Det har jeg lært i 2018 – indtil nu…

Det er blevet tid til et lille liste-indlæg. Hermed en status over, hvad jeg har lært i 2018 – indtil nu selvfølgelig. Regner med at lære meget meget mere.

  • Julechokolade smager OGSÅ godt i januar…
  • Pizza bages bedst med undervarme. Grill kan ikke anbefales.
  • At gemmeleg med en 2 årig og en 6 årig foregår på to helt forskellige niveauer.  Men det er en glimrende leg for en gravid at deltage i.
  • Tålmodighed er en dyd. Min udsalgsmission lykkedes, selvom det holdt ret hårdt med buksedragten. Den kom først på udsalg sidst i uge 1, og de tre steder der fik den på udsalg,  havde den i henholdsvis str. 34, 38 og 40. Behøver jeg at skrive, at jeg bruger str. 36…. Men jeg blev stædigt ved, og bum i uge 2 må der være kommet en retur i min størrelse. Haps haps til 50 % 👍🏻😊
  • Når man har et barn på 6 år, der virkelig ikke er nem at vække om morgenen, så er det med at slå til, når hun fatter interessere for vækkeurs funktionen på iPaden. I skrivende stund er hun vågnet ved vækkeur i to uger – uden sure miner. Win!
  • At lege med mudder betyder det samme som at rulle sig i mudder. Vente til det er tørt og så rulle sig igen. Og eventuelt gentage processen et par gange.  Sådan så min datters jakke i hvert fald ud, før jeg gik igang med at SKRABE mudder af, inden den røg til vask!
  • At “voksenøkonomi” faktisk interesser nogen. Se mit gæsteindlæg hos funnyfinans her.
  • Jeg er stadig dårlig til at tage billeder…
  • Bilsælgere findes i mange formater! Og både ‘den ligeglade’ og ‘den over-ivrige’ er irriterende at ende i hænderne på.
  • Når man har gået i skole i 100 dage, så holder man åbenbart fest. Kjole til pigerne, lækker sammenskudsbuffet og dans. Behøver jeg skrive, at jeg ikke var inviteret 🙁

 

Graviditets-skriblerier #8 – når kroppen begynder at blive presset


Det her indlæg er skrevet i starten af januar. Jeg er nu 25+1 og vægten siger +10 kg. Det kan mærkes. De første par dage på job i det nye år, har været hårde. Det går nu rigtig fint med at sidde meget ned, men jeg er træt – og det opdager jeg for det meste først, når jeg har fri.

Nu er det blevet første weekend i januar, og i dag har min krop skreget på pause. Jeg bliver øm i mit bækken af ret meget aktivitet. Så det med at handle fik jeg udliciteret til min mand, og så har jeg siddet ned til ret mange af dagens aktiviteter.

Jeg kan godt huske, det jeg oplever, fra mine tidligere graviditeter. Jeg havde bare bildt mig selv ind, at det først kom langt senere i graviditeten… Pt. har jeg 3,5 måneder til termin og 2,5 måneder til barsel. Det virker lidt uoverskueligt, men forhåbentligt får jeg en meget bedre dag i morgen, og så ser alting lysere ud.

Om 2 ugers tid står den både på besøg ved jordemoder og læge. Det bliver forhåbentligt ret standard. Jeg mærker masser af liv hver dag, og eftersigende skulle lillebror nu være ca. 30 cm og 1 kg.

Ugen efter læge og jordemoder skal jeg til sukkerbelastning. Jeg har vist nævnt det før, men det skyldtes, at jeg fødte en stor baby sidst. Jeg har hele tiden frygtet sukkerbelastningen, da jeg tror, at det er mega klamt. Men nu er jeg faktisk også begyndt at frygte resultatet, og at jeg rent faktisk har sukkersyge. Det kan jeg slet ikke overskue, så nu vil jeg egentlig gerne bare have den sukkerbelastning overstået!

I kan lige få er billede af maven fra 24+6.

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.

Slotsophold og duften af ny bil

Jeg har haft den skønneste ‘kæreste’weekend med min mand, selvom den nok tog lidt en drejning.

Hans julegave fra mig, var en overnatning på Hindsgavl Slot. Så børnene blev pænt afleveret ved mine forældre inden turen gik mod Middelfart. Her fik vi frokost på et hyggeligt brasserie med udsigt over Lillebælt. Og så gik det lidt ‘galt’. 😉

Søndag havde vi aftalt besøg hos 1-2 bilforhandlere, da vores nuværende bil bliver for lille til tre autostole, og dermed til tre børn 🙈 Så efter en dejlig frokost, var det at min mand fik den fremragende ide, at vi da lige kunne besøge en bilforhandler i Middelfart. Som sagt så gjort, og vi endte hos Ford, hvor vi fik prøvekørt en bil. Og selvfølgelig også smagt deres kransekage i anledning af deres ‘nytårskur’.

Det gik så godt, at det nok faktisk var mig, der foreslog, at vi lige besøgte en forhandler mere. Men her var det så, at vi mødte en rigtig S Æ L G E R! Han havde ingen bil hjemme af den model, vi gerne ville prøve, men da jeg kom til at spørge ham til en vurdering af vores byttebil, greb han ikke kun min lillefinger, men hele armen. Så var der pludseligt et reelt tilbud med finansiering osv. på bordet, og han spurgte faktisk flere gange, hvad der skulle til, for at vi ville skrive under samme dag. Altså no way… Vi var ikke færdige med at kigge – og havde end ikke prøvet bilen. Inden vi kørte mod vores slotsophold hentede vi lige et par brochurer hos de to nabo-bilforhandlere.

Jeg havde pakket et solidt survival kit med sodavand, slik og chips til vores tur, men da alle bilforhandlerne bød på kransekage, sodavand og slik/chips, manglede vi ikke noget. Jeg faldt om i vores hotelseng, og fik en lille skraber, før der skulle skiftes tøj til middagen i restauranten. Høje på hygge, gode snakke og godt selskab drattede vi om til en god nats søvn.

Næste dag nåede vi en kortere gåtur ved Lillebælt, før vi satte kursen mod endnu to bilforhandlere, der bød på prøvetur og prisberegninger – og selvfølgelig kransekage osv…

Det var glade børn vi hentede, så jeg tror, at vi alle fire faldt i søvn med et smil på vores læber i går aftes.

Pizzasol af butterdej – en opskrift

På et tidspunkt florerede der en video på Facebook af en pizzastjerne. Jeg har lavet den nogle gange, men synes nu mere, at det er en pizzasol 🌞

En pizzasol er en god snack til at peppe aftensmaden op eller som et lunt indslag til en frokost. Der er ganske få ingredienser og ikke meget arbejdstid.

Ingredienser til en pizzasol:

  • 1 rulle butterdej
  • Tomatsovs
  • Revet ost
  • Æg

Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.

Fold butterdejen ud og læg den dobbelt. Find en tallerken, der lige præcis kan være på butterdejen og brug den til at skære ud til en cirkel.

Pizzasol

Tag de to lag butterdej fra hinanden. Smør tomatsovs og drys med ost på den ene cirkel. Placer den anden ovenpå som et låg.

Nu finder du et glas og stiller i midten af dejen. Skær ind til glasset, så der dannes en masse ‘solstråler’.

Pizzasol

Hver ‘solstråle’ skal nu klemmes sammen i enden og snoes en hel omgang – dvs. to vrid. Nu pensles pizzasolen med et sammenpisket æg.

Pizzasol

Bag pizzasolen ved 200 grader i 200 min.

Velbekomme.

Pizzasol

P.S. Jeg hader madspild, så jeg tager altid de dele af butterdejen, der blev skåret af, og ‘pakker sammen’ med lidt tomatsovs og ost. Og så bager det i ovnen sammen med pizzasolen.

Mine intentioner for 2018

Jeg ved godt, at vi er et godt stykke inde i januar, men jeg har haft lidt udfordringer med, hvordan mine intentioner for 2018 skulle udformes…

2018 bliver året, hvor jeg skal på barsel igen. Det bliver min sidste barsel, så jeg skal virkelig prøve at nyde den. Jeg skal mærke efter, hvad jeg var lyst til at bruge tiden på, og ikke bare deltage i aktiviteter for at være pligtopfyldende (hvilket jeg godt kan have tendens til). Det kan blive svært for mig, men jeg skal gøre mit bedste.

Derudover vil jeg gerne skabe nærvær med alle mine børn. Pt. er overskuddet ikke så stort, men jeg ønsker, at få talt ordentligt med mine børn hver dag. (Råbe lidt mindre og fortsat kramme luften ud af dem). Jeg har en kollega, der på et tidspunkt sagde til mig: Hav altid mere overskud end  dit barn. Jeg synes, det er så rigtigt, men selvfølgelig også ret svært…

Et punkt jeg virkelig gerne vil arbejde med er min dårlige samvittighed. Hvis jeg når vuggestuen kl. 16.15 er alt ok, men uha jeg slår mig selv i hovedet hele vejen hjemad, hvis jeg kan se, at jeg først rammer vuggestuen kl. 16.20 eller (Gud forbyde det) kl. 16.30. Sandheden er, at mine børn formentlig ikke opfatter de 5-15 min forskel. De er vant til at blive hente sent, og de hygger sig. Når jeg skal gå hjemme på barsel, skal jeg virkelig holde fast i det, istedet for at opfinde nye regler om, at de skal hentes tidligere og tidligere!

Generelt skal jeg arbejde med dårlig samvittighed. F.eks. er vi nogle rodehoveder herhjemme. Men det gider jeg ikke (længere) have dårlig samvittighed over. Vi er, som vi er! Det skal jeg prøve at arbejde med. Og så måske rydde lidt mere op, hvis jeg har behov for det.

Til sidst er der fortsat fokus på MIG-tid på programmet. Tid hvor jeg har ro til at være mig. Læse en bog, skrive et blogindlæg eller motionere. Jeg drømmer nemlig om at komme tilbage i form efter fødslen. Vægten er ikke det vigtigste, men følelsen af at være i en stærk krop, den skal jeg have tilbage.

Og lige som bonus skal jeg selvfølgelig sprede glæde omkring mig. Sige højt når nogen gør noget godt eller har en pæn bluse. Og skrive kommentarer til de bloggere og instagrammere, jeg følger. Jeg ved selv, hvor stor glæde det bringer.

Noget af det ovenstående bliver ‘let’, mens andet kommer til at blive rigtig svært. Men jeg forsøger.

Det bedste 2018 til jer alle, og tak fordi I læser med.

Graviditets-skriblerier #7 – fra foster til baby

Endnu en gang graviditetsskriblerier. De er fra lige før jul denne gang.


Det er snart jul. Jeg er syg (det har jeg blogget en del om) og rent graviditetsmæssigt er jeg nu 22+5.

Der er rigtig meget liv i maven. Og jeg tænker også, at det kan mærkes udefra, men det er så uregelmæssigt, at min mand ikke lige har haft held (tålmodighed?) til at fange det. Men det er selvfølgelig på alle tider af døgnet, og ikke længere kun, når jeg ligger ned, men også når jeg sidder og står. Gode tegn helt bestemt.

Den anden dag lå jeg i sygesengen og googlede lidt på graviditeten. Både medicinsk og juridisk er det nu ikke længere et foster, jeg bærer rundt på, men en baby. Dvs. et menneske! Skræmmende, men også en rar tanke. En lille babydreng uden et navn. Vi er ellers så småt begyndt at snakke navne herhjemme, men ikke noget seriøst endnu. Jeg overvejer dog at få oprettet en lille note på telefonen til relevante navne (set ud fra mit synspunkt 😉).

Noget andet jeg fik googlet mig frem til er, at når jeg sådan har været rimelig syg i flere dage med bl.a. feber, så kan det godt tage lidt længere tid at restituere pga. graviditeten. Babyen (ikke fosteret, som jeg først skrev 😉) har nemlig sørget for sig selv, så det er først nu, at min krop begynder at kunne samle kræfter til at blive frisk igen. Fair nok, men jeg håber ikke, at det varer alt for længe. I morgen har jeg juleferie alene med to børn 🙈

Så godnat her fra mor og baby i maven.

Karrieretirsdag – Journalisten der vil gøre privatøkonomi spændende

Selvom karrieretirsdag har ligget stille længe, så kan den godt poppe op ind i mellem – og det sker så i dag på årets første tirsdag. I dag skal det handle om privatøkonomi, og Mille fra Funnyfinans har sagt ja til at være gæsteblogger. Tak for det 🙂

Jeg har tidligere “anmeldt” Milles blog. Det finder I her.

Kan privatøkonomi være sjovt?

Jeg har i dag fået lov til at overtage bloggen fra Marie. Det er jo karrieretirsdag, og Marie spurgte derfor om jeg ville bidrage ved at fortælle lidt om min virksomhed funnyfinans.

Og selvfølgelig vil jeg da det 🙂

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mille, jeg er 28 år gammel og uddannet journalist. Til hverdag er jeg Head of Communications i app’en Reshopper (hvis du har børn, så er du nødt til at downloade den!) Når jeg kommer hjem fra arbejde, så blogger jeg på funnyfinans om min egen privatøkonomi, tips og tricks til at få pengene til at strække og så tager jeg også ud over holder foredrag om privatøkonomi på en sjov og personlig måde.

Privatøkonomi

Hvad er mine tanker bag funnyfinans?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle beskæftige mig med tal – og slet ikke privatøkonomi! Men skæbnen ville det anderledes. Efter min far døde havde jeg brug for at komme væk fra at skrive artikler om mennesker og personlige historier. Jeg søgte derfor praktik i finanssektoren. (Jeg fandt så senere ud af, at der er masser af skønne, personlige historier i den sektor, men det er en anden snak).

Jeg syntes dog ofte, at det kunne være lidt stift og kedeligt at skrive om tal og regnskaber. Man måtte jo kunne gøre det lidt mere spændende. Derfor tænkte jeg under min barsel mange gange over; Hvordan kunne man være finans og privatøkonomi sjovt?
Efter min barsel var jeg på et kursus for start og drift af egen virksomhed. Her fik jeg blod på tanden; Hvis jeg ville have sjov økonomi, så måtte jeg jo selv starte det!

Jeg lavede derfor en 20 siders lang forretningsplan, hvor jeg beskrev hvordan jeg ville tjene penge på det. Jeg lagde en plan for, hvordan jeg skulle realisere drømmen.

Jeg startede bloggen funnyfinans.dk i september 2015, som jeg brugte al min energi på det, mens jeg studerede på sidste år. Efterfølgende brugte jeg en del tid på at udvikle mine foredrag, mens jeg arbejdede fuldtid. I dag arbejder jeg stadig fuldtid, blogger 4-5 gange om ugen og holder foredrag når jeg bliver booket til det.

Hvad er drømmen?

Min drøm er at leve af funnyfinans. Jeg vil gerne leve af bloggen kombineret med foredrag, konsulentydelser og selvfølgelig en webshop, hvor man kan købe funnyfinans-merchandise! Og så skal jeg selvfølgelig udgive en bog med alle mine tips på et tidspunkt. Der er i hvert fald ikke mangel på drømme.

Hvad er udfordringerne?

Jeg kæmper selvfølgelig med at finde nok timer i døgnet til både at have et fuldtidsjob, min egen virksomhed og være mor. Mit liv er lige nu meget skematiseret, og jeg arbejder en del om aftenen for at kunne hente min datter tidligt nogle af dagene. Det betyder meget for mig, at jeg også har mulighed for at bruge tid sammen med hende mens hun stadig er lille. Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke har så meget socialt liv for tiden, men det er jeg okay med, fordi det ikke er for evigt.

En stor udfordring er selvfølgelig også at få folk til at interessere sig for privatøkonomi. Det er ikke lige så spændende som kager eller fitness. Derfor bruger jeg meget energi på at tænke, hvordan jeg kan gøre mit indhold relevant, så man har lyst til at komme tilbage til bloggen for at læse mere. Og det kan også skabe nogle frustrationer – mindst en gang om måneden!

 Kan en Ama’rrøv seriøst lære andre om privatøkonomi?

 Det har nok været min største udfordring og styrke. Jeg er jo den gængse stereotyp inden for finanssektoren. Jeg får med cap, streetwear og bander lidt for ofte. Der er nogen, som har spurgt om det er et act, men det er faktisk bare mig. Jeg gad bare ikke skjule mig selv for at kunne formidle et budskab. Jeg synes også, at der er en styrke i at kunne være sig selv og gøre op med fordomme om, hvordan en “finansperson” bør se ud.
Privatøkonomi

Men jeg vil ikke lyve. Selvom mine læsere måske synes det er mega sejt, så kan det nogle gange være svært at overbevise en masse jakkesæt om, at de skal hyre mig i stedet for en person med lang finansiel baggrund og som passer mere ind i den typiske forestilling om en bankansat.

For hvis det hele er gøjl og ballade; kan man så lære noget?

Og selvfølgelig kan man det.

Jeg tror på, at vi lærer utrolig meget af andres personlige erfaringer og gennem grin. En løftet pegefinger har i hvert fald aldrig hjulpet hos mig!  Og heldigvis er branchen ved at få øjnene op for, at man også kan være street og sjov samtidig med, at man taler om privatøkonomi.

Hvordan ser fremtiden ud?

I år var mit mål, at jeg skulle starte min virksomhed (og ikke kun have bloggen). Jeg har derfor i 2017 tjent mine første penge. Det er den fedeste følelse. Jeg er selvfølgelig også glad, når min løn går ind, men det er helt særligt, når man har kæmpet for noget og det lykkes. Jeg har allerede planlagt en del foredrag næste år,  så jeg er stille og roligt på vej til at kunne realisere min drøm. At leve af at inspirere andre til en bedre privatøkonomi.

Interesseret i at læse mere? Se her https://funnyfinans.dk/

På med ja-hatten og ud i solen

Lørdag var ikke en særlig god dag. Jeg havde ondt i min krop, og jeg følte, at hele verden var imod mig – og alting var åh så synd for mig. Jeg følte mig alene som voksen i det lille hjem. Det var jeg nu ikke, men sådan så jeg det med mine negative briller.

Da jeg lå i min seng lørdag aften, reflekterede jeg over dagen, og min egen indstilling. Og som det er sket før, besluttede jeg mig for, at søndag måtte jeg tage ja-hatten på!

Det var nu lige ved at gå galt søndag morgen, da min mand vågnede op med kæmpe hovedpine, og måtte trække sig fra fællesskabet nogle timer. Men jeg trak vejret dybt et par gange, og fandt ja-hatten frem. Og så gennemgik jeg min liste over dagens ‘mål’, og fik slettet (udskudt) alle dem, der ikke var absolut nødvendige.

Da min søn foreslog at lege i haven, var jeg hurtigt med på ideen, og da jeg blev nægtet adgang til legehuset, fandt jeg mig en pude til numsen og en bænk i solen. Lige der, var det hele perfekt.

Inde i varmen igen, spiste vi frokost på hans værelse ved det lille bord. Det var en fest! Og da han var puttet i barnevognen med både boremaskine og bamse, så stod den også på lur til mig.

Efter min skraber, stod jeg ud af mine graviditets-yoga-hjemme-bukser, iklædte mig noget mere præsentabelt og friskede ansigtet lidt op med weekendens første omgang make-up.

Så tog jeg datteren under armen og kørte mod Aarhus Teater, hvor hun skulle have sin debut til Narnia. Vi elskede det begge! Jeg tror aldrig, at jeg har læst bøgerne, så historien var også ny for mig. Nu har vi bestilt den første bog på biblioteket. Så må vi se, om der er tålmodighed til at få den læst højt. Ellers kan det være, at jeg læser den selv.

Hjemme igen stod den på hurtig aftensmad, lidt aftenhygge og så putning.

Så dagen endte med ja-hatten på og et par gode stunder med begge børn. Så må vi få ryddet det sidste vasketøj op en anden dag.

Når man har en blog, så…

Nu har jeg jo en blog – og ser mig selv som sådan en slags blogbestyrer. Det er for det meste ganske fredeligt, men der er da nogle ting, der er ganske særlige, når man har en blog – og der er ofte to sider af ‘samme sag’.

  • Jeg kan møde bekendte fra folkeskolen, eller veninders forældre, der er rimelig up-to-date med mit liv.
  • Omvendt kan jeg være sammen med nære veninder, som overhovedet ikke aner noget som helst om, hvad der sker i mit liv. (Hvilket er helt fair!)

 

  • Jeg har fået tilbud om frit valg på alle hylder i en webshop, hvis jeg anmeldte produktet. Det var sexlegetøj og pikant lingeri. Det kunne jeg ikke.
  • Jeg har også fået tilbud om at omtale en selfie-guide, men at jeg ikke nævnte, at jeg modtog betaling for. Det er ulovligt, så det blev et nej tak.
  • Omvendt fik jeg tidligere i år nye lækre støvletter mod en omtale på bloggen.

 

  • Jeg kan få ideer til blogindlæg på de mærkeligste tidspunkter.
  • Omvendt er jeg andre dage helt blank for noget at skrive, selvom jeg gerne vil.

 

  • Jeg elsker likes, kommentarer osv., som I smider på min blog eller andre sociale medier.
  • Omvendt er jeg virkelig dårlig til selv at kommentere på de mange blogs jeg læser. Det er lidt dårlig stil, og min intention er, at skrive mindst en kommentar om dagen. Det går ikke så godt… Må hellere skynde mig at ‘opfylde’ dagens kvote.

 

  • Jeg kan bruge timevis (dagevis) på et indlæg, som bliver læst af ganske få.
  • Omvendt kan nogle hurtige skriblerier blive læst igen og igen. Det er ret forunderligt.

Det er sikkert flere ting, men det var det, jeg lige kunne hitte på 😉