Juli måneds bedste køb – Mascara

I sidste måned startede jeg en ny type indlæg, som jeg kalder månedens bedste køb. Nu er vi nået til juli måned.

Denne måneds bedste køb blev en ny mascara fra Nilens Jord.

De sidste 3-4 år har jeg søgt lidt rundt efter en ny mascara. Da jeg fik mit eksem ved øjnene, og min mascara fra Max Factor samtidig begyndte at drysse en del, begyndte jeg min søgen efter en ny yndling. Jeg har været lidt omkring, men de sidste to hit har været fra Nilens Jord. Nemlig Lash Definition til hverdag og Full Look til fest. Begge er gode.

Da jeg løb tør for Lash Definition har jeg denne gang investeret i Extension Mascara, findes her. Den har en smal børste, hvilket jeg normalt ikke er fan af, men den føles bare så blød og nem at arbejde med, at jeg ikke klager! Resultatet er en mellemting af de to ovenstående mascararer, og jeg elsker det.

Desuden skulle mascaraen indeholder produkter, der stimulerer vippernes vækst. Hvis det virker, er det totalt bonus!

Mascara

 

Guldkorn fra min søn

En gang delte jeg jævnligt min datters guldkorn, men det er som om, de ikke længere kommer væltende. Hun er jo også stor nu. Men så er det godt, at lillebror på 2,5 år er godt i gang med at underholde med jævnlige guldkorn. Herunder har jeg samlet et par stykker.


E: Hvis man slår sig, skal man have klistermærker på!


Hjem-is bilens klokke lyder i nærheden.

E: Mor mor nu kommer ice cream bilen 🙂


Min søn sidder med Bedstes iPhone.

E: Bedste er der Youtube på din telefon?

Bedste: Nej. Det er så moderne. Jeg er jo gammel.

E: Er du gammel?

Bedste: Ja, jeg er gammel.

E uden tøven: Mor er også gammel!

Tak…


Min søn er klar til vuggestue med både solbriller og kasket. Jeg siger: Du er da ikke til at skyde igennem.

Han løfter fingrene som en skyder og siger: Se mor – jeg har lige skudt igennem. 😂


Det er første morgen efter sommerferien.

Mig: Du skal i vuggestue i dag.

E: Mor jeg bliver bare hjemme!


En morgen hvor jeg skulle aflevere begge børnene, satte vi min datter af på ‘Kys og kør’ (parkeringspladsen), så hun selv kunne gå ind. Da jeg havde hjulpet min søn ud af bilen ovre ved vuggestuen, sagde han: Mor du behøver ikke gå med ind!

(Jeg gik med ind – nogen skulle jo åbne den børnesikrede dør)


Min søn skal snart starte i børnehave, og vi har talt lidt om, at først går man k vuggestue, og når man har gået i børnehave, så skal man gå i skole.

I dag har han for første gang været på besøg i børnehaven, og da jeg hentede ham, spurgte han mig: Må jeg komme i skole nu?

Spis lige brød til… Eller anden varieret kost…

Annonce (beklager de lige kommer oven i hinanden)

Jeg er ikke nogen stor kunstner i et køkken. Faktisk er der ikke meget kunstner i mig overhovedet, da jeg hverken er kreativ eller har æstetisk sans. Men jeg har to øjne, jeg kan læse – og for det meste også forstå en opskrift. Altså bortset fra når jeg bruger 3 dl vand til en glasur istedet for 3 spsk. Så bliver det altså noget virkelig tyndt sjask.

Heldigvis har jeg en række ‘hof’retter, som jeg mestrer til perfektion og kan variere i det uendelige. Ellers ville min familie nok hurtigt stemme mig ud i et ø-råd, når de femte dag i streg fik serveret tørre ris – hvis der da overhovedet kom mad på bordet. Med tålmodighed steger jeg fantastiske karbonader, men jeg serverer dem ikke, som hvor mor (eller mormor) gjorde med stuvede ærter og kartofler. Nej herhjemme får man oftest pommes frites og bearnaise sauce til karbonader. Og det er der vel ikke nogen, der er for fine til 😉

Jeg har for nylig skrevet, at jeg ønskede at udvide mit menukort i Restaurant Mor. Jeg udgav endda 47 opskrifter, som jeg skal prøve. Status er, at jeg fik prøvet tre nye opskrifter, men ingen af dem er blevet gentaget. For ved I hvad? Jeg er simpelthen et vanemenneske – ligesom de fleste af jer, der læser med helt sikkert også er. Så vi fortsætter med at variere menuen imellem ca. 20 retter, hvor ingredienser som fars, pasta og ris spiller en hovedrolle, og grønsager har mere sekundære roller. Man er vel en rigtig børnefamilie. Havde vi haft kartofler og kogte grønsager på menuen lidt oftere, så var vi vel nærmest Familien Danmark.

Nu er jeg på barsel, og jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke skænker mit arbejde mange tanker. Det hænder dog jævnligt, at jeg tænker på mine  kolleger og savner dem og fællesskabet lidt. Men når der for 3. dag i streg ikke er rester fra aftensmaden, så smører jeg for 3. dag i streg to rugbrødsmadder med leverpostej til frokost. Altså hvem sagde vanemenneske og Fru Danmark… Og så er det, at jeg savner min arbejdsplads og vores kantine.

Min kræsne gane savner ikke lige fiskedag eller vegetardag. Jeg savner heller ikke bulgur eller fennikel. Men jeg savner variationen og inspirationen. Vores frokostordning betyder, at jeg får grønsager hver dag, at mine smagsløg bliver udfordret med nye retter og madsammensætninger, og selvfølgelig at jeg bliver mæt uden at skulle kvæles i mine leverpostejmadder hver dag.

At mine børn har/har haft frokostordning, har lettet min dårlige mor-samvittighed (I kender den godt, ikke?), over den manglende variation i vores menu derhjemme. Mine børns smagsløg bliver udfordret, og så er det som om, at ham der Hr. Kræsen bor lidt mere hjemme ved mor og far end i børnehaven. Min datter pralede i hvert fald en gang med, hvor mange kartofler hun havde spist i børnehaven. Super skønt – bortset fra, at hun jo ikke kunne lide kartofler herhjemme….

Så for mig er frokostordningen alfa og omega. Sjovt nok er det også noget af det, vi går en del op i på min arbejdsplads. Vi sammenligner og beretter om frokostordningen på de forskellige kontorer, når vi er på besøg andre steder i virksomheden. Tidligere var frokosten virkelig miserabel på flere af de små kontorer, men gennem årene er der heldigvis kommet et større marked for at levere frokost, så det nu også er muligt for de mindre kontorer at tilbyde medarbejderne en god frokostordning.

Hvis en af mine kollegaer (Gud forbyde det!) siger op, så er det helt sikkert, at vi spørger til frokostordningen det nye sted. For hvis vi ikke kan konkurrere med den nye spændende stilling, så kan vi da forhåbentlig slå den på frokosten 😉

Hvor meget går I mon op i mad? Og har I en frokostordning eller er I på team madpakke?

Mig og min have

Annonce

I år har været min 7. sommer med egen have. Det er ærlig talt lidt underligt at tænke på. Da vi flyttede ind i vores nybyggede hus for 6,5 år siden, havde vi faktisk ikke en have, men bare en masse sand… Faktisk et helt bjerg af sand med flotteste valmuer. Vi brugte noget af sommeren på at lægge fliser. Bl.a. en 30 m lang havegang fra vejen og op til vores hus. Jeg kan huske, at det virkelig var rart, at kunne komme ind i huset uden sand på fødderne. Barnevognen kørte også bedre på fliserne, selvom min datter havde vænnet sig til den ujævne køretur frem og tilbage.

Mellem vores hæk og den 30 m lange havegang “opstod” et bed. Den første sommer plantede jeg kartofler for at “rense” jorden. Hvis man ikke får alle kartofler gravet op, så vil de spire og lave nye kartofler året efter. I år er vist det første år, vi ikke har kartofler i vores bed. 🙂

Da mine forældre besluttede at nedlægge deres forhave, overtog jeg temmelig ukritisk alle deres stauder. De blev placeret i bedet og er siden hen suppleret med flere stauder. Nogle jeg har købt – og nogle har mine forældre løbende fået tilovers.

Generelt så gror det meste rigtig godt i mit bed – bortset fra 1/3 af hækken. Jorden må være god, for det er ikke kærlighed og grønne fingre, jeg giver mest af. Faktisk lukker jeg ofte øjnene for ukrudtet, mens jeg åbner dem for de smukke blomster. Min svigermor er guld værd, for hun kommer gerne et par gange hver sommer og luger i mit bed. Altså jeg forsøger også selv, men jeg kommer aldrig rigtig igennem alle 30 m, før jeg bliver “træt” eller skal servicere et barn… Og inden jeg når at gøre det færdigt en anden dag, så er ukrudtet tilbage, der hvor jeg startede 😉

Min taktik er: Jo flere planter – jo mindre ukrudt 🙂

Men de senere år er der nogle planter, der er gået ud. Jeg har også selv fjernet en plante, da min mands kammerat gjorde os opmærksomme på, at den var MEGET giftig. Vi aner faktisk ikke, hvor den er kommet fra, men væk er den nu. Det betyder, at der er en del huller i bedet. Huller som aldrig er blevet plantet til, eller som er opstået hen ad vejen. Min plan er, at jeg i slutningen af september, skal “tømme” den lokale Billig-blomst for visne stauder, som så skal blomstre i min have næste år. Derudover vil jeg også prøve at huske at sætte blomsterløg. Både i krukker og i mit bed. For er der noget jeg virkelig sætter pris på, så er det de første blomster i slutningen af vinteren/starten af foråret. De er bare så særlige.

Vi har aldrig fået trukket strøm langs vores havegang, men da jeg havde jubilæum sidste år, fik jeg to solcellelamper af mine kolleger. Siden fik min mand yderligere to i fødselsdagsgave. De giver et fint lys på havegangen. Jeg havde egentlig tænkt, at vi fortsat manglede noget lys ved vores indkørsel og carport, og derfor skulle have trukket strøm. Det viste sig her for nogle uger siden, at det var min mand ikke umiddelbart med på. Så nu går jeg og overvejer, om vi skal ønske os/investere i en lampe med solceller til at hænge på carporten. Jeg har bl.a. set en fin LED lampe, hvor man kan skrive sit husnummer. Noget som jeg har hørt er meget vigtigt for redningsfolk, men vel også bare for pakkebude, taxachauffører og “nye” gæster.

Vi er ikke kendt for at ride samme dag som vi sadler, så hvornår jeg (vi) får lys ved indkørslen, det må vi se – men jo mere vi får talt om tingene, jo mere håndgribeligt bliver det også. Så lige pludseligt (om 5 år) har jeg måske et tilplantet bed og lys i min indkørsel.

Status pt #18

Første weekend efter ferien. Jeg har haft vækkeur til hver dag, selvom det ikke altid er nødvendigt, når man har børn. Status pt. er følgende:

  • Jeg synes ikke mine børn vokser. Indtil jeg tømmer deres tøjkasser i institutionerne og finder tøj der er flere numre for småt. Forstår.det.ikke… Tøjkasserne bliver jo tømt 1-2 gange om året…
  • Har jeg lovet, at bloggen ikke blev totalt en mor/baby blog, når jeg gik på barsel? Det kan blive lidt vanskeligt at overholde, da det er det eneste i mit hoved pt…
  • Jeg er åbenbart typen, man ‘slipper af med’ på sms med en 👍🏻

