Den her boganmeldelse er over et år gammel og lå i mine kladder. Jeg har flere gange ‘forsøgt’ at slette den, men kunne ikke få mig selv til det. Nu udgiver jeg den i stilhed 😝
Tilbederen der tilbeder en kvinde, til hun nærmest bliver kvalt i kærlighed…
Jeg har denne gang kastet mig over en bog, som ikke var en traditionel krimi. Der skete godt nok mord, men fokus var på ingen måder på politiarbejdet, så jeg vil nærmere betegne det som en thriller.
Bogen hedder Tilbederen og er skrevet af Charlotte Fink i 1998, men den er først udgivet på dansk i 2012.
I bogen møder vi den fyrreårig kvinde Leona, som oplever et selvmord og bliver forladt af sin mand. Hun bliver et let “offer”, da hun møder tilbederen Robert. Deres kærlighed er intens, og det bliver hurtigt alvorligt mellem dem. Der er dog noget, der ikke er helt er, som det skal være. Leona kan ikke selv sætte fingeren på det, men når hun påpeger det, får Robert hende hver gang overbevist hende om, at hun ser syner.
Forholdet udvikler sig i en uheldig retning, og pludselig er Leonas liv vendt på hovedet. Hendes svoger flytter ind, og både eksmanden, Robert, kvindebedåreren Fabian og en ung fyr i motorcykeltøj gør kur til hende.
Jeg må sige, at denne bog er anderledes end de krimier, jeg plejer at læse, men alligevel fangede den mig hurtigt. Tanken om at kærlighed gør blind, og at ikke alle mænd er lige så gode, som de giver sig ud for, er værd at huske.
At bogen er en halvgammel sag fra 1998, gjorde handlingen lettere for forfatteren, men jeg blev lidt frustreret over, at der ikke blev sendt sms’er, tracket med gps osv.
Men alt i alt er Tilbederen en god bog, jeg sagtens kan anbefale.
Fra bogens bagside:
Fyrreårige Leona Dorns tilværelse bryder næsten sammen, da hun ved en tragisk tilfældighed bliver vidne til en ung kvindes selvmord, og da hendes mand forlader hende for en anden kvinde.
Alt tegner således sort for Leona, indtil hun møder den sympatiske Robert Jablonski. Robert er tilsyneladende den perfekte mand, og Leonas familie og venner døber ham hurtigt “tilbereden”. Men under overfladen lurer tragedien. En unge kvinde findes brutalt myrdet nær sit barndomshjem, og Leona bliver pludselig draget ind i en række dramtiske begivenheder, der viser sig at trække uhyggelige tråde til hendes eget liv. Snart må hun mønstre al sin kraft og beslutsomhed, hvis hun skal gøre sig håb om at slippe ud af situationen med livet i behold.
Lignende indlæg:
- Boganmeldelse #9 De hængte hunde
- Boganmeldelse #8 Svalens graf
- Boganmeldelse # 7 Den sindssyge polak