Kategoriarkiv: Barselsliv

Det man (jeg) mangler til barn nr. 3…

Når man som jeg, venter barn nr. 3, så må det siges, at være relativt begrænset, hvad ‘man’ mangler. Jeg har dog alligevel kreeret en lille liste, over hvad vi skal have fat på/ønske os.

Affiliate links i dette indlæg er markeret med *

Den første manglende ting er en temmelig stor ting… Nemlig en bil, hvor der kan være tre børn på bagsædet. Vi endte med at købe en Citroën C4 Grand Picasso. Så nu er vi dæleme kørende i en stor bil. Dertil mangler vi faktisk en autostol, da den gamle blev kasseret, efter at den var med i et harmonikasammenstød for to år siden. Vi har fået lov at arve en fra en veninde, så i første omgang skal vi ikke ud og købe en ny. Jeg ønsker mig dog et spejl til nakkestøtten, så jeg kan holde lidt øje med den lille, når vi kører.

Så er der tøj… Havde jeg ventet en pige, skulle vi muligvis supplere lidt, da jeg lånte rigtig meget tøj til vores datter det første år. Men drengegarderoben mener jeg, er fuldstændig i top. Mangler dog lige at finde det og vaske det. Skulle jeg ønske mig noget, så var jeg SÅ glad for Hummel til min søn, så denne body* kunne godt komme på ønskesedlen.

Billede fra www.kids-world.dk

En mere ‘moderne’ ting er en babynest*. Vi har egentlig en lift, så måske er det lidt dobbelt, men jeg ønsker mig en (eller tilskud til den). Så kan lillebror sove i den rundt omkring – og måske også i min seng, de nætter hvor vi (formentligt) får flere børn i sengen.

Barnevogn har vi jo. Det er en gammel sag, der allerede havde tre børn og over 10 år på bagen, da vi købte den. Men den triller stadig, så vi beholder den på trods af et slidt ydre. Hvordan drengene skal ‘dele’ den, må vi finde ud af. Vi har stadig babyalarmer, men måske der skal købes nye batterier. I første omgang har vi dog arvet et sæt, og så må vi se, hvor længe de to sæt kan holde.

Vi har også en puslepude*, men jeg har nu en ide om, at den skal udskiftes af hygiejniske årsager.

På sigt kommer vi til at mangle endnu en tripp trapp stol, men det kan blive et ønske til barnedåben, tænker jeg.

Ellers er der sutter, bleer, bamser o.l., men det får jeg sikkert en masse af i diverse gratis babypakker.

 

Fødselsberetning – den store baby

Igen har jeg været i gemmerne og læse mine private fødselberetninger – og så omskrevet dem til en mere offentlig form. Denne gang får I beretningen om den store baby. Vil I læse om min første fødsel, er det her.


Man kan sige, at som gravid mor, så har man ligesom prøvet det hele før, og når fødslen nærmer sig, så ved man, hvad man går ind til. Men det er jo langt fra alle kvinder, der oplever to ens fødsler. Det var heller ikke tilfældet for mig.

Som fødslen nærmede sig, gjorde min jordemoder mig opmærksom på, at hun mente, at min baby var lidt større end gennemsnittet. Der blev derfor bestilt tid til en vægtscanning, så det ikke kun var hendes skøn, der lå til grund for beslutningen om, hvorvidt der skulle sættes tiltag igang.

Vægtscanningen lå dagen før min termin, og endte ud med en vurdering på 4.550 g. Hertil skal det siges, at en vægtscanning kan svinge med +/- 10 %, og dermed i mit tilfælde svinge med ca. ½ kg. Vi kom til samtale med en fødselslæge, der med statistik og grafer fik forklaret, hvordan en kvinde med min højde, skulle være i stand til at føde lige omkring 4.500 g. (Og ja det afhænger statistisk set af kvindens højde….) De anbefalede derfor en igangsættelse dagen efter.

Så lørdag kl. 10 mødte vi op på sygehuset. Jeg var 2 cm åben, men havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, så igangsættelsen skulle ske med piller til at modne livmoderhalsen. Efter undersøgelse af hjertelyd og piller kunne vi køre hjem igen. Næste tjek var 6 timer senere. Om eftermiddagen kørte de endnu en undersøgelse af hjertelyd, og da der stadig var ca. 1,5 cm livmoderhals tilbage, fik jeg yderligere to piller og blev sendt hjem igen.

Søndag morgen mødte vi så op på Skejby Sygehus for fjerde gang på under to døgn. Den gode nyhed var, at min livmoderhals var udslettet, så det var muligt at prikke hul på fostervandet. Den dårlige nyhed var, at der ikke var nogen ledige fødestuer. Så vi fik valget mellem at køre hjem og vente på en ledig fødestue eller køre til Randers for at føde.

Vi tog hjem og ventede… Jeg havde haft regelmæssige plukveer, da vi forlod sygehuset, men de udviklede sig desværre ikke til mere. Kl. 13.15 ringede de fra sygehuset, at nu var der en ledig fødestue til os. En time senere blev vandet taget, og da der var kørt hjertelyd, blev jeg ved vagtskiftet kl. 15 sendt ud og trave på gangene for at forsøge at sætte gang i nogle veer. Jeg var ‘bange’ for at skulle have vedrop og dermed føde ‘lænket’ til et dropstativ, så I kan tro, jeg travede! En times tid senere fik jeg et lavement, og det fik for alvor sat gang i noget. Da jordemoderen så til mig efter yderligere 3 kvarter, var jeg 3-4 cm åben, og meget indelukket i arbejdet med mine veer.

Da jeg lidt senere fik pressetrang, tænkte jeg, at jeg umuligt kunne være nået så langt, så jeg bad om lov til at komme på toilet. Da jordemoderen fandt ud af, at jeg havde pressetrang, blev jeg nærmest flået tilbage på fødestuen, hvor hun konstaterede, at jeg var 10 cm åben, og gerne måtte presse.

Kl. 18.55 fødte jeg min søn. Han var 4.630 g og 56 cm – en rigtig basse. Med en forventet vægtøgning på 40-50 g pr. døgn, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor han kunne være blevet 😉

København tur-retur

Onsdag havde jeg lige et sidste ‘ærinde’ i København inden min fødsel, nemlig bestyrelsesmøde i Fonden, fotografering, frokost med Gruppens bestyrelse og direktionen samt generalforsamling.

Sådan en dag er hård kost – især når man er gravid!

Kl. 5.15: Vækkeuret ringer ⏰

Kl. 5.55 Afgang hjemmefra 🚘

Kl. 6.27 Ankomst på perronen i Skanderborg. Planmæssig togafgang 6.28 forsinket i 5 minutter. 🚈 (Hvorfor må man dog ikke flyve så tæt på termin… Suk)

Kl. 6.55 Morgenmad i toget. Chokolade. Forberedelse til møde. Og en lur. 🍫 Havde et seriøst chokolade-survival-kit med.

Kl. 9.40 Ankomst til kontoret. Tøjskifte (rejste i joggingbukser og kondisko 😉) samt 10 min på en sofa.

Kl. 10.00 Mødestart.

Kl. 11.45 Sofa hvil i 10 minutter.

Kl. 12.00 Fotografering – og ja jeg så mægtig ud!!! 📸🤰🏻

Kl. 12.30 ENDELIG frokost. Smalltalk med personer, jeg normalt ikke taler med. Ikke min spidskompetence, men jeg øver mig.

Kl. 13.00 Møde igen… Heldigvis med kage 😋

Kl. 16.15 Generalforsamling – der var jeg virkelig træt!!! 😴

Kl. 17.55 Pindemadder, vin og smalltalk.

Kl. 18.10 Jogginbukser på. Afgang mod Hovedbanegården og en hurtig burger inden toget hjemad kl. 18.52. 🍔🍟

Kl. 21.59 Bilen parkeret i carporten.

Kl. 22.17 GODNAT 🌙

 

Selve turen gik over al forventning, men nøj jeg var træt dagen efter. Sov lur to gange 😉

Graviditets-skriblerier #18: Når man kan føde når som helst

Jeg er nu 37+5, og hvis jeg føder i dag, bliver det betragtet som en fødsel til ‘normal’ tid. Så nu kan jeg føde når som helst. Der er dog ingen tegn på en snarlig fødsel, så jeg regner med, at jeg stadig har god tid til mine forberedelser. I dag har jeg været i København, så der er dæleme langt hjem, hvis jeg skal føde…

I sidste uge gik tiden jo med ferie. Og selvom det var hyggeligt, var det også ret hårdt. Så uden at lyde egoistisk, så glædede jeg mig ret meget til ferien var slut, og jeg kunne få lidt alene-hvile-tid sådan mellem kl 8/9 og 16 hver dag. Heldigvis er strejke og lockout udsat, så jeg håber fortsat på, at de når en aftale uden konflikt. Det vil betyde lidt for min ro og hvile 😉

Kropsmæssigt ved jeg ikke, om der er så meget nyt. Jeg er på toilet 1-2 gange hver nat, og har stadig en del nætter, hvor jeg er søvnløs i 1/2 – 2 timer af gangen, eller blot vågen 10-15 gange for at vende mig. Derfor er hvil og lur, noget jeg tager ret seriøst.

Men kroppen er presset. 2. påskedag nød vi det gode vejr i haven, og jeg fik klippet mine lavendler ned. Selvom jeg sad på en skammel, var det mere end min krop kunne klare. Jeg havde SÅ ondt efterfølgende, og om natten lå jeg vågen, fordi det gjorde ondt, uanset hvordan jeg lå, sad eller stod. Så fra nu af, skal jeg tage den lidt mere med ro…

Ellers har jeg haft halsbrand for første gang. Det har jeg heldigvis ikke døjet med, men det kom en aften i påsken efter aftensmaden, som jeg havde spist, på trods af at jeg nok ikke var rigtigt sulten. Håber det bliver ved med at være en engangs affære, ligesom lægkramperne faktisk endte med at blive (de har truet mig flere gange siden).

Vægten siger + 17 kg, og ligger på nogenlunde samme niveau, som kort før mine to andre fødsler. Væske døjer jeg ikke særligt med, så det er rart. Sko og vielsesring passer stadig…

Billedet herunder er fra da jeg var 37+1.

Hvad skal barnet hedde?

Det der med et navn, er faktisk noget, der begynder at fylde lidt hjemme hos os. Og omvendt er det ikke noget, vi snakker så meget om… Så jeg ved ikke helt, om vi er det rigtige sted i processen 😉

Min datter er opkaldt efter min mands Bedste. Hun har et smukt klassisk navn på fire bogstaver.

Da vi ventede min søn, var det mig, der også ønskede at hans navn skulle være på fire bogstaver, og vi endte igen på et klassisk navn.

Tilfældigvis starter begge børn nu også med en vokal. Så især jeg har gjort mig en del overvejelser om, hvad jeg egentlig vil stille som ‘kriterie’ for det navn vi skal finde til vores nye lillebror. Det kan f.eks. være nedenstående eller en kombination:

  • Fire bogstaver
  • Starte med vokal (en anden end de to, vi allerede har benyttet?)
  • To vokaler og to konsonanter

Vi er blevet enige om, at vi i første omgang leder efter et navn med fire bogstaver. Det specifikke navn er vi dog ikke enige om…

Jeg har forsøgt mig med Ebbe, men det var et klart nej fra min mand. Han har forsøgt med Karl, men der må jeg sige nej tak… Min datter siger Otto (eller Alfred), hvilket vi heller ikke er helt lune på, selvom det vist bliver mere og mere populært.

Men der er stadig navne på listen, så mon ikke vi når til enighed inden alt for længe. 💙

Fantastiske navne til søskende har jo tidligere været et tema. Læs mere her, her og her

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

Graviditets-skriblerier #16: jordemoderbesøg og fødselstanker

Jeg er nået til uge 35… Plukkeveerne er hyppigere, og tissetrangen ligeså. Nogle nætter sover jeg skønt, mens andre byder på utallige toiletbesøg, søvnløshed og ondt i ryggen.

Jeg har i løbet af den sidste uge haft besøg af min jordemoder. Det foregik hjemme hos os, fordi jeg faktisk håber, at kunne føde hjemme. I mit hoved var der inden mødet en række ‘hvis’er. Bl.a. skal vi have styr på nedenstående:

  • Babyen skal ikke være ‘for stor’.
  • Babyen skal vende ‘rigtigt’.
  • Strejke… Lockout… What ever. Pt. er jordemødrene i Skejby udtaget til strejke, så jeg kan risikere at skulle føde i en helt anden by – som i hvert fald ikke er hjemme.

Pt. er babyen større end gennemsnittet, så vi følger lige udviklingen. Jordemoderens råd var vist, at jeg ikke skulle forberede mig 100 % på en hjemmefødsel, for det kunne tyde på endnu en stor baby – og så risikerer jeg igangsættelse, hvor fødslen skal ske på sygehuset.

Hun mente, at han vender rigtigt, men hun var lidt i tvivl. Derfor har jeg endnu en konsultation i næste uge, hvor det lige får et ekstra tjek. Bevægelserne i min mave har ændret sig, så han kan godt have vendt sig. Det virker bare lidt mærkeligt, at jeg nærmest kun mærker liv syd for navlen.

Det med strejke/lockout tog jordemoderen ikke ret tungt. Der ville komme et nødberedskab, så jeg skulle i hvert fald ikke til en anden by. Hun troede heller ikke, at man ville annullere alle hjemmefødsler.

Så når vi har styr på ovenstående, så tror jeg, at jeg er klar til at føde hjemme. I hvert fald mentalt 😉 Om jeg få lov er nok en anden sag…

 

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Graviditets-skriblerier #14 – lægebesøg og lidt mere om tis

Så gik der endnu en uge, så der nu er syv uger til termin og tre uger til orlov. Men ærlig talt hvem tæller 🤣

Ugen har budt på sidste lægebesøg i graviditeten, medmindre der dukker noget uventet op. Baby har endnu ikke vendt sig, men det troede jeg nu heller ikke. Der er så meget aktivitet syd for navlen, at der helt sikkert ligger er par ben. Eneste lille ‘obs’ ved undersøgelsen var min urinprøve, hvor der var spor af blod i. Det var ellers lige før urinprøven slet ikke blev til noget, for klodset som jeg (åbenbart) er, så præsterede jeg at tabe bægeret med urin ned over min nederdel, strømpebukser, sko og gulvet…. Meget elegant må man sige. Jeg reddede dog en lille smule urin, og der var lige nok til undersøgelsen. Efterfølgende laboratorieundersøgelse viste, at der ikke var grund til bekymring ifht. spor af blod. Så alt er godt og mit tøj og sko er vasket 😉

Jeg døjer stadig ikke med fysiske smerter, så det er rigtig rart. Jeg kan dog heller ikke holde til så meget, så jeg forsøger at passe på mig selv. Min sygemelding fungerer rigtig fint, og både dage med hvil og lur er gode. Mandag var jeg lige på en 11+ timers tur til København, men det gik faktisk også overraskende godt, og jeg fik både lavet lidt mad og puttet et barn, da jeg kom hjem. Tirsdag nåede jeg kun et kort hvil, så onsdag var jeg meget træt, og måtte hvile og sove lidt ekstra.

Den sidste uge er der to personer, der uafhængigt af hinanden har kigget på min vinterjakke og konstateret, at foråret vist godt må komme snart. Den strammer ikke, men pladsen er yderst begrænset, så selvom det er en ‘mama’ jakke, kan den snart ikke lukkes mere. Samme opdagelse gjorde jeg med en graviditetsskjorte i går. Så tyk mave!!!

Ugens bekymringer har gået på det faktum, at baby ikke har vendt sig, og hvorvidt jeg kommer til at bruge min ‘korte’ orlov inden babys ankomst på først påske og efterfølgende børnepasning pga. strejke. Og selvfølgelig føde med nødberedskab pga. strejken. Sig ikke at jeg kun ser worst case – haha 🙈