  • Lige pt. ligger jeg mellem mine to drenge. Den store kravlede pludseligt op i min seng lidt i seks. Nu har jeg lige for tredje gang forhindret ham i at falde ud af sengen. Så ikke mere søvn til mig. (Skrevet torsdag morgen)
  • Jeg har været temmelig øm i min krop efter træning i tirsdags. Rar følelse, men også ret hårdt. Piv 😉
  • Min datter har fået en ny kjole til barnedåben. Hun måtte vælge frit i nameit og HM – bare vi begge syntes, at den var pæn. Hun valgte en kjole til 100 kr. God stil 👍🏻
  • Hvis du kun skal læse én bog i år, så vil jeg anbefale Havets Børn af Anna Ekberg. Det er en spændingsroman der bl.a. handler om børnesoldater og bådflygtninge bundet sammen af historien om en mors søgen efter sin bortadopterede datter. Selvom historien var lidt fantasifuld, brugte jeg flere dage på at reflektere over nogle af de barske realiteter. Anna Ekberg er desuden et pseudonym, og udgøres af samme forfatterpar som står bag pseudonymet A.J. Kazinski, som jeg også er ret vild med.

  • Min søn skal snart i børnehave, og for at skabe lidt positivt om det, havde jeg lovet ham en ny madkasse. Jeg har tidligere skrevet om børnehavebørnenes ‘holdning’ til hans arvede prinsessemadkasse (læs her), så jeg havde nok noget lidt mere drenget i tankerne. Klip til os i Toys’r’us, hvor drengen peger på en lyserød Hello Kitty madkasse…. Det tog lidt tid, men det lykkedes mig at overbevise ham om, at en blå madkasse med biler var eddersej. Til gengæld fik han en temmelig pink drikkedunk 🙈🤣

Babyhumor…

Lillebror her! Mor har ladet mig få ordet. Så nu skal I høre, hvad jeg synes, er rigtig sjovt 🙂

(Mor siger, at jeg skal advare mod tis og lort nu..)

Noget af det sjoveste jeg ved, er når jeg prutter. Det kan jeg grine længe af. For tiden skider jeg ikke så tit, så I kan tro, jeg kan slå nogle rigtige stinkere! De lugter efterhånden værre end min mors prutter. Det sjoveste er, hvis jeg kan slå en ordentlig stinker, mens jeg ligger helt tæt med mor. Gerne under en amning, så hun ikke kan stikke af – hehe.

Når jeg er er mæt og tilfreds, kunne jeg stikke min mor et smil fyldt med kærlighed. Men det bliver helt ærligt lidt kedeligt i længden. Istedet bider jeg mine tandløse gummer stramt sammen om hendes trætte bryster – og så trækker jeg hovedet tilbage. Så skal I bare se min mor i hovedet. Jeg griner selvfølgelig lidt til hende imens, så hun ikke bliver alt for sur.

Jeg kan forresten et ammetrick mere. Og igen er det bedst at gøre, når man er færdig med at spise, for ellers risikerer jeg, at mælkebaren lukker. Det er ret simpelt: Fyld munden med mælk. Slip brystet og sig brrrr. Hvis det går rigtig godt, så får mor mælk i hovedet. Det er dæleme sjovt!

Nu blev det nærmest helt stuerent, så her kommer lidt mere om lort… Nogen gange når min familie spiser, så skal jeg ligge i en skråstol oppe på bordet, hvor de kan holde øje med mig. Her kan jeg rigtigt få ro til at presse, og I skulle se, hvordan de voksne flyver en halv meter op i luften, når jeg skyder med mit maskingevær. Haha. Det er jo ikke for sjov, at vi kalder den skidestolen.

Mor er rigtig sød til at lade mig lufte numsen, når vi skifter ble. Det belønner jeg selvfølgelig med lidt ekstra vasketøj. Hendes trick er at placere en klud på mine ædlere dele. En gang imellem (ret tit), så sparker jeg den af, så jeg kan pisse på gulvet. Ahhh den herlige følelse af at pisse langt. Nogen gange rammer jeg min mor – og det gør da ikke glæden mindre.

Pt. er jeg i gang med at øve mit overhåndskast. Jeg forudser, at jeg i nærmeste fremtid finder på en helt masse tricks med det kast.

Dellekajs frikadeller – en hemmelig opskrift

Kender du Dellekajs frikadeller? Det er dem han laver til Jungledyret Hugo og Rita efter en helt særlig hemmelig opskrift.

Vi tilbragte en del af vores sommerferie i Jesperhus, som er det sted, hvor Jungledyret Hugo og alle hans venner bor. Her har de fået lokket den hemmelige opskrift ud af Dellekaj – og den har vi selvfølgelig testet.

Forskellen på Dellekajs frikadeller, og dem jeg normalt laver, er hovedsageligt gulerødder og rød sodavand. Resultatet var frikadeller, der faktisk smagte lidt sødt af rød sodavand. Vi fik dem til rugbrød, hvilket var fint, men jeg ved ikke lige, hvordan de er med sovs til 😉

Dellekajs frikadeller

Jeg har reduceret lidt i væsken i opskriften herunder, for jeg kan godt lide min fars rimelig fast.

Ingredienser til Dellekajs frikadeller:

  • ½ kg svinefars
  • 3 spsk mel
  • 3 spsk havregryn
  • 1 spsk løgpulver
  • 2½ dl rød sodavand
  • 3 gulerødder – revet fint
  • 2 æg
  • 1½ tsk salt
  • Lidt peber
  • Fedtstof til stegning

Rør fars og mel sammen. Tilsæt havregryn, løgpulver, rød sodavand og revne gulerødder. Rør godt. Tilsæt æg og rør godt. Krydder med salt og peber.

Form frikadellerne med hænderne eller en ske. Steg i godt med fedtstof. Personligt foretrækker jeg frikadeller med en god stegeskorpe. Det kræver lidt længere tid på panden ved en middel til høj varme.

Velbekomme.

Dellekajs frikadeller

Hej Søster

Jeg har købt en t-shirt. Den er slet ikke mig. Farven er forkert. Pasformen er forkert. Der er tekst på brystet. Og så er den slet ikke ammevenlig. Alligevel måtte jeg eje den.

Læs videre Hej Søster

10 måder MOR er træt på…!

Ferien er slut. Jeg er ‘retur’ på barsel. Stadig med afbrudt nattesøvn, men med mulighed for lur.

Jeg har reflekteret lidt over de forskellige typer af træthed, man som mor bliver ramt af. Lad os bare starte med lidt ferie træthed 🙂

Ferie træthed

Hvem har overhovedet fundet på at kalde det ferie? Godt nok har mor fri fra sit lønnede arbejde, men mængden af serviceopgaver der skal gennemføres, og konflikter der skal løses mangedobles, og efterlader mor mere træt end hun længe har været. Så første dag retur på jobbet med varm kaffe, stillesiddende frokost og toiletbesøg – se det er nærmest ferie.

Post- fødsels træthed

Denne type træthed indtræffer efter fødslen. Den kan nemmest beskrives som Tågen. Alt er vendt på hovedet. Sammenhængende søvn er en by i Rusland. Kroppen er UDMATTET efter graviditet og fødsel. Den bruger alle ressourcer på at restituere og producere mælk på samme tid.

Amme træthed

Jeg har læst et sted, at Tågen letter 8-12 uger efter fødslen.  Så er mors lur pludselig ikke 1-2 timer, men måske kun 15-20 min, og ofte kan den undværes. Den nye træthed er amme trætheden. Den der træthed, når man ikke får sammenhængende nattesøvn, og for manges vedkommende producerer mælk. En træthed der kan byde på telefoner i køleskabet, body lotion i håret og andre sære ting.

Karate kid træthed

Børnene bliver større, men trætheden forsvinder ikke. Hvis man er pro samsovning, så kender man nok karate kid. Han er ikke sjov at sove sammen… Når mor vågner for tredje gang samme nat ved et nyrespark eller en albue i øjet, så bliver hun altså træt…

Huset skal ryddes op træthed

Mor står helt stille og kigger. Og så rammes hun af træthed. Huset ligner et bombet lokum. Ingen kan se, at der blev ryddet op for to timer siden. Hvor skal hun starte, og hvor skal hun ende? Eller også rammes mor af den uoverskuelige opgave at skulle have børn i bad eller i seng. Projekter der kræver mors overskud og parathed til 117 spørgsmål og diskussioner.

Mor har været længe oppe træthed

Det kan jo ske, at mor ikke lige har fået passet sin sengetid. Måske var der en bog, der skulle læse færdig, en film der skulle ses, eller også skulle der bare hyggesnakkes lidt uden børn. Uanset hvad er udfaldet, at mor bliver træt. For ingen lader mor sove længe. Hendes dag starter på samme tid hver dag året rundt.

Alkohol træthed

Kombinerer man “Mor har været længe oppe træthed” med alkohol uden bevilling af barnepige, så er det helt galt. For manglende søvn + tømmermænd + morgenfriske børn giver en virkelig opgivende form for træthed, hvor alle kneb gælder. Tv, iPads, usund morgenmad, chips og McD er vejen frem, hvis mor bare skal have lidt ro.

Motions træthed

Skulle det utænkelige ske, af mor får dyrket motion af en art, så er det temmelig sikkert, at hun rammes af en voldsom fysisk træthed, der endda kan være kombineret med smerter i muskler, hun ikke anede, at hun havde. Så bare lad være…

Graviditetstræthed – 1. trimester

Vi tager lige graviditeten med her til sidst.

Den træthed man oplever i starten af graviditeten kan stort set ikke beskrives. For man har glemt den, nærmest ligeså snart den er ovre. Men mor oplever følelsen af at køre på arbejde om morgenen, og bare føle sig træt. Sidde på kontoret og overveje, om nogen vil opdage, hvis hun tager en lur på det kolde klinkegulv på handicaptoilettet osv.

Graviditetstræthed  – 3. trimester

Sidst i graviditeten vender trætheden er tilbage. Når måsen er placeret så dybt i sofaen, at end ikke en myre kunne overleve, hvis den kom imellem, så er det nærmest umuligt at flytte det trætte og tunge korpus så meget som en cm. Kroppen råber “stop”, og trætheden rammer ikke kun hovedet, men især kroppen.

Slut prut ferie

I dag var en hård mandag morgen. Faktisk årets hårdeste. Nemlig første mandag efter fire ugers sommerferie. Fire uger med hygge, oplevelser og konflikter.

Min mands vækkeur strejkede, min datter mente, at hun var syg, og min søn meddelte mig, at han blev hjemme i dag.

Jeg fik dem alle tre af sted. Og da mindstemanden faldt i søvn, var der helt stille.  Min to-do for i dag, var temmelig ambitiøs. Men stilheden, trætheden og min dyne overmandede mig. Så jeg tog en formiddagslur. Hvilken luksus.

Nu skal både baby og vaskemaskine fodres. Jeg selv skal forsøge at finde noget fornuftigt hverdagsmad, for slut prut ferie betyder også farvel til alt for meget is, slik og chokolade. Faktisk startede jeg allerede lørdag, da jeg blev lidt motiveret af, at jeg fandt den kjole, jeg vil have på til barnedåb om to uger. Det vil klæde den, hvis jeg var 1-2 cm smallere over brystet 🙈

De kommende dage byder på efterfødselstræning, mødregruppe, 3 måneders vaccination og forberedelser til barnedåb. Så selvom jeg har barsel, så er ferien slut og vækkeuret sat til. Og det er nu faktisk meget rart 🙂