Alle indlæg af Krøltoppen

Dagens hit og shit #83

Weekend, sommerhus og afslapning here we come!

Hit:

  • At vi har installeret os til en afslappende weekend i mine forældres sommerhus.
  • At få varmen med nem suppe og hjemmebagt flute – se hvorfor jeg frøs, under “Shit”.
  • At hygge med ild i brændeovnen og kortspil (selvom jeg tabte)

Shit:

  • At der kun var 9 grader, da vi ankom til sommerhuset – på trods af at varmen var forsøgt tændt i forvejen…
  • At der ikke er noget sne hernede – kælken virker ærlig talt lidt til grin…
  • At vores rengøringskone ikke kom i dag – aner ikke hvorfor.
Hygge med ild i brændeovnen.
Hygge med ild i brændeovnen.

Lignende indlæg:

Vinterstøvler – en varm anbefaling

Den der har varme fødder bliver ikke forkølet…

Sidste vinter satte jeg jagten ind på et par gode vinterstøvler. Efter jeg er blevet mor, færdes jeg udendørs på en helt anden måde om vinteren. Tidligere har vandrestøvler eller gummistøvler med tykke sokker været fint, men ikke længere.

Jeg ledte både i de fysiske butikker og online. Mine krav var, at de skulle gå godt op af benet, være varme og vandtætte. Og helst kunne gå til strømpebukser, da jeg ofte har uldstrømpebukser, kjole og vinterjakke på 😉

Valget faldt på et par lækre vinterstøvler fra LaCrosse. Jeg har netop set dem på udsalg hos både Stylepit og Skoringen (fysisk butik), men det har måske være en rest fra sidste år, så I skal nok være hurtige og heldige, hvis I skal have fingrene i et par. Normalprisen er 1.300 kr, men jeg mener, at jeg fik dem til 7/800 kr.

Selvom de nu er et år gamle, er de stadig perfekte til en tur på legepladsen i snevejr.

image

P.S. Linket er et afiliate link.

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #82

Overskud og tøsehygge…

Hit:

  • At Lillepigen er ved at være rask! Så det er sidste nat (i denne omgang) jeg tilbringer på en madras på gulvet.
  • At der er under 17 timer til weekend = sommerhus.
  • At jeg har været på legepladsen = frisk luft

Shit:

  • At vores aftensmad (take-away) ikke var så god i dag.
Sidste nat på en madras på gulvet.
Sidste nat på en madras på gulvet.

Lignende indlæg:

Tips til krøllet hår #13 – diffuser

Masser af volumen og bløde krøller…

Så er det tid til endnu et tips til krøllet hår. Denne gang er det ikke et hårprodukt, men…

#13 Hårtørrer med diffuser

Når jeg skal til fest, og ønsker en stor luftig manke så føntørrer jeg mit hår. Det vigtigste ved føntørringen er, at det sker med en diffuser, som kan skabe store fine krøller. Ofte sætter jeg mig på en stol og vender hovedet nedad. Det er lidt hårdt, men det giver krøller i hele håret. Skal det være rigtig stort, så touperer jeg faktisk håret lidt ved hårrødderne.

Til daglig føntørrer jeg kun mit hår, når jeg skal ud i frostvejr. Jeg synes nemlig, at det er ret hårdt for håret.

En diffuser til din hårtørrer er et must til krøllet hår.
En diffuser til din hårtørrer er et must til krøllet hår.

P.S. Linket er et afiliate link.

Lignende indlæg:

En lille status…

Når tiden går med at være mor, sygeplejerske og karrierekvinde, eller…

Nu er dagens hit og shit udgået to dage i streg, for jeg har simpelthen prioriteret det og bloggen ned til fordel for familie og arbejde. Lillepigen er stadig syg, men det går heldigvis bedre.

Tirsdag havde jeg en hjemmedag, hvor jeg både var mor og på arbejde (læs evt. her). Og med en rodet nattesøvn, gik jeg tidligt i brædderne.

Onsdag var en 12 timers tur til KBH. Da jeg nåede hjem kl. 18.30, var jeg “på” over for Lillepigen til hun endelig faldt i søvn 21.30. Og straks derefter gik jeg selv til ro.

Heldigvis har vi haft en god nat, så jeg stod op kl 6 og arbejdede halvanden time. Nu har jeg morgenvagten indtil jeg kører på job kl. 9. Det bliver en kort dag på kontoret, og så må jeg se, om jeg skal arbejde lidt hjemmefra i aften. Det håber jeg ikke, men hellere det end at arbejde i weekenden.

Hav en rigtig god dag.

Det her skilt "fandt" jeg i KBH...
Det her skilt “fandt” jeg i KBH…

Lignende indlæg:

Nr. 20 – en pastaopskrift

Mamma mia – pasta numero 20!

Da jeg gik i gymnasiet udfoldede jeg mig som først opvasker og senere tjener på en italiensk restaurant. En af mine yndlings-pasta-retter havde nr. 20 på menukortet. Jeg har ingen idé om dens navn, men den er stadig en stor favorit – ikke kun hos mig, men hos hele familien.

Vi laver altid nedenstående portion, og så har vi til aftensmad i to dage. Har vi en gæst den ene aften, så plejer det faktisk også at gå.

  • 1 løg
  • 4 spsk olivenolie (Det kan lyde af meget, men italiensk mad er altid lavet med masser af god olie)
  • 400 g champignong
  • 400 g skinke i strimler
  • 1 dl hvidvin
  • Chili
  • 2 tsk salt
  • 4 spsk engelsk sauce
  • 1 ds. flåede/hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • 2½ dl fløde – jo federe jo mere cremet, men jeg bruger nu kun 8 %
  • Lys meljævner
  • 500 g pastapenne

Snit løget og svits det ved middel varme i olien. Det skal ikke blive brunt, men nærmere glasklart. Rengør champignon og skær dem i små stykker (måske 1x1x2 cm). Hæld champignon og skinke i gryden. Tilsæt salt, hvidvin, engelsk sauce og chili efter behag. Jeg plejer kun at give det et lille drys. Tilsæt hakkede tomater og tomatpuré. Lad det koge i 20-30 min, så den søde smag fra tomaterne trænger ud.

Mens saucen koger, skal der koges pastapenne. Man kan selvfølgelig bruge det pasta, man vil, men jeg foretrækker og anbefaler penne. Det skyldes, at saucen ligesom fordeler sig ind i selve pennen, hvilket giver en meget bedre oplevelse end ved f.eks. skruer.

Lidt før pastaen er kogt færdig, tilsættes fløde til saucen. Den koges op og jævnes rimelig tyk. Når pastaene er kogt, hældes de i saucen, og der rører godt rundt.  Server evt. med resterne af den flaske hvidvin, du måtte åbne 😉

Velbekomme.

All you need...
All you need…
Hak champignon rimelig fint.
Hak champignon rimelig fint.
Når alle ingredienser er i saucen, kan den godt virke lidt "tør", men...
Når alle ingredienser er i saucen, kan den godt virke lidt “tør”, men…
... når den har kogt 20 min, er der trængt væske ud af champignonerne, og så er der rigeligt med væske.
… når den har kogt 20 min, er der trængt væske ud af champignonerne, og så er der rigeligt med væske.
Velbekomme.
Velbekomme.

Lignende indlæg:

 

Noget om ikke at dyrke motion…

En lidt forældet overskrift, som alligevel får et indlæg…

Jeg fandt dette indlæg i min “kladde-mappe”, hvor det kun var overskriften, der var sat ind. Kladden er fra efteråret, hvor jeg slet ikke fik dyrket motion. Det var der mange årsager til, men det var hårdt, at jeg ikke fik rørt mig.

Jeg var stoppet i motionscenteret, for jeg var der sjældent, og maks. en gang pr. uge. Jeg følte ikke, at det betød så meget, når det var så sjældent.

På trods af at jeg kun har knap 5 km på arbejde, tog jeg hver dag bilen – fordi jeg kunne.

Status er, at jeg stadig ikke kommer i motionscenteret. Men jeg træner pt. lidt herhjemme. Ca. 20 min hver dag. Det er lidt, men gør faktisk en stor forskel. Jeg føler, at det giver mig energi – lige præcis det jeg husker, fra dengang jeg trænede mere regelmæssigt.

Jeg tager stadig bilen, men når foråret kommer, håber jeg, at det bliver anderledes. For det giver en helt anden energi og velvære, at bruge sin krop. Når jeg kommer hjem, har jeg både rørt mig og fået frisk luft – totalt win-win.

Det er ærlig talt også lidt lettere at holde vægten, når jeg kommer på cyklen hver dag (altså de dage, hvor jeg er på kontoret). Og jeg vil rigtig gerne holde vægten 🙂 Eller lige nu vil jeg gerne reducere den lidt, og så holde den…

Får I rørt jer nok i dagligdagen?

