Kategoriarkiv: Barselsliv

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Graviditets-skriblerier #14 – lægebesøg og lidt mere om tis

Så gik der endnu en uge, så der nu er syv uger til termin og tre uger til orlov. Men ærlig talt hvem tæller 🤣

Ugen har budt på sidste lægebesøg i graviditeten, medmindre der dukker noget uventet op. Baby har endnu ikke vendt sig, men det troede jeg nu heller ikke. Der er så meget aktivitet syd for navlen, at der helt sikkert ligger er par ben. Eneste lille ‘obs’ ved undersøgelsen var min urinprøve, hvor der var spor af blod i. Det var ellers lige før urinprøven slet ikke blev til noget, for klodset som jeg (åbenbart) er, så præsterede jeg at tabe bægeret med urin ned over min nederdel, strømpebukser, sko og gulvet…. Meget elegant må man sige. Jeg reddede dog en lille smule urin, og der var lige nok til undersøgelsen. Efterfølgende laboratorieundersøgelse viste, at der ikke var grund til bekymring ifht. spor af blod. Så alt er godt og mit tøj og sko er vasket 😉

Jeg døjer stadig ikke med fysiske smerter, så det er rigtig rart. Jeg kan dog heller ikke holde til så meget, så jeg forsøger at passe på mig selv. Min sygemelding fungerer rigtig fint, og både dage med hvil og lur er gode. Mandag var jeg lige på en 11+ timers tur til København, men det gik faktisk også overraskende godt, og jeg fik både lavet lidt mad og puttet et barn, da jeg kom hjem. Tirsdag nåede jeg kun et kort hvil, så onsdag var jeg meget træt, og måtte hvile og sove lidt ekstra.

Den sidste uge er der to personer, der uafhængigt af hinanden har kigget på min vinterjakke og konstateret, at foråret vist godt må komme snart. Den strammer ikke, men pladsen er yderst begrænset, så selvom det er en ‘mama’ jakke, kan den snart ikke lukkes mere. Samme opdagelse gjorde jeg med en graviditetsskjorte i går. Så tyk mave!!!

Ugens bekymringer har gået på det faktum, at baby ikke har vendt sig, og hvorvidt jeg kommer til at bruge min ‘korte’ orlov inden babys ankomst på først påske og efterfølgende børnepasning pga. strejke. Og selvfølgelig føde med nødberedskab pga. strejken. Sig ikke at jeg kun ser worst case – haha 🙈

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Graviditets-skriblerier #12: Krampe, bumser og forkælelse

Så er det blevet 31+1, og min orlov nærmer sig – om 5 uger. Nu hvor vinterferien lakker mod enden, kan jeg mærke, at det bliver rigtig godt for mig med orlov. Den første uge byder dog på påske og begge børn hjemme. Lurer lidt på at sende dem på ferie/tur en dag eller to, da min mand formentlig ikke har fri i de tre dage op til påske.

Ellers har jeg haft min første nat med begyndende kramper i begge ben. Utallige gange gennem natten, nåede jeg dog at ‘redde’ det, før det blev til rigtige kramper. Redningen består i at få skiftet stilling, så blodet igen kan passere til benene. Generelt har jeg været forskånet fra den slags, og takket være en god madras kan jeg også stadig sove på ryggen.

Jeg er også blevet angrebet af bumser. Fire styk! Det lyder ikke af meget, men når de alle fire sidder på hagen, og har fået fine sår, så er det lidt træls at se på. Jævnligt spørger min søn også, hvad det er 🙈

Siden jul er jeg begyndt at følge med hos en del andre bloggere, der også er gravide. Flere af dem er selvstændige eller har fri hver fredag. Det er helt utroligt, hvad de når af ‘forkælelse’ af deres gravide krop. Alt fra yoga til træning, massage og akupunktur. Jeg skal bare sove… Det er det jeg når/får prioriteret.

Men allerede nu har jeg bestilt tid til klipning, når barslen starter. Jeg ved, at det er noget af det, jeg får svært ved at finde tid til, når jeg har en baby på armen. I vores nærområde er der også kommet en neglesalon, hvor jeg planlægger en pedicure inden fødslen. Mine fødder er efterhånden ret forsømte, så jeg tænker, at det er en god anledning.

Så som i nok kan høre, er jeg ved at være klar til at gå ned i gear.

Graviditets-skriblerier #11: Når man lytter til kroppen

10 uger til termin. 70 dage… Og det føles både som ufattelig lang tid og meget kort tid. Kan faktisk ikke helt visualisere det liv, som jeg skal til at have med en lille baby… Første milepæl er orlov og totalt slow down.

Ellers går det faktisk godt. Jeg lytter til min krop (!), og jeg går før hjem fra job hver dag. Jeg havde nok håbet, at det kunne nøjes med at være nogle dage, men jeg er simpelthen så træt. Når jeg får min lur eller som minimum et hvil, så fungerer hverdagen faktisk fint. Jeg har igen overskud, men forsøger virkelig at passe på mig selv og ikke tage for meget ind.  For jeg er meget træt! Sidste weekend sov jeg knap 10 timer to nætter i streg + jeg selvfølgelig fik middagslur både fredag, lørdag og søndag. Så ingen problemer med at sove her. Heller ikke om natten længere.

Jeg har ikke hørt mere fra sygehuset, så konklusionen er, at jeg ikke har sukkersyge. Yes!

Nu står den på en uges vinterferie for børnene og jeg. Jeg har virkelig forsøgt ikke at lave for mange planer. Vi skal bare tulle rundt og sove længe. Glæder mig!!!

Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Graviditets-skriblerier #8 – når kroppen begynder at blive presset


Det her indlæg er skrevet i starten af januar. Jeg er nu 25+1 og vægten siger +10 kg. Det kan mærkes. De første par dage på job i det nye år, har været hårde. Det går nu rigtig fint med at sidde meget ned, men jeg er træt – og det opdager jeg for det meste først, når jeg har fri.

Nu er det blevet første weekend i januar, og i dag har min krop skreget på pause. Jeg bliver øm i mit bækken af ret meget aktivitet. Så det med at handle fik jeg udliciteret til min mand, og så har jeg siddet ned til ret mange af dagens aktiviteter.

Jeg kan godt huske, det jeg oplever, fra mine tidligere graviditeter. Jeg havde bare bildt mig selv ind, at det først kom langt senere i graviditeten… Pt. har jeg 3,5 måneder til termin og 2,5 måneder til barsel. Det virker lidt uoverskueligt, men forhåbentligt får jeg en meget bedre dag i morgen, og så ser alting lysere ud.

Om 2 ugers tid står den både på besøg ved jordemoder og læge. Det bliver forhåbentligt ret standard. Jeg mærker masser af liv hver dag, og eftersigende skulle lillebror nu være ca. 30 cm og 1 kg.

Ugen efter læge og jordemoder skal jeg til sukkerbelastning. Jeg har vist nævnt det før, men det skyldtes, at jeg fødte en stor baby sidst. Jeg har hele tiden frygtet sukkerbelastningen, da jeg tror, at det er mega klamt. Men nu er jeg faktisk også begyndt at frygte resultatet, og at jeg rent faktisk har sukkersyge. Det kan jeg slet ikke overskue, så nu vil jeg egentlig gerne bare have den sukkerbelastning overstået!

I kan lige få er billede af maven fra 24+6.

Graviditets-skriblerier #7 – fra foster til baby

Endnu en gang graviditetsskriblerier. De er fra lige før jul denne gang.


Det er snart jul. Jeg er syg (det har jeg blogget en del om) og rent graviditetsmæssigt er jeg nu 22+5.

Der er rigtig meget liv i maven. Og jeg tænker også, at det kan mærkes udefra, men det er så uregelmæssigt, at min mand ikke lige har haft held (tålmodighed?) til at fange det. Men det er selvfølgelig på alle tider af døgnet, og ikke længere kun, når jeg ligger ned, men også når jeg sidder og står. Gode tegn helt bestemt.

Den anden dag lå jeg i sygesengen og googlede lidt på graviditeten. Både medicinsk og juridisk er det nu ikke længere et foster, jeg bærer rundt på, men en baby. Dvs. et menneske! Skræmmende, men også en rar tanke. En lille babydreng uden et navn. Vi er ellers så småt begyndt at snakke navne herhjemme, men ikke noget seriøst endnu. Jeg overvejer dog at få oprettet en lille note på telefonen til relevante navne (set ud fra mit synspunkt 😉).

Noget andet jeg fik googlet mig frem til er, at når jeg sådan har været rimelig syg i flere dage med bl.a. feber, så kan det godt tage lidt længere tid at restituere pga. graviditeten. Babyen (ikke fosteret, som jeg først skrev 😉) har nemlig sørget for sig selv, så det er først nu, at min krop begynder at kunne samle kræfter til at blive frisk igen. Fair nok, men jeg håber ikke, at det varer alt for længe. I morgen har jeg juleferie alene med to børn 🙈

Så godnat her fra mor og baby i maven.

Graviditets-skriblerier #6 fysiske forandringer og julefrokost

Så er vi nået til de første graviditetsskriblerier, som jeg faktisk skriver, efter at graviditeten er blevet offentliggjort her på bloggen.

Jeg er nu 22+2, og siden min scanning for godt to uger siden, har jeg været rolig. Det kan jo stadig gå galt, men det har givet ro, at se at alt var ok. Ro at fortælle det mere bredt. Og selvfølgelig ro at jeg mærker liv hver dag.

Fysisk har maven taget et gevaldigt ryk udad. Så det er lidt skræmmende, hvor lang tid der stadig er til termin. Men jeg kan jo håbe, at der går noget tid, før den tager endnu et ryk. Jeg kan også mærke, at jeg skal passe mere på mig selv.  Lange dage eller store indkøbsture kan godt slå mig lidt ud. Heldigvis kan hvile og søvn selvfølgelig hjælpe.

December byder på (alt for) mange søde sager, og jeg kan slet ikke administrere det. Så det har da sat lidt tanker igang, når en jordemoder har rådet mig til at holde igen. Både for at undgå graviditetssukkersyge, men i mindst lige så høj grad for at undgå endnu en stor baby. Det ene øjeblik tænker jeg: til januar… Det næste øjeblik: jeg må hellere tage mig sammen. Tror jeg ender på en form for middelvej…

I går stod den på firmajulefrokost. Med en ordentlig forkølelse og dansk vand i glasset. Det er altid lidt specielt at være den ædru til sådanne fester, men jeg havde nu en gevaldig hyggelig aften. To ture på dansegulvet og en diskussion med en fuld kollega blev det også til. Da jeg kiggede på min telefon, for at se hvad klokken var blevet, var den halv tolv, og der var tikket et par sms’er ind om opkast i det lille hjem. Så jeg fandt bilen og indtog min mor-rolle derhjemme. I dag er jeg en træt og forkølet gravid, men hele huset er slatne, så vi tager en rolig dag.