Kategoriarkiv: Mig selv

Hvordan jeg lader op

Der er i perioder en del snak og skriverier om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Jeg tænker ikke, at jeg som sådan kan sætte en label på mig selv, men jeg har da alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad der giver mig energi og lader mig op.

I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Og så er jeg i udgangspunktet en afbalanceret og nogenlunde frisk mor, der henter børn i institutionerne. At jeg har arbejdet hjemme, betyder ikke, at jeg ikke har haft travlt. Men mit hoved har været ‘isoleret’ fra en helt masse stimuli, som i hverdagen er med til at gøre mig træt. Jeg kan dog på ingen måde forestille mig at arbejde alene hver dag. Så ville jeg hurtigt kede mig uden disse stimuli.

Vi sidder på et storrumskontor i min afdeling. Jeg har aldrig prøvet andet, og jeg er glad for det. Jeg kan nemt få sparring. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad mine kolleger laver og så er der næsten altid en at sludre lidt med. Mine omgivelser vil nok sige, at jeg snakker meget. Og at jeg er en social person, man altid kan stedfæste på lyden. Det er også sandt, men kun når jeg er i trygge rammer. Jeg er ikke fan af kundemøder, der involverer frokost og dermed smalltalk. Jeg øver mig, og er meget bevidst om min ‘svaghed’, men ærlig talt kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om at snakke med ‘fremmede.

Jeg elsker elsker elsker at være alene hjemme. Det er nok noget af det bedste jeg ved. Men som med alt andet, skal man ikke overdrive. I sommers gav jeg mig selv 4 dages sommerferie ‘alene hjemme’, mens min datter havde opstart i SFO’en. Det er seriøst noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, siden jeg fik børn. Men jeg nyder bestemt også at være sammen med dem og min mand.

For tiden ser jeg stort set ikke tv (eller min mand 🙈). Jeg nyder, at gå tidligt i seng når børnene er puttet. Så slapper jeg af med en god krimi og ro omkring mig.

Så som alt andet i denne verden, er det nok et spørgsmål om balance. En hjemmearbejdsdag om ugen er perfekt til mig. Et par venindedates i ny og næ og måske en eftermiddag alene en gang i mellem, og så er jeg ladet op til hverdagen.

Giver det mening, eller er det helt anderledes for jer?

P.S. Jeg startede på indlægget før spisetid, hvor jeg stadig emmede af overskud. Men aftensmaden kørte igen af sporet, så træerne vokser ikke ind i himmelen 😉

Jeg har været slået hjem…

Sidste uge kom og sidste uge gik. Med første skoledag, som jeg nok skylder en slags update på.

Og med møder og konferencer i både nord og syd. Og DHL-stafet. Og F E B E R….

DHL blev gennemført med nød og næppe i en tid som lå lige under de 35 min, jeg endte med at sætte som mål. Forstuvet fod og manglende træning… Allerede dagen efter begyndte min hals at snøre sig sammen, og selvom jeg gik tidligt i seng, stod den på Pamol til morgenmad fredag. Jeg fik gennemført et møde, og klaret resten af dagens u-udsættelige opgaver fra sengen.

Lørdag bød på feber, lure og meget ondt i halsen. Søndag var den der slags rigtig trælse sygedag, hvor hele kroppen er træt, men man ikke kan sove, og derfor keder sig.

Datteren fortrak og legede stort med sine veninder fra lørdag kl 10, til vi bad hende komme hjem søndag kl 16. Så det var nemt. Mindstemanden var snottet, og brugte hele weekenden i nattøj, hvor han vekslede mellem at putte under min dyne eller lege et eller andet sted i huset.

I dag stod jeg op og tog på job. Halsen er ru og kræfterne let reducerede. Om lidt sover det barn, jeg er ansvarlig for at putte i aften, og så skal jeg se sæsonpremieren på Rita med min dyne i sofaen.

I morgen er jeg tilbage. 👍🏻

En EGO uge er gået…

Så blev det mandag. Jeg har været tilbage på job. Bag mig ligger fire ugers brugt ferie. Den sidste uge har været min ego-ferie. Den gik godt nok stærkt!

Min liste over projekter var lang, og jeg skulle gentage flere gange for mig selv, at jeg også skulle sørge for at lave afslappende ego-ting.

Der blev malet en dag, men vejret tillod ikke, at det blev malet igen i denne omgang.

Der blev knækket led og spist brunch med mine dejlige søstre.

Der blev løbet korte ture i både aftensol og regnvejr. Men hjemmetræning på måtten, det sprang jeg over.

Der blev skrevet blog-indlæg til den store guldmedalje. Kameraet blev fundet frem. Der blev også lavet andre praktiske ting ved computeren, bl.a. lidt arbejde ifbm. vores lejlighed og min bestyrelsespost i fondsbestyrelsen.

Græsset blev slået og gødet – inden regnen kom. Så nu kan vi nok forvente et øget vækstniveau og behov for græsslåning.

Mit tøjskab blev sorteret igennem, og jeg fik besøgt en tøjbutik i mit lokalområde, som jeg længe har haft lyst til at se. Der kommer jeg helt sikkert igen.

Jeg fik lagt neglelak, hårkur, ansigtsmaske og ordnet øjenbryn. Så klar-parat job.

Og da jeg nåede til fredag, stod der både havearbejde og træning på min to-do. Jeg mærkede godt efter i maven, og stregede dem over. Så fredag gik med andre sysler. Sidste chance for ego-tid.

Det har været en skøn uge. Og pludselig drømmer jeg om en ugentlig fridag. Noget jeg aldrig har drømt om før. Men lad os nu se, når jeg er tilbage på mit arbejde, som jeg elsker – så kan det være drømmen ligeså stille siver ud 🙂

Så er der E-G-O ferie til mig…

Jeg ved slet ikke om, man kan tillade sig sådan at holde ego-ferie, når man har en familie, men det skal jeg altså i denne uge.

Da jeg indmeldte min orlov for fire måneder siden, virkede det som det helt rigtige, at jeg skulle holde lidt mere ferie end den øvrige familie, men nu er jeg næsten lidt flov over det, og føler mig meget forkælet. Men helt ærligt – hvis nogen har fortjent det, så er det da mig 😉

Dagen i dag har jeg brugt i Tivoli Friheden med min datter, så den har ikke været helt ego… Men i morgen har hun opstart i SFO, hvilket betyder, at jeg har op til flere sammenhængende timer i mit eget selskab. Og jeg G L Æ D E R mig! Onsdag, torsdag og fredag er planen sådan ca. det samme, bortset fra at hun måske skal være i SFO lidt længere hen mod slutningen af ugen.

Selvom jeg har en uges ferie endnu, så kan jeg mærke, at jeg allerede har skiftet gear. Da jeg vågnede som den første i morges, stod jeg op og kom i tøjet. For så kunne jeg jo lige nå nogle ting, før der skulle afleveres i vuggestue og turen gik til Tivoli. Og også her til aften har jeg afsluttet projekter på min liste, så jeg må bestemt sige, at jeg er oppe i gear. Jeg skal nok have lidt fokus på, at min ego-ferie også skal byde på lidt afslapning, så det hele ikke går op i male-, have- og oprydningsprojekter. Men seriøst der er nok at gå i gang med. Maling skal jeg virkelig nå, men det kunne da være fedt, hvis mit tøjskab – og evt. også vores “rodeværelse” kunne blive lidt mindre proppet.

For at det hele ikke går op i projekter, har jeg også en brunch-date med mine to søstre, en bog der skal læses og forhåbentlig nogle blog-indlæg, der skal skrives. Det skal nok blive godt 🙂

DOMMEN

Jeg er vågnet godt øm i hele højre side af hovedet. Tandlægen var lidt af en nitte… Det eneste sted, hvor jeg har fået fjernet en visdomstand er i højre undermund – og det er der, jeg har ondt nu. Der blev taget et par røntgenbilleder, bidetestet og smurt lidt fluor på et par tandhalse, og så blev jeg ellers sendt hjem med besked om at se tiden an, da det nok skyldtes (over)belastning. Selve undersøgelsen af tænderne var grundig og professionel, men jeg kan jo ikke bare gå hjem og vente… Men så kan tænderne da afskrives for nu.

Heldigvis kender jeg en dygtig kiropraktor, som ikke bare sådan lader tingene ligge. Hun er min søster, og vil mig alt det bedste. Så efter en lille online konsultation, har jeg fået udpeget en muskel, som jeg skal massere. Og det har jeg virkelig gjort. Den er stadig meget øm, men måske har det løsnet lidt?! Jeg slipper nok ikke for piller i dag, men jeg masserer videre – og så skal jeg jo nok have fat i en kiropraktor.

Men nu vil jeg nyde den sidste ferieweekend med min familie. Forude venter en alene-ferie-uge. Mere om det i næste uge.

Tandpine…

Jeg skal en tur til tandlægen i dag med min tandpine.  Og det er både noget, jeg glæder mig til og frygter…

Jeg glæder mig, fordi jeg håber, at få svar på, om min frygtelige hovedpine, ømhed og smerter i kæben og ’slappe’ bid i højre side skyldes, at der er en visdomstand, der bevæger sig (i forkert retning?).

Jeg frygter det selvfølgelig fordi, at hvis det nu er diagnosen, så bliver jeg nok nødt til at få den gravet frem og opereret ud. Den har i så fald drillet mig det meste af 2017 on-off. Hvis det ikke er en drilsk visdomstand, så frygter jeg selvfølgelig også, hvad det ellers kan være – men det skal jeg ikke spekulere mere over nu.

Har egentlig mest døjet med ømhed, men den sidste lille uge, har det været deciderede smerter og kronisk hovedpine. Jeg havde besluttet at ringe til tandlægen mandag, men da jeg torsdag eftermiddag ikke kunne nøjes med pamol, men også måtte have ipren, ‘gav jeg op’. At tandlægen ikke havde ferie, og at de ville presse mig ind i kalenderen, kan jeg kun takke for.

Så nu ligger jeg min seng (med hovedpine) og venter på at resten af familien vågner. Og om to timer er jeg forhåbentligt allerede klogere.

Min udvikling i min rolle som pårørende – og et par gode råd

I dag skrev jeg med en kær veninde. Hun er ramt af depression, og det er selvfølgelig rigtig synd. Men vi skrev faktisk også om hendes kæreste, som jo er pårørende præcis som mig. Måske bare en mere ‘uerfaren’ en af slagsen.

Det fik mig til at tænke tilbage. Vi er nok alle pårørende på hver vores måde, og med hver vores bagage og erfaring. Men efter at have været pårørende i både gode, lidt dårlige og meget dårlige perioder i snart 10 år, så har jeg bestemt også udviklet mig i min rolle som pårørende.

Hvad er mit bedste råd, ville det nok være fristende at spørge. Men jeg ved det ikke rigtigt.  Eller jo måske gør jeg nok alligevel. For det gælder om at vise omsorg for den ’syge’, og samtidig passe på sig selv.

Når jeg ser tilbage, brugte jeg rigtig meget tid på at bekymre mig, og på ikke at planlægge ting, for hvad nu hvis min kæreste var skidt. Hvad nu hvis… Mit råd til mig selv ville i dag være, at livet skal leves. Planlæg ting og lav evt. en plan B, hvis det giver ro i maven.

Vi har været på flere ferier, hvor min kæreste var ‘nede’ en dag eller to. Jeg tænker tilbage på, at jeg var i en afventende position, og brugte nogle ‘dumme’ timer på hotelværelset. I dag har vi børn, og jeg synes ikke, vi skal sidde og vente. Så jeg planlægger dagen, og så tager min mand med alle de dage, hvor der er overskud.

Både i hverdagen, men især i ferier er mit bedste råd også at lave klare aftaler i gode perioder, som gælder for de dårlige perioder. Det nemmere at tage en alene-udflugt på ferien  uden dårlig samvittighed (eller med mindre dårlig samvittighed), hvis det er aftalt hjemmefra, at det er OK!

Generelt har jeg brugt meget tid på at gå rundt med store og små emner, som vi skulle drøfte, når der lige var overskud til det. Der kunne både gå dage og uger. I dag beslutter jeg ting, og så må beslutningen ændres, hvis der er stor uenighed.

Mit sidste forløb hos psykologen har generelt sat stor fokus på MIG. For at JEG kan være en god pårørende, skal JEG have energi og overskud. Det kan komme fra alene-tid, løbeture og tøsehygge. Jeg er IKKE en dårlig pårørende, fordi jeg en gang imellem ’stikker af’. Tværtimod kommer jeg tilbage med fornyet energi, som jeg kan bruge i vores familie.

Jeg kan ikke gøre nogen rask, men jeg kan være der for dem. Husk:

Hold af

Hold om

Hold ud!

 

Intet varer evigt, så husk at holde ud, selvom det er hårdt.

Og snak gerne med nogen om det. Søg evt. råd og vejledning hos læge, psykolog, Psykiatriforeningen eller hos andre pårørende. For mig er det nemmest at tale med personer, der ikke kender min mand så godt, for så føler jeg ikke, at jeg ‘udleverer ham’.

#brydtabuet

Om at acceptere at lidt er bedre end ingenting

Hvad tænker du, når du ser en motionist, der løber forbi dig?

Jeg tænker ofte noget a la: Sejt. Gid det var mig. Wow han/hun løber hurtigt. Fedt tøj. Det ser godt nok hårdt ud. Godt kæmpet osv osv.

Jeg tænker aldrig: Der ligner godt nok en kort tur!

Så hvorfor mon, jeg har så svært ved at acceptere, at det er helt OK at løbe 2,5 eller 3 km?

Ja, det kan virke lidt åndssvagt først at iklæde sig et smart polyester outfit, for så kun at løbe i 15-20 min, hvorefter det smarte polyester outfit kan fylde op i vasketøjskurven, og man har behov for et bad. Det er da ret meget at gøre ud af en ret kort træning, tænker jeg…

Som tidligere skrevet lever jeg pt. efter mit eget lille regelsæt, som bl.a. dikterer motion to gange om ugen og lidt fysisk aktivitet hver dag. Jeg kæmper en del med at acceptere, at deres ok at løbe 2,5 km. I min lille hjerne kan man nærmest ikke forsvare at løbe under 5 km. Men hey det kan man godt! 2,5 km er faktisk mange gange bedre end at løbe 0 km!

Og heldigvis er der et par søde kvinder i mit nabolag, som er friske på at løbe 2,5 km. Og når man er flere, så er det hele meget nemmere og meget sjovere. 😊

Elsk dig selv! (kvinde)

Det er som om, der kører en slags tema om kroppen pt. Først med indlægget om at acceptere eller kæmpe, og dernæst med indlægget om at elske sig selv. Jeg fortsætter lige lidt med fokus på at elske sig selv.

At elske sig selv og sin krop kan være en svær disciplin, men ret grundlæggende for at være lykkelig, formoder jeg. Det er så let at fokusere på den skæve næse, den bløde mave og den manglende bagdel. Men det skal være slut nu. Det gælder om at elske sig selv. Ros de gode sider fremfor at finde fejl.

Så det her indlæg skal egenligt bare være en liste over de ting, som jeg elsker ved mig selv. Og alligevel har det været svært at skrive. Jeg har lyst til at lave en liste med mine fejl, og jeg har flere gange haft lyst til at ‘undskylde’ de ting, jeg elsker ved min krop. Jo længere tid indlægget har været undervejs, jo længere er listen blevet. Det er nok et meget godt fingerpeg på, at det tager tid og kræver fokus at elske sig selv…

Ting jeg elsker ved min krop:

  • Mine blå øjne, som kan få den mest fantastiske farve.
  • Mine små fødder, som altid kan få mig til at føle mig lidt ‘petite’.
  • Jeg har (stadig) pæne bryster!
  • Perlerækken af tænder som sidder nogenlunde lige og er tilpas hvide.
  • Mine fregner – specielt når de er ‘nylavede’.
  • De fineste krøller på toppen af mit hoved.
  • Jeg har slanke ankler 😉
  • Mine underarme ser altid så stærke ud.
  • Og mine håndled er slanke og ’stramme’.
  • Min talje.

Tør du dele, hvad du elsker ved din krop?

Ros dig selv! Elsk dig selv! Og husk at øvelse gør mester!

Petra elsker sig selv – eller gør hun?

I forlængelse af mit indlæg om at acceptere eller kæmpe har jeg efterhånden set fire afsnit af DR serien “Petra elsker sig selv”.

Den handler i bund og grund om en kvinde – en kvinde, som jeg tror, at der findes rigtig mange af. Hun har de flotteste øjne, det fineste hår og de pæneste bryster, men hun kan ikke selv se det. I stedet ser hun appelsinhud, en delle under barmen, dobbelthage osv.

Kvinden hedder Petra Nagel, er journalist og DR3 vært.  I en sårbår og ærlig programserie forsøger hun at finde ud af, hvordan hun kan lære at elske sig selv. Hun kommer bl.a. omkring en psykolog, 3D scanning og efterfølgende redigering af sin krop, fotosession, fedtfrysning osv.

Jeg så et afsnit med min mand, som tydeligvis var meget overrasket/forarget/chokeret over de ting, som Petra sagde om sin krop. Jeg var knap så chokeret. Nogle af tingene har jeg selv sagt til mig selv, mens de andre ting har jeg da hørt veninder sige til sig selv. Det er en folke”sygdom,” at piger og kvinder ikke elsker sig selv. Jeg har i mange år arbejdet med at være bevidst om, at sige pæne ting til mig selv – og fokusere på det positive frem for det negative.

Og det har virket! Men det er som om, at jeg enten har glemt det, er blevet mere kritisk eller bare væsentligt grimmere 😉 efter min sidste graviditet, for det virker ikke så godt pt. Men løsningen er træning! Og her mener jeg ikke fysisk træning og løbeture, men tværtimod træning foran spejlet. Ros og kærlighed er vejen frem.

Jeg er spændt på om Petra lærer at elske sig selv, men jeg gør. For jeg vil! Så nu står den på ros til egen røv (eller mangel på samme) hver aften.

Mys til alle jer smukke kvinder bag skærmen. I ser helt sikkert også brandgodt ud!