Boganmeldelse #3 Skyggedrengen

Første bind i en ny serie af spændingsromaner er nu læst.

Endnu en bog er blevet slugt – dog lidt langsommere denne gang. Men nu skulle den læses færdig, for den skal afleveres på biblioteket om to dage.

Bogen hedder Skyggedrengen og er skrevet af Carl-Johan Vallgren (2013)

Bogen foregår i nutidens Sverige, men trækker tråde tilbage til en kidnapning i 1970, og til et overfald som hovedpersonen Katz blev dømt for i sin ungdom. En mand forsvinder, og Katz hyres af hans kone til at hjælpe med at finde ham. Det viser sig dog, at der følger et blodigt spor efter den forsvundne mand.

Det er en bog med mange mord på samvittigheden – og alle har de et forskellige motiv, da der er mange historier, der er viklet ind i hinanden. Jeg har fanget hovedhistorierne, men kan være i tvivl, om jeg har misset nogen af sidehistorierne.

Selve bogen kan jeg fint anbefale. Den er godt skrevet, og bevarer spændingen til det sidste. Nu vente jeg spændt på fortsættelsen 🙂

image

Fra bogens bagside:

Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbanestation i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne – og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingenberg.

Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkammerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmeligheder i den rige og mægtige Klingenberg-familie.

Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingenberg-familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonimagten og slavehandlen, af folkelig overtro og vold.

Lignende indlæg:

En tanke om “Boganmeldelse #3 Skyggedrengen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *