Kategoriarkiv: Diverse

Ja tak solen skinner!

Herhjemme er jeg godt nok ramt af hverdagens sure sokker. En evig følelse af at have travlt eller ligefrem være bagud. Så jeg prøver at samle på de gode stunder. Finde ja hatten frem, så jeg ikke bliver en lille sur Mutter Fut, med en negativ blog og en kuet familie.

Så her kommer dagens positive stunder:

  • Ja tak – det er solskin!
  • Jeg kender mig selv så godt, at jeg var i stand til at melde mig syg i dag, selvom arbejdsdagen bød på flere spændende ting, jeg godt gad have været en del af.
  • Søreme om jeg ikke har nedsat appetit, så måske jeg kan undgå at fråde mig gennem vores viktualierum (og fryser).
  • Min datter har brugt fortænderne og resten af ansigtet til at tage af med i et fald. Heldigvis er fortænderne mælketænder og tandlægen mente ikke, at de blivende tænder havde taget skade.
  • Fortænderne skal skånes i 14 dage, og især her i starten er det godt med is hver dag! Me like!!!
  • Og selvfølgelig havde min datter timet sit styrt til lige efter dagens fotografering, så måske der kommer et hæderligt billede ud af det.
  • Min søn, som stadig ikke er 2 år, har i dag fortalt en pædagog, at han savnede mig. Det er da sødt. Og vildt at have den forståelse.
  • Nu vil min søn læse bog under dynen. Det lyder som en fantastisk ide!
  • Min datter ville forøvrigt ikke med hjem, så hun er til gymnastik med ømme tænder og hævet kind.
  • Og det er stadig solskin! Jubii

Dagen derpå efter kjolekrise og fest

Jeg er træt! Sidder i gyngestolen og har mindstemandens puttetjans. Han ligger godt nok ned, men han skråler ‘tommelfinger hvor er du’… Egentlig meget godt gået, af en dreng der ikke er fyldt 2 endnu.  Jeg tror, han suger det sidste ud af mit selskab, inden der er afgang til drømmeland.

Drømmeland står pt. også ret højt på min liste. Bilen er bare ikke lige pakket ud, vasketøjsstativet står midt på gulvet og skal tømmes ligesom opvaskemaskinen, og så er det kun kølevarerne fra nemlig, der er blevet pakket ud. Men den slags oprydning må forblive en by i Rusland, ligesom madpakker og ‘klargøring’ af tøj til i morgen. For jeg vil i seng!

(Nu forsøger mindstemanden at stå på hovedet i tremmesengen, så det har vist lange udsigter, før jeg kommer i seng. Men så når jeg nok at afslutte dette blogindlæg)

I går formiddags afhentede min søde far to børn på vores adresse, hvorefter jeg satte gang i en større kjolekrise. De to kjoler jeg bestilte sidste weekend, var på ingen måde en succes. En gennemgang af mit skab, bød også på flere fiaskoer end succeser. Jeg fandt dog en lang silkekjole, hvor jeg  med en top under og en kort jakke kunne skjule den værste kavalergang og brystsdeller (er det et ord?), og samtidig slap jeg for at skulle i gang med selvbruner på benene 😉

Dagens første arrangement var en kirkelig velsignelse med efterfølgende reception.  Her sprang jeg i en sort buksedragt og en rød blazer. Efter skøn forkælelse med både bryllupskage og tapas smed vi dynerne i bilen og kørte mod mine forældres (tomme) lejlighed og et sølvbryllup i gåafstand derfra. Jeg droppede kjolen, og gav buksedragten et ekstra pift med et par høje stiletter (så meget for en times kjolekrise…)

Da jeg ramte min pude i nat, var jeg mæt. Mæt af lækker mad, mæt af gode fester, mæt af godt selskab og mæt af samtaler. Jeg sov simpelthen så skønt, og jeg nåede at nyde min morgenmad med udsigt til skøn morgensol. Kort efter åbnede himlen sine sluser, hvilket den har gjort med jævne mellemrum lige siden.

Min søde mor sørgede for frokost og efterfølgende slik, da vi afhentede børn i sommerhuset. Og vel hjemme igen blev aftensmaden hjembragt fra McD. Om ganske få minutter tror jeg, at begge børn sover. Så står den vist på sofa eller måske ligefrem seng. God aften og tak for en skøn weekend, til alle dem jeg mødte.

Ting der udfordrer mig…

Jeg er lidt udfordret i disse dage, og ærlig talt kan jeg da ligeså godt dele, hvad det er, der udfordrer mig!

Min søn (på knap 2 år), vil virkelig gerne bygge LEGO med mig. Han er nu blevet så stor, at han har en holdning til, hvordan vores byggeri skal se ud. Men han bygger IKKE i forbandt. Jeg.kan.ikke.klare.det!

At mine børn vil have neglelak på. Den anden dag væltede ‘vi’ først en flaske neglelak på gulvet, da jeg uden at tænke mig om, havde stillet den på fodskammelen på min datters stol, mens jeg lakerede hendes tånegle. Dernæst fik min søn neglelak på den ene storetå, hvorefter han trak foden til sig, og ‘gemte’ den under den anden fod. Resultatet  var mere neglelak under foden end på neglen…

Hvad skal jeg tage på på lørdag, hvor jeg først skal i kirke og til bryllupsreception og dernæst til sølvbryllup. Nogen ville måske spørge, om jeg overhovedet kan  nøjes med en kjole? Jeg er nok mere i tvivl, om jeg overhovedet kan finde en kjole… De der ekstra kilo fra sommerferien, sidder der stadig som en kraftigt reduceret talje og en pæn topmave. Så jeg føler mig lidt udfordret, når jeg kigger i mit skab. Men omvendt ved jeg heller ikke, om jeg vil købe en kjole i en størrelse, der forhåbentlig er for stor på sigt… Har bestilt to kjoler på udsalg, men er pt. så ‘optimistisk’, at jeg tror, at de begge ryger retur. Wish me luck 🙈

Blandede bolcher fra august

Jeg indrømmer blankt, at august har været lidt hård ved mig. Hverdagen har ramt mig, og bloggen er blevet forsømt, men ikke glemt. Så her får I lige lidt blandede bolcher fra august.

Jeg har fået et skolebarn! Intet mindre. Første skoledag gik godt, og de sidste tre uger ligeså. Men det er en træt pige, vi putter om aftenen. Og jeg har kun glemt hende idrætstøj en gang, og hendes cykel en enkelt gang, men bortset fra det, så smører jeg troligt tre madpakker til hende hver dag.

Mit jubilæum er blevet fejret. Det var en god dag. Jeg fik en fin tale, solcellelamper, saltkar, vase og 24 flasker vin. Og hyggeligst af alt fik jeg talt med en masse gode kolleger.

Jeg var desværre ikke på toppen til mit jubilæum. Det sygdom har virkelig været en kamp. Jeg føler mig efterhånden ovenpå, men jeg har stadig ondt i halsen, når jeg gaber, og når jeg bliver træt. Suk. Men kroppen fikser det vel.

Ellers kom jeg endelig af sted til træning i tirsdags. Shit jeg er kommet i dårlig form!!! Har jeg forøvrigt nævnt, at DHL var en katastrofe, hvor jeg var ved at dø. Håber det bliver bedre snart. Næste uge tyder dog ikke på det, da der er forældremøde, grillfest og bryllup + sølvbryllup på de tre dage, hvor jeg kan træne. Tror næste uge bliver lidt travl.

Mit køleskab er fyldt med hjemmelavet pizza efter hyggeligt besøg i går aftes, hvor jeg fik bagt alt for meget pizza. Og ungerne hellere ville spise nogle af alle mine isrester fra fryseren. (Havde fem bøtter, hvoraf to af dem allerede indeholdt to slags is….) Måske jeg skulle have pizza nu? Nå men besøget var min barndomsveninde, som nu bor i London. Det var skønt at børnene fandt hinanden trods lidt sprogbarrierer.

I dag er jeg alene med børnene, da min mand er til polterabend. Vi kørte ham 7.30, og jeg er faktisk ikke rigtigt kommet i tøjet endnu. Men det når jeg vel nok… Overvejer om nemlig skal levere weekendens indkøb, men så skal jeg til at forholde mig til madplan, og jeg ligger faktisk lige rigtig godt her 😉

Hav en skøn lørdag.

 

Knæk, brunch og ‘blå’ mærker

Jeg er SÅ træt. Når nu begge de her to trætte og semi-morsyge børn sover, så skal jeg se dyner.

Min første rigtige ego-dag gik med at male. Super ‘afstressende’ for mig. Der var ingen, der kaldte eller havde behov for mig 😊 Først da jeg skulle rengøre både mig selv og penslerne, konstaterede jeg, at dagens malerprojekt var udført med oliebaseret maling, og derfor krævede terpentin… Hvilket husstanden ’selvfølgelig’ ikke lige var i besiddelse af. Da jeg derfor har delvist afvasket og udtværet maling over store dele af kroppen (ja jeg er den malertype, der går all in…), ligner det mildest talt, at jeg har fået bank.

Og ja det konstaterede min søster også i formiddag, hvor jeg smed tøjet foran hende for at få lidt behandling. Knæk sagde det vist både i kæben, nakken, ryggen, lænden og op til flere steder i den fod, jeg forstuvede tidligere på sommeren.

