Kategoriarkiv: Barselsliv

Det sagde jeg bare ikke…

Nogen gange ville man bare ønske, at man kunne trække sine ord tilbage…

Som dengang hvor jeg kaldte min venindes søn for bøsse… UPS! (Sorry G)

Hendes søn er 5 måneder ældre end E, og da han kunne kravle, og E lå helt forsvarsløs på gulvet, var han rimelig ivrig efter at tage fat i E. Og da jeg både havde kaldt ham (eller tænkt ham som) Basse og Bølle, ja så røg det ud af munden på mig: K din bøsse!

Jeg bliver stadig lidt flov over det, men jeg tror (håber), at jeg er tilgivet.

12 måneder er gået

I dag bliver E 1 år! Det er en stor dag, og jeg kunne sikkert godt skrive et hyldest indlæg til ham eller et sentimentalt mor indlæg, men istedet har jeg sat mig for at tælle til 12 måneder 🙂

1 er antallet af gange barnevognen er punkteret #heldigtype

2 er antallet af tænder i Es mund… #tandløstype

3 er antallet af gange E har været på Skejby Sygehus inkl. fødslen #manflu

4,63 var antallet af kg E vejede ved fødslen… #stordreng

5 timer er lidt mere end antallet af timer fra vandet blev taget, til E var født. #okpræstation

6 er nok ca. antallet af gange jeg har drukket vin… Ikke fordi jeg er fanatisk, men fordi jeg ikke har haft lyst. #ædrumor

7 x 3 = antallet af kg jeg har tabt… #farvelgraviditetsvægt #tagerlige2kgmere

8 er antallet af gange jeg har barberet ben det sidste år… #behårettype

9 måneder gammel var E, da han startede i vuggestue. #karrieremor

10 kg er Es nuværende kampvægt… #stordreng

11 er antallet af måneder hvor mit søvnbehov har været dækket #teoretisk

12 måneder er den mærkedag vi fejrer i dag. KÆMPE STORT TILLYKKE til min lille skat. Min E er ikke længere en baby, men en selvstændig dreng, der vil selv og også kan mange ting selv. Han er trådt ind i mit hjerte på lige fod med sin søster, og jeg elsker ham betingelsesløst, ligesom resten af familien gør. E må stå for Enormt Elsket for Evigt. Haha så blev det alligevel sentimentalt til slut 🙂

img_3865

Status 9 måneder efter fødsel

I dag er Lillebror 9 måneder og 1 dag – det er lige så længe, som han lå i min mave (altså sådan i talesprog, da jeg gik 1 dag over tid). Det svarer ca. til 1,5 år!

I de sidste 1,5 år har vi bl.a.:

  • Taget 21 kg på og tabt 19 kg….
  • Vokset fra ‘ingenting’ til 4,63 kg ved fødslen og nu en fordobling til 9,5 kg.

  • Gennemført et løbeprogram fra 0-5 km…
  • Gennemgået et udviklingsprogram og kan nu kravle rundt i hele huset.

  • Gennemført mit lønnede arbejde med kvalme, vand i kroppen, øm lænd og dernæst mit arbejde som mor på alle tider af døgnet. På mandag skal jeg retur til mit lønnede arbejde.
  • Beskæftiget sin mor ved at lave stort set ingenting andet end sove og skide og spise og kræve underholdning. Er netop begyndt i vuggestue.

  • Vokset fra str. S til ventetøj og er nu retur i S/M
  • Vokset fra str. 62 til 80 (ja 56 kom vi aldrig i)

  • Genopfrisket alle børnesangene.
  • Vinker og smiler

Om at være mor og/eller karrierekvinde

Så er min barsel ved at være slut, og om lidt kalder hverdagen igen. Jeg både glæder mig og frygter det, men allermest glæder jeg mig.

Selvom jeg elsker, elsker, elsker mine børn, så er jeg nu også god til at være væk fra dem. Jeg synes, at den alder Lillebror har nu (8-9 måneder) er svær. Han er meget vågen, og skal underholdes en del. Det er jeg ærlig talt ikke ret god til. Jeg keder mig. Døm mig bare, men sådan har jeg det.

Ja jeg glæder mig til at komme tilbage på job. Løse faglige opgaver og udfordringer. Snakke med andre voksne uden at emnet er børn (det er det selvfølgelig nogen gange). Spise lækker frokost uden at jage. Gå på toilet alene. Måske dagdrømme en lille smule 😉

Jeg har overvejet, om jeg skulle tilbage på 37 timer eller måske bruge noget af den resterende barsel på at gå ned på 32 timer. Men jeg starter på 37 timer, og det er nok det, jeg frygter lidt. Al logistik med at få børn gjort klar om morgenen. Få dem ud af døren. Afleveret i institution. Hentet igen. Lavet aftensmad. Puttet i seng. Osv.

Heldigvis har jeg meget fleksible forhold på min arbejdsplads. Jeg  skal selvfølgelig være der til møder osv., men jeg kan fint gå en time før og så arbejde lidt om aftenen. Eller møde tidligt og gå tidligt. Jeg ønsker på ingen måde, at arbejde hver aften når børnene er gået i seng, men det er rart med muligheden og den fleksibilitet, det giver.

Så jeg er klar! Klar til at tage kampen op, som både mor OG karrierekvinde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Så gik der en dag på sygehuset…

Nå… Historien om søvnmonsteret har udviklet sig. Og dagen i dag har jeg brugt med lillebror på sygehuset (igen).

Ham lillebror er åbenbart en sej lille gut, der ikke ser så syg ud, som han er… En lægeundersøgelse, et prik i fingeren og et overraskende højt infektionstal senere var vi på vej mod børnemodtagelsen.

En times venten, 10 min lur, sygeplejerske-undersøgelse, 5 min lur, blodprøver, 10 min lur og så lægeundersøgelse = maks presset lillebror, der var bundskyldelig og hverken ville spise eller drikke. To timer og en lur senere så verden lysere ud. En halv bolle, en halv figenstang og et glas vand senere kom dommen: virus eller en bestemt bakterie i halsen…

En podning og slimsugning senere blev vi sendt hjem med penicillin. Om penicillin er nødvendigt får vi først svar på mandag, så indtil videre giver vi det for en sikkerheds skyld.

Træt, sulten og dehydreret – ja det var både lillebror og jeg efter en lang dag. Nu vil jeg sove (så længe det varer). Godnat.

Søvnmonsteret vender tilbage…

Så er det sket igen. Ligesom jeg tror, at faren er ovre, så springer søvnmonsteret frem. Det ligger i mørket og lurer, til jeg sænker paraderne, hæver hænderne over hovedet og ser positivt frem til min nattesøvn.

Ligesom jeg troede, at vi havde jaget øjenbetændelse, opkast og diarre på retur, så kom søvnmonsteret. Denne gang har søvnmonsteret taget form som en søløve, der bjæffer døgnet rundt, og især om natten. Søløven har bosat sig i Lillebror, der med feber prøver at fordrive det dumme monster.

Det eneste søvmonsteret og Lillebror kan blive enige om, er at hænge i de to “sutter”, der åbenbart er påmonteret mine bryster. Her kan de sove i ro og fred i 5-20 min. Men så vågner søløven, og så græder Lillebror, fordi det gør så ondt, når søløven hopper op og ned i hans hals. Og søvnmonsteret hopper og danser, og forhindrer mig i at få sammenhængende nattesøvn. Hen mod midnat falder alle til ro, men allerede i de tidlige morgentimer står søvnmonsteret op igen.

Søvnmonsteret har været på besøg i to nætter! Første morgen var jeg meget kvæstet, og puttede Lillebror, søløve og søvnmonster i barnevognen, hvorefter jeg tog en lur. I dag valgte jeg en anden taktik, nemlig at putte alle tre og tage en løbetur. Begge dele gav lidt energi, men jeg vil nu hellere have min nattesøvn…

Kære søvnmonster. Du er ikke velkommen længere! Tag tilbage til dit skjul. Og tag søløven med!

Ting jeg gjorde på barsel… #2

Nu nærmer det her barselsliv sig snart enden, og jeg har endnu kun fået udgivet et indlæg med titlen “Ting jeg gjorde på barsel“. Jeg har dog længe haft en kladde liggende, som jeg har tilføjet ting i – så den får I her.


Barnevognsture:

  • Gået tur med barnevognen iført morgenkåbe, jakke og gummistøvler. Det er jo ikke altid, at man liiiige når i tøjet inden Lillebror er klar til morgenlur.
  • Gået tur med barnevognen kl. 5 om morgenen. Jeg gik kun på havegangen og med havedøren åben, da jeg var alene hjemme med børnene…
  • Vugget indkøbsvognen frem og tilbage i Bilka. Ja alle de andre mødre vidste nok, hvad jeg havde gang i.
  • Navigeret med næsen på min iPhone. Jeg kan både låse den op, trykke kode til netbank osv. Ja det har jeg så ikke gjort siden vantesæsonen sluttede 😉

Bleskift:

  • Tabt en fuld lorteble på gulvet + de dertilhørende brugte vaskeklude… Og ja det splattede ud…
  • Fået tis direkte ned i kavalergangen. Nok ikke noget man scorer med.

Diverse barselsliv:

  • Brugt Mandens strømper til at tørre snot væk, da Lillebror næsten druknede i snot efter et stort nys. Jeg brugte kun skaftet, og så kan Manden lære at smide sine sokker alle mulige steder.
  • Stået midt i City Vest, da min amme-bh sprang, og mit ene tunge bryst søgte nedad… Suk – og det er sket to gange, at min amme-bh har givet op. (Reklamation!)
  • Tog kun den ene linse ud inden sengetid… Jeg troede, at det var en fedtplet, så jeg pudsede mine briller. TO gange, før jeg fattede det.
  • Taget koldt bad til babysvømning… Babyerne slap heldigvis, og blev afvasket med vådservietter.

I dag har jeg ikke…

Jeg er alene hjemme. Sidst jeg var det, fik I indlægget “I dag har jeg…” Så denne gang får I:

I dag har jeg ikke…

  • Børstet tænder… Fandt noget sort i tandbørsten, så… Er jo alene hjemme.
  • Været i bad… Who cares – jeg er alene hjemme 😉
  • Spist rugbrød… Ups… Lillebror fik rugbrød, mens jeg gnaskede nybagt franskbrød
  • Været tilfreds med tallet på vægten til onsdagsvejningen. Ja jeg vejer mig hver onsdag, og har indtil nu været heldig at tabe mig jævnt pga. amning. Det er åbenbart slut, og nu skal jeg til at tænke over hvad jeg spiser…
  • Spist mere end én is – endnu… Tænker sådan på ovenstående, men det er jo synd for mig, og jeg er jo alene hjemme, så…
  • Slået græs! De sidste to gange har jeg fået kritik for mine evner på græsplænen, så nu strejker jeg!
  • Ryddet op i min badeværelsesskuffe… Heller ikke i dag – det er spændende, om det bliver i denne barsel…
  • Været uvenner med katten. Selvom jeg har måtte smide den ned fra barnevognen to gange – en af gangene lå Lillebror endda dernede. I nat lå den også pludselig i min seng.

Nå jeg vil smutte – der er meget mere, jeg kan nå ikke at lave endnu 🙂

Matador – must see eller støvet tv-drama?

Indrømmet! Jeg er en af de mennesker, der aldrig har set Matador. En klassiker på dansk tv, et stykke Danmarks historie og en must see… Beklager, men det har jeg ikke – eller dvs. det havde jeg ikke.

Sidste år kunne vi i Medarbejderforeningen på mit arbejde, købe billetter til Matador på Vilhelmsborg Festspil. Så det gjorde vi, og herefter fik jeg lyst til at se serien i sin fulde længde.

Jeg ønskede mig Matador på dvd i både fødselsdagsgave og julegave, og da jeg ikke fik den, så købte jeg den selv (for nogle af mine fødselsdagsgavepenge). Målet var så, at jeg skulle se den imens jeg var på barsel.

Matador

Ugerne og månederne gik… Og pludselig var det blevet den sidste uge i maj. Jeg var alene hjemme, og nu skulle det være. På tre dage fik jeg set ni afsnit! På de efterfølgende dage blev det til enkelte afsnit, inden solen bragede ned over os – og det blev en slags “hverdag” igen. Nu er jeg igen alene hjemme, og mon ikke jeg skal have set lidt mere Matador.

Og hvad synes jeg så? Tja… Det første afsnit var godt nok kedeligt! Men de næste afsnit var meget nemmere at komme igennem, og jeg begyndte, at se det hyggelige i at følge de forskellige familier. Få venner og fjender i blandt dem. Især den lille Daniel er da virkelig sød (en skam han bliver større 😉 ) Jeg er temmelig sikker på, at jeg nok skal få set hele serien til ende – måske med pauser i ny og næ. Og så skal jeg huske på, at den er fra en anden tid. Jeg kan nemlig godt blive lidt irriteret over, at vi skal se jul i flere familier i mange minutter, uden at det egentlig bidrager til handlingen. I en moderne serie, ville man meget hurtigere sætte en stemning. Eller da vi ser på, at der bliver spillet Matador hos familien Varnæs – sikke længe det kan trække ud 😉

Men konklusionen er nok, at Matador har fået en ny “fan”. Om den skal ses flere gange, ved jeg dog ikke 😉

Hjemme igen…

Så er jeg hjemme igen efter en tur til Hamburg uden Lillebror. Det er gået godt! Eller dvs…

Jeg stod op mandag morgen kl. 5, og kørte mod Hamburg kl. 5.30. Jeg var lidt spændt på at skulle køre så langt alene efter mit uheld. Køreturen gik fint indtil jeg nåede Hamburg, hvor der var rigtig meget trafik – og hvor jeg ikke lige fandt mit p-hus osv. Da jeg endelig fandt mit p-hus og Chilehaus, hvor jeg skulle til møde, kunne jeg ikke finde indgangen – så jeg kom 10 min for sent, men det gik.

Chilehaus
Chilehaus

Formålet med turen var at deltage i et seminar samt møde med den fondsbestyrelse jeg sidder i. Derhjemme havde jeg allieret mig med min svigermor, som hjalp Manden med at tage sig af børnene.

Som dagen gik var mit ene bryst ved at eksplodere – det som jeg ikke havde ammet på i løbet af natten. Jeg glædede mig virkelig til at komme på hotellet kl. 18, og få malket ud. Men ak – jeg havde glemt en dims til brystpumpen… UPS!!! Og da jeg så konstaterede, at jeg havde lækket på min bluse, og at aftenens buksedragt ikke kunne knappes over barmen, var jeg lidt presset, så jeg fløj ind i Esprit og fandt en bluse (som jeg sikkert aldrig får på igen…).

Mælkepletter - UPS
Mælkepletter – UPS

Derhjemme gik alting godt indtil putning. Der var Lillebror ikke helt tilfreds, men han endte med at falde i søvn i barnevognen (både mandag og tirsdag), og sove en god nat uden amning. Dygtig dreng.

Jeg savnede som sådan ikke Lillebror (eller resten af familien), men jeg var noget bekymret for, hvordan det hele skulle gå om aftenen og natten. Til seminar og møde kunne jeg fint gemme tankerne væk, så jeg følte egentlig, at jeg var godt tilstede.

Og ellers var det meget rart, at blive bespist med lækkerier hele dagen, skulle bruge hovedet og sove på et hyggeligt hotel, hvor jeg var en af de heldige, der var blevet opgraderet til et stort værelse 🙂

De gule sko blev luftet til middagen :)
De gule sko blev luftet til middagen 🙂
Kaffebar på mit opgraderede hotelværelse.
Kaffebar på mit opgraderede hotelværelse.
Mødeforplejning.
Mødeforplejning.

Jeg parkerede i carporten kl. 20.30 tirsdag aften. Lillebror sov i barnevognen, men vågnede heldigvis efter et kvarters tid. Han blev så glad for at se mig – og jeg var så glad for at kunne amme ham lidt 😉 Han var ikke lige til at putte, for han havde så meget at “fortælle”. I dag har han været et stort smil, og heldigvis har han ikke virket bekymret for, om jeg skulle forlade ham igen.