Om at være mor

… til et barn der kaster op.

Mandag aften slukkede jeg lyset lidt senere end jeg plejer (den var over 22 🙂 ). Jeg nåede nok lige at falde hen, på de ti minutter der gik, før Lillepigen stak i et vræl og råbte moar… Det plejer hun aldrig at gøre, så jeg fløj ud af sengen.

Allerede før jeg nåede hendes værelse, kunne jeg høre, hvad der var lods… Hun kastede op. Stående i sengen stod det ud af hende. Jeg fik hende af nattøjet og op til mig. “Jeg vil ind i din seng”, var det første hun sagde. Så det kom hun. Heldigt nok, at hun ville det, for hendes egen seng var ikke sådan at “redde”.

Og findes der noget bedre end at ligge rigtig tæt, mærke varmen fra den bløde hud, blive aet lidt på kinden af en med rigtig BRÆKÅNDE… Åh suk… Men det er så mit lod som mor. Manden derimod vinder altid den store oprydning. I går stod den på skylning af alt i sengen og så bare i vaskemaskinen. Timet til at være færdig, når vi stod op. Og så fluks i tørretumbleren.

Lillepigen sov ikke før oprydningen var færdig. Hun var i vældig godt humør og meget snakkesagelig. Så det har nok lettet lidt 😉

Her til morgen var Lillepigen frisk. Temperaturen var 37,1, og hun ville gerne i børnehave. Så det kom hun… Nu må vi se, om det var den rigtige beslutning. Man er vel altid lidt i tvivl som mor…

God dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *