Kategoriarkiv: Diverse

Vi flytter om… Og en stor tak!

Jeg må simpelthen starte med at takke jer. Takke for de mange lykønskninger i forbindelse med både min graviditet og min fødselsdag. TAK!

Og nu til det egentlige indlæg 😉

Når man starter i skole, er det nærmest nødvendigt med et skrivebord. Eller også er det ikke helt… Men vi havde lovet min datter, at hun måtte få et skrivebord enten i efterårsferien eller juleferien.

Hendes seng er en juniorseng, men en af de lange på 160 cm (så jeg kan ligge der også), så den vokser hun måske aldrig ud af. Alligevel var hun blevet lovet en stor seng næste sommer.

Og så var det jo, at nogen var begyndt at tale køjeseng. Med 2,5 m til loftet var det oplagt at kombinere skrivebord med seng – eller omvendt. Så sådan blev det. Da jeg kom til at love det, som en fødselsdagsgave, var det med at have styr på det inden den store dag. Heldigvis ville mine forældre hjælpe. Min far som handymand og min mor som barnepige.

Så i en uges tid har vi nu haft både en reol, en lænestol og en juniorseng stående i vores køkkenalrum. I dag blev juniorsengen sat ind på rodeværelset (det kommende børneværelse), og den sovesofa der stod der, står nu i den ene side af stuen. Så skal vi prøve at have den solgt.

Nogen interessede købere i denne sovesofa/futon?

Lænestol og reol står pt. stadig i køkkenalrummet, men det får vi vel styr på en dag – altså en anden dag…


Inddn jeg fik udgivet dette indlæg, lykkedes det faktisk at få tømt to reoler på rodeværelset. Nu skal de bare afsættes (gratis). Så reolen fra køkkenet er nu også væk. Det var også nødvendigt, for at få plads til alle min datters fødselsdagsgæster næste weekend…

Utroligt så hurtigt der kommer ting i en tom reol…

Det er min fødselsdag…

Ja jeg skal da ikke være bleg for at ‘prale’, men i dag er det faktisk min fødselsdag.

34 år kan jeg nu skrive på cv’et. 12 år af dem har jeg brugt med den samme mand. 6 år af dem har jeg været nogens mor og 2 år af dem har jeg været gravid.

Men i dag er det altså min dag. Som altid vågnede jeg med min yngste sengekammerat ved min side. Han blev ekspederet over til sin far, og så blev jeg ellers vækket med sang og gaver

Når man når min alder (og rolle som mor), er det som om at ens behov godt kan ryge lidt i baggrunden. At forvente at en hel lørdag i december kan gå med fokus på mig, er nok for meget at forlange. Så vi har brugt nogle timer til juletræsfest på min arbejdsplads. Det er et rigtig fint arrangement med underholdning (i år var det Jesper Grønkjær) og professionel julemand. Så det sætter børnene pris på.

Hjemme igen sover mindstemanden. Min mand henter varer i Bilka to go, og jeg skal lige rydde lidt op. Om lidt kommer mine forældre til eftermiddagskaffe. De er heldigvis nemme at have på besøg – og gode til at hjælpe til. Der er bestilt kage fra Bilkas bager samt en culottesteg, fløde til sovs og is. Så mon ikke vi lige klarer den? 😊

Update på alt muligt…

Den anden dag så jeg en anden blogger, der brød lidt ‘tavshed’ med sådan en blandet update. Så det får I da også lige fra mig…

  • Når ens søn falder i søvn kl. 18, så vågner han åbenbart op med feber en time senere.
  • Når man har håndværkere i sin lejlighed, så skal man ikke forvente at toilettet er rent bagefter.  Håber de nye lejere overlever min overfladiske rengøring. Nu har de i hvert fald fået nøglen.
  • Men udover det så kan en 5 årig og en 2 årig virkelig hurtigt producere en masse pebernødder.
  • Og tre piger på 5-7 år kan hurtigt producere en masse juledekorationer. Jeg kan konstatere, at gran ikke er så moderne blandt de unge…
  • Jeg har fødselsdag på lørdag. De eneste gæster er mine forældre. Jeg kan hverken finde på eller overskue at købe ind til en menu 🙈
  • Måske Bilka to go skal testes…
  • Juleklippedag på skolen er et bedsteforældrearrangement – totalt win!!!
  • Forældresamtaler på selvsamme skole gik over al forventning. Selvom jeg flere gange overvejede, om de talte om mit barndoms-jeg…
  • De sidste tre dage har jeg været til kundemøder i Vejle, Middelfart og så Vejle igen. Jeg savner faktisk lidt at sidde ved min computer.
  • Coop præsterede at levere en helt anden bog, end den jeg havde bestilt. Efter at have siddet i telefonkø som nr. 15 lykkedes det mig, at få tilsendt den rigtige.
  • Apropos telefonkø er det åbenbart ikke så nemt at bestille tid ved en hudlæge i Aarhus området. Alle har kun en times telefontid om dagen – og det forhindrer dem ikke i at sætte en telefonsvarer til i selve telefontiden. De må have ‘kunder’ nok…

Det var vist nogenlunde den update.

I dag skete det igen… Eller fremmede damer og chokolade.

Ja i dag skete det så igen…

Jeg havde taget begge børn med i Netto. Det sker faktisk relativt tit. For det meste foregår det sådan nogenlunde i ro og fred, men jeg indrømmer da gerne, at det er væsentligt ‘hårdere’ at handle med to børn frem for et.

Allermest luksus ville det være at handle alene hver gang, men mine børn elsker at komme med. Og så er det jo fint, at de lærer lidt om huslige projekter. Eller selv er med til at vælge varerne. Det er kun to uger siden, at min datter højlydt stod og råbte: Mor kan vi ikke godt købe en broccoli? Jeg eeeeelsker broccoli. Min reaktion var nok mest overrasket og forvirret. Jeg har ikke serveret broccoli for nogen af mine børn, siden jeg kogte grønsagsmos til dem. Hun fik selvfølgelig en broccoli, men den var helt sikkert ikke røget i kurven (eller hendes mave), hvis hun ikke havde været med på indkøb.

Men det var et sidespring. I dag foregik indkøbsturen med både en stor vogn og to små. Det kræver nerver af stål at lade mine børn ‘ræse’ rundt med hver deres vogn. Især mindstemanden giver mig dårlige nerver. Men vi nåede gennem butikken, uden at jeg behøvede hæve stemmen ret meget. Da vi nåede kassen hjalp alle mand til med at få varerne på båndet. Jeg lukker øjnene for, om det ligger i et lag, om stregkoden vender opad eller om vi får mast bananerne lidt. For alle gør det så godt, som de kan.

Da vi var kommet godt gennem kassen, og varerne var næsten pakket, kom den dame der havde stået bag os i køen hen til mig. Hun havde to Kinder stænger, og spurgte meget høfligt, om hun måtte give dem til mine børn. Hun syntes simpelthen, at de var så dygtige til at hjælpe, hvilket hun gerne ville anerkende dem for. Hun fik selvfølgelig lov 😊

Børnene blev glade, og det blev jeg også. Stolt over mine børn, men også glad for at en fremmed dame ‘ser’ mine børn og anerkender de værdier, vi arbejder med i vores familie. Så mange tak 😘

Det er jo bare en madkasse…

En lille historie om køn og madkasser…

Da min datter startede i børnehave, erkendte vi hurtigt, at hendes forskellige ‘reklame’madkasser var for små til at indeholde den banan, der var et must i hendes daglige madpakke. Vi købte derfor en fin metal madkasse med yndige Disney prinsesser på.

Hun var meget glad for den, men på et tidspunkt var hun med Bedste på shoppetur og fik lokket en ny madkasse ud af hende. Samme model, men med flyvemaskiner fra Disney. Den var nok egentlig tiltænkt drenge, men det kommenterede vi aldrig.

Min datter legede på det tidspunkt mest med drenge, så for hende var det kun fedt, at de to andre i børnehaven, der havde samme madkasse, selvfølgelig var drenge. Hun fik en gang imellem en kommentar for sin madkasse, men tog det i stiv arm.

Da min søn startede i vuggestue, arvede han først et par ‘reklame’madkasser. Da de efterhånden gik i stykker, var husets eneste ledige madkasse den lyserøde med Disney prinsesser. Han var nok lige fyldt 1 år på det tidspunkt, så for ham betød det ingenting.

Nu er han 2 år, og er rigtig glad for sin lyserøde madkasse. Den har et håndtag, så han bærer den selv frem og tilbage fra bilen både morgen og eftermiddag. En dag kom han stolt hjem og fortalte mig, at jeg var den ene af prinsseserne, og at de to andre var to af pædagogerne. ❤️

Den sidste tid er han/jeg/vi efterhånden blevet konfronteret med madkassen en del gange. Det er piger fra børnehaven, det har meget svært ved at forstå, at han skal have en madkasse med prinsesser. Måske er de lidt misundelige? Han forstår overhovedet ikke, hvad de spørger om, for I hans verden, er det den perfekte madkasse. Der kan være mad i + den har et håndtag = perfekt!

Så herhjemme er den blå madkasse min datters, mens den lyserøde er min søns. Og det fungerer for os 😊 Men fordomme kan man åbenbart møde hos både børn og voksne…

Selvom det lugter lidt af frisind, så vil i aldrig se min søn i en arvet lyserød flyverdragt – det er jeg slet ikke rummelig nok til 🙈

Jeg er blevet pisset på…

Når jeg vågner midt om natten uden at føle mig frisk, så er det virkelig sjældent, at jeg håber, at vækkeuret snart vil ringe. Men det gjorde jeg godt nok i nat!

Jeg vågnede af noget uro og mærkede, at jeg var våd på siden/maven. Der gik lige lidt tid, før min trætte hjerne indså, at den sovende byld, der lå tæt op af mig, også var våd…

Det var tis – og jeg var altså blevet pisset på midt om natten 🤣. Lige der håbede jeg, at vækkeuret snart ville ringe. At jeg bare kunne lukke øjnene og ignorere det. Men da vækkeurets digitale tal lysende fortalte mig, at der var længe til morgen, måtte jeg jo gøre noget.

Mit eget nattøj kom jeg let ud af, og det lykkedes mig faktisk også at befri den sovende byld for både nattøj og blev, uden at han blev mere vågen af den grund. Jeg nåede dog ikke, at dække den våde plet på lagenet, før han igen havde lagt sig godt tilrette. Hvilket minder mig om, at jeg hellere må skifte lagen, inden jeg går i seng 😉

Overrasker det nogen, at det lige tog mig en time at falde i søvn igen? Så jeg var temmelig baldret i morges. Men er kommet efter det, og har både været til gymnastik med natpisseren, ryddet op og lavet madpakker. Nu er jeg sofa- og snart putteklar.

P.S. Billedet har absolut ingen relevans – jeg ser bare så frisk ud 👍🏻

Bare lige 10 min…

Jeg har plantet min krop i sofaen – helt på langs. Øjnene er solidt fæstnet til telefonen. Ved siden af sidder min datter med en iPad og i køkkenet er sønnen udstyret med selvsamme samt en bolle med masser af smør.

Tiden suser af sted og lige straks er mine 10 min gået. De der 10 min jeg bare lige skulle hvile, inden dagens sidste aftale.

Min mor har inviteret mig til foredrag om at være pårørende. Hendes veninde meldte afbud, og heldigt for mig var der også bestilt bord på en restaurant. Win! Selvom jeg er træt, og jeg i søndags både var ude og spise og til Tina Dickow koncert, så trænger jeg til aften ude. Nogen stjal min hovedpude i nat, og syntes at dagen startede 5.30. Så jeg håber, at jeg kan holde mig vågen 🙈

Nu vil jeg lige straks rejse mig og pudre næsen. Tage et pift parfume på og finde mine nye støvler frem.

Så skal jeg bare lige kramme børnene godnat, og så er jeg den der ude herfra 😉

Hav en god aften.

Hvordan bruger jeg en ekstra time?

I nat fik vi en ekstra time. Eller tog den tilbage fra ‘banken’, der tog den i foråret. Uanset hvad så føles denne dag ekstra lang. Især når mine børn stod endnu tidligere op, end de plejer til vanlig sommertid.

Jeg har faktisk allerede brugt den ekstra time i nat. Jeg lå vågen… Da klokken passerede 2.30 for første gang kaldte min yngste. Han var våd og kold. Af med nattøjet og ind under min dyne. Da han sov trygt, gik jeg på ekspedition på hans værelse. Sengen var fyldt med opkast…. Koldt opkast! De sidste to aftener er ellers foregået nogenlunde sådan her på datterens værelse: godnat – sove – hoste – kaste op – sove – hoste – sove – hoste – kaste op – osv.

Tilbage under min dyne spekulerede jeg på sygdom, opkast og vores 156 kr dyre tur til IKEA tidligere lørdag. Da klokken passerede 2.30 for anden gang var jeg tæt på at kunne sove videre. For træt det var (og er) jeg!

Altså min mand lagde sig syg i søndags. Jeg selv havde løbende næse hele torsdag, og hentede to børn med samme ‘problem’ om eftermiddagen. Fredag morgen overbeviste vi os selv om, at vi ikke var syge, og at vi kunne hvile os om eftermiddagen. Min dag var meget hård, men det var to friske børn, jeg hentede om eftermiddagen. Så da jeg hoppede i blødt tøj og tog mine kontaktlinser ud, for de rundt og legede. Dog kunne vi allerede der høre på min datters hosteri, hvordan aftenen ville ende.

Så status er, at jeg stadig snotter, og nu kan supplere op med søvnmangel. Jeg tvivler på, at denne lange søndag byder på særlig meget mere end hosteri, snot og alt det iPad jeg overhovedet kan lokke i mine børn. Så er vi forhåbentligt friske til hverdagen i morgen.

Hvad bruger I den ekstra time til?

P.S. Billedet illustrerer selvfølgelig vintertid 😉

Kan vi lige tale lidt om kvindefodbold…

Altså kan vi lige tale lidt om kvindefodbold. Om succes. Om krav. Og om offentlige konflikter.

Jeg var en af dem, der tidligere på året, fulgte med i og nød kvindelandsholdets succes. Og her taler vi altså fodbold, hvor man ‘altid’ kun har snakket om herrernes succes og til tider mangel på samme.

Kvinders sølvmedaljer blev fejret på behørig vis, og de fik efter min mening den hæder og ære, som de fortjente.

Men herfra gik det galt. Deres succesfulde træner stoppede. I offentligheden ved vi vel egentlig slet ikke hvorfor. Og det er fair nok! Forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager er jo ikke offentlige, bare fordi der er tale om en stilling i en ‘offentlig position’.

Så skulle kvinderne forhandle en ny ‘overenskomst’ med DBU. Og hvilket tåkrummende mareridt vi er blevet vidne til. En del foregår bag lukkede døre, men begge parter flager også i offentligheden. Jeg har meget svært ved at dømme i konflikten, da stridspunkterne jo ikke umiddelbart er offentligt kendte. Jeg gør mig ikke til dommer over, hvem der har ‘ret’ i konflikten, men gennem medierne er det spillerne, der har præsteret at opnå min sympati… Nogle siger dog at spillernes forhandler kræver for meget. Andre siger at DBU negligerer forhandlingerne.

Summen er dog bare, at en vigtig landskamp er blevet aflyst. En aflysning vi endnu ikke kender omfanget af. Vi kan forvente sanktioner fra UEFA… Det er brandærgerligt. Især fordi det kan få betydning mange år ud i fremtiden. Det er lige nu, at vi har et talentfuldt hold…

Når det er sagt, så vil jeg også rose spillerne. Hvis de mener, at deres krav er så væsentlige, at de er værd at aflyse en landskamp for – ja så kæmper de ikke kun for sig selv, men i høj grad også for kommende generationer.  Og det har min største respekt. Søstersolidaritet, kvindekamp osv. har ikke levet forgæves.

Når man både kan opføre sig som en 5 årig og en dame…

Min weekend smugstartede fredag morgen hos frisøren. Det var tiltrængt, og det var lidt hårdt at skulle hjem og arbejde bagefter, men jeg gennemførte. Altså lige bortset fra, at det var Marie 5 år, der havde en hjemmearbejdsdag. Før frokost havde jeg både spist kage og chips, og efter en rest boller i karry fortsatte jeg i samme rille. Virkelig flot! Spiste dog en banan, inden jeg hentede børn.

Lørdag stod den til gengæld på damehygge i Aalborg. Og vi er blevet en flok damer, vi ni ‘piger’ der har mødtes siden vores studietid. For 8-9 år siden teede vi os højrøstet og hapsede marmelade med hjem fra brunch på en cafe, mens vi i går sad med hvide duge på bordene og fjordudsigt i Musikkens Hus, alt imens vi faktisk opførte os helt voksent og pænt, mens vi spiste en overdådig brunch.

Så kontrasterne er store! I dag står den på joggingtøj og hjemmedag. Dvs. jeg ‘kom lige til’ at køre til Danefæ lagersalg. Det blev lidt dyrere end forventet, så jeg har ikke vist kvitteringen til min mand (endnu). Men håber at begge børn kan få lidt tøj i fødselsdagsgave og måske pakkekalender.

Nu vil jeg sætte en tomatsovs i kog, som jeg kan smøre på nogle pizzaer om et par timer. Total god mor stil 👍🏻