Kategoriarkiv: Mig selv

Februar uden sukker – 1. uge

Hvor længe kan man leve uden sukker, når huset er præget af sygdom…

Denne uge har været knap så god. Jeg er faldet i og har spist kage. Træning har været en by i Rusland, så det er på en måde gået lidt i stå. Jeg siger til mig selv, at jeg har arbejdet indvendig med at skabe balance og “reparere”, så jeg kan blive min eksem kvit. Det kan vidst blive til et helt indlæg for sig selv, så ikke mere om det.

Herunder ugens rapport. (Er det bare mig, eller lød det lidt frækt? 😉 )

image

Mandag; Først var der jubilæum (35 år!!!) med lækker kransekage. Jeg så kun på den. Der var også kage i kantinen, som jeg sprang over… Om eftermiddagen deltog jeg i et møde, hvor der blev serveret lækker brownie. Jeg havde fået hovedpine, så det var meget fristende, men jeg sagde nej tak. At jeg ikke spiser sukker, er virkelig blevet bemærket. Tre kolleger har uafhængigt af hinanden mindet mig om, at det jo er februar nu – så jeg vel gerne må få kage… Jeg er virkelig en freak for tiden 😉

Træning – åh suk… Sprang det over. Var mor for min syge datter, og da hun først sov kl. 21, hoppede jeg også direkte i seng. Måske ikke så smart, når der er fit-test i morgen, men velkommen til mit liv…

Tirsdag: Ondt i maven og lidt kvalme – ikke gode odds for hverken spisning eller træning. Har på den ene side ikke lyst til mad, og på den anden side enormt stor lyst til chokolade… Springer over. Og træning og fit-test bliver det heller ikke til i dag. Har dog taget mine mål. Vægten siger minus ½ kg mere, mens målene svinger lidt.

Onsdag: Ingen sukkertrang og ingen fristelser, men heller ingen energi til træning.

Torsdag: Total gentagelse af onsdag…

Fredag: Så gik det galt. Dagen stod i eksemets tegn – mere om det en anden dag. Så da der fredag eftermiddag blev serveret store lækre stykker brownie til et møde, slog jeg til. Jeg besluttede mig for, at det var ok at trøstespise, og hvis jeg skulle klø øjnene ud på mig selv, ville det være rart, at jeg havde set mit sidste måltid. Jeg valgte aktivt, at jeg skulle nyde hver en bid, så det gjorde jeg. Ingen dårlig samvittighed der.  Træning blev det heller ikke til i dag.

Lørdag: Jeg er vågnet op helt mørbanket. Det er cheat day, da vi skal fejre min søsters fødselsdag. Hun havde lavet lækker mad og en brownie uden raffineret sukker. Den smagte jeg selvfølgelig, men det var også det. Træning – nope, men jeg fik da gået en tur.

Søndag: Tja… Da vi nåede eftermiddagen var jeg lækkersulten, så Lillepigen og jeg lavede en skål frugtsalat med mørk chokolade. Mums. Til aften fik vi pandekager, og jeg gav mig selv lov til at få én pandekage med ½ tsk sukker og hytteost. Træning – næææ.

image

Mon jeg får sat gang i træningen igen i næste uge?

Lignende indlæg:

Hvad med sukker i februar…

Januar blev et farvel til sukker, men hvad med februar?

Hmm hvad skal jeg stille op med februar? Det gik så fint med at reducere mit sukkerindtag i januar, at det næsten vil være synd at smide det væk.

Ved at føre dagbog her på bloggen, fik jeg virkelig overblik over, hvor mange søde fristelser jeg møder på mit arbejde! Og dem skal jeg ikke 100 % tilbage til. Det er helt sikkert. Spørgsmålet er bare, hvordan jeg vil se på februar. Skal der fjernes andet end sukker? Er det også chips/fedt/hvidt brød? Nej – jeg fortsætter.

image

Reglerne er enkle og forløber fra d. 1. februar til 28. februar:

  • Slik, kage, is og sodavand er no go
  • DOG vil jeg have lov at bage én portion fastelavnsboller og nyde den (jeg skal selvfølgelig nok dele)
  • Mørk chokolade er ok i begrænsede mængder
  • Der er indlagt cheat-dage i stort set alle weekender:
    • Den dag min søster holder fødselsdag (7. februar)
    • Den dag jeg skal tøsehygge med en flok veninder fra uni-tiden (14. februar)
    • Den dag min far holder fødselsdag (20. februar)
    • Den dag vi skal mødes med to hold gode venner (21. februar)

Hmm der er godt nok mange cheat-days og forbehold… Men hva’… Det er vel bedre end ingenting.

Jeg fortsætter også med min simple hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Målet er selvfølgelig at træne seks dage om ugen, som programmet siger, men jeg ser det ikke, som det ultimative mål. Der er sygdom, travlhed osv., som kan gøre det svært – og så er tre dage også en større succes end 0 dage 🙂

image

Lignende indlæg:

 

Sidste uge i januar uden sukker

Jeg klarede det, som Lillepigen ville have sagt…

Som nogle af jer måske kan huske, opsatte jeg nogle regler i starten af januar, for at komme min sukkertrang til livs. (læs evt. her). De fire uger er nu gået, og jeg må sige, at de er gået over al forventning. Jeg indlagde tre cheat days, samt muligheden for at ty til mørk chokolade, hvilket jeg kun har gjort én gang. Så jeg er rigtig godt tilfreds.

Mit sukkerstop har været suppleret at noget hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Det har været rart at komme lige igang igen – og jeg kan mærke, at jeg har forbedret mig. Jeg er f.eks. gået fra 4 armbøjninger i streg til 14…

Denne uge har dog ikke været vanvittig god. Hele familiens helbred har været skrantende, så jeg har taget mine “pauser” fra træning og regler. Men husk – det er ikke en fiasko – det er bare virkeligheden! 🙂

image

Mandag: Snot og ingen særlig lyst til hverken mad eller sukker… Træning blev gennemført på badeværelset, mens Lillepigen var i bad. Jow jow man kan meget med sådan noget hjemmetræning.

Tirsdag: Der var endnu en gang både kage og chokolade i dag, hvor jeg afholdt kursus. Det var en lækker chokoladekage, og jeg savlede. Jeg overvejede rigtig mange gange, at tage et stykke mørk chokolade, som jeg tilladt mig selv, men jeg sprang over. Træningen sprang jeg også over. Da jeg nåede hjem, stod der nærmest snot ud af både næse, ører og øjne, så jeg valgte sofaen…

Onsdag: Ingen fristelser og ingen sukkertrang. Træning endnu en gang gennemført på badeværelset. Det må næsten være sådan noget sauna-træning 😉

Torsdag: Det var en af de dage… Sådan en dag med begyndende menstruation og manglende overskud. Jeg spiste to store stykker mørk chokolade og gik i seng. Ingen træning til mig. Og ærlig talt er lige for kort til at have dårlig samvittighed over chokolade eller træning. Jeg vil da hellere nyde, hvor godt den chokolade egentlig smagte 😛

Fredag: En af mine kolleger havde jubilæum, så vi startede dagen med brunch og siden kom hele kontoret forbi til chokolade, chips osv. Til brunch drak jeg et glas juice og spiste en halv amerikansk pandekage med lidt sirup. Jeg holdt mig fra kagen, og det var egentlig først senere, jeg tænkte over sukkerindholdet i juice og

Træning forsvandt på en eller anden måde ud af dagens program.

Lørdag: Cheat day… Dagens stod på brunch og senere fødselsdag. Så jeg fik kage to gange samt is til dessert. Dog kun 1 portion is – lidt mådehold forsøgte jeg da at vise 😉

Træning var der ikke tid til, da jeg var på farten i 12 timer…

Søndag: Denne dag hører officielt ikke til januar, meeeen den kom lige med på oversigten også. Indtil videre har jeg ikke spist noget specielt usundt, og det agter jeg heller ikke…

Træning SKAL jeg virkelig tage mig sammen til i dag, men pt. mangler motivationen.

image

Lignende indlæg:

 

Jeg har gjort noget grænseoverskridende…

Hvornår er en kvinde virkelig nøgen? Når hun er uden sin make-up…

image
Shit et grænseoverskridende billede! Mine øjenlåg er så hævede, at de folder i tre…

 

Mit eksem om øjnene er helt ekstremt og kløende i disse dage. Og jeg har skiftet mascara, creme og make-up fjerner, men det hjælper ikke rigtigt.

Af natur har jeg lyse øjenvipper og lyse øjenbryn, så jeg føler mig meget nøgen uden min mascara til at indramme mine øjne. Hele efteråret har jeg stort set undladt øjenskygge pga. let eksem. Nu er det blevet så meget, at jeg i dag tog den grænseoverskridende beslutning at tage på job uden mascara. Godt nok kun to timer, men arghh det var ikke rart. Jeg var NØGEN – og med hævet og rød hud rundt om øjnene.

Og hvorfor er det kommet så vidt? Fordi jeg ikke har haft overskud til at gøre noget ved det. Men NU skal det være. Den store beslutning har så været, om jeg skulle konsultere en læge eller en alternativ behandler. Min barndom har været præget af alternative behandlere med stor succes, men min praktiske og lidt dovne tilgang synes, at en tur til lægen med forventning om en hormon-creme lyder nemt.

Overordnet har jeg den opfattelse, at man i den alternative verden vil se mit eksem som et symptom på, at der er noget i min krop/liv, der er i ubalance. Når det er lokaliseret, er fokus på at skabe balance, hvorefter symptomet (eksem) gerne skulle forsvinde. Ved lægen behandles symptomet, uden den bagvedliggende ubalance justeres.

Når jeg læser ovenstående lyder det ret “alternativt”, og min naturvidenskabelige hjerne kan heller ikke helt acceptere det. Men ergo har jeg valgt, at det er her jeg starter! Jeg har “bestilt tid” ved en kinesiolog og healer, som vil teste mig og heale mig, og derfra tage en snak med mig om, hvorvidt hun kan hjælpe mig.

Jeg krydser fingre og håber på det bedste. For jeg savner godt nok at have en nogenlunde BLEG og “glat” hud om øjnene med mulighed for at skabe kulør med øjenskygge, streg og mascara.

P.S.  Behandleren er min mor 😉


Jeg har efterfølgende udgivet flere indlæg om mit eksem. Bl.a. Farvel til svamp og mascara og Historien om mit eksem

Det har været en af de dage…

… hvor det hele ligesom ramlede…

Kender I de dage, hvor læsset ligesom vælter, og man “pludseligt” bare får lyst til at græde? Sådan blev min dag i dag… Hvis I ikke kender det, så er det nok lidt svært at forklare. Det er bare som om, at det gode humør forsvinder, himlen bliver lidt mørkere, og det eneste jeg har lyst til er at ligge i min seng – og gerne med en hulens masse chokolade.

Måske er det cyklusbestemt? Jeg kan ikke finde et mønster, men jeg er pt. lige i optakten til min menstruation, så det er da en form for undskyldning.

Manden er stadig ikke på toppen, så jeg føler nok, at jeg har trukket det store læs de sidste par dage, hvor jeg heller ikke selv har været helt på toppen… Da jeg fik fri fra arbejde, indså jeg, at det var til udsigten til endnu en aften, hvor de fleste pligter lå på mine skuldre.

I dag havde jeg det en del bedre med hensyn til snot osv. Til gengæld har mine øjne (eksem) være et helvede. Så det var nok ikke lige overskudsmor, der kørte hjem fra arbejde i dag. Da Lillepigen og jeg var ved at blive involveret i et sammenstød pga. en anden bilist der ikke overholdt sin vigepligt, så knækkede filmen. Der skete heldigvis ikke noget, men jeg tog en lille tudetur i bilen og en større da jeg kom hjem.

Manden foreslog, at vi droppede aftensmaden, og det var ganske fornuftigt af ham. Så den stod på rugbrød og selvbetjening. Træning blev droppet, og så var aftenens største opgave en totaloprydning inden rengøring i morgen.

Da jeg ikke gad mere, brød jeg mit sukkerstop. Tog et stort stykke chokolade. Gik ind i min seng og nød det i fred og ro. Og ærlig talt har jeg ikke en gang dårlig samvittighed.

Nu er det vist over and out. Manden skal putte, og jeg skal enten læse krimi eller se Arvingerne fra i søndags, hvor jeg gik meget tidligt i seng.
image

Den tredje uge uden sukker!

You got mail. Subject: Kage kl. 14 i afdelingens køkken…

I denne uge har jeg virkelig indset, hvor mange fristelser jeg egentlig udsættes for på mit arbejde. Ét er vores super lækre kantine, hvor det er let at spise for meget. Noget helt andet er alt det fødselsdagskage, jubilæumsslik, møde-forplejning og afskedskage, jeg siger nej til for tiden. Ærlig talt er min sukkertrang væk. Jeg får ikke umotiveret lyst til sukker længere, men når jeg sidder foran en lækker kage, eller kan høre, hvordan min sidemand knækker chokolade, så savler jeg lidt og retter ryggen…

Hermed et tilbageblik på ugens sukkertrang, fristelser og træning.

Mandag: Oh no… Lillepigen er syg, så i nat har jeg været vågen mindst en gang hver time, samt oppe kl. 5, hvor hun mente, at det var tid til morgenmad. Når jeg er træt med træt på, så skriiiger min krop på sukker. Og i dag var en virkelig hård dag, da der var jubilæum nærmest ud for min plads, me slik, chips, chokolade osv… Og om eftermiddagen var der fødselsdagskage. Selvfølgelig en chokoladekage, hvilket er noget nær min yndlings. Suk, men jeg holdt ud. Da jeg kom hjem, spiste jeg to Marie-kiks, for at dulme træthedens råb på sukker.

I dag var der FIT-test i BikiniBodyMommy. På dag 1 tog vi en test, som så blev gentaget her på dag 15. Der var tydelige forbedringer, så det var skønt. I 6 ud af 8 øvelser forøgede jeg antallet af gentagelser på 50 sekunder.  Vægten siger, at jeg har tabt ca. ½ kg. Og helt ærligt er det fint, for jeg har ikke ændret min kost så meget, andet end fjernet slik og kage. Der blev også taget mål. Enten har jeg målt taljen på to forskellige måder, eller også har jeg forøget min talje med 4 cm – det virker ikke helt logisk, så jeg tror på det første. Ellers var målene det samme, bortset fra 2 cm mindre på begge arme. Det er fint 🙂

Tirsdag: Dagen er ikke startet helt godt. Lillepigen fik trylledrik (Nesquick), og da hun mente, at der var for meget i glasset, fik jeg en stor tår. Hun forærede mig også to små chokoladeknapper, som jeg skulle spise – og det gjorde jeg så. I eftermiddags fik vi æbleskiver. Jeg spiste en enkelt uden noget til – det var ingen fornøjelse, så jeg springer over næste gang.

Ny uge = nyt træningsprogram. Intensiteten blev lige sat op i dag. Puha det var hårdt, men også skønt. Jeg bliver ikke længere så øm, hvilket jeg betragter som positivt.

Lillepigens rester.
Lillepigens rester.

Onsdag: 12 timers tur til København. Et møde med chokolade som jeg pænt takkede nej til, men jeg spiste en halv croissant, da min morgenmad fra kl. 6 og banan fra kl. 9 var helt forbrændt, og frokosten først ville blive serveret kl. 12.30… Om eftermiddagen var der chokolade. Der var faktisk mørk chokolade, som jeg jo har tilladt mig selv, men endnu ikke spist. Jeg kunne dufte det, men sprang over.

Træning sprang jeg også over. Lillepigen havde brug for mig, da jeg kom hjem (læs her). Det er bare virkeligeheden.

Torsdag: Ingen sukkertrang. Der var kage på arbejde, men jeg var slet ikke fristet – måske fordi det var en banankage, og det spiser jeg ikke.

Var mega træt, men fik gennemført træning 🙂

Fredag: Endnu en dag med lææææækker brownie på kontoret. (Man kan virkelig bestille nogle lækre kager i vores kantine). En kollega fra en anden afdeling havde sidste dag, og da vi har snakket en del gennem årene, var jeg inviteret med. Jeg spiste selvfølgelig ikke kage.

Træning klarede jeg lige mens Manden hentede Lillepigen i børnehave. 18 min tog dagens program – og så var jeg klar til sommerhus. Her holder jeg fri fra træning lørdag, men er meget spændt på, hvordan det går med at hygge uden sukker.

Lørdag: En hel dag med sommerhushygge uden slik – kan man det? Ja det gik meget godt. Jeg lavede nogle ristede kikærter, men fik ikke spist så mange af dem. Inden min middagslur overvejede jeg et kort øjeblik at åbne den mørke chokolade, jeg havde med som back-up. Lidt af medlidenhed da jeg ikke følte mig helt på toppen. Da jeg vågnede fra lur, blev mit hoved langsomt fyldt med snot og smagsløgene blev svækkede… Lillepigen fik diarré, så der var ingen mening i at finde usunde ting frem.

Træning var som sagt bevidst aflyst.

Søndag: Åhhh nej. jeg vågnede op med snot og ondt i halsen. Så absolut ingen lyst til søde sager. Drak to kop te til morgenmad, og jeg som aldrig drikker te…

Træning blev aflyst pga. helbredet. Håber bare, at jeg er frisk igen mandag.

Ristede kikærter (opskrifter kommer på bloggen senere)
Ristede kikærter (opskrifter kommer på bloggen senere)

Om en uge er januar gået, og jeg er igang med at overveje, om mit sukkerstop skal fortsætte i en eller anden form. Hvis I har gode idéer til en model, så skriv endelig i kommentarfeltet… 🙂 Måske skal det fortsætte som nu, måske skal weekenden være cheat-day(s), eller?

Lignende indlæg:

 

Noget om ikke at dyrke motion…

En lidt forældet overskrift, som alligevel får et indlæg…

Jeg fandt dette indlæg i min “kladde-mappe”, hvor det kun var overskriften, der var sat ind. Kladden er fra efteråret, hvor jeg slet ikke fik dyrket motion. Det var der mange årsager til, men det var hårdt, at jeg ikke fik rørt mig.

Jeg var stoppet i motionscenteret, for jeg var der sjældent, og maks. en gang pr. uge. Jeg følte ikke, at det betød så meget, når det var så sjældent.

På trods af at jeg kun har knap 5 km på arbejde, tog jeg hver dag bilen – fordi jeg kunne.

Status er, at jeg stadig ikke kommer i motionscenteret. Men jeg træner pt. lidt herhjemme. Ca. 20 min hver dag. Det er lidt, men gør faktisk en stor forskel. Jeg føler, at det giver mig energi – lige præcis det jeg husker, fra dengang jeg trænede mere regelmæssigt.

Jeg tager stadig bilen, men når foråret kommer, håber jeg, at det bliver anderledes. For det giver en helt anden energi og velvære, at bruge sin krop. Når jeg kommer hjem, har jeg både rørt mig og fået frisk luft – totalt win-win.

Det er ærlig talt også lidt lettere at holde vægten, når jeg kommer på cyklen hver dag (altså de dage, hvor jeg er på kontoret). Og jeg vil rigtig gerne holde vægten 🙂 Eller lige nu vil jeg gerne reducere den lidt, og så holde den…

Får I rørt jer nok i dagligdagen?

Lignende indlæg:

 

Jeg er hoppet med på bølgen…

… af folk, der drikker olieshots…

I know – vildt crazy… Har i mange år drillet min far med, at han drikker olie. For lidt over et år siden, grinede jeg over, at der var olie til hår/krop på min søsters ønskeseddel. Og i dag bruger jeg både olie i håret og drikker olieshots.

Jeg havde ikke de store forventninger, før jeg gik i gang, men jeg ville gerne teste, om jeg vitterligt kunne få mere overskud, pænere hud og hår samtidig med at jeg måske også fik mindre appetit… Det var i hvert fald nogle af positive effekter, jeg kunne læse mig til på det store internet.

Jeg ved ikke om det virker, men jeg følte et behov for at gøre noget godt for mig selv. Det her er en “nem” løsning, som ikke kræver så meget tid. Så nu må vi se.

Jeg har drukket olie shots i en uge, og herunder en lille journal over forløbet.

Dag 1: Målte af 2 spsk olie og 2 spsk juice. Havde valgt juicen med æblesmag i håb om, at dette ville overdøve smagen af olie. Men nej… Olien er heldigvis ret tynd, men smagen den trænger igennem. Jeg drak et stort glas vand lige bagefter, men følelsen af at have en oliehinde i munden varede ved i ca. en halv time.

Dag 2: Havde researchet lidt mere og fundet to tips! Olien skal lige gurgles lidt inde i munden. Det lyder klamt, men det får faktisk juicesmagen frem, og gør derfor processen nemmere. Så det vil jeg fortsætte med. Det andet tip var at tage mit shot lige inden maden. Igen et godt tip, for maden tog ligesom og fjernede olielaget i min mund. Så eneste bivirkning i dag har været to olie-bøvser :S

Dag 3: I dag var tanken om at drikke olie langt værre end virkeligheden. Ind med shottet, rundt i munden og synk. Done. Ikke mere pjat der.

Dag 4: Jeg fik en smoothie til morgenmad, så jeg blandede både olie og juice i den sidste 1/3. Var bange for smagen, så turde ikke blande det i et helt glas.  Man kunne godt smage olien, men det var på en ok måde. Så det kan jeg godt finde på at gøre igen.

Dag 5+6+7: Hverdag… Ned med skidtet. Ad. Spise morgenmad og så er det overstået. Måske kommer der en enkelt lille oliebøvs i løbet af formiddagen.

Hvad er resultatet så? Jeg havde håbet, at olien kunne hjælpe på min tørre (eksem) hud omkring øjnene. Det har det ikke gjort endnu, men det kan jo komme. Om jeg har fået mere overskud er lidt svært at vurdere på overgangen fra ferie til hverdag. Men jeg kan sige helt sikkert, at jeg føler mig mere mæt om formiddagen, når jeg har taget mit olieshot.

Flaskerne rækker til ca. 4 uger, så jeg fortsætter bare derudaf 😉

image

Lignende indlæg: