Alle indlæg af Krøltoppen

En søndag morgen

Det er søndag morgen, og det regner. Skybrud er der vist nok blevet lovet. Jeg har både intet og alt på hjertet, så det bliver et rodet indlæg, tør jeg godt love.

Vi har haft ferie i to uger. Den sidste af dem har vi tilbragt i sommerhus i Nordjylland. Jeg har utallige gange haft lyst til at skrive på bloggen, men hver gang har jeg været tom for ord. Så det er kun blevet til 2-3 præ’fabrikerede’ indlæg. Det beklager jeg, men bloggen skal jo være lystdrevet.

Så nu sidder jeg her med min morgenmad. Sønnen sidder ved siden af med en iPad. Ham har vi forøvrigt ødelagt med ALT for meget skærmtid her i ferien.  Og i dag kom der en løftet pegefinger fra selveste Lola Jensen om slet ingen skærmtid til børn under to år…

Nå men her sidder jeg. Morgenen startede kl. fem, hvor min datter sad i sin seng og råbte på mig. Hun fik (selvfølgelig) vækket sin lillebror, så jeg fik vist også råbt lidt af hende. Ups. Hendes problem var, at hun ikke kunne sove. Så hun fik selvfølgelig besked på at finde en iPad, så jeg straks kunne bringe hendes lillebror tilbage til drømmeland. Det lykkedes, og på trods af min dårlige samvittighed over at have råbt af hende, så faldt jeg også i søvn. Vi vågnede halv otte, hvorefter jeg fandt min datters seng tom. Men jeg fandt hende trygt sovende i favnen på sin far. Der sover de såmænd endnu.

Når jeg ser på regnen, tænker jeg på dette indlæg om solcreme, som jeg skrev sidste sommer. Og jeg tænker at mit ukrudt nu går endnu mere amok – og det er nærmest fysisk umuligt….

Jeg tænker på, om det er sommervejrets ’skyld’, at jeg har shoppet så umanerligt meget, at jeg nærmest bliver helt flov? Heldigvis skal meget af det retur… Det letter lidt på min samvittighed.

Og nu skal den rigtige sommer ikke komme ultimo august, for husets mindste beboer er begyndt at være ret presset i sine sandaler, og som udgangspunkt har jeg ikke tænkt mig at købe nye til ham i år. Jeg havde dog fundet et super godt tilbud på Ecco sko, men det viste sig så også at være en model uden lynlås. Og det gider vi ikke, så de skal retur, og jeg har fundet et semi-godt tilbud på nogle andre. Så der kommer pakker til mig igen på tirsdag… (Ja, jeg skrev pakker i flertal 🙈)

Nu er vaskemaskinen færdig med sin sjette vask, siden vores hjemkomst, så den må jeg hellere give min opmærksomhed. Vi skrives ved.

Lidt om kulturforskelle og om at lave babyer

Indrømmet! Jeg er totalt gået i feriemode, og skænker ikke bloggen mange tanker. Men alligevel får I en lille beretning om kulturforskelle og babyer.

Ret perifert i min omgangskreds befinder sig en pige fra Filippinerne. Hun kom til Danmark som au-pair for nogle år siden, forelskede sig og har nu været gift i to år.

Den anden dag kom jeg til at snakke med hende. Da jeg jo er mor til to, bad hun om lov til at stille et spørgsmål, som hun ikke håbede, at jeg ville finde upassende. Jeg blev nysgerrig og sagde selvfølgelig ok.

Hun spurgte mig om, hvordan det var nemmest at få en baby…

Jeg blev paf et øjeblik. Og overvejede hvor langt tilbage i seksualundervisningen, hun egentlig forventede, at jeg startede. Efter at have sundet mig lidt, kunne jeg fortælle, at jeg som planlægger, der gerne vil have styr på tingene havde været glad for ægløsningstest. Heldigvis kendte hun dem, og jeg fornemmede, at vi ikke skulle snakke om selve sex-akten.

Vi fik os en fin lille snak, men da jeg gik derfra var jeg lidt ved siden af mig selv. Hele situationen havde virket helt forkert på mig, fordi hun er så fjernt et bekendtskab. Men omvendt kommer hun måske fra en kultur, hvor det ikke er noget, man snakker så meget om. Eller også har hun ikke så mange veninder i Danmark at snakke med.

Jeg ved at barnløshed og fertilitetsbehandling også i Danmark kan være tabu for mange. Og jeg er taknemmelig for, at jeg har fået mine børn relativt simpelt. Men jeg priser mig også lykkelig for at leve i et samfund, hvor jeg kan snakke med mine veninder, søskende eller mor omkring de mere ‘tekniske’ ting ifht. at undfange et barn. Det er ikke alle forundt.

Da jeg var barn #7

Da jeg var barn handler denne gang om folkeskolen… Da jeg var barn:

Blev jeg i skolen ‘drillet’ lidt med, at jeg talte tv-avis sprog.

Sagde en lærer til mig i 7. eller 8. klasse, at man kunne mærke, at jeg blev talt med og ikke til derhjemme (stor ros til mine forældre!)

Blev jeg i skolen beundret (og måske drillet lidt kærligt) for, at jeg havde balder af stål.  Det havde jeg seriøst også! Aner ikke hvor det kom fra…

Har jeg engang nægtet at ‘deltage’ i danskundervisningen sammen med en veninde, da min lærer indirekte fik sagt, at en af de andre havde noget mere relevant at sige end mig. Det gjorde det svært at gennemføre undervisningen, da vi var meget ‘bærende’ ifht ar besvare lærerens spørgsmål.

Begyndte jeg ret sent at interessere mig for make-up og alkohol. I starten blev jeg inviteret med til fester, men jo flere gange jeg sagde nej, jo færre blev invitationerne. Har taget det revanche på den front, som jeg havde behov for 🙈

Var jeg virkelig dårlig til håndarbejde, og brugte utrolig meget tid på at sprætte op. Husker ikke rigtigt nogen succes projekter…

Jeg var til gengæld god til tabeller og diktat. Og fysik. Men ikke til sløjd, hvor jeg virkelig sprang over, hvor gærdet var lavest.

Tænker jeg, at der måske kommer en follow up på dette emne. 😉

De mest læste indlæg fra juni

Sikke en fantastisk sommerdag vi har haft i dag. Jeg er blevet gennemvarmet, og mine kinder bliver ved med at trække sig op i et smil. Så nu har jeg også lige set tilbage på juni…

Juni var måneden, hvor jeg rejste væk fra mine børn i seks døgn. Det gav mig ondt i maven før afrejse, men gik utroligt godt. Indlægget på 5. pladsen var med mine små tips..

På Mallorca skrev jeg en slags kærlighedserklæring til min familie. Jeg var fyldt op – på den gode måde. Indlægget blev det 4. mest læste fra juni.

På 3. pladsen er indlægget Den aften vi blev bange, som handler om den aften på Mallorca, hvor vi ikke kunne finde min datter. Det endte heldigvis godt, men jeg får stadig lidt ondt i maven over at tænke på det.

I juni skrev jeg også endnu et personligt indlæg om at være pårørende. Det måtte nøjes med en 2. plads, for intet slår en mega lækker og nem jordbærkage. Den kage får mig stadig til at småsavle, så jeg håber da, at nogen af jer som fik det indlæg til at blive månedens mest læste, har lavet den…

1-2-3 ferie!

Yeps så blev det ferie!!! Selvom tidsplanen skred – gør den ikke altid det? – og jeg først forlod kontoret et par timer senere end planlagt, så har jeg officielt fire – altså F I R E – ugers ferie!!! Eller det er orlov, men det er jo kun min bankrådgiver, der går op i den slags.

Børnene startede ferie i onsdags, hvor mine forældre hentede dem fra børnehaven. Og så har vi to voksne tosser ellers spist hhv Bones og Burger King, mens vi har set film, været på sygebesøg i Herning, arbejdet og sovet igennem.

Nu slukker jeg for min arbejdsmail og kører sydpå for at hente mine børn. De har haft en fest er jeg sikker på. Billederne viser i hvert fald både hestevognstur, strandtur og hygge.

God weekend!

Når sommerferien nærmer sig…

Min sommerferie nærmer sig med hastige skridt – det er sikkert og vist. Og de sidste dage er I blevet ’snydt’ for en række yderst velskrevne, sjove og hyggelig indlæg, der kun er blevet skrevet i mit hoved. Beklager 😝

Men her kommer lige et lille catch up. Ti tegn på at sommerferien er lige om hjørnet:

  1. Sommerfest med øl og tarteletter med arbejdet er gennemført!
  2. Brandert sovet ud og tarteletter returneret i kummen.
  3. Forstuvet fod efter dansestunt er fortsat blå – jeg skulle jo nødig blive lokket på vandretur i ferien.
  4. Tur i Tivoli Friheden med tømmermænd gennemført.
  5. Jordbærbed tømt igen og igen.
  6. Venindedate med gåtur i min barndomsby gennemført.
  7. Hyggestemning på job – min motivation er desværre ikke helt i top.
  8. Taskerne er pakket til børnenes sommerferie i morgen.
  9. Shorts og is da vi kom hjem fra børnehave (i dag).
  10. Og ja så sidder jeg her med ondt i halsen og trætte øjne. Det er bare SÅ typisk mig at blive sløj op til en ferie. Nu må vi se, om det kan soves væk…

Hjemme hos os…

Hjemme hos os:

  • Kan ‘nogen’ kun spise leverpostej fra Stryhns. Ingen andre mærker går an.
  • Kan ‘nogen’ ikke lide kartofler.
  • Kan ‘nogen’ kun spise Riberhus. Ikke Klovborg eller andre gode oste.
  • Kan ‘nogen’ næsten få kvalme af lugten af smeltet Riberhus.
  • Kan ‘nogen’ ikke lide toastost, men foretrækker skæreost (Riberhus) i sin toast……
  • Kan én virkelig godt lide tomater, men er ret alene om dette.
  • Kan én virkelig godt lide chili chips, og er så heldig, at være alene om dette 😉
  • Kan ‘nogen’ virkelig bedst lide Kærgården…
  • Kan ‘nogen’ virkelig godt lide lakridspiber, hvilket kan ses i toilettet…
  • Kan ‘nogen’ virkelig godt lide mørk chokolade, men nyser altid af den første bid. Og så er det virkelig svært at skjule for resten af familien. 🙈

Så med fire x ‘nogen’ kan det godt være lidt svært at lave mad til alle, men det går 😉

Karrieretirsdag: Mit arbejde i fondsbestyrelsen

I sidste uge skrev jeg lidt om bestyrelser, og jeg prøvede at fortælle lidt om den fondsbestyrelse, som jeg sidder i. Læs det evt, her. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om selve arbejdet.

Hele bestyrelsen mødes til fem bestyrelsesmøder om året. De er planlagt 1-1,5 år ud i fremtiden, så man altid ved, hvornår der er møde. Derudover har vi et ‘årsmøde’, den dag hvor vi også deltager i virksomhedens generalforsamling. På denne dag spiser vi også frokost med virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.

Udover møder som afholdes på hovedkontoret i København, har vi hvert år et seminar, hvor vi besøger et (eller flere) kontor i et andet land. Senest var vi i Chicago og Boston, og sidste år var vi i Hamborg. På seminarer drøfter vi ofte mere overordnede og strategiske emner, som der sjældent er tid til på de almindelige bestyrelsesmøder. Derudover er formålet med seminarerne også, at vi får præsenteret hele ‘fondsmodellen’ for medarbejderne, og at de får mulighed for at præsentere nogle af deres projekter for os. Det er altid meget spændende, at høre hvad vores kolleger laver rundt omkring i verden.

