Det aften vi blev bange, var vores sidste aften på Mallorca.
Som flere andre aftener sagde min datter tak for mad, før vi andre var helt færdige. Og som de øvrige aftener gik hun ud fra restauranten for at deltage i/vente på mini disco. Vi tre andre nød vores dessert, og der gik måske 5-10 minutter, før vi forlod restauranten. Udenfor var mini disco endnu ikke startet, da vi havde spist lidt tidligere end vanligt. Min datter var heller ikke at se.
Vi kiggede os lidt omkring, hvorefter jeg tjekkede dametoilettet og min mand herretoilettet. Begge steder uden resultat.
Da hun var blevet ret gode venner med drengen i nabolejligheden, blev vi enige om, at hun nok var løbet hjem til ham. Så vi vendte snuden mod lejlighederne. Heller ikke ved naboen fandt vi hende, og så begyndte uroen at brede sig. Jeg blev tilbage i lejligheden, hvis hun skulle dukke op der, og min mand vendte retur til restaurant og mini disco. I mellemtiden gik naboen en runde ved de nærmeste pools og legepladser.
De næste 5 – 10 minutter føltes uendelige. Jeg nåede at tænke de værste tanker om kidnapninger og jeg ved ikke hvad. Min mand nåede at gå flere runder, og var lige på vej ind i receptionen for at bede om hjælp, da han så et lille lyshåret hoved foran scenen. Der var vores datter. ❤️ Hun sad pænt og ventede på mini disco.
Der havde hun selvfølgelig ikke været hele tiden. Nej hun havde været på toilet og efterfølgende besluttet sig for at fjerne sin ansigtsmaling. Havde hun så været fræk og ikke givet sig til kende, da vi ledte efter hende? Nope. Hun havde såmænd bare benyttet handicaptoilettet, hvor ingen havde ledt…
Åh hvor var jeg lettet og glad for at se hende 😊 Og hvor var det flot, at hun selv havde fjernet sin ansigtsmaling 😝
