Kategoriarkiv: Familie

Hvad sker der, når man låner sin telefon ud?

Kæmpe regning? Ridser? Nye apps?

Nej – det er heldigvis mere uskyldigt 🙂

I søndags da jeg lavede pandekager, havde jeg en lille tiger siddende ved siden af, som lavede kvalitetskontrol. efterhånden som produktionen skred frem. Hun hapsede min telefon, og i dag har jeg “fundet” resultatet.

Verden set gennem en 3 årigs linse:

image

image

image

image

image

image

Om at “miste” sit barn i Bilka…

En mors værste mareridt.. Eller noget i den stil.

Den anden dag havde jeg Lillepigen med i Bilka. Det foregik som vanligt i en bil-vogn, og det gik ret godt, hvis jeg skal sige det…

image

Jeg gik småsnakkende med vognen mellem hylderne med tørvarer, og da jeg parkerede vognen ved en ny hylde, ville jeg lige stikke hovedet ind til Lillepigen. Oh gru – hun var der ikke. Hun må være stået ud, og jeg anede ikke hvor… Systematisk gennemgik jeg de lange gange, mens jeg kaldte lidt. På et tidspunk syntes jeg, at jeg kunne høre hende, men jeg kunne ikke lokalisere hende.

Mere og mere febrilsk ledte jeg efter hende, og pludselig var hun der. Hun stod med en mand og en Bilka ansat, der var ved at taste et telefon nummer – sikkert til informationsskranken. Jeg småløb derhen. Lillepigen var helt cool – lige indtil hun så mig. Lige så snart hun var i min favn, væltede tårerne ud. Jeg fik hende trøstet, og hun faldt til ro. Da jeg sagde til hende, at vi bare skulle have to ting mere, før vi kunne betale, var hun ærlig talt ikke tilfreds. Hun kunne sagtens fortsætte med at handle.

Om aftenen da hun var puttet, brød hun dog sammen. Stortudende fortalte hun sin far, hvordan vi var blevet væk fra hinanden, og at en mand i sort bluse havde hjulpet hende osv. Hun kunne slet ikke falde til ro, så jeg endte med at tage hende med ind i min seng, så vi kunne ligge i ske og falde i søvn.

Allerede dagen efter spurgte hun mig, om vi snart skulle i Bilka igen, så større traume var det nu heller ikke 😉

Lignende indlæg:

Snevejrsbilleder fra en weekend i sommerhus.

Sommerhus rimer på sommer…

Men en lille get-away til mine forældres sommerhus er nu også rigtig skøn om vinteren. Væk fra vasketøj, storindkøb og andre hjemlige forpligtelser. Bare ned i sommerhuset og slappe af, rode, sove middagslur hele banden og komme ud i den friske luft.

Da vi kom fredag aften, var vi lidt skuffede over, at der ikke var noget sned. Lillepigens kælk så ret trist ud… Men da vi vågnede lørdag morgen, var det til et solidt snedække, så dagen bød også på kælketure til både legepladsen og vandet.

Et lille udpluk af mine mange snevejrsbilleder herunder.

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Lignende indlæg:

 

Om ansvaret for at træffe beslutninger på sit barns vegne

En mors reflektioner…

Lillepigen vågnede sidste lørdag med en hoste som en sælhund. Rigtig hul og tør. Faktisk havde vi hørt den i løbet af natten, så det var ikke den helt store overraskelse. Hun var mat, og vi tilbragte formiddagen på sofaen. Om aftenen skulle vi til min søsters kandidatfest i Odense. Det var planlagt, at vi alle tre skulle afsted, men at vi ville køre hjem om aftenen, når Lillepigen skulle sove. Det ændrede vi, så det kun var mig, der skulle afsted.

Da Lillepigen hørte det, var hun pludselig helt rask. Hun råbte “Mor jeg er rask. Jeg hoster ikke mere.” Hun havde ærlig talt glædet sig, så vi syntes, at det var svært. Vi aftalte, at vi først besluttede noget, når hun havde sovet middagslur.

Da hun stod op fra lur, spurgte vi til, hvordan hun havde det. Hun forsikrede os om, at hun ikke var syg, selvom vi godt kunne se, at hun ikke var på toppen. Jeg prøvede at forklare hende “konsekvenserne” ved at tage med. Og helt ærligt – det var ansvarsfraskrivelse fra mig. Man kan jo ikke forklare en 3 årig, hvad det betyder, at køre hele vejen til Odense til en “voksen”fest uden andre børn…

Det endte med, at vi tog afsted alle tre. Lillepigen fik en madras i den ene ende af lokalet. Hun hyggede sig, og gik til og fra som det passede hende. Hun sluttede dog aftenen af med at kaste op på gulvet…

Søndag satte feberen ind og hen på aftenen, kan man sige, at vi mistede kontakten med hende. Hun sov og lå ellers helt stille og stenede tv.

Så spørger jeg selvfølgelig mig selv, om det var rigtigt at tage hende med til fest? Om det var for hendes eller vores skyld? Om jeg traf det rigtige valg på vegne af mit barn… For jeg må huske, at jeg er den voksne – og det er mig, der har ansvaret. Hun har ikke lidt nogen last, for hun hyggede sig, men havde det alligevel været mere rigtigt at blive hjemme?

Spørgsmålene er mange, og de bliver ikke besvaret. Men jeg må minde mig selv om, at jeg er den voksne.

Lignende indlæg:

En lille status…

Når tiden går med at være mor, sygeplejerske og karrierekvinde, eller…

Nu er dagens hit og shit udgået to dage i streg, for jeg har simpelthen prioriteret det og bloggen ned til fordel for familie og arbejde. Lillepigen er stadig syg, men det går heldigvis bedre.

Tirsdag havde jeg en hjemmedag, hvor jeg både var mor og på arbejde (læs evt. her). Og med en rodet nattesøvn, gik jeg tidligt i brædderne.

Onsdag var en 12 timers tur til KBH. Da jeg nåede hjem kl. 18.30, var jeg “på” over for Lillepigen til hun endelig faldt i søvn 21.30. Og straks derefter gik jeg selv til ro.

Heldigvis har vi haft en god nat, så jeg stod op kl 6 og arbejdede halvanden time. Nu har jeg morgenvagten indtil jeg kører på job kl. 9. Det bliver en kort dag på kontoret, og så må jeg se, om jeg skal arbejde lidt hjemmefra i aften. Det håber jeg ikke, men hellere det end at arbejde i weekenden.

Hav en rigtig god dag.

Det her skilt "fandt" jeg i KBH...
Det her skilt “fandt” jeg i KBH…

Lignende indlæg:

Godmorgen og lidt om nattesøvn…

Godnat og sov godt…

Godmorgen derude. Jeg har vidst aldrig lagt skjul på, at jeg er A-menneske. Nogle gange når en putning af Lillepigen trækker ud, så er jeg putteklar, før hun er…

Og nu er Lillepigen syg. Forrige nat tog jeg en madras med ind på hendes værelse, for hun ville kun sove i sin egen seng – og jeg magtede ikke at løbe frem og tilbage mellem soveværelset og hendes værelse. Hun havde høj feber, så hun klynkede store dele af natten. Hostede, skulle have vand og nusses. Og da hun midt på natten opdagede, at jeg lå på en 80 cm bred madras, så ville hun ned til mig. Og så var pladsen trang og temperaturen under dynen høj!

Lillepigen vækkede mig mandag morgen kl. 5 og jeg følte mig som et “halvt” menneske. Træt med træt på…

I går aftes havde hun også høj feber, så jeg gik i seng kl. 21. Og da Lillepigen først ville op kl. 7, følte jeg mig hel igen 🙂 Natten har stadig været meget afbrudt, men jeg tror kun, at Lillepigen har sovet ved mig i 2 x 1 time. Nu ligger vi i sofaen med pc og iPad. Jeg balancerer mellem at være mor/sygeplejerske, lidt på job og så lidt husmor. Så der bliver både blandet trylledrik (Nesquick kakao), tørret næse, svaret på mails og lagt vasketøj sammen. Og nu blev det også lige til et blogindlæg. Udenfor sner det, så udsigten er heller ikke så ringe.

Og en lille sejr er, at Lillepigen lige har spist chokoladeknapper! Når hun nærmest nægtede at spise i går, så er det jo en form for sejr.

God dag til jer fra sygestuen/hjemmekontoret.

Lillepigens rester.
Lillepigens rester.

Lignende indlæg:

Om at snakke sammen…

Godmorgen. Stiller du mælken i køleskabet? Farvel – god dag. Hej. Værsgo der er mad. Velbekomme. Putter du? Sover hun? Godnat.

Kender I det? Selvom man bruger mange timer sammen med sin partner hver dag, så går samtalerne om i hverdagsfloskler og praktik. Sådan er det i hvert fald ofte herhjemme.

I aften har vi “snakke-aften”. Det lyder ret formelt, og jeg tror heller ikke, at Manden sådan ubetinget glæder sig. Men helt ærligt. Jeg forestiller mig, at vi skal snakke om nogle (flere) praktiske ting der skal eksekveres ude i fremtiden, men også bare lidt om, hvordan vi har det. Om der er nogle ting i forholdet eller hverdagen, vi skal skrue lidt på.

OK når jeg skriver det, så lyder det også ret alvorligt, kedeligt og par-terapeut agtigt. Men jeg vil gøre mit for, at det bliver hyggeligt. Jeg har nemlig planer om, at det skal gentages 😉 Og det skal også fremover være noget, vi booker i kalenderen, så aftenen ikke går op i arbejde eller tv.

Hvad gør I, for at få snakket voksensnak?

Lignende indlæg:

  • Tror ikke jeg har lignende indlæg… Har ikke skrevet om parforhold før.

Ren afslapning… I en kasse…

Det har været en juleferie med run på…

Den anden dag havde jeg gang i et større oprydningsarbejde, som bl.a. bestod i at masse papkasser flade til genbrugsstationen. Lillepigen udså sig straks en stor flyttekasse, som hun flyttede ned i. Og inden jeg fik set mig om, sad hun der med både dyne, sut, iPad, dukke og popcorn.

Hun blev faktisk i kassen stort set hele dagen. Ingen lur – bare afslapning i kassen. Som min oprydning skred frem, prøvede jeg at få kassen fra hende, men det kunne jeg godt opgive. Så den blev flyttet ind på hendes værelse, hvor hyggen fortsatte. Faktisk fik hun også serveret frugt dernede.

Der er nu noget skønt med børn, der bare indretter sig – og kobler helt af! Tror de mange juleaktiviteter skabte et behov for at være alene – helt alene i en kasse 🙂

image

image

Om at være forkælet… #3

Så er årets gaveræs overstået…

Juleaften er ovre, og tilbage sidder vi med fyldte køleskabe, poser fyldt med gavepapir og gaver fra dem vi har kær. Jeg har endnu engang været heldig.

Pakkerne indeholdt bl.a. en natkjole, gavekort til undertøj, blush, sengetøj, en pande, en kasserolle og den nyeste bog af Jussi Adler Olsen – dvs. faktisk fik jeg to eksemplarer af denne bog…

Og bøgerne var det eneste der var dobbelt af til vores juleaften, så forhåbentligt slipper vi nådigt fra gavebytteræset… Selvom der nok er lidt tøj, der ikke passer, og en pande som måske alligevel er lidt for stor – selvom der bare stod “stor” på ønskesedlen. Ups…

Men den bedste gave var nu en hjemmelavet lysestage fra Lillepigen (Manden fik en magen til). Det er de fineste efterårsblade, der danner rammen om lysestagen, og lysets stråler brydes så fint i bladene.

image
Den fine lysestage.

 

image
Lysestagen igen – denne gang oplyst, så I nemmere kan se den.

 

image
En STOR pande… Og en kasserolle i baggrunden.

 

image
Blonder til at sove i…

 

image
Bøger og blush 🙂

 

image
Sengetøj – er allerede i vaskemaskinen, så det kan blive taget i brug.

 

Lignende indlæg:

Noget om tålmodighed og en tur i Bilka med Lillepigen…

Sikke en overskrift – og tro mig: Indlægget er ligeså kedeligt, som det lyder… 🙂

Lillepigen eeelsker at komme med i Bilka. Selv vil jeg egentlig gerne overstå det en hverdagsaften, hvor der ikke er så mange mennesker. Så går det i rask tempo, og jeg kan få fyldt en vogn og være hjemme igen på ca. 1 time.

I dag skulle det dog være et tøseprojekt, og jeg tog Lillepigen med i Bilka. Første stop var deres børnevogne. Sådan en SKAL vi bare have, og så må jeg leve med, at varerne skal stables en del…

image

Næste stop var bageren, hvor Lillepigen skulle have sin børnebolle – dagens første kø.

Dernæst fik vi fyldt varer i vognen. Lillepigen er ganske tålmodig og hygger sig inde i vognen. En gang i mellem står hun ud, men hun holder sig tæt til mig. Hun kan godt bede om noget, men respekterer et nej. I dag fik hun nej til mælkesnitter og en chokoladestang, men ja til æggesalat og youghurt. Og så var hun glad.

Den næste kø vi rendte ind i, var ved elektronik, hvor vi skulle afhente nogle julekort, jeg havde bestilt. Da ekspedienten endelig fandt dem, blev vi bedt om at betale dem i kundeservice, da der var noget bøvl med en rabatkode, som hun ikke kunne indløse. Så gik turen til dagens tredje kø… Kundeservice fik udbetalt rabatten til mig, og vi kunne trille til kassen.

Ved kassen var dagens fjerde kø – den var dog ganske lille. Så vi fik alle varerne kørt igennem og betalt. Troede vi. Da alle varerne var blevet betalt, opdagede jeg, at Lillepigens æggesalat og youghurt lå inde i bilen… Og jeg kan altså ikke bare gå med nogle varer, jeg ikke har betalt for. Så jeg fandt en næsten ledig kasse og stillede mig i dagens femte kø.

Hele turen tog to timer, og jeg var træt og småsvedig, da vi var nået igennem. Lillepigen var simpelthen sådan et tålmodigt væsen, og sagde til mig, at det havde været en dejlig tur 🙂 Hurra for gode shoppe-gener. Dem skal jeg nok få glæde af, når hun bliver ældre.