Kategoriarkiv: Diverse

Bare lige 10 min…

Jeg har plantet min krop i sofaen – helt på langs. Øjnene er solidt fæstnet til telefonen. Ved siden af sidder min datter med en iPad og i køkkenet er sønnen udstyret med selvsamme samt en bolle med masser af smør.

Tiden suser af sted og lige straks er mine 10 min gået. De der 10 min jeg bare lige skulle hvile, inden dagens sidste aftale.

Min mor har inviteret mig til foredrag om at være pårørende. Hendes veninde meldte afbud, og heldigt for mig var der også bestilt bord på en restaurant. Win! Selvom jeg er træt, og jeg i søndags både var ude og spise og til Tina Dickow koncert, så trænger jeg til aften ude. Nogen stjal min hovedpude i nat, og syntes at dagen startede 5.30. Så jeg håber, at jeg kan holde mig vågen 🙈

Nu vil jeg lige straks rejse mig og pudre næsen. Tage et pift parfume på og finde mine nye støvler frem.

Så skal jeg bare lige kramme børnene godnat, og så er jeg den der ude herfra 😉

Hav en god aften.

Hvordan bruger jeg en ekstra time?

I nat fik vi en ekstra time. Eller tog den tilbage fra ‘banken’, der tog den i foråret. Uanset hvad så føles denne dag ekstra lang. Især når mine børn stod endnu tidligere op, end de plejer til vanlig sommertid.

Jeg har faktisk allerede brugt den ekstra time i nat. Jeg lå vågen… Da klokken passerede 2.30 for første gang kaldte min yngste. Han var våd og kold. Af med nattøjet og ind under min dyne. Da han sov trygt, gik jeg på ekspedition på hans værelse. Sengen var fyldt med opkast…. Koldt opkast! De sidste to aftener er ellers foregået nogenlunde sådan her på datterens værelse: godnat – sove – hoste – kaste op – sove – hoste – sove – hoste – kaste op – osv.

Tilbage under min dyne spekulerede jeg på sygdom, opkast og vores 156 kr dyre tur til IKEA tidligere lørdag. Da klokken passerede 2.30 for anden gang var jeg tæt på at kunne sove videre. For træt det var (og er) jeg!

Altså min mand lagde sig syg i søndags. Jeg selv havde løbende næse hele torsdag, og hentede to børn med samme ‘problem’ om eftermiddagen. Fredag morgen overbeviste vi os selv om, at vi ikke var syge, og at vi kunne hvile os om eftermiddagen. Min dag var meget hård, men det var to friske børn, jeg hentede om eftermiddagen. Så da jeg hoppede i blødt tøj og tog mine kontaktlinser ud, for de rundt og legede. Dog kunne vi allerede der høre på min datters hosteri, hvordan aftenen ville ende.

Så status er, at jeg stadig snotter, og nu kan supplere op med søvnmangel. Jeg tvivler på, at denne lange søndag byder på særlig meget mere end hosteri, snot og alt det iPad jeg overhovedet kan lokke i mine børn. Så er vi forhåbentligt friske til hverdagen i morgen.

Hvad bruger I den ekstra time til?

P.S. Billedet illustrerer selvfølgelig vintertid 😉

Kan vi lige tale lidt om kvindefodbold…

Altså kan vi lige tale lidt om kvindefodbold. Om succes. Om krav. Og om offentlige konflikter.

Jeg var en af dem, der tidligere på året, fulgte med i og nød kvindelandsholdets succes. Og her taler vi altså fodbold, hvor man ‘altid’ kun har snakket om herrernes succes og til tider mangel på samme.

Kvinders sølvmedaljer blev fejret på behørig vis, og de fik efter min mening den hæder og ære, som de fortjente.

Men herfra gik det galt. Deres succesfulde træner stoppede. I offentligheden ved vi vel egentlig slet ikke hvorfor. Og det er fair nok! Forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager er jo ikke offentlige, bare fordi der er tale om en stilling i en ‘offentlig position’.

Så skulle kvinderne forhandle en ny ‘overenskomst’ med DBU. Og hvilket tåkrummende mareridt vi er blevet vidne til. En del foregår bag lukkede døre, men begge parter flager også i offentligheden. Jeg har meget svært ved at dømme i konflikten, da stridspunkterne jo ikke umiddelbart er offentligt kendte. Jeg gør mig ikke til dommer over, hvem der har ‘ret’ i konflikten, men gennem medierne er det spillerne, der har præsteret at opnå min sympati… Nogle siger dog at spillernes forhandler kræver for meget. Andre siger at DBU negligerer forhandlingerne.

Summen er dog bare, at en vigtig landskamp er blevet aflyst. En aflysning vi endnu ikke kender omfanget af. Vi kan forvente sanktioner fra UEFA… Det er brandærgerligt. Især fordi det kan få betydning mange år ud i fremtiden. Det er lige nu, at vi har et talentfuldt hold…

Når det er sagt, så vil jeg også rose spillerne. Hvis de mener, at deres krav er så væsentlige, at de er værd at aflyse en landskamp for – ja så kæmper de ikke kun for sig selv, men i høj grad også for kommende generationer.  Og det har min største respekt. Søstersolidaritet, kvindekamp osv. har ikke levet forgæves.

Når man både kan opføre sig som en 5 årig og en dame…

Min weekend smugstartede fredag morgen hos frisøren. Det var tiltrængt, og det var lidt hårdt at skulle hjem og arbejde bagefter, men jeg gennemførte. Altså lige bortset fra, at det var Marie 5 år, der havde en hjemmearbejdsdag. Før frokost havde jeg både spist kage og chips, og efter en rest boller i karry fortsatte jeg i samme rille. Virkelig flot! Spiste dog en banan, inden jeg hentede børn.

Lørdag stod den til gengæld på damehygge i Aalborg. Og vi er blevet en flok damer, vi ni ‘piger’ der har mødtes siden vores studietid. For 8-9 år siden teede vi os højrøstet og hapsede marmelade med hjem fra brunch på en cafe, mens vi i går sad med hvide duge på bordene og fjordudsigt i Musikkens Hus, alt imens vi faktisk opførte os helt voksent og pænt, mens vi spiste en overdådig brunch.

Så kontrasterne er store! I dag står den på joggingtøj og hjemmedag. Dvs. jeg ‘kom lige til’ at køre til Danefæ lagersalg. Det blev lidt dyrere end forventet, så jeg har ikke vist kvitteringen til min mand (endnu). Men håber at begge børn kan få lidt tøj i fødselsdagsgave og måske pakkekalender.

Nu vil jeg sætte en tomatsovs i kog, som jeg kan smøre på nogle pizzaer om et par timer. Total god mor stil 👍🏻

Ja tak solen skinner!

Herhjemme er jeg godt nok ramt af hverdagens sure sokker. En evig følelse af at have travlt eller ligefrem være bagud. Så jeg prøver at samle på de gode stunder. Finde ja hatten frem, så jeg ikke bliver en lille sur Mutter Fut, med en negativ blog og en kuet familie.

Så her kommer dagens positive stunder:

  • Ja tak – det er solskin!
  • Jeg kender mig selv så godt, at jeg var i stand til at melde mig syg i dag, selvom arbejdsdagen bød på flere spændende ting, jeg godt gad have været en del af.
  • Søreme om jeg ikke har nedsat appetit, så måske jeg kan undgå at fråde mig gennem vores viktualierum (og fryser).
  • Min datter har brugt fortænderne og resten af ansigtet til at tage af med i et fald. Heldigvis er fortænderne mælketænder og tandlægen mente ikke, at de blivende tænder havde taget skade.
  • Fortænderne skal skånes i 14 dage, og især her i starten er det godt med is hver dag! Me like!!!
  • Og selvfølgelig havde min datter timet sit styrt til lige efter dagens fotografering, så måske der kommer et hæderligt billede ud af det.
  • Min søn, som stadig ikke er 2 år, har i dag fortalt en pædagog, at han savnede mig. Det er da sødt. Og vildt at have den forståelse.
  • Nu vil min søn læse bog under dynen. Det lyder som en fantastisk ide!
  • Min datter ville forøvrigt ikke med hjem, så hun er til gymnastik med ømme tænder og hævet kind.
  • Og det er stadig solskin! Jubii

Dagen derpå efter kjolekrise og fest

Jeg er træt! Sidder i gyngestolen og har mindstemandens puttetjans. Han ligger godt nok ned, men han skråler ‘tommelfinger hvor er du’… Egentlig meget godt gået, af en dreng der ikke er fyldt 2 endnu.  Jeg tror, han suger det sidste ud af mit selskab, inden der er afgang til drømmeland.

Drømmeland står pt. også ret højt på min liste. Bilen er bare ikke lige pakket ud, vasketøjsstativet står midt på gulvet og skal tømmes ligesom opvaskemaskinen, og så er det kun kølevarerne fra nemlig, der er blevet pakket ud. Men den slags oprydning må forblive en by i Rusland, ligesom madpakker og ‘klargøring’ af tøj til i morgen. For jeg vil i seng!

(Nu forsøger mindstemanden at stå på hovedet i tremmesengen, så det har vist lange udsigter, før jeg kommer i seng. Men så når jeg nok at afslutte dette blogindlæg)

I går formiddags afhentede min søde far to børn på vores adresse, hvorefter jeg satte gang i en større kjolekrise. De to kjoler jeg bestilte sidste weekend, var på ingen måde en succes. En gennemgang af mit skab, bød også på flere fiaskoer end succeser. Jeg fandt dog en lang silkekjole, hvor jeg  med en top under og en kort jakke kunne skjule den værste kavalergang og brystsdeller (er det et ord?), og samtidig slap jeg for at skulle i gang med selvbruner på benene 😉

Dagens første arrangement var en kirkelig velsignelse med efterfølgende reception.  Her sprang jeg i en sort buksedragt og en rød blazer. Efter skøn forkælelse med både bryllupskage og tapas smed vi dynerne i bilen og kørte mod mine forældres (tomme) lejlighed og et sølvbryllup i gåafstand derfra. Jeg droppede kjolen, og gav buksedragten et ekstra pift med et par høje stiletter (så meget for en times kjolekrise…)

Da jeg ramte min pude i nat, var jeg mæt. Mæt af lækker mad, mæt af gode fester, mæt af godt selskab og mæt af samtaler. Jeg sov simpelthen så skønt, og jeg nåede at nyde min morgenmad med udsigt til skøn morgensol. Kort efter åbnede himlen sine sluser, hvilket den har gjort med jævne mellemrum lige siden.

Min søde mor sørgede for frokost og efterfølgende slik, da vi afhentede børn i sommerhuset. Og vel hjemme igen blev aftensmaden hjembragt fra McD. Om ganske få minutter tror jeg, at begge børn sover. Så står den vist på sofa eller måske ligefrem seng. God aften og tak for en skøn weekend, til alle dem jeg mødte.

Ting der udfordrer mig…

Jeg er lidt udfordret i disse dage, og ærlig talt kan jeg da ligeså godt dele, hvad det er, der udfordrer mig!

Min søn (på knap 2 år), vil virkelig gerne bygge LEGO med mig. Han er nu blevet så stor, at han har en holdning til, hvordan vores byggeri skal se ud. Men han bygger IKKE i forbandt. Jeg.kan.ikke.klare.det!

At mine børn vil have neglelak på. Den anden dag væltede ‘vi’ først en flaske neglelak på gulvet, da jeg uden at tænke mig om, havde stillet den på fodskammelen på min datters stol, mens jeg lakerede hendes tånegle. Dernæst fik min søn neglelak på den ene storetå, hvorefter han trak foden til sig, og ‘gemte’ den under den anden fod. Resultatet  var mere neglelak under foden end på neglen…

Hvad skal jeg tage på på lørdag, hvor jeg først skal i kirke og til bryllupsreception og dernæst til sølvbryllup. Nogen ville måske spørge, om jeg overhovedet kan  nøjes med en kjole? Jeg er nok mere i tvivl, om jeg overhovedet kan finde en kjole… De der ekstra kilo fra sommerferien, sidder der stadig som en kraftigt reduceret talje og en pæn topmave. Så jeg føler mig lidt udfordret, når jeg kigger i mit skab. Men omvendt ved jeg heller ikke, om jeg vil købe en kjole i en størrelse, der forhåbentlig er for stor på sigt… Har bestilt to kjoler på udsalg, men er pt. så ‘optimistisk’, at jeg tror, at de begge ryger retur. Wish me luck 🙈

Blandede bolcher fra august

Jeg indrømmer blankt, at august har været lidt hård ved mig. Hverdagen har ramt mig, og bloggen er blevet forsømt, men ikke glemt. Så her får I lige lidt blandede bolcher fra august.

Jeg har fået et skolebarn! Intet mindre. Første skoledag gik godt, og de sidste tre uger ligeså. Men det er en træt pige, vi putter om aftenen. Og jeg har kun glemt hende idrætstøj en gang, og hendes cykel en enkelt gang, men bortset fra det, så smører jeg troligt tre madpakker til hende hver dag.

Mit jubilæum er blevet fejret. Det var en god dag. Jeg fik en fin tale, solcellelamper, saltkar, vase og 24 flasker vin. Og hyggeligst af alt fik jeg talt med en masse gode kolleger.

Jeg var desværre ikke på toppen til mit jubilæum. Det sygdom har virkelig været en kamp. Jeg føler mig efterhånden ovenpå, men jeg har stadig ondt i halsen, når jeg gaber, og når jeg bliver træt. Suk. Men kroppen fikser det vel.

Ellers kom jeg endelig af sted til træning i tirsdags. Shit jeg er kommet i dårlig form!!! Har jeg forøvrigt nævnt, at DHL var en katastrofe, hvor jeg var ved at dø. Håber det bliver bedre snart. Næste uge tyder dog ikke på det, da der er forældremøde, grillfest og bryllup + sølvbryllup på de tre dage, hvor jeg kan træne. Tror næste uge bliver lidt travl.

Mit køleskab er fyldt med hjemmelavet pizza efter hyggeligt besøg i går aftes, hvor jeg fik bagt alt for meget pizza. Og ungerne hellere ville spise nogle af alle mine isrester fra fryseren. (Havde fem bøtter, hvoraf to af dem allerede indeholdt to slags is….) Måske jeg skulle have pizza nu? Nå men besøget var min barndomsveninde, som nu bor i London. Det var skønt at børnene fandt hinanden trods lidt sprogbarrierer.

I dag er jeg alene med børnene, da min mand er til polterabend. Vi kørte ham 7.30, og jeg er faktisk ikke rigtigt kommet i tøjet endnu. Men det når jeg vel nok… Overvejer om nemlig skal levere weekendens indkøb, men så skal jeg til at forholde mig til madplan, og jeg ligger faktisk lige rigtig godt her 😉

Hav en skøn lørdag.

 

Knæk, brunch og ‘blå’ mærker

Jeg er SÅ træt. Når nu begge de her to trætte og semi-morsyge børn sover, så skal jeg se dyner.

Min første rigtige ego-dag gik med at male. Super ‘afstressende’ for mig. Der var ingen, der kaldte eller havde behov for mig 😊 Først da jeg skulle rengøre både mig selv og penslerne, konstaterede jeg, at dagens malerprojekt var udført med oliebaseret maling, og derfor krævede terpentin… Hvilket husstanden ‘selvfølgelig’ ikke lige var i besiddelse af. Da jeg derfor har delvist afvasket og udtværet maling over store dele af kroppen (ja jeg er den malertype, der går all in…), ligner det mildest talt, at jeg har fået bank.

Og ja det konstaterede min søster også i formiddag, hvor jeg smed tøjet foran hende for at få lidt behandling. Knæk sagde det vist både i kæben, nakken, ryggen, lænden og op til flere steder i den fod, jeg forstuvede tidligere på sommeren.

Formålet med min søsters tur til Aarhus var nu ikke at behandle mig, men en brunch med vores anden (tredje?) søster. Det var så hyggeligt, og selvom det var brunch, så fik jeg en formiddags Club sandwich med pommes frittes 🙈Så klarede mine søstre det brunch gavekort, der nær var udløbet for min mand og jeg.

Udover maling, knæk og brunch så har jeg såmænd også slået græs, gødet plænen og løbet en kort tur. Med 45.000 skridt fordelt på de sidste to dage, så er der sådan set ikle noget at sige til, at jeg er træt. I morgen lover de heldagsregn, så maleprojektet er på stand-by, og jeg vil kaste mig over nogle indendørs sysler. Mon det bliver selv-forkælelse, blog eller oprydning?

En søndag morgen

Det er søndag morgen, og det regner. Skybrud er der vist nok blevet lovet. Jeg har både intet og alt på hjertet, så det bliver et rodet indlæg, tør jeg godt love.

Vi har haft ferie i to uger. Den sidste af dem har vi tilbragt i sommerhus i Nordjylland. Jeg har utallige gange haft lyst til at skrive på bloggen, men hver gang har jeg været tom for ord. Så det er kun blevet til 2-3 præ’fabrikerede’ indlæg. Det beklager jeg, men bloggen skal jo være lystdrevet.

Så nu sidder jeg her med min morgenmad. Sønnen sidder ved siden af med en iPad. Ham har vi forøvrigt ødelagt med ALT for meget skærmtid her i ferien.  Og i dag kom der en løftet pegefinger fra selveste Lola Jensen om slet ingen skærmtid til børn under to år…

Nå men her sidder jeg. Morgenen startede kl. fem, hvor min datter sad i sin seng og råbte på mig. Hun fik (selvfølgelig) vækket sin lillebror, så jeg fik vist også råbt lidt af hende. Ups. Hendes problem var, at hun ikke kunne sove. Så hun fik selvfølgelig besked på at finde en iPad, så jeg straks kunne bringe hendes lillebror tilbage til drømmeland. Det lykkedes, og på trods af min dårlige samvittighed over at have råbt af hende, så faldt jeg også i søvn. Vi vågnede halv otte, hvorefter jeg fandt min datters seng tom. Men jeg fandt hende trygt sovende i favnen på sin far. Der sover de såmænd endnu.

Når jeg ser på regnen, tænker jeg på dette indlæg om solcreme, som jeg skrev sidste sommer. Og jeg tænker at mit ukrudt nu går endnu mere amok – og det er nærmest fysisk umuligt….

Jeg tænker på, om det er sommervejrets ‘skyld’, at jeg har shoppet så umanerligt meget, at jeg nærmest bliver helt flov? Heldigvis skal meget af det retur… Det letter lidt på min samvittighed.

Og nu skal den rigtige sommer ikke komme ultimo august, for husets mindste beboer er begyndt at være ret presset i sine sandaler, og som udgangspunkt har jeg ikke tænkt mig at købe nye til ham i år. Jeg havde dog fundet et super godt tilbud på Ecco sko, men det viste sig så også at være en model uden lynlås. Og det gider vi ikke, så de skal retur, og jeg har fundet et semi-godt tilbud på nogle andre. Så der kommer pakker til mig igen på tirsdag… (Ja, jeg skrev pakker i flertal 🙈)

Nu er vaskemaskinen færdig med sin sjette vask, siden vores hjemkomst, så den må jeg hellere give min opmærksomhed. Vi skrives ved.