Formålet med min søsters tur til Aarhus var nu ikke at behandle mig, men en brunch med vores anden (tredje?) søster. Det var så hyggeligt, og selvom det var brunch, så fik jeg en formiddags Club sandwich med pommes frittes 🙈Så klarede mine søstre det brunch gavekort, der nær var udløbet for min mand og jeg.

Udover maling, knæk og brunch så har jeg såmænd også slået græs, gødet plænen og løbet en kort tur. Med 45.000 skridt fordelt på de sidste to dage, så er der sådan set ikle noget at sige til, at jeg er træt. I morgen lover de heldagsregn, så maleprojektet er på stand-by, og jeg vil kaste mig over nogle indendørs sysler. Mon det bliver selv-forkælelse, blog eller oprydning?

En søndag morgen

Det er søndag morgen, og det regner. Skybrud er der vist nok blevet lovet. Jeg har både intet og alt på hjertet, så det bliver et rodet indlæg, tør jeg godt love.

Vi har haft ferie i to uger. Den sidste af dem har vi tilbragt i sommerhus i Nordjylland. Jeg har utallige gange haft lyst til at skrive på bloggen, men hver gang har jeg været tom for ord. Så det er kun blevet til 2-3 præ’fabrikerede’ indlæg. Det beklager jeg, men bloggen skal jo være lystdrevet.

Så nu sidder jeg her med min morgenmad. Sønnen sidder ved siden af med en iPad. Ham har vi forøvrigt ødelagt med ALT for meget skærmtid her i ferien.  Og i dag kom der en løftet pegefinger fra selveste Lola Jensen om slet ingen skærmtid til børn under to år…

Nå men her sidder jeg. Morgenen startede kl. fem, hvor min datter sad i sin seng og råbte på mig. Hun fik (selvfølgelig) vækket sin lillebror, så jeg fik vist også råbt lidt af hende. Ups. Hendes problem var, at hun ikke kunne sove. Så hun fik selvfølgelig besked på at finde en iPad, så jeg straks kunne bringe hendes lillebror tilbage til drømmeland. Det lykkedes, og på trods af min dårlige samvittighed over at have råbt af hende, så faldt jeg også i søvn. Vi vågnede halv otte, hvorefter jeg fandt min datters seng tom. Men jeg fandt hende trygt sovende i favnen på sin far. Der sover de såmænd endnu.

Når jeg ser på regnen, tænker jeg på dette indlæg om solcreme, som jeg skrev sidste sommer. Og jeg tænker at mit ukrudt nu går endnu mere amok – og det er nærmest fysisk umuligt….

Jeg tænker på, om det er sommervejrets ’skyld’, at jeg har shoppet så umanerligt meget, at jeg nærmest bliver helt flov? Heldigvis skal meget af det retur… Det letter lidt på min samvittighed.

Og nu skal den rigtige sommer ikke komme ultimo august, for husets mindste beboer er begyndt at være ret presset i sine sandaler, og som udgangspunkt har jeg ikke tænkt mig at købe nye til ham i år. Jeg havde dog fundet et super godt tilbud på Ecco sko, men det viste sig så også at være en model uden lynlås. Og det gider vi ikke, så de skal retur, og jeg har fundet et semi-godt tilbud på nogle andre. Så der kommer pakker til mig igen på tirsdag… (Ja, jeg skrev pakker i flertal 🙈)

Nu er vaskemaskinen færdig med sin sjette vask, siden vores hjemkomst, så den må jeg hellere give min opmærksomhed. Vi skrives ved.

Lidt om kulturforskelle og om at lave babyer

Indrømmet! Jeg er totalt gået i feriemode, og skænker ikke bloggen mange tanker. Men alligevel får I en lille beretning om kulturforskelle og babyer.

Ret perifert i min omgangskreds befinder sig en pige fra Filippinerne. Hun kom til Danmark som au-pair for nogle år siden, forelskede sig og har nu været gift i to år.

Den anden dag kom jeg til at snakke med hende. Da jeg jo er mor til to, bad hun om lov til at stille et spørgsmål, som hun ikke håbede, at jeg ville finde upassende. Jeg blev nysgerrig og sagde selvfølgelig ok.

Hun spurgte mig om, hvordan det var nemmest at få en baby…

Jeg blev paf et øjeblik. Og overvejede hvor langt tilbage i seksualundervisningen, hun egentlig forventede, at jeg startede. Efter at have sundet mig lidt, kunne jeg fortælle, at jeg som planlægger, der gerne vil have styr på tingene havde været glad for ægløsningstest. Heldigvis kendte hun dem, og jeg fornemmede, at vi ikke skulle snakke om selve sex-akten.

Vi fik os en fin lille snak, men da jeg gik derfra var jeg lidt ved siden af mig selv. Hele situationen havde virket helt forkert på mig, fordi hun er så fjernt et bekendtskab. Men omvendt kommer hun måske fra en kultur, hvor det ikke er noget, man snakker så meget om. Eller også har hun ikke så mange veninder i Danmark at snakke med.

Jeg ved at barnløshed og fertilitetsbehandling også i Danmark kan være tabu for mange. Og jeg er taknemmelig for, at jeg har fået mine børn relativt simpelt. Men jeg priser mig også lykkelig for at leve i et samfund, hvor jeg kan snakke med mine veninder, søskende eller mor omkring de mere ‘tekniske’ ting ifht. at undfange et barn. Det er ikke alle forundt.

Jeg løber stærkt i disse dage…

Jeg er inde i en periode, hvor der er meget at se til, og hvor tingene går stærkt. Jeg føler derfor, at jeg løber lidt rundt for at nå det hele.

Jeg har travlt på job, men samtidig har jeg også mange andre aftaler i min kalender inden for ‘normal arbejdstid’, hvilket betyder, at jeg må tage aftnerne i brug for at nå mit arbejde. Jeg brokker mig ikke, men nyder den fleksibilitet mit arbejde og min flekstid giver mig.

Samtidig forsøger jeg at passe min træning, og for første gang i mit liv er jeg inde i en periode, hvor jeg faktisk nyder at løbe, og hvor jeg ikke skal trække mig selv ud af døren. Distancen har jeg øget lige så stille, og i lørdags løb jeg 5 km. Det var da hårdt, men reelt set ikke uudholdeligt. Så det viser mig, at med den grundform jeg har pt., så er det kun mit hoved, der eventuelt kan begrænse mig i at løbe 5 km.

Den energi jeg får at mit løb, af foråret, mit sukkerstop og mit arbejde har mega stor betydning. Jeg kan sagtens holde mig vågen efter kl 22, hvilket ellers plejer at være en bedrift i sig selv. Så på den måde er det ikke så skidt, at jeg løber lidt stærkt for at nå alting.

Det eneste jeg ikke når, som jeg godt gad, var lidt mere regelmæssig blogging. Dette indlæg er skrevet fra en putning, men igen gælder det jo om at huske at lidt er bedre end ingenting 😉

 

Flashback fra motorvejen

Så sidder jeg her igen… På den jyske motorvej. Helt stille. Døren står åben. Blid musik strømmer ud af bilens højtalere. Jeg prøver at være afslappet. Jeg kommer for sent til et møde. Det er helt sikkert. For vi kører ingen vegne.

Flashback! Det er kun et år siden, at jeg sad her sidst. Den gang var jeg impliceret. I dag er jeg blot ‘tilskuer’. Alligevel gibber det lidt i mig, når vi gør plads til både ambulancer, politi og brandvæsen. Nogen kan jo være kommet til skade. Jeg krydser fingre for, at det kun er materielskade.

Trækker vejret helt ned i maven. Her er varmt. Jeg har lidt vand og en banan. Og røde kinder. En let brise fejer gennem døren. Jeg trækker vejret dybt. Svarer på et par mails. Foretager et par opkald. Mit rullende kontor. Håber jeg snart kan komme videre. Det er ikke just spændende. Godt jeg ikke har trætte/sultne børn på bagsædet. Jeg er bare mig. Og min radio der igen og igen fortæller mig, at motorvejen er spærret på ubestemt tid, og jeg bør finde en anden rute. Det er bare lidt svært…

Men lad os alle køre lidt pænere. Holde lidt mere afstand. Gemme telefonen på bagsædet. Og selvfølgelig spænde vores børn godt fast, når de er med i bilen.

God dag og kør pænt.

Er det en borgerpligt at brokke sig?

Det her er en overspringshandling! Jeg skal forfatte en indsigelse, men som I nok kan regne ud, er det ikke det, jeg laver nu.

Sagen er den, at kommunen har en lokalplan i høring om boligbyggeri på et par marker ved siden af vores boligområde. Det er blandede holdninger til hvor vist, vores forstad kan rumme flere boliger, men min holdning er nok, at udvikling er godt – og at det ikke vil reducere en eventuel salgspris på vores hus.

Det er såmænd heller ikke humlen. Problemet ligger i, at trafikken på vores adgangsvej kan være presset i myldretiden. Det betyder, at vi har svært ved at komme i børnehaven eller til indkøb – altså med vores bil.  Vi kunne bare cykle, og så ville det køre som smurt. Men det gør vi ikke, og jeg bekymrer mig om den ekstra trafik et nyt boligområde vil generere…

Er det min borgerpligt at brokke mig aka skrive en indsigelse? JA! Det synes jeg. Der er allerede mange, der har skrevet, men hvis jeg ikke selv benytter mig at min mulighed for at blive hørt, så kan jeg ikke efterfølgende brokke mig.

Så nu skal pennen til papiret…. God aften.