Juni måneds bedste køb – sandaler fra Billi Bi

Nogle køb bliver man bare mere glad for end andre. Og inspireret af bloggeren karmamilli, vil jeg prøve at vise mit bedste køb frem hver måned.

Selvom juni er ‘ long gone’, så får I alligevel lige et kig på junis bedste køb.

Det er mine leopard plettede flade sandaler fra Billi Bi! ❤️

Billi Bi

Jeg går normalt kun i flade sko, når der er tale om sneakers eller ‘kondi’ sandaler. Men da sommeren kom allerede i maj, og jeg tilbringer min tid på barsel, følte jeg et behov for flade sandaler. Jeg forelskede mig i disse fine Leo sandaler, men de var udsolgt stort set overalt. I stedet købte jeg de røde/orange, som jeg heldigvis blev SÅ glad for.

Billi Bi

En dag skete der dog det, at en butik fik leopard pletter i lige præcis min pote-størrelse Og så slog jeg altså til… Så nu er jeg den lykkelige ejer af to par flade sandaler fra Billi Bi.

Der er ikke nogen links, da de leopard plettede sandaler er stort set udsolgt. Men på Billi Bis hjemmeside, findes modellen i en masse andre farver. Link her.

Status pt #16

Sommerferie… Og Status pt. fra en ferieramt ammehjerne…

  • Den der murer, der vækkede os, som jeg nævnte i sidste Status pt., han reparerede det han skulle, men shit mine vinduer er beskidte.
  • Og katten fortsatte også med sin uskik. Den anden morgen blev min datter vækket af kattens leg med en halvdød fugl på hendes værelse. Ikke den bedste start på dagen…
  • Jeg har lavet en sommerferiekalender til min datter. Hun blev mere glad for den end en ny kjole. Hvem siger, hun ligner sin mor… Overblik er nøgleordet.

  • Det er serveret torsk i min søns institution, hvor der er mistanke om orm. Lige der krydsede jeg fingre for et kræsent barn, selvom konsekvensen ‘kun’ skulle være opkast og diarré.
  • Og heldigvis havde der været leverpostej den pågældende dag – og så spiser han åbenbart ikke andet 🙈
  • Mine to store børn er på ferie hos mine forældre. Er du vimmer, det giver meget fritid til os voksne…
  • Mit blommetræ har ingen blommer. Som i INGEN blommer. Det er virkelig sørgeligt 😭
  • Vi var i Tivoli Friheden i weekenden. Totalt optur over hvor godt mindstemanden (og de andre børn) klarede det. Skøn dag!

  • Var til træning for første gang i sidste uge. Det gik bedre end frygtet, men jeg har da lidt at forbedre 😜
  • Og så siger vi lige, at nu har bloggen sommerferie. Min hjerne er i hvert fald gået på ferie…

47 opskrifter jeg mangler at prøve…

Jeg følger en del blogs via app’en Bloglovin. Når jeg falder over en spændenden opskrift, gemmer jeg den i mit arkiv. Nu har jeg været en tur gennem arkivet, og konstateret, at jeg har masser af spændende opskrifter af gå i gang med – og det vil jeg gøre!

Hermed inspiration til alle jer andre også… Jeg har kategoriseret opskrifterne i:

  • Aftensmad
    • Pastaretter
    • Andre retter
  • Bagværk
  • Kager og søde sager
  • Andet

Hvis I prøver nogle af opskrifterne, må I meget gerne dele jeres erfaringer. Tak.

Aftensmad

Pastaretter
Andre retter

Bagværk

Kager og søde sager

Andet…

 

 

Status pt. #15

Status pt. her lige inden sommerferien:

  • Mine børn går på ferie på fredag. Det skræmmer mig lidt, men jeg glæder mig også enormt meget. Vi skal bl.a. nå nogle af tingene på denne liste.
  • Vi skal først have barnedåb til august, men når ferien er ovre, er det jo ‘lige om lidt’. Så invitationer skal ud og mad skal overvejes/bestilles.
  • Hjem-is har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan se, hvornår de kommer forbi. Den passer som vinden blæser… Totalt utilregnelig – og så må jeg altså købe mine is et andet sted. Jeg skulle jo nødig løbe tør.
  • Jeg/vi har dog “tjent” et gavekort til Hjem-is for at teste noget børnetandpasta. Så vi holder alligevel øje med, hvornår de kommer.
  • Jeg læser Alle vi børn i Bulderby for min datter. Jeg havde præcis den bog på bånd, da jeg var barn, og når jeg læser op, kan jeg høre, hvordan oplæseren lød. (Og jeg lyder helt forkert…)

  • Min datter er ret fornærmet over, at jeg ikke ville hænge flag op på hendes værelse i anledning af sidste skoledag i 0. klasse…
  • Vores kat æder altid sine mus udenfor. Gerne med os/børnene som publikum inde fra stuen. Den anden dag kom den alligevel ind med en død mus, der skulle kastes op i luften. Da det ikke lykkedes mig at smide katten ud i haven, måtte jeg feje både kat og mus ud i bryggerset med en kost.
  • Katten fik det forøvrigt skidt af den mus, og kastede op udover kadaveret midt på gulvmåtten. Behøver jeg sige, at jeg selvfølgelig var den eneste voksne, der var hjemme til at rydde op. Suk og adr!

  • Den anden dag fik jeg en fiskefilet fra fiskemanden. Dvs. jeg fik kun hul panering. Jeg forstår stadig ikke, hvordan fisken kunne forsvinde…
  • Vi var i sommerhus i weekenden – og jeg var i vandet for første gang i år. Og så fik jeg også årets første solskoldning….
  • Morgenen startede lidt over 7, da jeg fik et opkald fra en murer, der stod udenfor. Dem der havde bestilt ham, havde bare liiige glemt at informere os. Men så kom vi da i tøjet.