Hvor meget magt har Kongehuset i dagens Danmark? Og hvor langt vil de gå for at bevare den?
Denne gang har jeg læst en bog, hvor jeg som læser hele tiden skal huske at skille virkelighed fra fiktion, for bogen er rimelig kongehus-kritisk. Og hvor meget er mon sandt?
Bogen hedder En hellig alliance og er skrevet af A.J. Kazinski (2013).
Eva er journalist, men nede i en stor krise efter at have mistet sit livs kærlighed, sit job og sig selv… Hun kommer på sporet af et mord begået i den allerinderste kreds omkring kongehuset, og snart går den vilde jagt. Eva vil opklare sagen, mens andre vil lægge låg på og forklare det som selvmord. Det viser sig, at dem der vil lægge låg på, er villige til at gå rigtig langt for deres sag – faktisk helt til endnu flere mord.
Bogen bliver en hæsblæsende jagt på sandheden og en jagt på Eva. Dette krydres med fortællinger om, hvor stor magt kongehuset egentlig har.
Det er en rigtig god bog, der stiller spørgsmål ved nogle ting, som jeg aldrig har spekuleret over (jeg er heller ikke kritisk overfor kongehuset). For hvad betyder det egentlig, at blive lukket ind i inderkredsen omkring Kongehuset? At blive inviteret til de rigtige fester, sidder til bords med de rigtige personer osv. Og hvad er prisen for at komme ind i det gode selskab?
Samtidig er historien godt skrevet og meget spændende. Så skynd dig at få den bestilt hjem fra biblioteket.
Fra bogens bagside:
En tidlig morgen i Dyrehaven. Han sidder lænet op ad træet. Hans hænder ryster, da han stikker geværløbet ind i munden. Måske lukker han øjnene.
Samme morgens starter den tidligere journalist Eva Katz på sit nye job i en daginstitution i Roskilde. Nu er det tid til at se fremad – i livet og i forhold til den frygtelige hemmelighed hun skjuler. Men i mødet med en fem år gammel dreng ændrer alt sig. For hvad er det han vil fortælle hende med sin blodige tegning? Eva får mistanke om at drengen har været vidne til en forbrydelse. Og da han viser sig at være søn af en hofdame, går det snart op for Eva at hun står over for en makaber forbrydelse, der peger dybt ind i hjertet af det danske monarki.
Lignende indlæg:
2 tanker om “Boganmeldelse #4 En hellig alliance”