Lignende indlæg:

 

Godmorgen og lidt om nattesøvn…

Godnat og sov godt…

Godmorgen derude. Jeg har vidst aldrig lagt skjul på, at jeg er A-menneske. Nogle gange når en putning af Lillepigen trækker ud, så er jeg putteklar, før hun er…

Og nu er Lillepigen syg. Forrige nat tog jeg en madras med ind på hendes værelse, for hun ville kun sove i sin egen seng – og jeg magtede ikke at løbe frem og tilbage mellem soveværelset og hendes værelse. Hun havde høj feber, så hun klynkede store dele af natten. Hostede, skulle have vand og nusses. Og da hun midt på natten opdagede, at jeg lå på en 80 cm bred madras, så ville hun ned til mig. Og så var pladsen trang og temperaturen under dynen høj!

Lillepigen vækkede mig mandag morgen kl. 5 og jeg følte mig som et “halvt” menneske. Træt med træt på…

I går aftes havde hun også høj feber, så jeg gik i seng kl. 21. Og da Lillepigen først ville op kl. 7, følte jeg mig hel igen 🙂 Natten har stadig været meget afbrudt, men jeg tror kun, at Lillepigen har sovet ved mig i 2 x 1 time. Nu ligger vi i sofaen med pc og iPad. Jeg balancerer mellem at være mor/sygeplejerske, lidt på job og så lidt husmor. Så der bliver både blandet trylledrik (Nesquick kakao), tørret næse, svaret på mails og lagt vasketøj sammen. Og nu blev det også lige til et blogindlæg. Udenfor sner det, så udsigten er heller ikke så ringe.

Og en lille sejr er, at Lillepigen lige har spist chokoladeknapper! Når hun nærmest nægtede at spise i går, så er det jo en form for sejr.

God dag til jer fra sygestuen/hjemmekontoret.

Lillepigens rester.
Lillepigens rester.

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #81

Træt med træt på og ingen udsigt til sammenhængende nattesøvn.

Hit:

  • Lad mig se… Jeg lever…
  • Lige pt. er det sne-hvide landskab rigtig smukt. Bare vent til vi skal afsted i morgen tidlig (som om jeg skal afsted…)

Shit:

  • Lillepigen er rigtig skidt med høj feber.
  • Jeg skal i seng nu, for jeg tvivler på, at jeg går en rolig nat i møde…
  • Vores digitale kanaler flimrer helt vildt. Vi krydser fingre for, at vi “bare” skal have fingrene i et bedre scart kabel.
Har I egentlig set min kat?
Har I egentlig set min kat?

Lignende indlæg:

Fantastiske navne til søskende! #2

Vi udvider navneguiden for søskende af forældre med god humor 🙂

Ej hvor var I bare kreative, da jeg den anden dag udgav indlægget Fantastiske navne til søskende! Jeg har derfor samlet jeres forslag sammen og selv tilføjet endnu et par stykker. Herunder til inspiration.

image

Lad os starte med godt og blandet hvor der denne gang er flest forslag:

  • Held og Lykke – En af bloggens læsere kender sådan et søskendepar!
  • Dan og Mark – Man er vel glad for sit land
  • Mercedes og Kia – Wroom wrooom
  • Mark og Ronni – Mums det er ligesom spaghetti
  • Alpha og Han – Ja det må man faktisk også gerne hedde… Og begge navne er godkendt til piger og drenge, så man er ikke en gang afhængig af at få søskende af et bestemt køn.
  • Kaj og Bøje – Ligesom de to måger fra reklamerne. Eller bare havnehumor.

I den religiøse genre finder vi følgende:

  • Adam og Eva – Så er stilen ligesom lagt… Spændende, hvem der får rolle som slangen…
  • Jesus og Muhammed – Måske lidt risikabelt i den verden, vi lever i…
  • Thor og Odin (og Freja) – Bulder og brag.

Derudover er der igen en del fra børnenes verden/tegneserieverdenen:

  • Anders og Andersine – Ja det må man faktisk gerne hedde. Der er pt. 3 stk i Danmark, der hedder Andersine.
  • Minnie og Mickey – ja den er også god nok…
  • Palle, Polle og Ruth – Det er dem, der kører på tur i den røde bus.
  • Steen og Stoffer- Det kunne da være hyggeligt.
  • Aske og Luna – 🙂
  • Cirkeline og Ingolf – Det må være nemt at købe tøj til en Cirkeline

Fra musikkens verden kom der kun et navnepar med denne gang:

  • Lis og Per – Jeg tror, at bedste/oldeforældrene vil blive henrykte.

Har I flere gode forslag, så tøv ikke med at dele dem på bloggen eller på bloggens facebookside (her).

Lignende indlæg: