Kategoriarkiv: – Kærlighed

Karriere, kærlighed og kjoler

Det her indlæg, hænger lidt sammen med det indlæg om vægt, som jeg udgav i sidste uge. (her)

I mange år har jeg været glad for kjoler, men siden jeg skiftede arbejdsplads, og fik lov at “redefinere” mig selv i en social kontekst, og siden jeg begyndte at tabe mig, så har antallet af kjoler i mit skab vokset sig større og større.

Et slag på tasken er, at jeg har 40-50 kjoler! Og inden min mand får kaffen helt galt i halsen, skal jeg sige, at der er inklusive nederdele og hvis man tæller sommerkjoler, vinterkjoler og festkjoler med. Men det er dæleme mange! Og de er heller ikke købt inden for det seneste år. Nogle af dem har mange år på bagen. Faktisk fandt jeg otte kjoler frem, som jeg ville forsøge at sælge. Så jeg tog dem på for at tage billeder af dem – og det endte med, at jeg kun satte halvdelen af dem til salg 🙈 Det var nærmest som at få fire nye kjoler I skabet 😁

På en normal arbejdsuge har jeg maksimalt bukser på én dag. Mange uger er det kjoler hver dag. Og jeg ELSKER det.

Look for the woman in the dress. If there is no woman, there is no dress. (Coco Chanel)

Jeg kan dog også se på mine lommepengeopgørelser (som jeg stadig fører), at jeg det sidste halve år, har købt mindst en kjole hver måned.

Så jeg har kjoler nok… Og der tegner sig også et billede af, hvilke kjoler jeg køber mig. Det er dyre kjoler.

Jeg er helt vild med de danske mærker Ecouture og Stine Goya. Mine kjoler fra Ecouture køber jeg typisk som forsalg, hvor jeg så efterfølgende skal vente 3-4 måneder på produktionen af min kjole. Mens mine kjoler fra Stine Goya er begyndt at være preloved. Dvs. at andre har haft dem før, men ofte brugt dem ganske ganske lidt. Her følger jeg Anuraa Preloved på Instagram, der fire dage om ugen lægger tre stykker preloved tøj til salg. Og ind i mellem er der en kjole liiiige i min smag og størrelse.

Måske er jeg (lidt) afhængig af pæne kjoler? Jeg tror det… Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Andre kjolepiger på linjen? 🤪

Your dresses should be tight enough to show you’re a woman and loose enough to show you’re a lady. (Edith Head)

P.S. Jeg kunne ikke finde et nyere billede af mig i kjole… Det må jeg selvfølgelig have lavet om på.

Sig mig en gang: Hvad vejer du egentlig?

Det er måske de færreste af os, der har lyst til at svare på ovenstående spørgsmål, hvis vi bliver overrasket med det.

Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og har haft det i mange år – måske hele mit voksenliv?

Men hvorfor egentlig?

Det er jo ikke vores vægt, der afgør, hvordan vi er som mennesker. Og dem der spørger, har jo allerede kigget på mig, og konstateret hvordan jeg er bygget. Hvor jeg er flad, og hvor jeg buler. Hvor jeg er stram, og hvor jeg er blød.

Så nu har jeg besluttet, at jeg gerne vil fortælle, hvad jeg vejer. Ikke bare til dem der spørger, men også lige her på det store internet.

Jeg har siden d. 17. oktober 2012, med enkelte undtagelser, vejet mig hver onsdag, og noteret min vægt i et skema.

D. 17. oktober 2012 vejede jeg 65,6 kg. Det var ca. 10 måneder efter, at jeg havde født mit første barn. Herefter gik min forbrænding på forunderlig vis i vejret, og jeg tabte mig uden at lave ret meget. Lavpunktet for min vægt var d. 5. juni 2013, hvor jeg vejede 58,9 kg (og skulle velsignes i kirken tre dage senere).

Siden har jeg været gravid flere gange, og min vægt har toppet på hhv. 82,9 kg og 82,8 kg få dage før de to fødsler.

I maj 2019 købte jeg mig et forløb ved en personlig træner. Det er ikke noget med kostplaner, men det at træne hos en og have en at lave aftaler med om træning, fokus på kost osv. Jeg vejede ca. 66 kg på det tidspunkt, og siden er vægten gået lige så stille og roligt ned. Mit mål var (og er) at veje 60,x kg.

Lavpunktet for min vægt i 2019 kom d. 6. november, hvor jeg vejede 61,3 kg. Så blev det jul… (Ja, den startede lidt tidligt 😉 ) Og jeg startede 2020 ud med at veje 63,9 kg.

I dag stod vægten igen på 61,3 kg. Og med en højde på 157 cm, giver det mig en BMI på 24,9. Altså inden for normalområdet 🙂

Mit mål er stadig at forsøge at smide det sidste ½ kg, så jeg kan veje 60,x kg. Og jeg kan mærke, at jeg godt gad have et nyt mål om at kommer under 60 kg. Det er bare sådan en fin grænse.

Men helt seriøst! Livet skal også være værd at leve, og jeg bliver nok hverken en bedre mor, hustru, projektleder eller løber af at tabe 1½ kg. Og så alligevel 😉

Ville du fortælle, hvad du vejer, hvis du bliver spurgt?

Forsætter for 2020

Ja ja ja, jeg skal starte med at beklage, at vi nu skriver medio februar, før jeg får fortalt lidt om mine nytårsforsætter for 2020. Men bedre sent end aldrig, som man siger.

Mine forsætter består af et stort forsæt og to mindre forsætter. De to mindre går i bund og grund ud på, at jeg gerne vil læse mere skønlitteratur (og dermed bruge mindre tid med min telefon i sengen), og så vil jeg gerne være bedre til at være kritisk ifht. hvor ofte tøj skal vaskes. I første omgang mit eget tøj, og efterfølgende også børnenes tøj. Jeg er igang med begge dele. Små skridt, men det går i den rigtige retning 🙂

Mit store nytårsforsæt er at sænke serviceniveauet herhjemme! Både for børn og mand. Og nej det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Det handler i høj grad om, at jeg husker på at sige nej, sige fra og opfordre dem til selv at løse de opgaver, som de stiller mig.

For ofte er det nemmere at gøre tingene selv, men det lærer de jo ikke noget af… Og hver gang jeg, løser noget for dem, så kommer der jo bare en ny opgave.

Men men men nu skriver vi medio februar, og min datter på 8 år kan nu selv lave toast – og har flere gange tømt opvaskemaskinen. Min søn på 4 år kan nu selv spænde sikkerhedsselen i bilen, og i går konstaterede vi, at han efter at have prøvet nogle dage, selv kan åbne køleskabet – og derved selv kan finde et glas og fylde mælk i.

Det er ikke en ny månelanding vi har gang i, men børn der vokser og oplever succes i kraft af nyvunden selvstændighed. Og på sigt en mor, der får færre opgaver 😉

Og tro nu ikke, at de selv tager deres madkasser op af tasken, eller lægger det rene vasketøj i deres skabe. Eller overhovedet finder sig i at deres mor stiller krav til dem. Slet ikke. Men vi tager det stille og roligt – og jeg kan allerede mærke, at vi har rykket os lidt.

Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

En skoldkop kommer sjældent alene…

Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…

Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.

Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.

Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.

Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….

Det skulle jo komme… Om opkast og flamingoer

I dag var min ugentlige fridag. En kærkommen en af slagsen, da jeg de sidste uger har haft temmelig mange projekter booket ind på mine fridage. Dagens program var ‘kun’ træning og frisør.

Allerede i går aftes meddelte skolepigen, at hun havde det skidt. Og samme besked blev overbragt, da hun blev vækket i morges. Så hun blev meldt syg. Efter at det første halvår af 2019 bød på konstant syge børn, så har vi faktisk været forskånet siden uge 31 (bortset fra en enkelt lørdag nat med opkast). Så det skulle jo komme…

Jeg gjorde drengene klar, men da børnehavebarnet hørte, at storesøster skulle blive hjemme, så mente han også, at han var syg. Det var faktisk fair nok, for han har hostet rigtigt meget de sidste par dage og nætter. Så status blev, at jeg havde de to største børn hjemme.

Træning blev aflyst, men jeg valgte at fastholde min frisørtid. Hostegøjen og en iPad kom med, men skolepigen blev vurderet stor nok til at være alene hjemme.

Da jeg havde fået farve smurt på halvandet øjenbryn, skete der det, som ikke skulle ske. Hostegøjen fik et voldsomt hosteanfald. Han kunne knap trække vejret. Først kom det slim, og så kom der opkast. SÅ synd for ham. Og SÅ pinligt.

Min frisør var så cool. Hun hjalp med håndklæder, og i kampens hede huskede hun også at få farven af mine bryn inden de blev helt sorte. Det halve bryn uden farve fik hun fikset med tilfredsstillende resultat. Men jeg blev ikke klippet. Vi kørte hjem og fik rent tøj på (og jeg fik et bad). Men mon ikke, jeg skal have lidt lækkert med til frisøren næste gang.

Resten af dagen er foregået i roligt tempo, bortset fra en lille køretur, hvor trafikradioen meldte om tabt flamingo på motorvejen. Fra bagsædet lød det: Mor, går der seriøst flamingoer rundt på motorvejen?

Det billede har jeg så haft på nethinden resten af dagen 😊

Supermom for et døgn

Kender I den følelse, der ofte rammer mod slutningen af en rejse? Uanset hvor dejlig rejsen har været, så er man klar til at skulle hjem. Sådan har jeg det i hvert fald.

På en måde skete lidt det samme igår eftermiddags, da min mand trådte ind af døren. Så blev jeg træt! Ikke af at se ham, men nok nærmere fordi mit hoved tænkte, at nu var jeg ikke længere alene…

Fra jeg hentede min børn fredag eftermiddag med svedigt træningstøj og øl-ånde, og så et døgn frem, har jeg nemlig været den eneste ansvarlige voksen herhjemme. Og det er gået så godt! (Og jeg blev først træt, da det var ‘overstået’.)

Vi har både fået varm mad. Været på apoteket efter salve til børnehavedrengens meget voldsomme bygkorn. Været i Bilka efter fredagsslik og en tur i IKEA lørdag formiddag. Jeg er ikke typen, der tager frivilligt i IKEA – og slet ikke med tre børn. Men det gik så fint. Vi var der én time, og det var inkl. fortæring af den donut, som min datter kunne huske, var belønningen for at gennemføre IKEA.

Jeg har også leget frisør, og det er jeg altså ikke særlig god til, men der kommer fotograf i børnehaven på tirsdag – og jeg er den eneste, der må klippe drengen 🙈 Og ja, da drengen var klippet, kom jeg til at se på det føromtalte bygkorn 😱 Så virkede frisuren nærmest ubetydelig.

Selv natten klarede alle tre børn til UG. Der var ro 20.30, så jeg fik en aften på sofaen alene, og de to store sov til 7.30 næste dag. Mange tak. Som belønning fik de Nutella til morgenmad og vafler til eftermiddagsmad (og så har I lige glemt det, jeg skrev om fredagsslik og donuts i IKEA).

Så bare kald mig Supermom!

Lige nu flader jeg ud, efter vores fællesbad i den lokale svømmehal. Om lidt lurer der en oprydning, og ondulering af en rest vaffeldej fra i går. Og så kan jeg nok ikke trække ret meget mere ud af den weekend. ❤️

Mine ønsker 2019 – del 2: Praktisk og smukt

Her kommer anden del af min ønskeseddel. Den indeholder praktiske og smukke ting til mit hjem. Del 1 findes her.

Brugskunst

  • Blå glas fra Kodanska, small drops, XS. (her)
  • Farvede glas fra Kodanska, både small og big drops, S. Blandede farver, f.eks. to af hver i farverne: purple, green, clear, pink, blue smoke og yellow. (her)
  • Skål fra Kodanska, alle størrelser, blue smoke. (her)
  • Bordskåner formet som Jylland fra DesignedLearning. (her)

Køkkenting

  • Wok til induktionskomfur
  • Glaskande til min Kenwood blender, model KM020 (her har de nogle stykker)
  • Rosti skærebræt eller andet plast skærebræt i lækker kvalitet
  • Tehætte fra MitoMito, Ibi, Bekka eller Baria

Diverse

  • Svæverammer til malerier
  • Lysholdere til juletræ fra Georg Jensen
  • Sengetøj, lækkert og blødt 😉, 1 x 200 cm + 1 x 220 cm
  • Hovedpude

Styr på mit forbrug – lommepenge og refleksioner

Som et led i denne her føljeton om mit forbrug og mine vaner, besluttede jeg ved udgangen af september at tildele mig selv 3.500 kr i lommepenge til oktober. Herunder får I en status på mit forbrug, og længere nede et par refleksioner

Her i oktober har jeg både været inde og se CitySingler og Hella Joof, men begge billetter var købt for lang tid siden. Den ene var endda med spisning, så de to ture gav kun en udgift på 216 kr til en cafetur. Derudover købte jeg billet til Lasse Rimmers show, som jeg skal se her i november. Det kostede 250 kr.

Frisøren rettede og farvede mine bryn for 95 kr. (Burde lære at gøre det selv, men det gør SÅ ondt…)

Det var faktisk månedens eneste udgifter helt frem til d. 20. oktober, men så gik det ‘galt’. Jeg forelskede mig hovedkulds i et par nye sko fra Roccamore. De kostede mig 1.870 kr. Men altså de er virkelig skønne! 🤩

Jeg lukkede måneden af med at købe en preloved kjole. Stort set ubrugt. Det var en Stine Goya til 850 kr. Den koster pt. 1.600 kr. i butikkerne, så jeg føler, det var et godt køb 🙂

Alt i alt fik jeg brugt 3.311 kr. af mine lommepenge. Samtidig fik jeg solgt en nederdel til 450 kr., så lidt kom der også den anden vej.

Næste måned vil jeg forsøge at holde fast i at have 3.500 kr. i lommepenge, meeen jeg har udset mig et par ting, jeg skal se efter til Black Friday, så nu må vi se, om det holder. 😅

De sidste tre måneder har jeg haft fokus på mit forbrug, og jeg har gjort mig nogle erkendelser/refleksioner:

  • Der er ikke langt fra tanke til handling, når jeg forelsker mig i noget – eller føler et behov for noget.
  • Når jeg først har fået “øje på” en ting, kan jeg tænke over den i mange dage.
  • Udsalg og andre af den slags mulighed for at opnå rabat, frister mig i højere grad end fuld pris.
  • Jeg har et misbrug – et kjole misbrug!!!
  • Jeg skal øve mig i at sælge gode ting videre, så de ikke blot fylder i mit skab.

Mine ønsker 2019 – del 1: Tøj og forkælelse

Uha uha nu er det snart min fødselsdag. Og lige bagefter er det jul. Så vanen tro er jeg godt igang med min ønskeseddel, som jeg deler med jer. Ikke fordi jeg forventer en gave (jow af dig mor), men for at inspirere jer.

Denne del af ønskesedlen er tøj, sko, beauty og anden forkælelse. De links der er markeret med * er reklamelinks.

Tøj

  • Hummel tights – disse med de røde trekanter, str. M.
  • Trænings t-shirt i fin farve, str. M
  • Sports bh fra Schock Absorber, model Run.
  • En løs skjorte til at have udover et par stramme jeans.
  • Piper dress Mustard fra Lollys Laundry. Snittet er egentlig slet ikke noget for mig, men den er så flot. Så måske den er noget for mig?

Beauty

Smykker

Mit hul i det ene øre groede sammen ifbm. min sidste graviditet og barsel, men armringe og fingerringe har jeg altid haft en forkærlighed for. Der er mange flotte derude, f.eks.:

Derudover ønsker jeg mig et par grønne pumps i sådan en frisk bladgrøn farve. Jeg har ledt nogle måneder uden at finde nogen, så kan desværre ikke linke til nogen.