Bloganbefalinger #11

Det er længe siden sidst, men i dag vil jeg lige dele to dejlige damer med jer. Nemlig Christina og Stine bedre kendt som Karmamilli og Jernmor. Begge bedriver fremragende blogs, men deres Instagram skal I heller ikke snyde jer selv for!

Karmamilli er sej. Ingen tvivl om det. Hun kører i 5. eller 6. gear hele dagen. Løber tur om aftenen – efter min sengetid, og står alligevel op samme tid som mig. Hun er ingeniør, mor til to og iværksætter på deltid. Hun er virkelig pæn. Smilende. Snakkende. Grinende. Altså på Instagram. På bloggen er hun velformuleret. Begge steder er hun positiv og gør mig i godt humør. Just go follow!

Læs hendes egen intro her.

Billedet her har jeg hapset fra Karmamillis Instagram profil – endnu en løbetur med højt humør. Og ja jeg har fået lov at låne billedet.

Jernmor har gennemført en ironman – måske endda flere. Nu er hun mor til tre, heraf et sæt tvillinger på 2 år – og endnu en ironman er skudt til (langt) ud i fremtiden. Hun er et rodehoved og gift med en militærmand med sans for orden. Hun har boet på Grønland, født uden sin mand og ført en retsag, da hendes 1 årige datter fik en bøde i metroen. Fik jeg nævnt, at hun er jurist – og hun vandt. Hun er vanvittig sej, og skriver bl.a. om kaos med tre børn – noget jeg pænt meget kan relatere til. Tak for hende. So follow her to!

Læs hendes egen intro her.

Billede hapset fra Jernmors Instagram profil – med tilladelse naturligvis. 😉 Og jeg har det akkurat på samme måde – ferie med børn er hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *