Kategoriarkiv: Barselsliv

Graviditets-skriblerier #5 – den længe ventede scanning

Endnu et indlæg i rækken om min graviditet. Denne gang fra starten af december.


I dag kom den så. Den længe ventede scanning, som jeg havde lovet mig selv, skulle være en milepæl.

Jeg er 20+0, og vi var så heldige, at vi skulle scannes af den samme jordemoder som sidst. Måske var det helt bevist fra hendes side pga. mit lidt ustabile udfald sidst.

Denne gang var jeg mere rolig. Det gav ro, at høre hjertelyd ved jordemoderen for 1,5 uge siden, og så har der efterfølgende været mere og mere liv i maven.

Scanningen gik fint. Dvs. det var et perfekt lille foster, der svømmede rundt derinde. Men også en lille bandit, der nærmest konsekvent vendte ryggen til og lagde hænderne der, hvor jordemoderen skulle kigge. Men det endte med, at hun fik set det hele.

Eneste ubehagelige overraskelse var placeringen af min livmoder. Den ligger åbenbart dybt denne gang, hvilket jo kan betyde kejsersnit. Heldigvis viste den ekstra scanning, at den ligger 1,5 cm væk fra ‘fødselsdagskanalen’ – og det er åbenbart rigeligt… Supplerende scanning af moderkagen skal kun ske, hvis den er under 1 cm væk… Så pt. arbejder vi stadig med en ‘almindelig’ fødsel 😉

Kønnet fik vi også at se, men hvis jeg ikke allerede har offentliggjort det, når I får dette indlæg – ja så kommer det snart. (Efterskrift: Kønnet blev offentliggjort i dette indlæg)


P.S. Selvom jeg har været rigtig stor i alle mine graviditeter, tog jeg ‘kun’ 20 og 21 kg på de to sidste gange. Den falske fact fra den anden dag, var derfor nr. 9.

Mor til en pige, en dreng og en…

…hamster!

Ej så galt går det forhåbentligt ikke. 😉 Jeg ville blive så utrolig bitter, hvis jeg skulle være gravid i ni måneder, blot for at føde et hamster.

Så det var ganske fint, at den sidste scanning viste et lille perfekt barn.

Det med køn er noget mærkeligt noget. Da jeg var gravid første gang, var jeg sikker på, at jeg skulle have en dreng. Selvom scanningen viste en pige, tog det faktisk flere uger for min hjerne at omstille sig.

Anden gang drømte jeg om at give min datter en søster, hvilket er noget af det, jeg selv sætter utrolig stor pris på i mit liv. Men her viste sig en dreng til scanningen. Min mand var glad, og det blev jeg også, men det tog lidt tid at vænne sig til tanken. 😊

Her tredje gang har køn nærmest ingenting fyldt. Jeg har stadig tænkt, at en søster ville være en god gave, men omvendt tænkte jeg også, at det for det ‘klemte’ midterbarn ville være skønt med en bror at lege med. Så der var bestemt fordele ved begge køn.

Og scanningen viste, at vi skal være forældre til endnu en… Søn 💙

Graviditets-skriblerier #4 – hjertelyd og tårer

I var godt nok mange, der troede, at de sidste graviditetsskriblerier var ‘live’. Så denne gang må jeg hellere lige slå fast, at nedenstående er skrevet for 3-4 uger siden.


Hurra der var liv i maven… Ergo gik besøget ved jordemoderen (næsten) som forventet.

Når jeg skriver (næsten), så skyldes det, at jeg lige startede med at græde, da hun spurgte, hvordan jeg havde det… Så fik jeg læsset alt min tvivl af, og vi fik en god snak om min ‘bagage’. Hun var heldigvis hurtig til at få mig på briksen til et tjek, inden vi skulle snakke om ‘alt det andet’.

Det blev til en længere snak om de to forrige fødsler, min sen-abort, den kommende fødsel og min mands ‘diagnose’. Jeg var glad og lettet, da jeg gik derfra, men resten af dagen var jeg også træt, på den der måde man kan blive efter at have grædt.

Jeg er nu i 20. uge og om fem dage er der misdannelsesscanning. Det skal bare gå godt. Så får I måske besked her på bloggen. Det kan ikke rigtigt skjules længere in real life. Selvom jeg godt nok var til en fødselsdag i fredags i en ganske stram kjole, men hvor ingen tilsyneladende turde spørge 🙈

Ellers har jeg her i weekenden for første gang oplevet, at min krop bliver træt. Efter 100 projekter, hvoraf en del foregik stående (bl.a. bagning af pebernødder og kreering af juledekorationer), må jeg indrømme, at min krop er træt! Hurra for middagslur, selvom det ikke redder alt.

Graviditets-skriblerier #3 – Tvivl, fornægtelse og grimme vinterjakker

Jeg er nu gået ind i 19. uge, og den sidste tid har været præget af tvivl.

I 17. uge begyndte jeg at mærke liv. Ganske lidt og på den måde, hvor man stadig kan være lidt i tvivl. Det er selvfølgelig rigtig rart, men på en eller anden måde fornægter jeg det, for hvis der nu ikke længere er hjerteblink, så kan jeg jo ikke mærke liv. Og så er det hele jo falsk. Der er ingen tegn på, at der er problemer i graviditeten, så mine tanker må siges at være irrationelle.

Mandag skal jeg til jordemoder, og jeg forventer, at hun finder hjertelyd. Men jeg er alligevel lidt nervøs.

Ellers er der sket det den sidste uge, at min mave har sagt ‘puf’. Nu står den der og strutter, og det er mildest talt svært at skjule den. Så nu er det frem med de stramme kjoler og ud for at strutte. Altså når jeg lige har fået bekræftet af jordemoderen, at der er liv. 🙈

Til sidst kan jeg lige brokker mig over, hvor grimme sådan nogle graviditets-vinterjakker er. Endte med at finde en på nettet, som så nogenlunde ud – men ærligt talt passede den overhovedet ikke til mig… Nu har jeg bestilt en anden model. Den er blå, hvilket er min totalt no-go farve. Så det… Men altså nu har jeg aldrig været gravid henover en vinter før, men jeg tænker, at det godt kan blive lidt koldt, at gå med jakken åben hele vinteren…

Graviditets-skriblerier #2 – Når alle veninder skriver ‘What!?’

Jeg er nu kommet så langt, at jeg har været til den første scanning, og fået fortalt nyheden til venner og familie. I dag er jeg 15+6, men jeg vil spole tiden tilbage til scanningen.

Vi var indkaldt til scanning på den dag, hvor jeg ifølge “papirudregningen” var 12+0. Jeg var dog 12+5, da jeg gik derfra, men det har jeg efterhånden prøvet nogle gange 😉 Jeg tror, at jeg var mere nervøs og anspændt, end jeg havde ville erkende. Så da jordermoderen spurgte, om det var min første scanning, begyndte jeg at græde. Hun skyndte sig at scanne mig, og der var heldigvis et fint hjerteblink.

Før jeg fik min søn, havde jeg en senabort i 16. uge. Derfor fik jeg tilbudt ekstra tryghedsscanninger under min sidste graviditet. Det kunne jeg sikkert også have fået under denne, hvis jeg havde bedt om det. Det har jeg ikke. Jeg prøver at gennemføre uden, og på den måde måske fjerne lidt nervøsitet og “unormalhed”.

Efter scanningen var den første, der skulle have besked min datter. Hun bliver snart 6, så det var ikke noget, jeg på nogen måde ville holde hemmeligt for hende. Siden vi fik hendes lillebror, har hun aldrig bedt om flere søskende, så jeg var ret nervøs for hendes reaktion. Heldigvis blev hun glad, og hun glæder sig.

Dernæst fik familie og venner lige så stille besked. Stort set alle de veninder, jeg har givet besked via messenger eller sms, har returneret med følgende: What! Det havde jeg ikke set komme. Stort tillykke.

Det sværeste har sådan set været, at fortælle det til kollegerne. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor, men måske det med at skulle snakke om det? Eller frygten for at miste igen? Men da jeg var 14+5 spurgte de mig i vuggestuen, om jeg var gravid – og så var det vist på tide at få det meldt ud på jobbet også…

Status pt. er, at jeg har det godt. Jeg er tyk og kvabset at se på, men der er også en antydning af mave det rigtige sted. Jeg er også stadig lidt træt, men ikke så voldsomt, at det fylder mit hoved hele tiden.

Graviditetsskriblerier #1 – Når Tornerose er sulten som en bjørn

Jeg er gravid… Det ved I nok godt, når I læser dette indlæg (hvis jeg udgiver det…) Men det ved I ikke nu, hvor jeg sidder og skriver det.

Rent teknisk er jeg i dag 8+6. Dvs. det er 8 uger og 6 dage siden, jeg sidst har haft menstruation. Jeg har det ok. Kun lidt kvalme og træthed er der på menuen i dag. Men de sidste uger har været slemme. Jeg har været SÅ træt. Man glemmer helt, hvor træt man kan være, når man er i starten af en graviditet. Jeg håber virkelig, at det snart vender. Jeg glæder mig sådan til at sidde i bilen og køre på job, mens jeg tænker: Jeg føler mig udhvilet i dag 🙂

Kvalme… Jeg har kun en enkelt gang haft kvalme på den der – jeg går lige ud og brækker mig – agtige måde. Ellers føler jeg mig nærmere kvalm… Og især fra morgen til middag. Det hjælper at spise. Så en rugbrød til morgenmad derhjemme. En bolle i bilen på vej til job. En pære kl. 9. Knækbrød og banan kl. 11 og så en solid frokost kl. 12… Nogen gange henter jeg et rundstykke i kantinen kl. 9, men så kan jeg kun spise et ½ rundstykke, og så gemmer jeg den anden ½ til kl. 10. Crazy krop.

Ellers er jeg nok et sted, hvor jeg er begyndt at glæde mig lidt. Jeg har ellers gennem de sidste 4 uger haft det sådan, at jeg ikke rigtigt tror på, at denne graviditet bliver til et barn. Jeg har to aborter bag mig, og hver abort er kommet “før” et lækkert barn. Så i min “logiske” hjerne, står jeg til en abort denne gang… Men nu må vi se.

Tøjet strammer. Taljen er væk. Humøret er ok, men til tider svingende – velkommen til hormonhelvede 😉

Der er tre uger til nakkefoldscanning, som forhåbentligt viser et levende og perfekt foster. Tiden må gerne gå lidt hurtigere… Og så skriver jeg videre en anden dag.

 

Flere børn?

Det er ikke sjældent, at jeg bliver spurgt, om jeg skal have flere børn.

Læs videre Flere børn?

Den perfekte gyngestol…

Indlægget indeholder affiliate links.

Gyngestol

Siden A var helt lille har vi haft en lænestol stående ved hendes seng. Vi bruger den fortsat flittigt til godnathistorielæsning, men også i løbet af dagen, hvor den bliver involveret til både hvil og lege.

Da jeg var gravid med E, var det naturligt, at der også skulle indkøbes en stol til hans værelse. Jeg drømte (som så mange andre) om en flot gyngestol med lammeskind. Men der er rift om de gyngestole, der bliver sat til salg brugt. Ofte bliver de solgt meget hurtigt, til “høje priser og man skal forventes lidt arbejde med at gøre dem i stand.

Stor var min glæde, da jeg opdagede, at jeg kunne få en helt ny gyngestol til en fornuftig pris hos Coop. FDB har nemlig rettighederne til Børge Mogensens klassiske gyngestol. Den er virkelig skøn, og som medlem kan du få den til 3.000 kr (jeg gav dog “kun” 2.500 for 1½ siden).

Vores gyngestol fungerede først som den perfekte ammestol, og nu som den stol vi læser godnathistorie i. Begge børn nyder også en lille gyngetur i ny og næ.

Så hermed en anbefaling til at få fat i en god gyngestol til en fornuftig pris (tro mig de kan fås meget dyrere).

Gyngestol

Generelt kan jeg godt lige slå et slag for Coops webshop, som har mange gode ting til fornuftige priser. Vi har f.eks. købt en iPad der, samt både en juniorseng og en cykel til A. Nogle ting har en særlig rabat, hvis man er medlem, men der er bestemt tilbud at komme efter for alle.

Fjollede graviditetsvaner…

Lad mig lige starte med at slå fast, at jeg ikke er gravid. 😉

Da jeg i går aftes stod og lagde lagen på sengen, kom jeg dog i tanke om, hvor mange kræfter og hvor meget energi, jeg brugte på det skide lagen i min sidste graviditet. Og så dukkede der flere fjollede graviditetsvaner op, som jeg vil dele med jer.

For at starte med lagenet, så kunne jeg ikke klare de mindste folder eller sandkorn. Min krop var meget fintfølende og øm, så lagnet blev skiftet rigtig tit, og næsten hver aften skulle det strammes og børstes. I takt med at min mave voksede, kunne jeg ikke længere selv bakse rundt med vores tunge madras, så min mand måtte ofte træde til. Jeg gætter på, at han har bandet mig langt væk 😝

Generelt er han blevet generet flere gange. I starten af min første graviditet, var min næse så følsom, at jeg måtte bede ham om at købe en anden deodorant. Det gik jo ikke, hvis jeg skulle afsky hans duft i 9 måneder.

Mht. madvaner var jeg (selvfølgelig) også ramt af forskellige graviditetsvaner. Junk food var lækkert, og jeg kunne være meget ubeslutsom. Da jeg i første graviditet ofte var alene hjemme fredag aften, så købte jeg bare to slags junk food, og gemte halvdelen til dagen efter. (Ja, jeg tog 20 kg på).

Mine største cravings var derudover ikke så slemme. Det var nemlig æbler og kold mad! Men ok chokolademüsli er måske ikke det sundeste 😉

Før min anden graviditet var jeg helt vild med thaisuppe i kantinen, men pludselig en dag kunne jeg end ikke klare lugten. I første graviditet kastede jeg op efter at have spist en toast med pepperoni, og så var det no go rigtig længe. Begge ting er dog tilbage på menuen nu.

Er der nogen af jer, der har haft nogle sære graviditetsvaner?

Det sagde jeg bare ikke…

Nogen gange ville man bare ønske, at man kunne trække sine ord tilbage…

Som dengang hvor jeg kaldte min venindes søn for bøsse… UPS! (Sorry G)

Hendes søn er 5 måneder ældre end E, og da han kunne kravle, og E lå helt forsvarsløs på gulvet, var han rimelig ivrig efter at tage fat i E. Og da jeg både havde kaldt ham (eller tænkt ham som) Basse og Bølle, ja så røg det ud af munden på mig: K din bøsse!

Jeg bliver stadig lidt flov over det, men jeg tror (håber), at jeg er tilgivet.