Kategoriarkiv: Barselsliv

Tirsdagsskriblerier

Sikke en dag – og sikke et vejr! Her regner det nærmest konstant – altså når det ikke lige sner. Det blæser helt vildt, og det er bidende koldt. Det er bestemt INGEN fornøjelse at gå tur med barnevognen eller gennemføre dagens løbeudfordring.

Næææ mine ting står på en bakke istedet for at rode. Tak til Marie fra Kodanska for inspiration :)
Næææ mine ting står på en bakke istedet for at rode. Tak til Marie fra Kodanska for inspiration 🙂

Lillebror er puttet til dagens tredje lur (han får fire), og jeg har nu sat mig med computeren for at blogge. For at nyde et lille stykke mig-tid. Jeg fandt en kage fra weekenden, og satte mig ved bordet. Men ret hurtigt fortrød jeg. Det her vejr kalder på dyne i sofaen. Så nu sidder jeg solidt bænket i sofaen under min dyne med computeren på skødet. Både babyalarm og telefon er inden for rækkevidde. Please Lillebror sover, og ikke skal vugges i søvn 100 gange (ej så slem er han aldrig)

Men hvad skal jeg blogge om i dag? Helt ærligt har jeg 65 kladder liggende, og jeg har lige “ryddet op”. En stor del er kun overskrifter, men ca. 15 af kladderne er næsten færdige indlæg. Enten har de tekst, og mangler kun billeder – eller også har de fine billeder men mangler lidt tekst. Jeg gider bare ikke rigtigt afslutte noget i dag – det er mere en sæt-igang-dag… Så mon ikke jeg bare går igang med nogle nye indlæg… Tsk tsk – jeg når sikkert ikke at blive færdig før Lillebror vågner 😉 Helt sikkert er det dog, at jeg har masser af inspiration, og så skal lysten til at afslutte også nok komme.

Nu vil jeg spise min kage, og se hvad fingrene får skrevet… Pt. er de eneste færdige indlæg opskrifter, men jeg kan jo ikke give jer opskrifter hele tiden, når det her ikke er en madblog 😉

Nogen er blevet luftet lidt… Og det er mig :)

Lørdag morgen vågnede jeg med et hoved, der føltes som om, at det var ved at eksplodere af snot. ØV! Især fordi dagen bød på en del aktiviteter.

Vi startede dagen ud med gymnastikopvisning i den lokale gymnastikforening. A skulle optræde, og de stolte forældre var selvfølgelig parate med kamera og klapsalver. Alt gik godt.

Hjemme igen kom mine forældre til aftensmad, for de skulle nemlig være barnepiger, mens Manden og jeg skulle ud. Vi havde billetter til stand-up med Christian Fuhlendorff. Normalt ville vi være gået ud og spise inden, og bare nydt lidt tosomhed. Men som tingene er med Lillebror, der ikke tager sutteflaske, og sover bedst med sin mor, så var det ikke lige aktuelt. I stedet lavede vi en god culottesteg med whiskysauce. Og så skete der det “vilde”, at jeg tog et par støvler med hæl på. Jow jow Lillemor skulle rigtig ud og luftes 😉

Læs også: Når nogen trænger til at komme ud…

Forestillingen var helt fantastisk. Christian Fuhlendorff har børn, der er næsten jævnaldrende med vores, så vi kan SÅ meget relatere til hans liv og hans historier.

image

Efter showet skulle Manden videre i byen med et par venner. Lige der kunne jeg godt have drukket en drink eller to, men jeg kørte pænt hjem til mine sovende børn. Lillebror vågnede ca. et kvarter efter min ankomst, og var lykkelig for, at jeg tog ham ind i sengen og åbnede mælkebaren.

Manden kon først hjem kl. 7 i morges, da jeg var stået op med begge børn. Jeg ved slet ikke, om jeg skal grine eller græde. Pt. overvejer jeg , om jeg skal trøsteshoppe (ku’ godt!), trøste-kage-bage eller bare noget helt andet. Status er, at jeg har inviteret et par legekammerater over, så må vi se, om de kan larme lidt… Hehe en forsmået kone jeg er 😉

Opstød #13 Velkommen hos Hotel Mor

Herunder lidt reklame for Hotel Mor. Bemærk at ironi kan forekomme, og at hverken Manden eller børnene er (helt) så slemme som beskrevet 😛

VELKOMMEN HOS HOTEL MOR

Hos Hotel Mor kan du forvente følgende services:

  • Medbringer du børn på opholdet, og kan disse forventes at stå tidligt op, så sov du trygt videre. Natportieren sørger for, at de får morgenmad og tøj på.
  • Beskidt tøj smider du bare, hvor du lige har lyst. Der vil altid være rent tøj i dit skab. Rent vasketøj, der ligger i tørretumbleren eller hænger på vasketøjsstativet, skal du ikke tænke på. Det klarer stuepigen.
  • Hvis du mangler noget, så siger du det bare højt. Så bliver det noteret på en seddel og herefter indkøbt. Det klarer piccolinen.
  • Hvis det roder, må du bare kravle udenom eller tage store skridt. Der skal nok blive ryddet op. Det klarer rengøringsdamen.
  • Har du været på tur, behøver du ikke pakke dine tasker ud. Bare lad dem stå. I løbet af et par uger, har du nok fået tømt dem for legetøj, tøj o.l. Og hvis ikke, så skal du nok snart af sted igen.
  • Hvis du trænger til lidt ro, så tager du bare en lur. Barnepigen sørger for underholdning af eventuelle vågne børn.
  • Aftensmaden står på bordet kl. 17.30. Måske bliver du bedt om at dække bord, men ellers klarer kokken resten.

Nu tænker I nok, at Hotel Mor lyder frygtelig dyrt med alle de ansatte, men sandheden er, at det er ganske gratis, for alle de ansatte arbejder frivilligt.

Mvh Hoteldirektøren

Er der andre mødre, der kan nikke genkendende til servicen hos Hotel Mor 😛

Et nyt kapitel i Lillebrors liv

I starten af april blev Lillebror 5 måneder, og sidste uge bød på flere nye ting i Lillebrors liv.

Den største forandring for E var nok, at vi sidste mandag begyndte med grød. Det gik fint nok de første tre dage. Hans instinkt siger, han skal åbne munden, og han vil meget gerne selv tage skeen og føre ind i munden. Så lidt gled der ned. Derefter lærte han, at spytte grøden ud igen, så siden har han ikke spist grød overhovedet. Men vi fortsætter da bare med smagsprøver og mælkebar… Han skal bare se at komme igang, for når han rammer 7 måneder, tager jeg væk fra ham i 1½ døgn… Og selvom han sikkert vil savne mælkebaren, skal jeg være sikker på, at han kan spise lidt fastere føde og drikke af en kop!

I sidste uge var det også tid til 5 måneders undersøgelsen ved lægen. Emil havde feber (igen), så vaccinationen har vi tilgode til denne uge. Men ellers blev han målt og vejet. Han er nu 71 cm og 7,7 kg. Det er længdemæssigt to kurver over gennemsnittet, mens det vægtmæssigt er lige på gennemsnitskurven. Det var lægen ikke helt tilfreds med, da han så er faldet en del vægtkurver siden fødslen. Det har sundhedsplejersken tidligere også holdt øje med til diverse kontrolvejninger. Så nu skal han lige kontrolvejes igen….

Lillebror

I sidste uge besøgte vi også vuggestuen i den integrerede institution, hvor A går. Vi er MEGET i tvivl, om vi skal søge plads til ham der, eller i en dagpleje. A gik i dagpleje, og det var vi SÅ glade for. Vi fik en fantastisk dagplejemor, der virkelig var dygtig og god for A. Rent logistisk ville det bare være nemt, at have Lillebror og A i samme institution – og så fik vi også et positivt indtryk i vuggestuen. Så vi overvejer. Opvejer fordele og ulemper. Tænker osv. Beslutningen skal træffes i den kommende tid, da vi skal søge plads senest 3 måneder før, vi skal bruge den.

Ellers må jeg sige, at han er en glad dreng, der dog helst vil være ved sin mor, når han ikke er de hjemlige rammer. Han elsker sin storesøster, og så kan han godt lide at se tv… Tsk tsk. Ham skal vi nok få en god dreng ud af.

Lillebror

 

 

Når (tøj)skeletterne vælter ud af skabet

Så kommer der et af de indlæg, som jeg faktisk er lidt flov over… Altså ikke selve indlægget, men den “historie” det fortæller om mig og mit tøj(forbrug).

Den anden dag ryddede jeg op i mit tøjskab. Det var tiltrængt efter en lang periode i ventetøj, og nu efterfølgende en periode med sådan noget post-graviditetstøj. Vægten er på vej nedad, men jeg er stadig ikke tilbage i str. S/36, som før graviditeten. Jeg håber dog fortsat.

I den meget lange “tørkeperiode” i mit tøjskab har jeg ikke lavet de voldsomme indkøb i graviditets- og postgraviditetstøj. Kun det mest nødvendige, og det er så blevet brugt godt. Under oprydningen kunne jeg dog konstatere, at jeg alligevel har været rimelig flittig ifht. shopping af tøj, jeg ikke kunne passe på daværende tidspunkt, og sko jeg ikke bruger på nuværende tidspunkt.

Under oprydningen fandt jeg følgende, som stadig har prismærker på:

  • En sort buksedragt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har købt den… Det er en sommermodel, så det bliver spændende, om jeg når at kunne passe den, denne sommer. (Tror den skal lægges op i benlængden…)

 

  • En ruskindsvest med fake pels. Den er så fin, og jeg tænkte, at den kunne fint kombineres med amning. Jeg havde nok bare glemt, hvor meget snot, savl og andet guf, der følger med sådan en baby. Så den må nok vente til arbejdsmarkedet kalder.

Tøj

  • En poncho! Hvad f….. har jeg tænkt på! Jeg har matchende hue og vanter, som jeg har brugt hele vinteren, men det ender jeg med at ligge væk, for det bliver sæson for poncho… Ups. (Min søster sagde faktisk, at jeg ikke skulle købe den…)

 

  • En sort top med blonder. Den er så fin!!! Jeg er sikker på, at den kommer jeg til at passe og blive rigtig glad for 🙂

Tøj

  • En gul nederdel fra starten på mit gule crush. Den er karry-gul, så desværre ikke helt den rigtige farve til foråret, men jeg er sikker på, at den bliver en fin vinternederdel, når jeg forhåbentlig kan få min mås presset ned i den.

 

  • 5 par sneakers! Ej ok rolig nu. Det var noget med mine yndlingssneakers og et konkurssalg. (Læs mere her og her). Men de venter ligesom på lidt bedre vejr. Jeg tror snart det kommer, og så kan nogle af dem blive luftet med barnevognen.

 

  • Et par støvletter der venter på en lejlighed.  Det bliver sikkert først, når jeg skal tilbage på arbejde. Og så var støvletterne faktisk en julegave.

 

  • Et par leopard plettede herresko. Hmm ups det var måske/måske ikke et fejlkøb. Men de var på tilbud…. Og så må tiden vise, om jeg ikke får dem brugt. Det bliver sikkert også først til efteråret, når jeg er retur på arbejdsmarkedet.

Tøj

Så status er fem stykker tøj med mærker og syv par sko…. Godt gået, eller hvad siger man?

Lignende indlæg:

Et pip fra barselsland…

Kender I livet i Barselsland? Jeg har lige varmet suppe til min frokost, og netop som suppestrålen rammer tallerknen knaser babyalarmen. Der er brug for mig, og jeg må lade varm suppe være varm suppe…

Falsk alarm… Idet jeg åbner terrasedøren ånder alt igen fred og idyl i barnevognen. Jeg skynder mig tilbage til min suppe, der stadig er varm.

To skefulde når jeg at spise, før der igen er gråd i æteren. Af sted med mig igen. Denne gang når jeg ud til barnevognen, hvor der fortsat er gråd. Øjnene er lukkede. Jeg triller lidt med vognen, og så bliver der ro igen.

Endelig kan jeg nyde min nu lunkne suppe – og ahhh det gør jeg så 🙂

Sådan er livet i barselsland – heldigvis opvejes de små “drillerier” fra lille E med masser af store smil. Så livet i barselsland er nu meget skønt.

Barselsland

Lignende indlæg:

 

Godt barnedåben er overstået!

En skildring om sygdom, en tur på sygehuset og antibiotika…

Antibiotika
Lillebror sover ved mig i bæreselen. Sygehusets barnevogn var da overhovedet ikke til at sove i…

Jeg skal have min søvn! Og natten er til at sove – ikke andet. Men lige i nat gjorde det mig alligevel varm om hjertet, da en feberramt Lillebror brugte halvanden time på at ‘snakke’ og smile til mig. (Og amme og skide).

Lad os spole tiden tilbage til lørdag aften, hvor jeg uvidende om nattens strabadser faldt i søvn efter en lang dag. Jeg var bombet efter to nætter med for lidt og usammenhængende søvn. Manden var i udlandet og A sov hos sin bedste ven, så jeg håbede på en god nats søvn.

‘Godt barnedåben er overstået!’ var nærmest det første jeg tænkte, da Lillebror vækkede mig kl 4. Han var brandvarm og meget ulykkelig… Da søndagen oprandt og jeg skulle hente A hjem, måtte jeg kalde på assistance fra min mor.

Lillebrors feber fortsatte, og da vi ramte mandag eftermiddag, var status:

  • Lillebror havde sovet 7 ud af 8 timer den dag…
  • Hans kropstemperatur nærmede sig 40 grader på en kold dag i marts
  • Der var ingen fest i Mælkebaren – heller ikke selvom jeg ringede med klokken igen og igen.

På baggrund af dette ville lægen gerne se os. På baggrund af et for højt infektionstal blev vi sendt videre til Børnemodtagelsen på Skejby Sygehus, hvor vi efter seks timer, blodprøver, krydsforhør af to lægestuderende og samtale med en læge, blev sendt hjem med følgende dom: Lillebror har pådraget sig både en bakterie- og en virusinfektion. Kur: 7 dage med antibiotika og panodil ved behov. Forvent en mærkbar bedring inden for to dage, men at han er sløj resten af ugen.

Tak for kaffe! Hjem i seng og godnat – lige indtil Lillebror fik lov at holde en lille nattefest med Mælkebar, fællessang og flirteri.

Antibiotika
Efter to bananer og en halv pakke chokoladekiks, var der efter fire timer en sygeplejerske der forbamede sig over mig, og hev en slags sandwich ud af køleskabet. TAK! 10 min senere kom Manden med madpakke til mig. Tak igen 🙂
Antibiotika
Nu står den på skema over antibiotika og panodil. Man er vel skema-nørd.

Lignende indlæg:

 

Bordpynt til barnedåben

Jeg er ikke et særlig kreativt menneske som sådan. Og det med bordpynt gør jeg virkelig sjældent i. Min tålmodighed til at sidde og sysle med sådan noget er generelt ikke ret stor. Det er nok også derfor, at jeg (endnu) ikke er blevet den store strikker.

Jeg syntes dog alligevel, at det kunne være hyggeligt med lidt bordpynt til barnedåben. For at involvere A, valgte jeg at kaste mig over perler, som hun er rigtig glad for for tiden. Det blev til små fine barnevogne til at lægge på bordet. Jeg har lavet de fleste selv, men A har hjulpet nogle gange, og andre gange har hun siddet med sit eget perleprojekt ved siden af mig.

Bordpynt

Jeg har forsøgt med lidt nærbilleder, så I reelt set har mulighed for at lave tingene selv.

Bordpynt

Bordpynt

Udover barnevogne lavede vi også bostaverne E-M-I-L, som er Lillebrors navn. Det lå både som bordpynt og på lysfade. Bogstaverne er lavet på en perleplade til formålet.

Bordpynt

Og til sidst forsøgte vi os med sutteflasker. Dem er jeg ikke så tilfreds med, så dem lavede vi ikke så mange af.

Bordpynt

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Ting jeg gjorde på barsel… #1

En barsel er fyldt med amning, gåture med barnevogn, tøjvask, bleskift osv. Denne gang er jeg i høj grad ramt af ammehjerne, hvilket jeg erindrer ikke var så slemt i min første barsel… Så herunder nogle af de ting jeg indtil nu har gjort på min barsel. Lur mig om der ikke kommer en #2 inden min barsel slutter…

Gik tur med barnevognen med et håndklæde viklet om mit våde hår – og det er (desværre) ikke kun sket én gang.

Lånte dvd’en: Kom i form efter din fødsel” på biblioteket. Og genlånte den, og genlånte den, og genlånte den – you get the picture… På biblioteket må de tro, at jeg er utrolig fit! Sandheden er, at jeg ikke har set den (endnu). Men det er vel tanken der tæller? Eller noget…

Barsel

Satte en gryde luft på komfuret til at koge pasta i… Opdagede det heldigvis inden jeg fik gryden brændt af…

Lagde min telefon ind i køleskabet. Det opdagede jeg, da osten stadig stod fremme på bordet…

Rev en negl af – desværre ikke på mig selv. Ups – undskyld Lillebror…

Forlod huset med en uknappet amme-bh… Hep til alle kvinder derude – det kan jeg ikke være den eneste, der har præsteret.

Kiggede på baby-tissemænd, for at vurdere, hvordan min søn var stillet i det game…

Overvejet, hvor længe jeg skal amme for at tabe alt det (amme)fedt, jeg tog på under graviditeten. Tør ikke stoppe amning! 6,5 kg to go…. (Selvom jeg håber på 8,5 kg…)

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Hvad skal barnet hedde?

image

IMG_9946

IMG_9919

I søndags fik vi Lillebror døbt, solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde en skøn dag. Det gik fint i kirken, der var mad nok til festen og det så ud til, at gæsterne hyggede sig. Oven i det hele fik Lillebror nogle rigtig fine gaver. Tak 🙂

Storesøster A havde glædet sig rigtig meget, og havde flere gange bedt mig fortælle alt om, hvad der skulle ske både i kirken og derhjemme. Hun havde en holdning til, hvor hun skulle sidde i kirken og til festen, og hun havde på forhånd besluttet, hvad hun skulle spise (vi fik en tapas menu). Og hun havde også en skøn dag, og har allerede spurgt, hvornår vi skal holde barnedåb igen – så vi tog lige en snak om konfirmation 😉

En af dagene op til dåben, hvor vi snakkede om det igen igen, sagde jeg til A, at på søndag skulle Lillebror op i kirken og have sit navn, hvorefter hun spurgte: Hvad skal han hedde? 🙂

image

IMG_9987

Et lille indlæg om bordpynt kommer senere.

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.