Blogs jeg læser #6

Så kommer der endnu en bloganbefaling, og igen er det en mommy-blog. Men en helt anderledes en, end den jeg anbefalede sidst.

Denne gang anbefaler jeg bloggen Fyrsten og Fruen, der drives af Elisabeth. Hun siger selv, at hun ikke er blogger, men har en blog. Det er en rigtig fin tankegang, som hun selv har skrevet lidt om her. Hun har nemlig været til et blogger-event og følt sig en lille smule på udebane.

Generelt virker Elisabeth bare helt vild sød. Det er ikke fordi hun skriver pusse-nuttede indlæg, men der er noget ved hende, som får mig til at smile.

Selve hendes historie er også lidt anderledes. Hun er mor til to, men hendes første barn er født af hendes søster, og har derfor (vist nok) gener fra sin far og sin moster. Det andet barn har hun dog født selv, men med en donor som far. Begge børn har hun ammet selv, og elsker overalt på jorden. Pt. venter hun på, at adoptionssagen for hendes første barn afsluttes, så hun juridisk kan blive mor for begge sine børn. Læs lidt mere her og ellers i de enkelte indlæg på bloggen.

Selvom Elisabeths blog er så stor, at hun får lov at deltage i diverse events og modtage forskellige reklamegaver, oplever jeg ikke, at reklamerne fylder ret meget. Det håber jeg virkelig fortsætter, for det er så hyggeligt, at være “på besøg” hos Elisabeth.

Så hermed bloganbefaling nr. 6.

 

 

3 tanker om “Blogs jeg læser #6”

  1. Jeg har lukket kommentarfeltet pga. massive asiatiske spam-angreb… Beklager.

Der er lukket for kommentarer.