Vi er desuden organiseret i nogle mindre komiteer (udvalg), der løbende arbejder med forskellige emner, bl.a. investering af vores formue og vores donationer. Selv er jeg formand for vores kommunikationskomite, der bl.a. arbejder med løbende kommunikation og vores årsrapport, men som gennem de sidste par år også har været ansvarlige for, at vi har fået vores eget logo og hjemmeside.

Hvad foregår der egentligt på sådan et bestyrelsesmøde? Typisk har vi møde i knap seks timer inkl. frokost. Vores formandskab starter altid med at rapportere om stort og småt, og dernæst plejer vi at blive orienteret om virksomhedens resultater af bestyrelsesformanden. Så er der formalia med protokoller osv., og dernæst input fra vores komiteer. Vi skal altid beslutte, hvem der skal have donationer, og hvem der skal have afslag. Derudover er der løbende emner over året ifht. årsrapport, budget og regnskab, vores målnotat til virksomhedens bestyrelse osv.

Nu hvor jeg skal overveje, om jeg genopstiller, tænker jeg en del over, hvad jeg får ud af det – og hvad jeg bidrager med. Jeg synes, at det er spændende arbejde. Der er en god tone om bordet, hvor alle bliver hørt – også selvom jeg jo nærmest har minus i ledererfaring ifht. nogle af de meget erfarne folk, det sidder om bordet. Jeg får et godt indblik i kulissen i virksomheden, og jeg får ind i mellem stillet de helt skarpe spørgsmål, som gør at vi lige tænker os om igen. Det sker langt fra hver gang, men det er fedt, når det sker!

Jeg betragter min bestyrelsespost som et ‘bijob’. Jeg tager fri fra mit almindelige arbejde, når jeg arbejder for fonden. Jeg får er årligt bestyrelseshonorar, og det er på en måde lidt sjovere, når udbetalingen kommer på en gang istedet for hver måned. Så der forkæler jeg både mig selv og familien 😊 Men tiden skal selvfølgelig også tages i betragtning ifht. om jeg skal genopstille, for det tager noget tid og nogle dage væk fra familien. Men lige nu tror jeg, at jeg kaster mig ud i endnu et valg. Jeg har besluttet, at jeg skal have truffet min beslutning til efterårsferien, så jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu.

Hvis I har nogle spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. Så skal jeg prøve at besvare dem.

Nem og mega lækker jordbærkage – en opskrift

Da jeg foreslog min datter, at vi kunne bage en farvelkage til børnehaven, foreslog hun straks en jordbærkage. Det er jo den perfekte årstid, men min erfaring på det punkt er ikke-eksisterende. En hurtig søgning på nettet viste, at jordbærkager og -tærter findes i mange sværhedsgrader. Min søster mindede mig dog om en jordbærkage vi havde fået tidligere på året, som lød nem – og den opskrift fik jeg fat på. Som altid har jeg tilføjet lidt chokolade – og af hensyn til min datter, fik jeg fjernet et par nødder og tilføjet nogle blåbær.

Opskriften rækker til 15-20 personer.

Til den nemme og mega lækre jordbærkage skal du bruge:

  • 250 g smør
  • 1/2 kg sukker (opdelt i 200 og 300 g)
  • 4 æg (skilt i blommer og hvide)
  • 2 dl mælk
  • 150 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillie
  • 4 dl piskefløde
  • 4 dl creme fraiche 18 %
  • 150 g mørk chokolade
  • 1 kg friske jordbær (eller andre friske bær)

Først piskes smør og 200 g sukker rigtig godt, til det er en samlet lys masse. Æggeblommerne tilsættes, og der røres godt. Mel og bagepulver blandes og tilsættes i mindre mængder til kagedejen skiftevis med mælken.

En bradepande smøres godt. (Min er 29 x 42 cm med en rimelig kant – og den er fyldt helt ud!) Dejen fordeles jævnt i bradepanden. Tænd ovnen på 190 grader (almindelig ovn!)

Æggehviden piskes stiv, og langsomt tilsættes 300 g sukker og vanillkesukker. Dette giver en marengsmasse, som forsigtigt smøres ovenpå den ubagte kagedej.

Kagen bages nu i 30 min på nederste rille. Det er vigtigt, at den står lavt, så marengsen ikke brænder på. Når kagen kommer ud, skal den køle helt af.

Jordbærkage

Hak chokoladen fint. Pisk glæden til flødeskum og vend creme fraiche og chokolade forsigtigt i. Fordel på kagen.

Rens jordbærrene og lad dem ‘tørre’ i et klæde. Fordel bærrene på kagen.

Da min datter er vild med blåbær, udskiftede vi nogle af jordbærrene med friske blåbær.

Jordbærkage

Velbekomme.

Jordbærkage

Min udvikling i min rolle som pårørende – og et par gode råd

I dag skrev jeg med en kær veninde. Hun er ramt af depression, og det er selvfølgelig rigtig synd. Men vi skrev faktisk også om hendes kæreste, som jo er pårørende præcis som mig. Måske bare en mere ‘uerfaren’ en af slagsen.

Det fik mig til at tænke tilbage. Vi er nok alle pårørende på hver vores måde, og med hver vores bagage og erfaring. Men efter at have været pårørende i både gode, lidt dårlige og meget dårlige perioder i snart 10 år, så har jeg bestemt også udviklet mig i min rolle som pårørende.

Hvad er mit bedste råd, ville det nok være fristende at spørge. Men jeg ved det ikke rigtigt.  Eller jo måske gør jeg nok alligevel. For det gælder om at vise omsorg for den ’syge’, og samtidig passe på sig selv.

Når jeg ser tilbage, brugte jeg rigtig meget tid på at bekymre mig, og på ikke at planlægge ting, for hvad nu hvis min kæreste var skidt. Hvad nu hvis… Mit råd til mig selv ville i dag være, at livet skal leves. Planlæg ting og lav evt. en plan B, hvis det giver ro i maven.

Vi har været på flere ferier, hvor min kæreste var ‘nede’ en dag eller to. Jeg tænker tilbage på, at jeg var i en afventende position, og brugte nogle ‘dumme’ timer på hotelværelset. I dag har vi børn, og jeg synes ikke, vi skal sidde og vente. Så jeg planlægger dagen, og så tager min mand med alle de dage, hvor der er overskud.

Både i hverdagen, men især i ferier er mit bedste råd også at lave klare aftaler i gode perioder, som gælder for de dårlige perioder. Det nemmere at tage en alene-udflugt på ferien  uden dårlig samvittighed (eller med mindre dårlig samvittighed), hvis det er aftalt hjemmefra, at det er OK!

Generelt har jeg brugt meget tid på at gå rundt med store og små emner, som vi skulle drøfte, når der lige var overskud til det. Der kunne både gå dage og uger. I dag beslutter jeg ting, og så må beslutningen ændres, hvis der er stor uenighed.

Mit sidste forløb hos psykologen har generelt sat stor fokus på MIG. For at JEG kan være en god pårørende, skal JEG have energi og overskud. Det kan komme fra alene-tid, løbeture og tøsehygge. Jeg er IKKE en dårlig pårørende, fordi jeg en gang imellem ’stikker af’. Tværtimod kommer jeg tilbage med fornyet energi, som jeg kan bruge i vores familie.

Jeg kan ikke gøre nogen rask, men jeg kan være der for dem. Husk:

Hold af

Hold om

Hold ud!

 

Intet varer evigt, så husk at holde ud, selvom det er hårdt.

Og snak gerne med nogen om det. Søg evt. råd og vejledning hos læge, psykolog, Psykiatriforeningen eller hos andre pårørende. For mig er det nemmest at tale med personer, der ikke kender min mand så godt, for så føler jeg ikke, at jeg ‘udleverer ham’.

#brydtabuet