det helt rart bare at spise i ro og mag.

Dernæst gik turen mod Royal Arena. Turens mål var et stand-up show med britiske Ricky Gervais. Det var min mands fødselsdagsgave, som han har kendt til, siden billetterne kom i salg i februar (Han har fødselsdag i morgen). Han er stor fan, mens jeg var på mere ukendt grund. Jeg er generelt glad for stand-up, men har stort set ingen erfaringer med den udenlandske slags. Jeg var lidt bekymret for, om jeg ville forstå det, men det blev hurtigt gjort til skamme.

Jeg må sige, at fredag aften fik Ricky Gervais en ny fan! Hold nu op, han var dygtig. Halvanden time fløj af sted. Der var ikke som sådan nogen rød tråd, men emnerne kom let og elegant – og pointerne var SÅ skarpe. Ham må jeg helt sikkert se igen. Måske bare på tv i første omgang.

Vi overnattede i min venindes lejlighed på Østerbro, og dagen efter serverede hun morgenmad for os i kærestens lejlighed på Vesterbro. Rigtig hyggeligt.

På turen hjemad fik vi næsten spist det sidste slik. Snakket lidt mere uden børnenes normale afbrydelser. Og så sov jeg vist også et kvarters tid.

Det var en skøn tur! Snak, grin, og godt selskab. Tak 😘