‘Kendis’kram, sliders og en håndcreme

Når man virkelig kæmper for noget, så vil det ret ofte lykkes.

Så da, jeg besluttede mig for, at jeg ville med til det Nivea event, som Mette Marie skulle holde i Aarhus – ja så satte jeg alle sejl ind for at vinde billetter. Og det lykkedes!

Mandag eftermiddag pakkede jeg derfor bilen med barnevogn, baby og bæresele for at begive mig ud i myldretidstrafikken med min veninde.

Det der ventede mig, var et kæmpe kram fra Mette Marie. Og derudover pænt dækkede borde med Nivea produkter, og nogle små spiselige lækkerier. De grønne lignede sæbe – og smagen var… Ikke lige mig 😉

Der var fuldt hus, selvom man jo ofte oplever, at folk bliver væk, når noget har været gratis. Men ikke her. Ingen turde vel gå glip af goodiebag’en 😉

Hvad fik jeg så ud af sådan en aften?

  • Smagt min første slider – læææækkert.
  • Lært at Nivea betyder Snehvid.
  • Fået både kram, snak og foto med den dygtige Mette Marie.
  • Lært at Niveas klassiske creme i den blå bøtte er god til at fjerne harpiks efter håndbold…
  • Snakket med min gode medbragte veninde.
  • Prøvet en mega lækker håndcreme, som Nivea havde ‘smuglet’ ind på toilettet. Den var desværre ikke i goodiebag’en, så jeg har efterfølgende selv brugt 38 kr på den.

Kommer jeg igen? Ja selvfølgelig. Godt selskab, gratis mad og en goodiebag, siger jeg ikke nej til.

Jeg kan mærke, at jeg måske mangler at fortælle, hvad der rent faktisk var i den goodiebag. Det var såmænd en dagcreme og en natcreme – sådan noget anti-wrinkle uden parabener osv. Så var der en ansigtsrens, øjenmakeup fjerner og nogle renseservietter til ansigtet. 👍🏻

Adventsgaver til manden

Annonce

Jeg har skrevet det før, og det bliver kun mere sandt, som tiden går: Julen nærmer sig!

Herhjemme har vi lige tre fødselsdage inden, så der har været godt gang i ønskesedlerne noget tid. Jeg planlægger et par indlæg med mine ønsker – som inspiration. Pakkekalenderen til børnene er også planlagt – dog ikke færdig indkøbt. Måske jeg også får skriblet lidt ned om den.

Med hvad med manden? Skal der f.eks. være en adventskalender til ham? Jeg gør ikke noget fast, men jeg har tidligere købt adventsgave til ham. Det har bl.a. været en bøfpresser, en film, boksershorts og andre ‘små’ praktiske/hyggelige gaver. Det er som om, at nogle mænd ikke er så gode til at få købt de praktiske ting, de mangler…

Den anden dag foreslog jeg derfor min søster, at købe 10 par sokker og 4 par boksershorts. Så kunne hun lave 24 pakker til en julekalender til kæresten.  Ideen er hermed sendt ud til fri afbenyttelse 😉

Jeg har luret lidt på en lakrids julekalender til min mand de sidste par år, men jeg tror ærlig talt, at deres lakrids bliver for ‘fancy’. Så måske er adventsgaver bedre.

Der findes en del steder, som kan hjælpe med  adventsgaver til ham, du vil forkæle. Hos Interpresent har de bl.a. inddelt deres gaver efter pris. I kategorien fra 100-200 kr, findes der (udover en masse spiselige og drikkelige lækkerier) bl.a. en power bank, et trådløst head set, et tapas bræt og fine skåle.

Min mand skal helt sikkert have adventsgaver igen, men det er ikke sikkert, at det lige bliver i år. Så må han ‘nøjes’ med en julekalender med slik 😘

Jeg savner…

  • At spise is hver dag, fordi det var sommer.
  • Min krop… Vejer stadig mere end før, jeg blev gravid. Jeg gør bare ikke så meget for at tabe mig…
  • Mine veninder. De er der stadigvæk, men afstand og familieliv ‘begrænser’ os.
  • At få løn… Selvom jeg har ‘sparet op’ til det her barsel, så er det bare sjovere at få løn end barselsdagpenge.
  • Søvn uden afbrydelser. Kræver ingen yderligere forklaring.
  • At gå med høje hæle. Det er bare ikke særligt praktisk med hverken barnevogn eller et (tungt) barn på armen. Så sneakers it is…
  • At drikke mig fuld (og have tømmermænd) – uden at skulle tage ansvar for mine børn.
  • Må jeg godt skrive søvn igen? 🙈

Jeg gemmer de gode stunder

Nu skal det her blogindlæg ikke tages for værre (eller bedre) end det er. Men sandheden er, at efter kl. 17 er der ikke meget Familien Overskud over os. Nærmere Familien Fladmast.

Måske ville det være anderledes, hvis vi spiste havregrød til morgenmad, dyrkede mere motion, spiste kosttilskud og mediterede, men det gør vi altså ikke lige for tiden… Så vi ‘kæmper’ for at komme nogenlunde roligt gennem aftenen hver dag.

Det koster. Både på energien, men også på de kampe, der skal tages og prioriteres. Vi har to (tre…) børn, der skal ses og høres – og som begge for nyligt har oplevet store skift til henholdsvis 1. klasse og børnehave. To trætte børn. Især en stor pige med behov for at føle samhørighed og blive anerkendt. ‘Krav’ om læsning hver dag. Pligter. Madlavning. Oprydning i køkkenet. Bad. Så er der  behov for at vælge og prioritere, for tiden er ikke til at nå det hele, hvis vi også vil have de trætte børn i seng i ordentlig tid. Og det vil vi. Det er vores ansvar som voksne

Min manglende nattesøvn viser oftest også sit grimme ansigt på den anden side af kl. 17. Så når aftensmaden er spist, er jeg Fru Flad. Så bliver det ofte skræmtid og/eller diskussioner om læsning/pligter/bad eller lignende. Eller en rask lille søskendefight. Det dræner os alle.

Jeg ved godt, at løsningen som oftest er opmærksomhed til børnene. Så da jeg fredag aften følte en smule overskud, inviterede jeg børnene med til hygge. Det endte med puslespil og tegnerier. Tre kvarter med ro på. Ingen skærme. Stille sysler. Små snakke. Hygge. Overskud. Glade børn. Ingen skænderier. Ingen ‘dumme mor’. Bare være.

Jeg ELSKER når det sker.

Og jeg gemmer stunderne på min mentale harddisk. Og husker på, hvor lidt der skal til. Jeg skal blot facilitere og være til stede. Det kræver i virkeligheden så lidt. Meget mindre end det kræver at diskutere og at være sure mor.

Status pt #22

Weekenden nærmer sig, og her er en kort status pt. fra mig.

  • Jeg tænker virkelig mange tanker. Tanker til bloggen. Tanker om det liv, jeg tilbyder mine børn. Tanker om arbejdsmarkedet. Osv. Intet af det kommer på skrift… Endnu.
  • Sidste weekend holdt vi bål. Jeg huskede at tage vasketøjet ind, men glemte at overveje mig valg af jakke, så… Den lugter stadig af bål.
  • Jeg er gået i stå med at læse bøger……
  • Men jeg er kommet lidt igang med at bage igen.

  • Og så ser jeg både Mord uden grænser og Gift ved første blik på DR. Begge programmer kan anbefales.
  • Jeg havde glemt, at det allerede er i starten af oktober, jeg skal vælge julegave fra min arbejdsplads. I år var der 24 (!) ting at vælge i mellem. Jeg har valgt pander. Det stod nemlig på min ønskeseddel.
  • Jeg har foræret min mand en Nespresso kaffemaskine i fødselsdagsgave, så nu bliver der dæleme brygget kaffe. (Og kakao 😋)
  • Min datter forærede ham en tur i biografen for to. Jeg skal nok ikke regne med at blive inviteret…
  • Til gengæld var vi til forpremiere på Journal 64. Den var GOD. Og mindstemanden overlevede uden mine bryster.
  • Den skønne blogger Mette Marie holder et Nivea event i Aarhus på mandag. Det havde jeg besluttet, at jeg VILLE med til. Så jeg deltog fra alle mine mails og så fik jeg min mand, mine søstre og min veninde til at deltage. 10 lodder blev det til.
  • Hun trak 25 vindere af to billetter. Og JEG vandt 😃

Snobrød, æblekage og pandekager

Når man starter weekenden med at servere pommes frites og chicken nuggets næsten direkte fra fryseren, og fortsætter med kridhvide frostrundstykker lørdag morgen, så er man ligesom igang.

Det var en weekend uden de store planer, så da lørdagen bød på tørvejr, fik vi (endelig) tændt op i bålfadet. Vi tilbragte et par hyggelige timer i haven, hvor jeg fik bagt tonsvis af snobrød, græsset blev slået, trampolinen blev hoppet på osv. Aftensmad blev til rugbrød, da maverne var mætte af snobrød, ketchup og syltetøj.

Søndag morgen startede med nybagte boller, mens eftermiddagen bød på en æblekage/tærte. Det er godt nok helt anderledes at have min datter med i køkkenet, nu hvor hun både kan læse en opskrift og aflæse vægten. Hvis bare jeg medbringer tålmodighed, så klarer hun nærmest resten. Med maven fuld af æblekage, så bød aftensmaden på pandekager. Jow jow vi lever godt.

De eneste ture udenfor matriklen, var for mit vedkommende et par små trilleture med barnevognen. Ellers har jeg holdt skansen på mit eget græs. Desværre med en bule i panden på min søn fra mødet med klinkegulvet. Da jeg spurgte, hvad han ville fortælle i børnehaven, var svaret: Jeg har reddet på en hest! Og det er der en vis sandhed i. Jeg var nemlig hesten, og i forsøget på at sætte ham ned på en skammel, mistede han desværre balancen… Heldigvis holder han humøret højt.

Nu er en ny uge igang. I aften overlader jeg børnene til min mor, og så tager jeg min mand under armen. Vi skal til forpremiere på Jounal 64. Jeg glæder mig, og håber/ved at mindstemanden kan undvære brysterne de 3,5 timer det formentlig drejer sig om.

Hav en skøn uge.