Kategoriarkiv: Familie

Min udsigt herfra

Jeg ligger ned. På ryggen. Og på mine lår sidder min søn. Han ser iPad. Jeg blogger på min telefon. Det er søndag. Resten af familien sover.

Når jeg drejer hovedet ser jeg LEGO klodser, lastbiler og traktorer. Vi er nemlig på børneværelset.

Ugen er gået med ondt i halsen og sygdom i kroppen. Fredag var jeg forbi lægen til et tjek. Dommen var virus. Det forsvinder gradvist fra min krop. Og forhåbentligt byder den kommende uge på en del mere overskud.

Udsigten for i dag lyder på sommerfest for mine kolleger og deres familier. Vi skal være i vores carport. Maden kommer fra Bones.  Vi skal have hentet lidt borde og stole ved naboerne. Kryds fingre for lidt solskin. Og tørvejr!

Nu kom min datter. Så jeg må hellere bare trykke udgiv og være lidt nærværende igen.

God søndag.

Hvorfor hedder det koldskål? Og andre spørgsmål…

En gang imellem spørger børn om de underligste ting… Men ofte er deres spørgsmål jo egentlig ret velbegrundede. I en kladde fra sidste sommer, har jeg fundet et par skarpe spørgsmål fra min datter – og tilføjet et par nyere af slagsen til listen.

Hvorfor hedder det koldskål?

Har dyr en drøbel?

Hvordan ser ødelagte lunger ud? (Ødelagte af rygning)

Kommer der meget blod, når man skærer benet af? (amputation)

Hvorfor har mødre hår i tissekonen?

Hvordan laver man biler?

Hvordan kommer der mælk i brysterne?

Hvornår skal jeg prøve at køre i en bus med to etager?

Hvordan laver man glas? Og kan man reparere det, hvis det er gået i stykker?

Hvorfor kan du ikke lide gulerodskage?

Hvorfor klipper man får?

Osv. osv. osv… Alle andre mødre kan sikkert supplere ovenstående liste i en uendelighed – god fornøjelse 😉

 

Guldkorn fra en næsten-skolepige

Tiden går og lige om lidt begynder min datter i skole, og hendes guldkorn er efterhånden mere eftertænksomme og hjælpsomme.


Min mand og jeg skal have en kæresteaften. A spørger om eftermiddagen: Mor, hvad skal i have at spise?

Jeg svarer: Vi skal på en restaurant og have en god bøf.

A: Så kan i tage på Jensens Bøfhus. Der kan man få bøf…

(Vi tog på MASH 😉)


A har været på kanotur med bedstefar samt flere andre bedstefædre og deres børnebørn. De eneste regler på turen var, at alle havde redningsveste på, og at man ikke måtte sige nej til børnene. Da A kom hjem sagde hun:

Jeg har bedstefar i min hule hånd. Det er ægte!

🤣

(Hun anede ikke, hvad det betød, men må have hørt nogen sige det…)


Vi sad og spiste jordbær fra haven, da A spørger: Mor lever fuglene om natten? Eller jeg mener… Sover de?

Mig: Ja, de sover.

A: Hvornår kan de så spise jordbærene?


A: Mor kan man godt have to huse?

Mig: Tja, hvis man har mange penge,

A: Jeg gad godt vi havde to huse. Så kunne dig og lillebror bo tæt på dit arbejde, og mig og far kunne bo tæt på hans arbejde.

Mig: Øh nå! Så ville jeg da savne dig og far.

A: Mor vi kan bare ses i weekenderne…


Det var det 👍🏻😊

Goddag-dag, sommerfest og jetlag…

Jeg ligger i min seng med tøjet på. Ved siden af ligger min mand og forsøger at ‘kurere’ en forstoppelse med masser af lakrids. Nu kommer der en mjavende kat og ‘tigger’ om aftensmad – for det er da helt naturligt lidt i ni…

Efter at jeg søndag aften faldt i søvn flere gange (ca. fem gange…), da jeg først forsøgte at putte min søn og efterfølgende havde succes med at putte min datter, gik jeg i seng kl ni. Jeg sov til kl syv, kun afbrudt af FIRE vækninger af børnene på skift, hvoraf den ene varede halvanden time… Mandagen gik overraskende godt, og jeg blev først ramt af træthed efter arbejde. Jeg holdt mig vågen til kl ti og sov til vækkeuret ringede til kl seks næste morgen. Og det samme gentog jeg sådan set i går og har tænkt mig at gøre i dag. Så jetlag go home!

Jeg er dog lidt træt… I går aftes var jeg med min (store) pige til goddag-dag på hendes kommende skole. En rolig aften for mig, men jeg kunne forstå på de andre forældre, at det faktisk var en lidt stor dag. Nærmest en slags første skoledag. Ups, sådan opfattede jeg det ikke helt. Vi havde også valgt kun at komme en forælder, men det var jeg/vi nærmest ene om. Det vigtigste var, at A havde en god oplevelse – og det havde hun. Hjemme igen skulle jeg lige putte et barn, bikse en lasagne sammen til onsdagens sommerfest og rydde op i hele hytten, så der kunne blive gjort rent. Og så på hovedet i seng.

I dag er den store sommerfest i børnenes institution så blevet afviklet. De største børn lavede et flot (og langt) akrobatik show, og så var der buffet med sammenbragt mad, slush-ice, popcorn og fri leg. Det fantastiske ved buffeten er altid at retterne afspejler de forskellige kulturer, der er repræsenteret i institutionen. Så udover store mængder pizza, pølsehorn, pastasalat og frikadeller, er der også altid nogen, der har lavet hjemmelavede forårsruller, samosaer, falafler, eksotiske risretter og andre lækkerier. I love it!

Men efter to lange dage er det nu heller ikke så tosset, bare at ligge her. Så det gør jeg lidt endnu, før jeg kravler rigtigt i seng.

Om at rejse væk fra mine børn

Fem døgn væk fra mine børn, var noget der gav mig mavepine før afrejse. Men fire døgn inde i forløbet, er der ingen mavepine at spore længere.

Sådan skrev jeg lørdag morgen, og det var faktisk stadig gældende et døgn senere, da jeg landede i Tirstrup lufthavn. Men tanken om at min familie stod lige ude i ankomsthallen og ventede på mig, gav mig alligevel lidt kriller i maven. (Når jeg lukkede øjnene kunne jeg faktisk ikke huske, hvordan stor den mindste var blevet…)

Jeg må indrømme, at jeg godt kan blive lidt imponeret over min (og andres) evne til at være i nuet, og ikke bruge alt for mange kræfter på savn og andre ting, der er svære at agere på.

Alt gik godt – og det gjorde det også derhjemme.  Pga. tidsforskellen og mit meget stramme program, var det ikke oplagt at Skype. Min datter og jeg gjorde det en enkelt dag, hvor jeg havde frokost uden forpligtigelser lige før hendes sengetid. Det var hyggeligt. Men ellers så løste vi det på anden vis.

Jeg havde nemlig fået den (geniale) ide at oprette et fælles album i skyen. Fra min telefon lavede jeg små hilsner på 4-35 sekunder som jeg uploadede, og som min datter så selv kunne gå ind på iPaden og se. Hun lavede faktisk selv en video retur, som jeg blev mega glad for at modtage ❤️ Så hermed et lille tip givet videre til andre der rejser uden børn – og evt. ikke har mulighed for at Skype. Det var fedt for min datter at se flyet, hotelværelset, højhuse osv.  Små ting som gjorde hendes dag hyggelig, og hvor hun følte mit ‘nærvær’. To øve-videoer og 15 ægte rejsevideoer blev det til.

Vel hjemme igen er alt savn afløst af to stride banditter, der virkelig tester os forældre, men det er nok en reaktion, som jeg må tage med – jetlag eller ej…

P.S. Min ‘ugeplan’ var (også) en stor succes, som kom retur med masser af krydser over dagene. Så det tip er hermed også givet videre.

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉

Den aften vi blev bange!

Det aften vi blev bange, var vores sidste aften på Mallorca.

Som flere andre aftener sagde min datter tak for mad, før vi andre var helt færdige. Og som de øvrige aftener gik hun ud fra restauranten for at deltage i/vente på mini disco. Vi tre andre nød vores dessert, og der gik måske 5-10 minutter, før vi forlod restauranten. Udenfor var mini disco endnu ikke startet, da vi havde spist lidt tidligere end vanligt. Min datter var heller ikke at se.

Vi kiggede os lidt omkring, hvorefter jeg tjekkede dametoilettet og min mand herretoilettet. Begge steder uden resultat.

Da hun var blevet ret gode venner med drengen i nabolejligheden, blev vi enige om, at hun nok var løbet hjem til ham. Så vi vendte snuden mod  lejlighederne. Heller ikke ved naboen fandt vi hende, og så begyndte uroen at brede sig. Jeg blev tilbage i lejligheden, hvis hun skulle dukke op der, og min mand vendte retur til restaurant og mini disco. I mellemtiden gik naboen en runde ved de nærmeste pools og legepladser.

De næste 5 – 10 minutter føltes uendelige. Jeg nåede at tænke de værste tanker om kidnapninger og jeg ved ikke hvad. Min mand nåede at gå flere runder, og var lige på vej ind i receptionen for at bede om hjælp, da han så et lille lyshåret hoved foran scenen. Der var vores datter. ❤️ Hun sad pænt og ventede på mini disco.

Der havde hun selvfølgelig ikke været hele tiden. Nej hun havde været på toilet og efterfølgende besluttet sig for at fjerne sin ansigtsmaling.  Havde hun så været fræk og ikke givet sig til kende, da vi ledte efter hende? Nope. Hun havde såmænd bare benyttet handicaptoilettet, hvor ingen havde ledt…

Åh hvor var jeg lettet og glad for at se hende 😊 Og hvor var det flot, at hun selv havde fjernet sin ansigtsmaling 😝

5 år! Og den falske fact

Jeg skylder jer selvfølgelig svar på, hvilken af de ti facts fra tidligere på ugen, det var falsk. Det var den med sutten. Jeg aner ikke hvor længe, jeg brugte sut, men i hvert fald ikke til jeg var fire år…. Og mine tænder har ikke lidt skade

Ellers er det en stor dag i dag. Faktisk en ret voksen dag. Jeg har nemlig været gift i FEM år! Det føles helt vildt, og vi har da også været igennem lidt af hvert. Men jeg er glad for det sted, hvor vi er nu. ❤️

Fem år er egentlig ret lang tid, men det føles nærmest som om, at vi lige er blevet gift. Vi blev viet på Aarhus rådhus med vores datter og forældre som vidner. Bagefter var der frokost på Rådhus Cafeen inden vi kørte hjem igen. Det var en meget varm dag, husker jeg.

Om små to uger fejrer vi endnu en slags bryllupsdag. Nemlig at vi har været velsignet i fire år. Det var med hvid kjole, taler og dans til den lyse morgen. På den ‘bryllupsdag’ er jeg bortrejst, så vi har skålet med vores børn i aften og fået både rødvin og øl. Hurra for fredag.

Når jeg er træt…

Lige nu er jeg (igen) inde i en periode, hvor der bor et søvnmonster under min seng. Jeg får for lidt søvn.., Så her til aften er jeg træt!

Når jeg er træt, så…

  • Skider jeg hul i salat og sund livsstil
  • Spiser jeg chokolade – masser af chokolade
  • Vrisser jeg af min mands ‘jokes’, fremfor at grine
  • Giver jeg min mand skylden for næsten alting
  • Laver jeg flere fejl. F.eks. kan min telefon ende i køleskabet og strømperne i skraldespanden.
  • Er jeg hurtig på aftrækken med skarpe bemærkninger. Både over for min mand og mine kolleger
  • Forsøger jeg at putte mine børn lidt tidligere
  • Spiser jeg chokolade – har jeg nævnt det? 😉
  • Går jeg tidligt i seng!

Så godnat 😴

Guldkorn…. #9

Det er længe siden, der sidst har været en omgang guldkorn på bloggen. Måske kommer der ikke helt så mange længere – ellers også tager mindstebarnet så meget opmærksomhed, at jeg ikke dvæler ved guldkornene så længe? Her er i hvert fald nogle stykker.


A: Mor jeg skal til at lave morgengymnastik. Og også noget mere gymnastik

M: Hvorfor?

A: Fordi så bliver jeg bedre til gymnastik. Og jeg bliver også stærkere.  Og hvis jeg spiser lidt mere, bliver jeg også stærkere. Og får mere ilt.


Jeg har bestilt en ferie, og fortæller A, at vi skal til Mallorca.

A: Ej jeg vil hellere til Tyrkiet og se pyramider!


A bliver spurgt, hvorfor hun stoppede til svømning.

A: Fordi jeg hellere ville til Frankrig.

Mig: ?!?!?!


A var blevet køresyg, og fortalte det til mig.

A: Mor jeg fik kørekvalme! (Eller køre-qvalme, som hun udtaler det)


A: Mor der er kommet et hul i mine bukser.

Jeg kigger, og konstaterer, at det er et ret stort hul. Spørger: Har du klatret i træer? 😊

A: Ja, men der skete ikke noget. Lige pludseligt kunne jeg bare mærke kold luft på mit knæ!


A: Mor hvornår skal vi have et hønsehus?

Mig: Hvad vil du med det?

A: Have høns selvfølgelig.

Mig: Skal vi så samle æg?

A: Nej da. Æg skal du bare blive ved med at købe. Jeg vil bare gerne ae kyllingerne.