Kategoriarkiv: Barselsliv

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

Graviditets-skriblerier #16: jordemoderbesøg og fødselstanker

Jeg er nået til uge 35… Plukkeveerne er hyppigere, og tissetrangen ligeså. Nogle nætter sover jeg skønt, mens andre byder på utallige toiletbesøg, søvnløshed og ondt i ryggen.

Jeg har i løbet af den sidste uge haft besøg af min jordemoder. Det foregik hjemme hos os, fordi jeg faktisk håber, at kunne føde hjemme. I mit hoved var der inden mødet en række ‘hvis’er. Bl.a. skal vi have styr på nedenstående:

  • Babyen skal ikke være ‘for stor’.
  • Babyen skal vende ‘rigtigt’.
  • Strejke… Lockout… What ever. Pt. er jordemødrene i Skejby udtaget til strejke, så jeg kan risikere at skulle føde i en helt anden by – som i hvert fald ikke er hjemme.

Pt. er babyen større end gennemsnittet, så vi følger lige udviklingen. Jordemoderens råd var vist, at jeg ikke skulle forberede mig 100 % på en hjemmefødsel, for det kunne tyde på endnu en stor baby – og så risikerer jeg igangsættelse, hvor fødslen skal ske på sygehuset.

Hun mente, at han vender rigtigt, men hun var lidt i tvivl. Derfor har jeg endnu en konsultation i næste uge, hvor det lige får et ekstra tjek. Bevægelserne i min mave har ændret sig, så han kan godt have vendt sig. Det virker bare lidt mærkeligt, at jeg nærmest kun mærker liv syd for navlen.

Det med strejke/lockout tog jordemoderen ikke ret tungt. Der ville komme et nødberedskab, så jeg skulle i hvert fald ikke til en anden by. Hun troede heller ikke, at man ville annullere alle hjemmefødsler.

Så når vi har styr på ovenstående, så tror jeg, at jeg er klar til at føde hjemme. I hvert fald mentalt 😉 Om jeg få lov er nok en anden sag…

 

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Graviditets-skriblerier #14 – lægebesøg og lidt mere om tis

Så gik der endnu en uge, så der nu er syv uger til termin og tre uger til orlov. Men ærlig talt hvem tæller 🤣

Ugen har budt på sidste lægebesøg i graviditeten, medmindre der dukker noget uventet op. Baby har endnu ikke vendt sig, men det troede jeg nu heller ikke. Der er så meget aktivitet syd for navlen, at der helt sikkert ligger er par ben. Eneste lille ‘obs’ ved undersøgelsen var min urinprøve, hvor der var spor af blod i. Det var ellers lige før urinprøven slet ikke blev til noget, for klodset som jeg (åbenbart) er, så præsterede jeg at tabe bægeret med urin ned over min nederdel, strømpebukser, sko og gulvet…. Meget elegant må man sige. Jeg reddede dog en lille smule urin, og der var lige nok til undersøgelsen. Efterfølgende laboratorieundersøgelse viste, at der ikke var grund til bekymring ifht. spor af blod. Så alt er godt og mit tøj og sko er vasket 😉

Jeg døjer stadig ikke med fysiske smerter, så det er rigtig rart. Jeg kan dog heller ikke holde til så meget, så jeg forsøger at passe på mig selv. Min sygemelding fungerer rigtig fint, og både dage med hvil og lur er gode. Mandag var jeg lige på en 11+ timers tur til København, men det gik faktisk også overraskende godt, og jeg fik både lavet lidt mad og puttet et barn, da jeg kom hjem. Tirsdag nåede jeg kun et kort hvil, så onsdag var jeg meget træt, og måtte hvile og sove lidt ekstra.

Den sidste uge er der to personer, der uafhængigt af hinanden har kigget på min vinterjakke og konstateret, at foråret vist godt må komme snart. Den strammer ikke, men pladsen er yderst begrænset, så selvom det er en ‘mama’ jakke, kan den snart ikke lukkes mere. Samme opdagelse gjorde jeg med en graviditetsskjorte i går. Så tyk mave!!!

Ugens bekymringer har gået på det faktum, at baby ikke har vendt sig, og hvorvidt jeg kommer til at bruge min ‘korte’ orlov inden babys ankomst på først påske og efterfølgende børnepasning pga. strejke. Og selvfølgelig føde med nødberedskab pga. strejken. Sig ikke at jeg kun ser worst case – haha 🙈

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Graviditets-skriblerier #12: Krampe, bumser og forkælelse

Så er det blevet 31+1, og min orlov nærmer sig – om 5 uger. Nu hvor vinterferien lakker mod enden, kan jeg mærke, at det bliver rigtig godt for mig med orlov. Den første uge byder dog på påske og begge børn hjemme. Lurer lidt på at sende dem på ferie/tur en dag eller to, da min mand formentlig ikke har fri i de tre dage op til påske.

Ellers har jeg haft min første nat med begyndende kramper i begge ben. Utallige gange gennem natten, nåede jeg dog at ‘redde’ det, før det blev til rigtige kramper. Redningen består i at få skiftet stilling, så blodet igen kan passere til benene. Generelt har jeg været forskånet fra den slags, og takket være en god madras kan jeg også stadig sove på ryggen.

Jeg er også blevet angrebet af bumser. Fire styk! Det lyder ikke af meget, men når de alle fire sidder på hagen, og har fået fine sår, så er det lidt træls at se på. Jævnligt spørger min søn også, hvad det er 🙈

Siden jul er jeg begyndt at følge med hos en del andre bloggere, der også er gravide. Flere af dem er selvstændige eller har fri hver fredag. Det er helt utroligt, hvad de når af ‘forkælelse’ af deres gravide krop. Alt fra yoga til træning, massage og akupunktur. Jeg skal bare sove… Det er det jeg når/får prioriteret.

Men allerede nu har jeg bestilt tid til klipning, når barslen starter. Jeg ved, at det er noget af det, jeg får svært ved at finde tid til, når jeg har en baby på armen. I vores nærområde er der også kommet en neglesalon, hvor jeg planlægger en pedicure inden fødslen. Mine fødder er efterhånden ret forsømte, så jeg tænker, at det er en god anledning.

Så som i nok kan høre, er jeg ved at være klar til at gå ned i gear.

Graviditets-skriblerier #11: Når man lytter til kroppen

10 uger til termin. 70 dage… Og det føles både som ufattelig lang tid og meget kort tid. Kan faktisk ikke helt visualisere det liv, som jeg skal til at have med en lille baby… Første milepæl er orlov og totalt slow down.

Ellers går det faktisk godt. Jeg lytter til min krop (!), og jeg går før hjem fra job hver dag. Jeg havde nok håbet, at det kunne nøjes med at være nogle dage, men jeg er simpelthen så træt. Når jeg får min lur eller som minimum et hvil, så fungerer hverdagen faktisk fint. Jeg har igen overskud, men forsøger virkelig at passe på mig selv og ikke tage for meget ind.  For jeg er meget træt! Sidste weekend sov jeg knap 10 timer to nætter i streg + jeg selvfølgelig fik middagslur både fredag, lørdag og søndag. Så ingen problemer med at sove her. Heller ikke om natten længere.

Jeg har ikke hørt mere fra sygehuset, så konklusionen er, at jeg ikke har sukkersyge. Yes!

Nu står den på en uges vinterferie for børnene og jeg. Jeg har virkelig forsøgt ikke at lave for mange planer. Vi skal bare tulle rundt og sove længe. Glæder mig!!!

Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede: