Status pt #33

Status pt:

  • Jeg er pt. igang med at putte yngstearvingen. For første gang i egen seng. Og på eget værelse!
  • Jeg tror, at han ender med at falde i søvn i mine arme, for så at blive vippet ned i tremmesengen. Det er da en begyndelse.
  • Fra køkkenet kan jeg høre hans storebror sige: Jeg tisser…. Han øver sig i at gå uden ble, og han tager uheld meget tungt og alvorligt.
  • Jeg troede, at det var tid til at købe nye hårelastikker snart. Men så smed en af børnene en figenstang ind under vores meget tunge vitrine. Da vi trak den ud fra væggen, lå der ca. 37 kæmpe nullermænd og 13 hårelastikker.
  • Det er forøvrigt katten, der jagter hårelastikker indtil de forsvinder under vitrinen.
  • I weekenden kunne jeg ikke finde min ene vandrestøvle, men i skoreolen fandt jeg både min datters vinterstøvler fra sidste vinter samt en avis med georgine’knolde’. Støvlerne er nu afl eget til genbrug og knoldene er kommet i jorden.
  • Jeg har fundet min skridttæller frem igen. I går ved denne tid stod den på ca. 5.000 skridt. I dag står den på 13.500 skridt.
  • Og ja, det er en ferie Nutella på billedet 🙏🏻

Den sidste fredag

I dag er det den sidste fredag. Den sidste fredag det sted, der har været så meget mere end min arbejdsplads i knap 12 år. Et sted med mange gode stunder, masser af grin og enkelte tårer. I dag skal jeg sige farvel. Jeg kommer godt nok igen sidst på måneden for at aflevere min telefon, men der er jeg fortid. Mon ikke der sidder en anden på ‘min’ plads?

Jeg er vågnet kl 5. Det er tidligt. Alt for tidligt. Men det er åbenbart sådan det er. Jeg var ellers begyndt at sove til kl 5.45 de fleste dage. Mit vækkeur ringer kl 6.30, så det er også i god tid. Men heldigvis har jeg sovet godt i nat. Ingen hostende børn. Ingen gråd. Ingen opkast. Bare en sut der var tabt nogle gange. Nu ligger jeg og mærker min trætte krop. Jeg trænede i går, og det kan mærkes. Jeg er sådan et sted, hvor træningsmotivationen er tårnhøj, men jeg ved ikke helt hvornår, hvor og hvordan jeg skal eksekvere det. Det kommer. Det er forår. Mine børn bliver ældre.

Her fra den varme dyne tænker jeg også på i dag. Jeg er rolig i maven. Dejligt afklaret. Men jeg ved, at farvel bliver svært. Så mon ikke jeg fælder en tåre senere. Eller 736 tårer – som den ægte tudeprinsesse jeg er. Den anden dag havde jeg besluttet mig for at anerkende en kollega, inden jeg rejser. Det fik også øjnene til at flyde over, men jeg kom dog ud med mit budskab. Så i dag er farvel og tårer. I morgen er ferie og forår.

Hav en skøn dag.

Jeg har sagt op

Det er virkelig en mærkelig sætning at skrive. ‘Jeg har sagt op’. Men det har jeg altså. Efter næsten 12 år på arbejdsmarkedet og lige så lang tid på den samme arbejdsplads, så er det lige straks slut.

Hvorfor nu det? Og hvad skal jeg så?

Det er gode spørgsmål. Der er ikke noget drama, og jeg smækker ikke med døren. Jeg har nok mest ‘bare’ lyst til at prøve noget andet. Se om jeg kan slippe ‘fri’ af nogen af de roller, som jeg har nu. Komme lidt tilbage på sporet, efter at jeg de senere år har følt mig lidt overhalet af ‘unge’ mænd der ikke ‘døjer’ med graviditet og orlov. Så ja… Lyst til at prøve noget nyt.

Og så blev jeg kontaktet. Af en jeg stoler på. Og som havde nogle opgaver, der lød spændende. Jeg mødtes med ham flere gange. Jeg tænkte og tænkte. Og jeg var søvnløs. Meget søvnløs. Og så sagde jeg op. Det var vanvittig hårdt. Jeg vil så nødig skuffe nogen, og jeg kan bedst lide, når alle er glade. Så ja det var hårdt. For jeg skuffede folk – folk jeg stoler på og folk jeg holder af.

Men nu ser jeg fremad, og jeg glæder mig til at prøve noget nyt. Hvis det går helt galt, så håber jeg, at jeg kan vende ‘hjem’ igen.

Forøvrigt skifter jeg til en konkurrent. Den største konkurrent. En ven sagde til mig: Det svarer jo til at skifte fra Real Madrid til Barcelona!

Og for at blive i fodboldens verden, var der en anden, der sagde til mine nye leder, at jeg var en god ‘signing’. Mens en tredje har sagt, at det var godt ‘scoutet’. Bum bum 😉