Kategoriarkiv: Barselsliv

Graviditets-skriblerier #2 – Når alle veninder skriver ‘What!?’

Jeg er nu kommet så langt, at jeg har været til den første scanning, og fået fortalt nyheden til venner og familie. I dag er jeg 15+6, men jeg vil spole tiden tilbage til scanningen.

Vi var indkaldt til scanning på den dag, hvor jeg ifølge “papirudregningen” var 12+0. Jeg var dog 12+5, da jeg gik derfra, men det har jeg efterhånden prøvet nogle gange 😉 Jeg tror, at jeg var mere nervøs og anspændt, end jeg havde ville erkende. Så da jordermoderen spurgte, om det var min første scanning, begyndte jeg at græde. Hun skyndte sig at scanne mig, og der var heldigvis et fint hjerteblink.

Før jeg fik min søn, havde jeg en senabort i 16. uge. Derfor fik jeg tilbudt ekstra tryghedsscanninger under min sidste graviditet. Det kunne jeg sikkert også have fået under denne, hvis jeg havde bedt om det. Det har jeg ikke. Jeg prøver at gennemføre uden, og på den måde måske fjerne lidt nervøsitet og “unormalhed”.

Efter scanningen var den første, der skulle have besked min datter. Hun bliver snart 6, så det var ikke noget, jeg på nogen måde ville holde hemmeligt for hende. Siden vi fik hendes lillebror, har hun aldrig bedt om flere søskende, så jeg var ret nervøs for hendes reaktion. Heldigvis blev hun glad, og hun glæder sig.

Dernæst fik familie og venner lige så stille besked. Stort set alle de veninder, jeg har givet besked via messenger eller sms, har returneret med følgende: What! Det havde jeg ikke set komme. Stort tillykke.

Det sværeste har sådan set været, at fortælle det til kollegerne. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor, men måske det med at skulle snakke om det? Eller frygten for at miste igen? Men da jeg var 14+5 spurgte de mig i vuggestuen, om jeg var gravid – og så var det vist på tide at få det meldt ud på jobbet også…

Status pt. er, at jeg har det godt. Jeg er tyk og kvabset at se på, men der er også en antydning af mave det rigtige sted. Jeg er også stadig lidt træt, men ikke så voldsomt, at det fylder mit hoved hele tiden.

Graviditetsskriblerier #1 – Når Tornerose er sulten som en bjørn

Jeg er gravid… Det ved I nok godt, når I læser dette indlæg (hvis jeg udgiver det…) Men det ved I ikke nu, hvor jeg sidder og skriver det.

Rent teknisk er jeg i dag 8+6. Dvs. det er 8 uger og 6 dage siden, jeg sidst har haft menstruation. Jeg har det ok. Kun lidt kvalme og træthed er der på menuen i dag. Men de sidste uger har været slemme. Jeg har været SÅ træt. Man glemmer helt, hvor træt man kan være, når man er i starten af en graviditet. Jeg håber virkelig, at det snart vender. Jeg glæder mig sådan til at sidde i bilen og køre på job, mens jeg tænker: Jeg føler mig udhvilet i dag 🙂

Kvalme… Jeg har kun en enkelt gang haft kvalme på den der – jeg går lige ud og brækker mig – agtige måde. Ellers føler jeg mig nærmere kvalm… Og især fra morgen til middag. Det hjælper at spise. Så en rugbrød til morgenmad derhjemme. En bolle i bilen på vej til job. En pære kl. 9. Knækbrød og banan kl. 11 og så en solid frokost kl. 12… Nogen gange henter jeg et rundstykke i kantinen kl. 9, men så kan jeg kun spise et ½ rundstykke, og så gemmer jeg den anden ½ til kl. 10. Crazy krop.

Ellers er jeg nok et sted, hvor jeg er begyndt at glæde mig lidt. Jeg har ellers gennem de sidste 4 uger haft det sådan, at jeg ikke rigtigt tror på, at denne graviditet bliver til et barn. Jeg har to aborter bag mig, og hver abort er kommet “før” et lækkert barn. Så i min “logiske” hjerne, står jeg til en abort denne gang… Men nu må vi se.

Tøjet strammer. Taljen er væk. Humøret er ok, men til tider svingende – velkommen til hormonhelvede 😉

Der er tre uger til nakkefoldscanning, som forhåbentligt viser et levende og perfekt foster. Tiden må gerne gå lidt hurtigere… Og så skriver jeg videre en anden dag.

 

Flere børn?

Det er ikke sjældent, at jeg bliver spurgt, om jeg skal have flere børn.

Læs videre Flere børn?

Den perfekte gyngestol…

Indlægget indeholder affiliate links.

Gyngestol

Siden A var helt lille har vi haft en lænestol stående ved hendes seng. Vi bruger den fortsat flittigt til godnathistorielæsning, men også i løbet af dagen, hvor den bliver involveret til både hvil og lege.

Da jeg var gravid med E, var det naturligt, at der også skulle indkøbes en stol til hans værelse. Jeg drømte (som så mange andre) om en flot gyngestol med lammeskind. Men der er rift om de gyngestole, der bliver sat til salg brugt. Ofte bliver de solgt meget hurtigt, til “høje priser og man skal forventes lidt arbejde med at gøre dem i stand.

Stor var min glæde, da jeg opdagede, at jeg kunne få en helt ny gyngestol til en fornuftig pris hos Coop. FDB har nemlig rettighederne til Børge Mogensens klassiske gyngestol. Den er virkelig skøn, og som medlem kan du få den til 3.000 kr (jeg gav dog “kun” 2.500 for 1½ siden).

Vores gyngestol fungerede først som den perfekte ammestol, og nu som den stol vi læser godnathistorie i. Begge børn nyder også en lille gyngetur i ny og næ.

Så hermed en anbefaling til at få fat i en god gyngestol til en fornuftig pris (tro mig de kan fås meget dyrere).

Gyngestol

Generelt kan jeg godt lige slå et slag for Coops webshop, som har mange gode ting til fornuftige priser. Vi har f.eks. købt en iPad der, samt både en juniorseng og en cykel til A. Nogle ting har en særlig rabat, hvis man er medlem, men der er bestemt tilbud at komme efter for alle.

Fjollede graviditetsvaner…

Lad mig lige starte med at slå fast, at jeg ikke er gravid. 😉

Da jeg i går aftes stod og lagde lagen på sengen, kom jeg dog i tanke om, hvor mange kræfter og hvor meget energi, jeg brugte på det skide lagen i min sidste graviditet. Og så dukkede der flere fjollede graviditetsvaner op, som jeg vil dele med jer.

For at starte med lagenet, så kunne jeg ikke klare de mindste folder eller sandkorn. Min krop var meget fintfølende og øm, så lagnet blev skiftet rigtig tit, og næsten hver aften skulle det strammes og børstes. I takt med at min mave voksede, kunne jeg ikke længere selv bakse rundt med vores tunge madras, så min mand måtte ofte træde til. Jeg gætter på, at han har bandet mig langt væk 😝

Generelt er han blevet generet flere gange. I starten af min første graviditet, var min næse så følsom, at jeg måtte bede ham om at købe en anden deodorant. Det gik jo ikke, hvis jeg skulle afsky hans duft i 9 måneder.

Mht. madvaner var jeg (selvfølgelig) også ramt af forskellige graviditetsvaner. Junk food var lækkert, og jeg kunne være meget ubeslutsom. Da jeg i første graviditet ofte var alene hjemme fredag aften, så købte jeg bare to slags junk food, og gemte halvdelen til dagen efter. (Ja, jeg tog 20 kg på).

Mine største cravings var derudover ikke så slemme. Det var nemlig æbler og kold mad! Men ok chokolademüsli er måske ikke det sundeste 😉

Før min anden graviditet var jeg helt vild med thaisuppe i kantinen, men pludselig en dag kunne jeg end ikke klare lugten. I første graviditet kastede jeg op efter at have spist en toast med pepperoni, og så var det no go rigtig længe. Begge ting er dog tilbage på menuen nu.

Er der nogen af jer, der har haft nogle sære graviditetsvaner?

Det sagde jeg bare ikke…

Nogen gange ville man bare ønske, at man kunne trække sine ord tilbage…

Som dengang hvor jeg kaldte min venindes søn for bøsse… UPS! (Sorry G)

Hendes søn er 5 måneder ældre end E, og da han kunne kravle, og E lå helt forsvarsløs på gulvet, var han rimelig ivrig efter at tage fat i E. Og da jeg både havde kaldt ham (eller tænkt ham som) Basse og Bølle, ja så røg det ud af munden på mig: K din bøsse!

Jeg bliver stadig lidt flov over det, men jeg tror (håber), at jeg er tilgivet.

12 måneder er gået

I dag bliver E 1 år! Det er en stor dag, og jeg kunne sikkert godt skrive et hyldest indlæg til ham eller et sentimentalt mor indlæg, men istedet har jeg sat mig for at tælle til 12 måneder 🙂

1 er antallet af gange barnevognen er punkteret #heldigtype

2 er antallet af tænder i Es mund… #tandløstype

3 er antallet af gange E har været på Skejby Sygehus inkl. fødslen #manflu

4,63 var antallet af kg E vejede ved fødslen… #stordreng

5 timer er lidt mere end antallet af timer fra vandet blev taget, til E var født. #okpræstation

6 er nok ca. antallet af gange jeg har drukket vin… Ikke fordi jeg er fanatisk, men fordi jeg ikke har haft lyst. #ædrumor

7 x 3 = antallet af kg jeg har tabt… #farvelgraviditetsvægt #tagerlige2kgmere

8 er antallet af gange jeg har barberet ben det sidste år… #behårettype

9 måneder gammel var E, da han startede i vuggestue. #karrieremor

10 kg er Es nuværende kampvægt… #stordreng

11 er antallet af måneder hvor mit søvnbehov har været dækket #teoretisk

12 måneder er den mærkedag vi fejrer i dag. KÆMPE STORT TILLYKKE til min lille skat. Min E er ikke længere en baby, men en selvstændig dreng, der vil selv og også kan mange ting selv. Han er trådt ind i mit hjerte på lige fod med sin søster, og jeg elsker ham betingelsesløst, ligesom resten af familien gør. E må stå for Enormt Elsket for Evigt. Haha så blev det alligevel sentimentalt til slut 🙂

img_3865

Status 9 måneder efter fødsel

I dag er Lillebror 9 måneder og 1 dag – det er lige så længe, som han lå i min mave (altså sådan i talesprog, da jeg gik 1 dag over tid). Det svarer ca. til 1,5 år!

I de sidste 1,5 år har vi bl.a.:

  • Taget 21 kg på og tabt 19 kg….
  • Vokset fra ‘ingenting’ til 4,63 kg ved fødslen og nu en fordobling til 9,5 kg.

  • Gennemført et løbeprogram fra 0-5 km…
  • Gennemgået et udviklingsprogram og kan nu kravle rundt i hele huset.

  • Gennemført mit lønnede arbejde med kvalme, vand i kroppen, øm lænd og dernæst mit arbejde som mor på alle tider af døgnet. På mandag skal jeg retur til mit lønnede arbejde.
  • Beskæftiget sin mor ved at lave stort set ingenting andet end sove og skide og spise og kræve underholdning. Er netop begyndt i vuggestue.

  • Vokset fra str. S til ventetøj og er nu retur i S/M
  • Vokset fra str. 62 til 80 (ja 56 kom vi aldrig i)

  • Genopfrisket alle børnesangene.
  • Vinker og smiler

Om at være mor og/eller karrierekvinde

Så er min barsel ved at være slut, og om lidt kalder hverdagen igen. Jeg både glæder mig og frygter det, men allermest glæder jeg mig.

Selvom jeg elsker, elsker, elsker mine børn, så er jeg nu også god til at være væk fra dem. Jeg synes, at den alder Lillebror har nu (8-9 måneder) er svær. Han er meget vågen, og skal underholdes en del. Det er jeg ærlig talt ikke ret god til. Jeg keder mig. Døm mig bare, men sådan har jeg det.

Ja jeg glæder mig til at komme tilbage på job. Løse faglige opgaver og udfordringer. Snakke med andre voksne uden at emnet er børn (det er det selvfølgelig nogen gange). Spise lækker frokost uden at jage. Gå på toilet alene. Måske dagdrømme en lille smule 😉

Jeg har overvejet, om jeg skulle tilbage på 37 timer eller måske bruge noget af den resterende barsel på at gå ned på 32 timer. Men jeg starter på 37 timer, og det er nok det, jeg frygter lidt. Al logistik med at få børn gjort klar om morgenen. Få dem ud af døren. Afleveret i institution. Hentet igen. Lavet aftensmad. Puttet i seng. Osv.

Heldigvis har jeg meget fleksible forhold på min arbejdsplads. Jeg  skal selvfølgelig være der til møder osv., men jeg kan fint gå en time før og så arbejde lidt om aftenen. Eller møde tidligt og gå tidligt. Jeg ønsker på ingen måde, at arbejde hver aften når børnene er gået i seng, men det er rart med muligheden og den fleksibilitet, det giver.

Så jeg er klar! Klar til at tage kampen op, som både mor OG karrierekvinde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Så gik der en dag på sygehuset…

Nå… Historien om søvnmonsteret har udviklet sig. Og dagen i dag har jeg brugt med lillebror på sygehuset (igen).

Ham lillebror er åbenbart en sej lille gut, der ikke ser så syg ud, som han er… En lægeundersøgelse, et prik i fingeren og et overraskende højt infektionstal senere var vi på vej mod børnemodtagelsen.

En times venten, 10 min lur, sygeplejerske-undersøgelse, 5 min lur, blodprøver, 10 min lur og så lægeundersøgelse = maks presset lillebror, der var bundskyldelig og hverken ville spise eller drikke. To timer og en lur senere så verden lysere ud. En halv bolle, en halv figenstang og et glas vand senere kom dommen: virus eller en bestemt bakterie i halsen…

En podning og slimsugning senere blev vi sendt hjem med penicillin. Om penicillin er nødvendigt får vi først svar på mandag, så indtil videre giver vi det for en sikkerheds skyld.

Træt, sulten og dehydreret – ja det var både lillebror og jeg efter en lang dag. Nu vil jeg sove (så længe det varer). Godnat.