Kategoriarkiv: Opskrifter

Hjemmelavet fransk nougat – en opskrift

Hvad laver I med pasteuriserede æggehvider?

Det spørgsmål stillede jeg på bloggen for en uges tid siden. (Læs her) Jeg fik flere gode bud, og faldt for et par dage siden over en opskrift på fransk nougat på bloggen Valdemarsro. Så det har jeg kastet mig over. Den originale opskrift kan I se her. Og herunder har jeg beskrevet den med mine egne ord.

I forhold til fransk vakumpakket nougat så blev min version lidt mere klistret og sød i smagen.  Tror ikke sukkermassen opnåede helt den rette temperatur… Jeg har derfor drysset det med godt med flormelis, så det ikke ender som en stor klump. Og mht. smagen så er det honning, der smager igennem, tror jeg.

Ingredienser:

  • 260 g + 35 gsukker
  • 150 g honning
  • 75 g vand
  • 50 g glukosesirup
  • 35 g æggehvide – jeg brugte 1 bæger pasteuriseret æggehvide
  • 2 spsk flormelis
  • 70 g usaltede pistaciekerner
  • 100 g mandler

Start med at smutte mandlerne (hæld kogende vand over dem først…)

Bland 260 g sukker, honning, vand og glukosesirup i en gryde. Sæt det over varmen med et stegetermometer. Når temperaturen når 150 grader er det klar.

Mens det varmer op, pisker du 35 g sukker og æggehvide. Jeg brugte min bedste ven i køkkenet. Læs her.

Når massen er nået 150 grader, blandes den langsomt i æggemassen, mens der røres rundt. Blandingen røres et par minutter.

Der drysses flormelis på et stykke bagepapir, og massen skrabes ud på bagepapiret. Her æltes mandler og pistaciekerner ind i massen. Jeg brugte dejskraberen, men det kan muligvis også lade sig gøre med en kagerulle. Jævn massen ud.

Når massen har kølet lidt af, drysses med et flormelis, og der lægges et stykke bagepapir over. På Valdemarsro blev der anbefalet et klæde, men jeg følte, at det klistrede i massen. Jeg lagde dog et klæde over bagepapiret  – bare for en sikkerheds skyld.

Lad det hele stå at kølne 10-12 timer. Skær ud i passende stykker med en skarp kniv. Drys evt. med flormelis, hvis det er klistret.

Nu sidder jeg bare og overvejer, om jeg skal forsøge at overtrække det med chokolade… Jeg er vel en chokoladegris.

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Lignende indlæg:

En opskrift på wok med kylling

Hermed præsenteres min yndlings-wokret 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Opskriften er vel til ca. 3 personer… Vi  spiser ofte det hele – måske fordi det smager mums.

  • 4-500 g kylling (2-3 brystfileter)
  • ½ dl mel
  • 1½-2 bdt forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 spsk østerssauce
  • 1 tsk brun farin
  • 1 pose cashewnødder (ca. 1 dl)
  • Olie
  • Evt. frisk chili
  • Nudler/ris som tilbehør

Skær kyllingen i tern og vend den i melet. Det “klistrer” fast i kyllingens fugt. Varm wokken op med masser af olie. Tror den originale opskrift siger 3 dl, men så meget bruger jeg nu aldrig. Steg kyllingen. Læg kyllingen på noget køkkenrulle.

Sæt vand over til nudler.

Skær forårsløg og pres hvidløg. Varm olie op i wokken – 1-2 spsk.  Steg forårsløg, hvidløg, farin, cashewnødder og evt. frisk chili. Jeg har ikke haft chili i siden Lillepigen begyndte at spise det samme som os. Jeg synes nemlig, at det er lidt svært at styre med frisk chili.

Når vandet koger tilsættes nudlerne. Og kylling og østersauce vendes i wokken.

Velbekomme.
image

image

image

image

 

Min yndlings-wok-ret
Min yndlings-wok-ret

image

Lignende indlæg:

Nøddebrud med saltede peanuts – en opskrift

Surprise: Chokoladegrisen har været i køkkenet igen…

Denne gang har jeg testet en opskrift på Nøddebrud med saltede peanuts, som jeg har set på bloggen Chokolat.

Opskriften er rimelig simpel, og kræver ikke så meget:

  • 200 g mørk chokolade. Igen anbefales en god kvalitet, men det er jo jer selv, der skal spise det.
  • 50 g lys chokolade – vælg selv kvalitet
  • 50 g saltede peanuts
  • 25 g peanut butter, creamy

Smelt den mørke chokolade i et vandbad. Hak peaunuts og tilsæt, når chokoladen er smeltet.

Tag et skærebræt og læg bagepapir over. Fordel chokolade-peanutmassen på skærebrættet.

Smelt den lyse chokolade og peanutbutteret i et vandbad. De kreative putter den smeltede masse i en frysepose, klipper et lille hul og dekorerer fint, når massen fordeles på den mørke chokolade. Jeg forsøgte, men der gik hul i posen… Så jeg har fordelt med en ske, og dernæst lavet lidt mønster med en tandstik. Se ovre hos Chokolat, hvis I vil se et pænt resultat 🙂

Sæt det hele på køl og bræk i stykker før servering. MUMS!

image

image

image

image

Lignende indlæg:

Bountykugler – en opskrift

Mere kræs for en chokoladenarkoman 🙂

Jeg er en af dem, der virkelig elsker bounty, så hvad er bedre end at lave dem selv? Mange steder har jeg set opskrifter med kondenseret mælk, men det er der altså ikke i min opskrift.

  • 250 g flormelis
  • 200 g kokosmel
  • 60 g smør
  • 4 spsk piskefløde
  • 1 pst. æggehvide
  • 200 – 250 g chokolade til overtræk

Smelt smørret. Tag det af varmen og rør æggehvide og fløde i. Rørdet sammen med flormelis og kokosmel. Stil gryden koldt i nogle timer (evt. udenfor).

Form kugler i en passende størrelse eller ”brød” som den originale bounty. Stil evt. kuglerne koldt et par timer.

Smelt chokoladen i vandbad og overtræk med chokolade og lad det størkne. Jeg “dypper” altid kuglerne ned i chokoladen med en gaffel. Det giver et fint lag chokolade.

image

image

image

Lignende indlæg:

 

Nøddebrud med appelsin – en opskrift

Kræs for chokoladegrise som mig…

Tilbage i november blev jeg inspiret på bloggen Simpeldagbog med en opskrift på hjemmelavet nøddebrud med appelsin. Læs evt. her.

Og i dag blev det tid til at teste opskriften. Resultatet blev meget lækkert, så hermed deler jeg den med jer.

  • 200 g chokolade – vælg selv kvalitet, og hvor mørk den skal være. (Husk det er dig selv, der skal spise den… 😉 )
  • 65 g hasselnødder
  • 1 økologisk appelsin

Rist hasselnødderne ved 150 grader ca. 10 min i ovnen. Dernæst sorteres skallerne fra. Rul en håndfuld nødder mellem håndfladerne – eller i et viskestykke. Tag evt. bagepladen med udenfor og pust alle skallerne væk.

Smelt chokoladen. Jeg gør det altid i vandbad.

Riv appelsinskrællen og fordel nødder og skræl i et fad i den størrelse og form, som chokoladen skal have. (Jeg brugte nok et lidt for lille fad – har i hvert fald fået en “tyk” nøddebrud.

Hæld chokoladen over nødderne, og sæt fadet i køleskabet ½ time.

Bræk i stykker og nyd. 🙂

image

image

image

image

image

Lignende indlæg:

En opskrift på pebernødder

Mums hjemmelavede pebernødder med ru overflade, et godt bid og lækker smag…

Mange gange har jeg oplevet, at folk har spurgt efter opskriften på mine pebernødder. Det er faktisk min mors opskrift, men vi har alligevel fundet hver vores version af den, så nu er det vidst “min” opskrift 🙂

  • 250 g mel
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 100 g smør
  • 40 g brun farin
  • 110 g sukker
  • 1 æg
  • ¼ – ½ tsk hvid peber (kan evt. udelades)
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk allehånde eller nelliker

Bland mel og hjortetaksalt godt, smuldr smørret i, tilsæt farin, sukker, æg og krydderier og ælt dejen sammen.

Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn

Tril dejen til små kugler der lægges med lidt afstand på en beklædt bageplade. Bag pebernødderne ved  200˚ i ca. 8 min.

Husk pebernødderne er bløde indtil de er kølet af

image

image

image

Pastatærte – en opskrift

Lad mig præsentere en nem og familievenlig pastaret 🙂

Flere har efterspurgt opskriften på pastatærte, så here it goes… Det er en gammel sag fra en af min mors kogebøger som jeg gennem årene har tilpasset min egen smag og det generelle indhold i mit køleskab.

Pastatærte (3-4 personer)

  • 150 g pasta
  • 1 løg
  • 200 g grønsager. Forslag 1 gulerod + 100 g bønner eller 1 gulerod + 1 porre. Peberfrugt er også ok, men mere “vandet”.
  • 1 spsk olie
  • 200 g røget medister
  • 1 dl vand
  • 1 tsk timian
  • Peber

Ostefyld:

  • 100 g revet ost (Evt. lad halvdelen være feta/hytteost)
  • 2 æg
  • 2 dl mælk

Kog pastaen. Snit løget, skræl og skær grønsagerne. Skær medisteren i terninger.

Svits grøntsagerne i olie og tilsæt vand, medister, timian og peber. Lad det snurre under låg i 5 min

Bland ost, æg og mælk til ostefyldet.

Fordel pastaen i et tærtefad. Fordel grønsagsblandingen over og slut af med osteblandingen. Bages i ovnen i 30 min v. 200˚

image