Kategoriarkiv: Diverse

Status pt #2

Jamen status pt. er således:

  • Jeg har tabt min (yndling skrællekniv) på gulvet og samlet den op i to dele. Den kan selvfølgelig ikke købes længere.
  • Jeg har hældt tis udover mit tøj og sko
  • Efter at have været plaget af hoste og tykt snot i over 14 dage, ser det endelig ud til, at det er ved at slippe. (7-9-13)
  • Min søn var til gengæld haft en hygge-fridag med sin Bedste. Og da jeg kom hjem, havde de både støvsuget, gjort badeværelse rent og lagt alt mit vasketøj sammen. Jeg er dybt taknemmelig.
  • Hun sov her forøvrigt og TO nætter i træk var der ingen børn, der forstyrrede min nattesøvn. Det var der så til gengæld meget andet, der gjorde.
  • Jeg er nu færdig med at se Broen. Den var god! Men der er godt nok mange historier og plots at holde styr på/gennemskue.
  • Jeg har haft min debut som skribent i et kirkeblad…
  • Mine børn elsker frosne bønner, gulerødder og pommes frites. Det virker nærmest som om, de spiser mere frossent end tilberedt…

.

Når børn går i kirke

I efteråret fik jeg en beskedanmodning på messenger. Den var fra vores lokale præst, der nu og da læser min blog (say what 🙈). Han forespurgte på, om jeg ikke ville dele nogle skriblerier i kirkeebladet. Jeg sagde ja, og gik så i tænkeboks. 2,5 måneder skulle der gå, før jeg var klar til at sætte pennen på papiret.

Resultatet blev godkendt, og den anden dag dumpede kirkebladet ind ad brevsprækken. Er spændt på, hvor mange af mine lokale bekendte, der ‘opdager’ min artikel. I skal dog under ingen omstændigheder snydes.

Når børn går i kirke

Jeg har været i IKEA i dag, kom min 2-årige søn hjem og fortalte mig en dag i december. Jeg vidste dog fra pædagogerne i vuggestuen, at han ikke havde været i IKEA, men i kirke til julegudstjeneste. Det havde været en stor oplevelse for ham.

Min datter deltog også i en julegudstjeneste med skolen. Der havde været to præster, og den ene havde været skør! Og så var der nogle, der blev klædt ud som forældrene til Jesus. Hun kunne ikke huske deres navne – altså Maria og Josef – men det var vist lige meget for selve oplevelsen.

Da vi nåede 1. juledag har vi tradition for at gå i kirke. Men efter en rigtig dårlig nat, må jeg indrømme, at jeg så mit snit til at aflyse. Jeg tror endda, at jeg fremlagde det således for min datter: Vil du helst i kirke, eller skal vi beholde nattøjet på og gå i gang med at samle nogle af dine julegaver? Pigebarnet valgte kirken… Og det var jeg bagefter glad for.

Et ‘besøg’ i kirken giver mig sådan en god ro. Mine børn sluger hele oplevelsen, og selvom præstens ord måske ikke opnår fuld forståelse hos dem, så hører de orglet, korsangeren og salmerne. De ser udsmykningen, min datter hjælper med at finde salmer i salmebogen, og når hun er opmærksom hører hun faktisk efter. Er der noget hun ikke forstår, er hun ikke bleg for at stille spørgsmål, og vi har da nogen gange fået opklaret ting fra prædikenen ved den efterfølgende kaffetår i våbenhuset. Hun vil også gerne modtage nadver, og i år deltog den 2-årige også. Druesaften var lige hans mærke, så jeg nåede kun et lille sip, før han også tømte mit bæger.

Det er ikke kun selve kirkehandlingen, der giver anledning til spørgsmål fra min datter, og jeg elsker de gode snakke, vi har haft. Denne gang spurgte hun til, hvor mange oldefædre hun havde haft, hvad de hed, farven på deres hår og ikke mindst, hvor de lå begravet. På den måde blev turen gennem kirkegården en fortælling om hendes forfædre, døden og ritualer for hvor man begraves.

En anden gang havde vi en god snak om, hvorfor vi fejrer påske, og at hendes muslimske veninder ikke fejrer påske ligesom os. De tror på en anden Gud, men helt basalt så tror vi alle på kærlighed blandt mennesker.

Jeg elsker, når kirken kan give mig selv og mine børn et ståsted, men samtidig åbne vores nysgerrighed for alt det andet her i livet. Uanset om det er døden eller forståelsen af andre trosretninger.

 

Kære Kong Frost

Kære Kong Frost

ENDELIG er du her! Du har været savnet. Jeg har savnet, at jeg i en længere periode kunne stå op til frost på ruden og frost i græsplænen. Jeg har savnet frosne vandpytter og søer, som ikke forsvinder ved det mindste solstrejf.

Kom med din afsindige kulde, som giver os røde, men tørre kinder. Kom med din dræbende kulde, så jeg forhåbentlig får lidt færre myggestik til sommer. Kom med din klarhed og renhed som bringer skønhed i min hverdag.

Lidt sne skal også være velkomment hos mig. Lige nok til at give landskabet skønhed, som varer under hele din regeringstid. Ikke så vi drukner, men blot så vi klarer os.

Kong Frost du skal vide, at jeg har savnet dig. Men din sene ankomst vil nok få mange til at beklage sig. For vi nåede næsten at strække ud efter forårets lys og varme. Blomster der springer ud, knopper på træerne og lune temperaturer. Nu er vi slået tilbage – tilbage til vinteren og dit jerngreb, som meteorologerne spår vil vare længe. Jeg både glædes og ærgres. For selvom jeg trænger til frost og kulde, så trænger vi i min sygdomsplagede familie til forår og varme.

så kære Kong Frost: Du er hjertelig velkommen, men bliv nu ikke for længe.

Din M.

Status pt #1

Overskriften er direkte tyvstjålet fra en anden blogger, men hvis det fungerer, så går det nok. Nu får I lige en status på alt muligt.

  • Jeg var vist lidt træt/graviditetsknotten i går aftes, da nogen ikke havde instrueret vores datter i, at hun skulle se iPad eller lege, når hun vågnede istedet for at vække mig.
  • Og ja jeg vågnede halv syv, mens min datter sov til kl otte…
  • Det var en click-bait overskrift jeg fik lavet i går – beklager, men jeg synes virkelig stadig, at det er så pinligt at have tisset i sengen. Overvejede helt at undlade at fortælle det! Kan ikke huske, det er sket for mig tidligere i mit voksenliv…
  • Mandag morgen er vist ikke helt koordineret korrekt herhjemme. Jeg bliver hentet 5.45 og min mand kører 6.30… Sååå børnene kan da bare lige aflevere hinanden. Et hurra for svigermor, der lige springer til.
  • Tror kun der er én syg herhjemme i dag. Damn you mandeinfluenza. Måske har den også ramt min far, så vi ikke skal til hans fødselsdag… Hvilket nogen bliver slemt skuffet over!
  • Fik forøvrigt skrevet god bedring i stedet for god weekend til min datters lærer, da jeg meldte hende syg fredag.
  • Der var lodtrækning i kunstforeningen i torsdags. Og jeg vandt da lige et stort billede. List mørkt, men tror det passer i vores store (lyse) køkkenalrum.

Over and out. God weekend.

Vinterferien der ikke (kun) var god ved os…

Puha vi er ikke sluppet helt billigt gennem vinterferien. Som jeg skrev i sidste uge blev begge børn syge. Onsdag fik jeg dem dog alligevel pakket i bilen, så vi kunne trille mod mine forældres sommerhus, som vi havde lånt. Det var med dyner på bagsædet og min datter i nattøj.

Torsdag skulle vi have haft overnattende gæster, men da helbredet stadig var mest til sofa, dyne og Ramasjang for min datter, blev det udskudt til et en-dags besøg om fredagen.

Selvom vi ikke var på toppen, nød vi dagene i roligt tempo med brændeovn og udsigt over vandet.

Lørdag da vi drog hjem, var det dog de voksne, der ikke følte sig så friske. Og da min søn valgte en tidlig, men for kort, lur i bilen var han ikke i verdens bedste humør resten af dagen. Kombineret med en rask storesøster i drillehumør og matte forældre, gav det virkelig nogle konflikter.

Da jeg havde puttet min søn, måtte jeg kapitulere og gå i seng. Det betød, at jeg gik glip af MGP, men heldigvis hyggede mand og datter sig med det uden mig.

Natten var noget rod for mit vedkommende med alt for lidt søvn. Så jeg nåede faktisk at gå i seng igen søndag inden min syvsover datter stod op 10.30… Og da jeg stod op igen til middag, var min søn faldet i søvn på sofaen til noget OL. Så det blev virkelig en søndag i laveste gear, hvor jeg pakkede alle ambitionerne væk. Mit helbred skrantede mere og mere, og jeg endte med at gå tidligt i seng på to pamol.

Og ja det fortsatte mandag, hvor jeg SKULLE på job 🙈, men nok burde have gjort min feberramte mand selskab derhjemme. Nu hoster jeg bare, så lungerne er ved at ryge ud af munden på mig og blæren er på vej den anden vej… Må jeg snart få det bedre!

Det er simpelthen utroligt, så meget sygdom vi (og især mig) har været ramt af. Selvom jeg stadig drømmer lidt om noget ordentligt vinter med længere perioder med frost og sne, så må jeg nok erkende, at mit helbred glæder sig til forår…

P.S. Jeg forstår godt, hvis I er ved at brække jer over sygdomsindlæg, men de skriver ligesom nærmest sig selv… 😕

Sneen der kom, og sneen der forsvandt

Søndag morgen (formiddag) stod vi på det nærmeste op til en regulær snestorm. Det var helt fantastisk, da vi er blevet snydt for sne hele denne vinter her i Aarhus området. Vi nåede dog aldrig rigtigt at få glæde af sneen, da stormvejret fortsatte og tøvejret skabte en masse sjap. Her til morgen er vi stået op til en grøn græsplæne og plus grader.

Vi har vinterferie, og den håber jeg dæleme vi får mere ud af, end vi gjorde af snevejret!

I nat har jeg f.eks. haft glæde af begge børn i dobbeltsengen. Min datter valgte at falde i søvn med en iPad før klokken otte. Og da hun jo har en køjeseng, valgte vi at lade hende blive liggende, og så tog min mand (igen) sofaen. Jeg frygtede natlige toiletbesøg eller en meget tidlig opvågning, men hun præsterede faktisk at sove til halv syv. Så gav jeg hende en iPad og sendte hende ind på værelset, alt imens jeg boblede videre med lillebror til klokken otte. (Han kom ind en gang efter midnat)

Ferien tæller i første omgang kun os tre og min tykke mave. Jeg drømmer om at klare forskellige projekter, men skal lige lytte til kroppen – og til mine børn, som jo også har ønsker…😉

Lige nu står min pc og kører en backup. Jeg har fået ny, og der er lige en håndfuld data, der skal flyttes. Imens ligger vi alle tre i sengen med hver vores elektronik dims. Ikke særlig pædagogisk, men vanvittig hyggeligt. I min mave er en boksekamp igang, og jeg tror at min blære og to af mine ribben er modstanderne.

Kan I have en dejlig dag 😊

Tanker fra en lørdag

Jeg ligger pt. i dobbeltsengen flankeret af et barn på hver side. De har øjnene fæstnet på hver deres iPad, mens den ene nulrer mit hår, og den anden fletter ben med mig. Min dyne ligger på tværs over os alle tre. Mine ben stikker ud, men jeg klarer mig lige. Vi er trætte, og har alle fire været det hele dagen…

Dagen der for mit vedkommende startede med denne tanke: Gud er klokken halv otte. Så har jeg sovet næsten ti timer. Og efter 40 min: Kan jeg mon snige mig på toilet uden at vække mændene i mit liv?

Med al den ‘alenetid’ her til morgen, ville jeg virkelig gerne have blogget. Det gav anledning til følgende tanker: Hvad pokker skal jeg skrive om? Underligt at være så ideforladt efter en virkelig aktiv blog-periode…. Burde jeg lige shoppe lidt? Jeg ku’ godt! Hvis bare jeg ikke var så tyk (gravid…)

Senere skulle vi ud af døren, og tankerne var mere i retning af: Har vi fået et kollektivt nedbrud herhjemme? Alle arbejder i 1. gear. Vi kommer helt sikkert for sent. Gud hvor er jeg træt. Og det samme er min datter godt nok!

I bilen: What sover mindstemanden??? Han stod først op klokken halv ni…

Ved frokostbordet: Lækkert! Hold op jeg er mæt. Underligt mindstemanden ikke var sulten.

Om eftermiddagen: Hvor er mine børn trætte. Vi må hellere vende snuden hjemad.

I bilen: Hov de sover begge to…!!!

For 2 min siden: Tørrede du lige snot af i mit hår??? Den tanke sagde jeg faktisk højt – og det svar jeg fik retur, var JA 🙈

Farvel til en rædderlig uge

Og goddag til en (forhåbentlig) skøn uge!

For at summere op med en gang brok, har det virkelig været en rædderlig uge i det lille hjem!

Rædderlig er egentlig et ret fedt ord, som jeg bruger alt for sjældent. (Marie 80 år – mindst 😉)

Overskuddet har været i bund. Jeg har efter grådlabile samtaler med både min jordemoder, læge og leder fået en deltidssygemelding. Det er helt sikkert det rigtige, men stadig lidt et nederlag for mig.

Jeg nåede dog aldrig rigtigt at komme igang med at benytte min sygemelding, før først min søn og dernæst jeg selv lagde os syge. Og her søndag er status næsten det samme. Jeg er vist ved at være feberfri, men næsen løber, halsen kradser og kroppen er SÅ træt. Min søn har til gengæld fået feber igen, så… Måske den der gode uge først starter på tirsdag.

Generelt kan jeg ikke huske et år i mit voksenliv, hvor jeg har været så meget syg, som jeg har været i denne graviditet. Jeg er ramt af noget hver måned, og jeg kommer aldrig rigtigt over det. Suk.

Derudover har min mand været ramt af en nedtur hele ugen, så det har også trukket tænder ud herhjemme. Resultatet er blevet 2 x frysepizza, aflyst gymnastik, aflyst rengøring og i dag har jeg så aflyst en kaffeaftale.

Men jeg kan da også finde et par højdepunkter:

  • Alle jeres søde beskeder til mit ærlige indlæg om min sygemelding.
  • Caroline vandt (endelig) sin Grand Slam.
  • Det lykkedes os at få lavet vores yndlings wokret den anden dag, før forårsløgene døde i køleskabet. (Prøv den!)

 

Ja jeg græd, da forløsningen kom… Og ja det handler om sport.

Jeg vidste godt, at det ville ske… Og jeg havde også ‘advaret’ min mand om det. Selvom det nok var unyttigt. For han vidste også, at det ville ske.  Og heldigvis så skete det! Jeg græd 😊

Caroline vandt karrierens første Grand Slam titel – og det er sq stort! Så stort, at det er ok, at man græder.

Jeg har fulgt Caroline i mange år. Og jeg har ofte måtte forsvare hende mod de mange kritikere. Og ja, hun har været ‘irriterende’ at høre på, men jeg synes virkelig, at hun er blevet meget mere menneskelig og elskelig de senere år.

Før jeg fik børn, stod jeg ind i mellem op for at se tennis midt om natten. Det er hårdere nu, så jeg var lykkelig for, at jeg i dag kunne trække min dyne ind i sofaen klokken halv ti – og så bruge knap tre timer i nervepirrende selskab med min mand og søn.

Min søn blev faktisk så engageret, af han efterfølgende har fundet Caroline på iPaden og genset de sidste to bolde op til flere gange. Han er meget fascineret af, hvordan Caroline falder og efterfølgende græder. Så ham skal jeg nok få gjort en god fan ud af 😉

P.S. KÆMPE stort tillykke til Caroline og hendes far!!! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Når dagen tager en drejning

Da jeg i morges havde været i bad, vækkede jeg som vanligt husets yngste beboer. Han nægtede dog at stå op, og da jeg endelig fik ham op, afviste han at spise morgenmad – noget der ellers plejer at være dagens højdepunkt. Da han herefter græd over ca. alle de ‘opgaver’ han blev stillet, fik jeg kigger nærmere på ham. Temperaturen var nok lidt over vanligt, øjnene noget smallere og væsentligt blankere… Så det blev til en sygedag. Ikke lige helt det jeg havde tænkt ifht. min aftale med lægen

Jeg havde nået at tænke på alle de praktiske ting, jeg kunne nå på sådan en barn sygedag, men formiddagen gik stille og roligt. Efter en kollektiv lur virkede patienten væsentligt friskere. Til gengæld var min energi helt forsvundet…

Efter utallige krav og opfordringer om at deltage i diverse lege, valgte jeg at hente den førstefødte i håb om, at hun kunne stå for lidt underholdning. Så kørte vi alle tre til den lokale bager efter franskbrød af den lyseste slags og store lækre kager.

Og ja de har da leget lidt sammen og underholdt sig selv og hinanden lidt her i eftermiddag, men det var sengen, som trak mest i min datter. Og lige før faldt hun i søvn… Håber ikke der er mere sygdom på vej 🙈

Nu prøver jeg at gennemskue, hvad vi gør med aftensmad. Det skal helt sikkert være let, men med en uge der allerede har budt på frysepizza to gange, så skal der lige tænkes lidt kreativt.