Foccacia – en opskrift

Et lækkert brød til hverdag og fest.

Da min søster holdt sin kandidatfest, var mit bidrag en lækker foccacia. Det er ikke så svært at lave selv, og her får I min opskrift.

  • ½ pk gær
  • 6 dl vand
  • 1 kg mel
  • 2 spsk salt
  • 6 spsk olivenolie
  • Krydderi – jeg har brugt tørret rosmarin, men friske krydderurter kan også anvendes

Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt en spsk salt og to spsk olivenolie. Bland mel i og ælt dejen i ca. 10 min. Gerne på køkkenmaskine.

Tag dejen ud af skålen og form en stor kugle. Hæld 1 spsk olie i skålen og vend dejen rundt i olien. Sæt dejen til hævning i ca. 2 timer. Jeg sætter film over skålen og lægger et viskestykke over.

Smør en bradepande med 1 spsk olie. Mas dejen ud, så den fylder hele bradepanden. Lad dejen hæve ca. 1½ time.

Lav huller i dejen med knoerne. Fordel rosmarin eller andet krydderi samt en spsk salt. Fordel 2 spsk olie over dejen.

Når ovnen varmer op, plejer jeg at sætte en gryde ind med vand til at skabe damp. Tag gryden ud og bag foccaciaen ved 220 grader varmluft i ca. 25 min.

Lad foccaciaen køle af på en rist. Hvis det først skal spises senere, kan man lægge et viskestykke over, når det er lunt.

Dejen mases ud i en smurt bradepande.
Dejen mases ud i en smurt bradepande.
Efter hævning laves huller i dejen med knoerne. Der fordeles olie og krydderier på dejen.
Efter hævning laves huller i dejen med knoerne. Der fordeles olie og krydderier på dejen.
Efter en tur i ovnen har du den lækreste foccacia.
Efter en tur i ovnen har du den lækreste foccacia.

 

Lignende indlæg:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *