Kategoriarkiv: Familie

En udmattet mor…

Lad freden sænke sig over det lille hjem på en efterårssøndag – gå væk forbandede sygdom og hosteri…

Søndag forløb ikke lige som planlagt. Manden har været skidt og sovet det meste af dagen, så jeg har været “alene” med lillepigen, som har hostet mindst hver 5 min HELE dagen – og ikke sovet lur pga. den forbandede hoste. En lang (hyggelig) dag med en træt og pylret Lillepige = en træt Krøltop.

Men en gåtur i regnvejret blev det til – og de sultne ænder fik noget brød. Jeg bager en del, så det hænder desværre ofte, at vi har noget gammelt brød “tilovers”. Vi er ikke så gode til at komme forbi ænderne, men det kunne vi jo øve os i. Det er en fin lille gåtur og hyggeligt samvær uden tv, tablet og telefoner.

Brødrester til ænderne
Brødrester til ænderne

Madplanen var lagt, så der blev lavet weekendmad: Jordskokkesuppe med piskefløde og bacon. Mums, så kan man tale om cremet suppe. Og så bagte Lillepigen og jeg nogle suppebrød, jeg har fundet på Arlas hjemmeside. Jeg havde lige overset, at opskriften var to portioner og ikke til to personer… Så vi fik pænt mange små brød ud af. De blev stukket ud med kageforme, så det var de fineste små stjerner og hjerter 🙂

Fyldt op på kærlighedskontoen

Mandag morgen… Smil i øjnene… Glade tanker…

Efter en forlænget weekend i Hamborg med manden min er der godt fyldt op på overskuds- og kærlighedskontoen. En dejlig weekend uden forpligtelser, hvor vi bare har været tilstede…

Skønt hotel med en overdådig morgenbuffet med alt hvad hjertet (og maven) kunne begære. Jeg spiste mig til mavepine begge dage, men pyt… (Selvom vægten lige viste et kg ekstra i morges)

Powershopping alene, udendørs frokost med manden, en tur i spaområdet på hotellet og så en lækker bøf til aften. Perfekt lørdag!

En dejlig by jeg bestemt må besøge igen – måske med en veninde, da der er gode muligheder for shopping 🙂

Og hjemme igen blev der overload på kærlighedskontoen, da jeg fik min skønne datter hjem.

Alt i alt en skøn weekend!