Kategoriarkiv: Diverse

I dag har jeg kigget på tissemænd…

… Altså i omklædningsrummet efter babysvømning… Og bare lige for at sammenligne… Har jo aldrig haft sådan en babydreng før… Og ved jo ligesom ikke, hvad der er normalt…

Men der var kun to andre babydrenge, så jeg blev ikke ret meget klogere…

Emils ønsker

Jul 2018

Opdateret d. 09.12.2018

Reklamelinks markeret med *

Praktiske ting:
  • Vandtætte luffer, f.eks. fra Reima, gerne sorte
  • Evt. tøj, str. 98
  • Hjemmesko, str. 25
  • Skjorte,
Legetøj:
Bøger og spil:
  • Bog: Den utrolige kæmpepære af Jacob Martin Strid.
  • Bog: Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lagt lort på dens hoved.
  • Puslespil fra 3 år (20-36 brikker).
  • Spil: Paw Patrol eventyrspil.
  • Spil: Pyjamas Heltene Night Sight
  • Spil: Trafikspil

Fantastiske navne til søskende! #3

Endnu et par forslag til navneguiden for søskende af forældre med god humor :)

Jeg har fundet endnu flere forslag til fantastiske navne til søskende. De er ikke længere helt så oplagte, men der er stadig nogle skønne kombinationer imellem – hvis I altså spørger mig 🙂

I den kongelige og kejserlige slægt er der følgende forslag:

  • Julius og Cæsar – Det kan blive nogle store mænd en dag!
  • Diana og Charles – Ikke så dansk, men alligevel et par stærke navne
  • Alexandra og Joachim – Lys og mørk

image

I børnenes verden er der stadig navne at tage af. Herunder nogle forslag:

  • Mads og Mikkel  – Selvom moralen måske er noget med, at de ikke kan være venner pga. menneskenes regler…
  • Per og Emil – Så kommer posten altid til tiden
  • Elsa og Anna – Enhver piges våde Disneydrøm

Fra musikkens verden er der følgende to forslag:

  • Heidi og Line – så er det partytime!
  • Jimmi og Renee – Er det noget med stegt flæsk med persillesovs?

Og så er der ord med dobbelt-betydning, som både kan være navne og betegnelser:

  • Dag og Nat – Nat er faktisk godkendt til både piger og drenge, så du skal bare have mindst én dreng.
  • Lærke og Vibe – Til forældre med pip 🙂
  • Bror og Søster – Navne som siger hele sandheden
  • Maj og August – Så er der altid forår og sommer

Navnene herunder har også dobbelt-betydning og er alle fra naturens verden:

  • Rose og Lilje – Kan helt sikkert udvides med flere blomsternavne
  • Persille og Timian – Sæt krydderi på livet
  • Chili og Paprika – Det er de spicy sager
  • Ask og Birk – Så må du se om træerne vokser helt ind i himmelen

På diverselisten er også et enkelt navneforslag:

  • Karl og Johan – Svampejagten er gået ind

Lignende indlæg:

 

 

 

 

Det har været en af de dage…

… hvor det hele ligesom ramlede…

Kender I de dage, hvor læsset ligesom vælter, og man “pludseligt” bare får lyst til at græde? Sådan blev min dag i dag… Hvis I ikke kender det, så er det nok lidt svært at forklare. Det er bare som om, at det gode humør forsvinder, himlen bliver lidt mørkere, og det eneste jeg har lyst til er at ligge i min seng – og gerne med en hulens masse chokolade.

Måske er det cyklusbestemt? Jeg kan ikke finde et mønster, men jeg er pt. lige i optakten til min menstruation, så det er da en form for undskyldning.

Manden er stadig ikke på toppen, så jeg føler nok, at jeg har trukket det store læs de sidste par dage, hvor jeg heller ikke selv har været helt på toppen… Da jeg fik fri fra arbejde, indså jeg, at det var til udsigten til endnu en aften, hvor de fleste pligter lå på mine skuldre.

I dag havde jeg det en del bedre med hensyn til snot osv. Til gengæld har mine øjne (eksem) være et helvede. Så det var nok ikke lige overskudsmor, der kørte hjem fra arbejde i dag. Da Lillepigen og jeg var ved at blive involveret i et sammenstød pga. en anden bilist der ikke overholdt sin vigepligt, så knækkede filmen. Der skete heldigvis ikke noget, men jeg tog en lille tudetur i bilen og en større da jeg kom hjem.

Manden foreslog, at vi droppede aftensmaden, og det var ganske fornuftigt af ham. Så den stod på rugbrød og selvbetjening. Træning blev droppet, og så var aftenens største opgave en totaloprydning inden rengøring i morgen.

Da jeg ikke gad mere, brød jeg mit sukkerstop. Tog et stort stykke chokolade. Gik ind i min seng og nød det i fred og ro. Og ærlig talt har jeg ikke en gang dårlig samvittighed.

Nu er det vist over and out. Manden skal putte, og jeg skal enten læse krimi eller se Arvingerne fra i søndags, hvor jeg gik meget tidligt i seng.
image

Et DYRt udsalg…

Alabadoster, hvad tror du det koster, at købe en stor afrikansk elefant?

Nu er vi kommet ved købmanden i Glud i ca. et års tid. Og hver gang er både Lillepigen og jeg blevet fascineret af de mange dyr i butikken, men nu er det åbenbart slut. Dyrene er sat på udsalg. Et dyrt udsalg…

Så hvis du har højt til loftet (5 m) og 30.000 kr, du ikke ved skal bruge til, så er det da med at købe en håndsyet giraf 🙂

En giraf :)
En giraf 🙂
Til en fantastisk pris.
Til en fantastisk pris.
En elg med knækket gevir.
En full-size elg med knækket gevir.
Hvilket afspejles af prisen.
Hvilket afspejles af prisen.
En orangutang til kun 999,-
En orangutang til kun 999,-
En dinosaurus - den ser vild ud!
En dinosaurus – den ser vild ud!
En sød lille elefant :)
En sød lille elefant 🙂
Og ponyer der kan smelte ethvert pigehjerte.
Og ponyer der kan smelte ethvert pigehjerte.

Fantastiske navne til søskende! #2

Vi udvider navneguiden for søskende af forældre med god humor 🙂

Ej hvor var I bare kreative, da jeg den anden dag udgav indlægget Fantastiske navne til søskende! Jeg har derfor samlet jeres forslag sammen og selv tilføjet endnu et par stykker. Herunder til inspiration.

image

Lad os starte med godt og blandet hvor der denne gang er flest forslag:

  • Held og Lykke – En af bloggens læsere kender sådan et søskendepar!
  • Dan og Mark – Man er vel glad for sit land
  • Mercedes og Kia – Wroom wrooom
  • Mark og Ronni – Mums det er ligesom spaghetti
  • Alpha og Han – Ja det må man faktisk også gerne hedde… Og begge navne er godkendt til piger og drenge, så man er ikke en gang afhængig af at få søskende af et bestemt køn.
  • Kaj og Bøje – Ligesom de to måger fra reklamerne. Eller bare havnehumor.

I den religiøse genre finder vi følgende:

  • Adam og Eva – Så er stilen ligesom lagt… Spændende, hvem der får rolle som slangen…
  • Jesus og Muhammed – Måske lidt risikabelt i den verden, vi lever i…
  • Thor og Odin (og Freja) – Bulder og brag.

Derudover er der igen en del fra børnenes verden/tegneserieverdenen:

  • Anders og Andersine – Ja det må man faktisk gerne hedde. Der er pt. 3 stk i Danmark, der hedder Andersine.
  • Minnie og Mickey – ja den er også god nok…
  • Palle, Polle og Ruth – Det er dem, der kører på tur i den røde bus.
  • Steen og Stoffer- Det kunne da være hyggeligt.
  • Aske og Luna – 🙂
  • Cirkeline og Ingolf – Det må være nemt at købe tøj til en Cirkeline

Fra musikkens verden kom der kun et navnepar med denne gang:

  • Lis og Per – Jeg tror, at bedste/oldeforældrene vil blive henrykte.

Har I flere gode forslag, så tøv ikke med at dele dem på bloggen eller på bloggens facebookside (her).

Lignende indlæg:

Fantastiske navne til søskende! #1

Velkommen til min navneguide til søskende. Nye brugere kan begynde her… 🙂

Uanset om du står og skal vælge navn til dit første barn eller måske barn nr. 2 eller 3, så tænker du nok over, hvilke navne der “passer sammen”. Herunder er min lille guide med fantastiske navne til søskende. Jeg har taget udgangspunkt i danske navne, men I er velkomne til et supplere med både danske og udenlandske navne i kommentarfeltet – let the fun begin 🙂

image

Lad os starte inden for den royale genre:

  • Margrethe og Henrik
  • Frederik og Mary – ikke helt dansk, men ok…
  • Joachim og Marie – dem kender jeg 😉
  • Josephine og Vincent…

Er du ikke til det royale islæt, kan du måske finde inspiration i børnenes verden. Her er masser af gode forslag. Hvad med:

  • Anna og Lotte – og Kirsten…
  • Kasper, Jesper og Jonathan – er det skidt at give sine børn navne efter røvere?
  • Emil og Ida – giver Emil automatisk ballade?
  • Tommy og Annika (og Pippi) – ok det er ikke helt danske navne, men de er da meget søde 🙂
  • Kaj og Andrea – bare sørg for at købe godt med popcorn og fuglefrø…
  • Hans og Grethe – så er det bare at håbe, at du ikke bliver kaldt for heksen..

Inden for underholdningsbranchen og reality genren er der også mange gode bud. Kom frisk… Måske du finder de perfekte navne her:

  • Amalie og Peter – Amalie er faktisk faldet langt ned på ranglisterne, efter “Amalie” gjorde sit indtog i reality
  • Keld og Hilda – er det for gammeldags?
  • Anni og Erik – not a happy story… But?
  • Sussi og Leo – Det ville være god stil 😉
  • Yvonne og Kjeld eller hvad med Egon, Benny og Kjeld?
  • Gertrud og Oluf – Så skal der dyrkes kartofler og hænges julepynt op…
  • Anja og Viktor – Rimelig morderne navne, så det er bare at hikke, og så er den hjemme…

Og så lidt fra “rodekassen”:

  • Anna og Clara – duer bare ikke, hvis I hedder Grene til efternavn.
  • Barbie og Ken – ahh mon det er tilladt i Danmark?
  • Bue og Pil – kræver forældre med en vis portion humor.
  • Romeo og Julie – kan man tillade sig det overfor søskende?

Så er det jeres tur – hvilke fantastiske navne til søskende, kan I finde på?

 

Når Manden er helt for tredje aften i streg…

Man kan næsten stille uret efter Lillepigen, så med al vores erfaring sparede vi vaskemaskinen for natarbejde…

Der kom ingen hit og shit i går, for aftenen gik således, at jeg måtte ofre min aftensmad i toilettet. Manden stod for putning af Lillepigen i den nye seng, og jeg gik i seng.

Da Lillepigen havde sovet ca. to timer gentog scenariet sig fra de to foregående aftener. (Læs her og her) Men belært af erfaring var vi hurtige på den, og jeg nåede lige at få hevet Lillepigen ud i køkkenet, før hun kastede op udover mig og køkkengulvet. Men alt andet lige er det nemmere at rengøre mig og et klinkegulv, end en seng og et gulvtæppe.

Jeg tog Lillepigen med i seng, og for tredje aften i streg måtte Manden være helten, der stod for rengøringen. TAK.

I dag er vi alle tre hjemme med urolig mave – og for mit vedkommende en voldsom kvalme…

Min hovedpude må servicere mig i dag.
Min hovedpude må servicere mig i dag.

A-mennesker har en genfejl…

Jeg har fået en sygdom… Eller dvs. måske en genfejl, eller…

Jeg så i min statistik, at en af mine læsere havde lavet en søgning på A-menneske på bloggen. Og jeg tror faktisk ikke, at vedkommende fandt noget.

Nu faldt jeg lige over en artikel om A-mennesker og tænkte, at jeg hellere måtte lave etlille indlæg om det 😉 Forskere har nemlig fundet ud af, at det er unormalt at være træt om aftenen og springe ud af sengen om morgenen… Læs artiklen her. (obs artiklen er fra 2006)

Jeg vil betegne mig selv som A-menneske. Jeg er for det meste frisk om morgenen, og snoozer stort set aldrig. Til gengæld er jeg altid klar til at gå i seng kl. 21 (eller før). Ikke særlig festligt når Manden har det lige omvendt. I en ferieperiode kan jeg godt rykke mit døgn lidt, men ikke for en weekend. Ofte er jeg den første der vågner herhjemme i weekenden. Men så ligger jeg bare i sengen og nyder freden indtil min mave befaler mig at skaffe mad – eller Lillepigen vågner og befaler mig at skaffe mad 🙂

Er I A- eller B-mennesker?