Kategoriarkiv: – Kærlighed

Graviditets-skriblerier #18: Når man kan føde når som helst

Jeg er nu 37+5, og hvis jeg føder i dag, bliver det betragtet som en fødsel til ‘normal’ tid. Så nu kan jeg føde når som helst. Der er dog ingen tegn på en snarlig fødsel, så jeg regner med, at jeg stadig har god tid til mine forberedelser. I dag har jeg været i København, så der er dæleme langt hjem, hvis jeg skal føde…

I sidste uge gik tiden jo med ferie. Og selvom det var hyggeligt, var det også ret hårdt. Så uden at lyde egoistisk, så glædede jeg mig ret meget til ferien var slut, og jeg kunne få lidt alene-hvile-tid sådan mellem kl 8/9 og 16 hver dag. Heldigvis er strejke og lockout udsat, så jeg håber fortsat på, at de når en aftale uden konflikt. Det vil betyde lidt for min ro og hvile 😉

Kropsmæssigt ved jeg ikke, om der er så meget nyt. Jeg er på toilet 1-2 gange hver nat, og har stadig en del nætter, hvor jeg er søvnløs i 1/2 – 2 timer af gangen, eller blot vågen 10-15 gange for at vende mig. Derfor er hvil og lur, noget jeg tager ret seriøst.

Men kroppen er presset. 2. påskedag nød vi det gode vejr i haven, og jeg fik klippet mine lavendler ned. Selvom jeg sad på en skammel, var det mere end min krop kunne klare. Jeg havde SÅ ondt efterfølgende, og om natten lå jeg vågen, fordi det gjorde ondt, uanset hvordan jeg lå, sad eller stod. Så fra nu af, skal jeg tage den lidt mere med ro…

Ellers har jeg haft halsbrand for første gang. Det har jeg heldigvis ikke døjet med, men det kom en aften i påsken efter aftensmaden, som jeg havde spist, på trods af at jeg nok ikke var rigtigt sulten. Håber det bliver ved med at være en engangs affære, ligesom lægkramperne faktisk endte med at blive (de har truet mig flere gange siden).

Vægten siger + 17 kg, og ligger på nogenlunde samme niveau, som kort før mine to andre fødsler. Væske døjer jeg ikke særligt med, så det er rart. Sko og vielsesring passer stadig…

Billedet herunder er fra da jeg var 37+1.

Hvad skal barnet hedde?

Det der med et navn, er faktisk noget, der begynder at fylde lidt hjemme hos os. Og omvendt er det ikke noget, vi snakker så meget om… Så jeg ved ikke helt, om vi er det rigtige sted i processen 😉

Min datter er opkaldt efter min mands Bedste. Hun har et smukt klassisk navn på fire bogstaver.

Da vi ventede min søn, var det mig, der også ønskede at hans navn skulle være på fire bogstaver, og vi endte igen på et klassisk navn.

Tilfældigvis starter begge børn nu også med en vokal. Så især jeg har gjort mig en del overvejelser om, hvad jeg egentlig vil stille som ‘kriterie’ for det navn vi skal finde til vores nye lillebror. Det kan f.eks. være nedenstående eller en kombination:

  • Fire bogstaver
  • Starte med vokal (en anden end de to, vi allerede har benyttet?)
  • To vokaler og to konsonanter

Vi er blevet enige om, at vi i første omgang leder efter et navn med fire bogstaver. Det specifikke navn er vi dog ikke enige om…

Jeg har forsøgt mig med Ebbe, men det var et klart nej fra min mand. Han har forsøgt med Karl, men der må jeg sige nej tak… Min datter siger Otto (eller Alfred), hvilket vi heller ikke er helt lune på, selvom det vist bliver mere og mere populært.

Men der er stadig navne på listen, så mon ikke vi når til enighed inden alt for længe. 💙

Fantastiske navne til søskende har jo tidligere været et tema. Læs mere her, her og her

Chokoladekage med fyld – en opskrift

Jeg har kastet mig ud i at bage en chokoladekage med fyld. I sidste øjeblik droppede jeg en syndig klistret topping, da det ‘bare’ var en kontorkage, men skal jeg bage den igen til en dessert eller lignende, så ryger der topping på.

Ingredienser til kage:
225 g smør
400 g sukker
4 æg
2 spsk kakaopulver
3 tsk bagepulver
3 tsk vanillesukker
300 g mel
1 dl mælk

Ingredienser til “fyld”:
1 ds kondeseret mælk
1 plade bagechokolade (180 g)

Ingredienser til topping:
150 g blødt smør

350 g flormelis

4 spsk kakao

Kogende vand
Evt. pynt – jeg har brugt frysetørrede hindbær, som lidt syrligt til alt det søde.

Kagen:

Smelt smørret i en gryde. Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse.

Tilsæt kakao, vanillesukker, bagepulver og mel sammen med det smeltede smør. Rør godt. Tilsæt mælk.

Hæld dejen i en smurt bradepande – min er stor (29 x 42 cm) og bag ved 180 grader varmluft i 25 min (ca.). Hvis du har en mindre form, kan du reducere i kagedejen og evt. også bagetiden.

Fyldet:

Ca. 5 min før kagen er færdig hældes kondenseret mælk og chokolade i en gryde. Chokoladen smeltes ved lav varme og under omrøring.

Når kagen kommer ud af ovnen prikkes huller med et rundt grydeskaft.

Fordel den smeltede chokolade i hullerne. Jeg fordelte den både i huller og som glasur. Herefter dryssede jeg med frysetørrede hindbær.

Topping:

Istedet kan du vente til den smeltede chokolade i hullerne er ‘størknet’ og derefter smøre topping på kagen.

Fordel smørret i mindre klumper i flormelis og kakao. Rør til glasur med kogende vand og fordel på kagen. Drys evt. med pynt.

Velbekomme.

Når jeg har født… Så vil jeg være stærk

Annonce

Måske nogen af jer kan huske, at jeg i mine intentioner for 2018 skrev, at jeg gerne ville være stærk igen. Selvfølgelig vil jeg gerne tabe mig efter graviditeten, men det vigtigste er at få en stærk krop.

Om det er fordi  foråret er begyndt at vise sig (se bort fra sneen, der fortsat driller), eller om det er den snarlige fødsel, ved jeg ikke. Men faktum er, at jeg efterhånden føler et større og større ønske om at røre mig og motionere. Tragisk nok så skriger min krop på mere og mere hvile, og de fysiske udfoldelser skal virkelig begrænses til en kort tur i Netto eller lignende. Ikke noget der normalt får pulsen op, men i disse dage kan det faktisk godt 😉

Jeg savner min udendørs bootcamp træning, og jeg savner mine løbeture, men jeg ved godt, at det ikke lige bliver det første, jeg kommer i gang med. Både fordi min krop (underliv) ikke kan holde til det, og fordi jeg gerne vil være sammen med mine andre børn, når babyen sover eller underholdes af far.

Fitness

Husmoder fitness

Jeg forestiller mig istedet lidt husmoder fitness hjemme på stuegulvet. Tænker at det i første omgang bliver med fokus på underliv, og så styrketræning i det tempo kroppen bliver klar. Jeg har efterhånden trænet i mange år, så jeg har en ide om, hvad jeg kan kaste mig ud i – og ellers er jeg sikker på, at der er masser af inspiration på nettet eller i materiale fra biblioteket.

Tøj er underordnet, når jeg træner derhjemme (og jeg har virkelig meget lækkert, som jeg forhåbentligt snart kan passe), men jeg overvejer at opgradere lidt af mit fitness udstyr. Og her kommer Billig Fitness ind i billedet. De har alt, hvad jeg har behov for, og med koden EASTER10 får jeg 10 % i rabat på mine køb i påsken.

Det jeg lige pt. har i min virtuelle indkøbskurv er en fitness måtte. Jeg er så træt af, at bruge et gammelt liggeunderlag, så det bestiller jeg helt sikkert. Derudover tænker jeg også, at nogle elastikker er en god ‘blid’ start. Dem jeg har/havde er møre og sprunget. Derudover så overvejer jeg en Kettlebell, men ved ikke om det er for ambitiøst i denne omgang. Jeg har et sæt håndvægte på 3 kg og en bodybar på 7 kg, så jeg kan måske starte ud med det. Nu må vi se – jeg har jo hele påsken til at overveje 😊

Fødselsberetning – den første gang

Nu hvor min 3. fødsel nærmer sig, har jeg været lidt tilbage i gemmerne og læse mine helt personlige fødselsberetninger. Det har givet mit lyst til at dele med jer – dog i en lidt mindre privat version 🙂


Det var fredag morgen. Jeg vågnede lidt i fem. De nev i mit underliv og i min lænd. Jeg var gået otte dage over termin, så det kunne godt være veer. En halv time senere trådte min mand ind af døren, efter en nat med natarbejde. Jeg nåede slet ikke at fortælle ham, at jeg troede, at jeg havde veer, før han sagde: Jeg har feber!

Jeg lå vel en times tid i sengen og lyttede til min mand, der var gået kold. Så fik jeg morgenmad og småblundede på sofaen indtil kl 10. Jeg fik vasket min beskedne graviditetsgarderobe, og gik ellers bare hele dagen med småveer.

Omkring kl 16 vækkede jeg min mand og fik ham sat ordentligt ind i situationen. Han var stadig brandvarm. Vi nåede frem til den konklusion, at vi havde en snarlig fødsel i vente.

Aftensmaden bød på pizzaer i stuen, og da klokken blev 20 ringede jeg til fødegangen. De ville gerne se mig. Jeg skulle lige i vaskekælderen efter lidt tøj til den der taske, som man skal pakke i goood tid. Så i det tempo, man nu kan forvente af en kvinde i fødsel og en syg mand, gik der halvanden time, før vi kom ud af døren. I bilen var der 2-3 minutter mellem veerne, og da vi nåede sygehuset, konstaterede de i modtagelsen, at jeg var 5 cm åben. Jeg fik en fødestue og kom i badekar. Det var en dejlig pause, som lige varede henover et vagtskifte. Da den nye jordemoder ankom, fik jeg lov at komme op og arbejdede igen med mine veer.

Omkring midnat var jeg 10 cm åben, men mit vand var stadig ikke gået. Min jordemoder syntes, at jeg skulle have lidt tid til at se, om kroppen selv kunne klare det. Under er toiletbesøg et times tid senere gik vandet, og jeg kastede op udover min jordemoder. (Flot!)

Tilbage på fødestuen arbejdede jeg videre med veerne, og omkring kl. 3 blev jeg kommanderet op at stå, så babyen kunne komme det sidste stykke ned i bækkenet. Da hun var på plads, var det ‘blot’ at presse. Her var lattergas og saltvandspapler ikke til megen hjælp, men skønhed skabes åbenbart bedst i smerte. Og uanset smerten følte jeg på intet tidspunkt, at jeg ikke kunne gennemføre.

Knap seks timer efter vores ankomst til sygehuset fødte jeg vores datter på 4 kg og 52 cm. Jeg var en højlydt fødende, og jeg tror, at jeg på de ca. 6 timer på fødestuen, fik sagt/råbt flere bandeord, end jeg har sagt de sidste 10 år… Selv min mand lærte et par nye 🙂

P.S. Min mands dårligdom gjorde, at vi fik forlænget vores ophold på patienthotellet, så jeg kunne få lidt ekstra støtte. Vi kom hjem efter fire dage, og to dage senere blev min mand indlagt med lungebetændelse i fire døgn. D. 20. december blev vi ‘genforenet’ som familie. Og de knap 2.000 julesmåkager, som jeg havde bagt til vores barselsgæster blev smidt ud i starten af januar 😉

Graviditets-skriblerier #17: Orlov og op-ned tjek

Lørdag var officielt min første dag på orlov. Jeg er nu 36+4 uger henne – dvs. termin er om 3 uger og 3 dage… Det ser godt nok ikke ud af meget, når jeg får det skrevet ud!

I går var jeg alene hjemme indtil kl. 16, hvor min yngste kom hjem fra ferie hos Mormor. Den ældste kommer i dag eller onsdag, når hun bliver “færdig” med at være på ferie hos sin Bedste. Så i går var min første dag alene på orlov – og så er det påskeferie den næste uge med børnene hjemme, så rent mentalt begynder min orlov først derefter… Dvs. jeg muligvis først får vasket babytøj og påbegyndt “redebyggeri” godt 2 uger før termin. Det har egentlig ikke bekymret mig, da jeg “plejer” at gå over tid, men der er nu flere, der har påpeget, at min mave er faldet ned – og Google påpeger, at der ofte sker 2-3 uger før fødsel… Så nu må vi se. Hvis han kommer før tid, så når han i det mindste ikke at blive så stor 🙂

Ellers gik sidste uge med sygdom hos yngstemanden. Det trak lidt tænder ud, da vi havde en travl uge, men jeg havde heldigvis afhændet en del arbejde allerede, så jeg kunne blive hjemme et par dage – og ellers trak vi på god hjælp. Som f.eks. den dag, hvor jeg havde en ekstra tid ved jordemoderen, for lige at tjekke hvordan ham lillebror vender inde i maven. Hun konstaterede også, at han vender rigtigt (dvs. på hovedet), men han ligger ret skævt inde i maven, hvilket muligvis har snydt dem lidt. Og det gør han virkelig. Den ene side af min mave er helt tom og blød, mens den anden krænger ud og er hård.

Jordemoderen vurderede ham knap så stor, som ved besøget (af en anden jordemoder) ugen før. Jeg kan jo så bare heppe på, at den sidste af dem får ret. Men igen så må vi vente og se.

Jeg gennemførte en heldagstur til KBH til møde i fondsbestyrelsen. Det gik fint, men jeg var træt i min krop dagen efter. Det er en lang dag, når man i 11 timer ikke får “strukket” maven og ryggen ud. Hvis alt går vel, så har jeg en tur mere i ugen efter påske, men der må jeg ikke længere flyve. Så jeg håber på tog, men der er lige noget med en strejke som også rammer togdriften, så nu må vi se 🙂

Rent fysisk er jeg stadig sådan ok. Jeg har ikke deciderede smerter, men bliver træt i kroppen. Og så skal jeg tisse hver eneste gang, jeg rejser mig op fra en stol o.l. Så jeg er temmelig klassisk høj gravid. Middagslur er simpelthen en gave hver dag, og rigeligt med mad fordelt henover dagen. Så er jeg nogenlunde glad.

Oops I did it again… Shopping…

På trods af løfter og gode intentioner, så er der altså sket det, at jeg har købt nyt tøj i flotte forårsfarver. Vel og mærke tøj, der passer til den krop, jeg havde før, jeg blev gravid…

Men altså det kan jo ske for selv den bedste (håber jeg). Og noget af det er egentlig rimelig ammevenligt, tror jeg…

Det er blevet til to toppe, en kjole og en “jakke”/cardigan.

Som altid har jeg været forbi et af mine yndlingsmærker, nemlig Lollys Laundry. Her har jeg for nogle år siden købt en Melbourne Top, som jeg har været SÅ glad for. Den har bare sådan et fint snit til at dække lidt mave uden at blive et telt. Så hver sæson kigger jeg, om der skulle være en ny Melbourne Top med – og denne gang var der gevinst igen. Min Melbourne Top nr. 3 ses her. Mønsteret med påfuglene og de sarte farver derudover er bare så fint.

Derudover faldt jeg for en fin gul top. Den er let gennemsigtig og kræver en top under. Derfor tænker jeg, at den godt kan hives op, når jeg skal amme, uden at jeg flasher mit bølgende maveskind. Toppen er her.

Jeg er pjattet med rød, og det er en af sæsonens store farver. Så jeg er kommet til at købe en slå-om-kjole med virkelig fine traner. Jeg har købt den nummeret større, end jeg plejer, i håb om at jeg kan bruge den her til sommer – og forhåbentligt kan amme i den 🙂 Se den her.

Til slut har jeg været en tur i det svenske, hvor webshoppen Bubbleroom for alvor er ved at indtage det danske marked. Her blev jeg fristet til at købe en form for mellemlang jakke/blazer med bølgede kanter. Prisen var i den lave ende, men umiddelbart er kvaliteten fin. Den har dog ikke været vasket endnu, så jeg ved ikke, om det holder. Den er ikke længere på hjemmesiden, så den er nok udsolgt.

Graviditets-skriblerier #16: jordemoderbesøg og fødselstanker

Jeg er nået til uge 35… Plukkeveerne er hyppigere, og tissetrangen ligeså. Nogle nætter sover jeg skønt, mens andre byder på utallige toiletbesøg, søvnløshed og ondt i ryggen.

Jeg har i løbet af den sidste uge haft besøg af min jordemoder. Det foregik hjemme hos os, fordi jeg faktisk håber, at kunne føde hjemme. I mit hoved var der inden mødet en række ‘hvis’er. Bl.a. skal vi have styr på nedenstående:

  • Babyen skal ikke være ‘for stor’.
  • Babyen skal vende ‘rigtigt’.
  • Strejke… Lockout… What ever. Pt. er jordemødrene i Skejby udtaget til strejke, så jeg kan risikere at skulle føde i en helt anden by – som i hvert fald ikke er hjemme.

Pt. er babyen større end gennemsnittet, så vi følger lige udviklingen. Jordemoderens råd var vist, at jeg ikke skulle forberede mig 100 % på en hjemmefødsel, for det kunne tyde på endnu en stor baby – og så risikerer jeg igangsættelse, hvor fødslen skal ske på sygehuset.

Hun mente, at han vender rigtigt, men hun var lidt i tvivl. Derfor har jeg endnu en konsultation i næste uge, hvor det lige får et ekstra tjek. Bevægelserne i min mave har ændret sig, så han kan godt have vendt sig. Det virker bare lidt mærkeligt, at jeg nærmest kun mærker liv syd for navlen.

Det med strejke/lockout tog jordemoderen ikke ret tungt. Der ville komme et nødberedskab, så jeg skulle i hvert fald ikke til en anden by. Hun troede heller ikke, at man ville annullere alle hjemmefødsler.

Så når vi har styr på ovenstående, så tror jeg, at jeg er klar til at føde hjemme. I hvert fald mentalt 😉 Om jeg få lov er nok en anden sag…

 

Graviditets-skriblerier #15 – stramme bukser og cafebesøg

Så siger journalen 34+1, og kroppen siger efterhånden ‘pas på’ ved de fleste små opgaver. Eksempelvis er der blevet usædvanligt langt ned til gulvet i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne knap gå dagen efter, at jeg havde været ude i sneen i 45 minutter med min familie. Hvor jeg vel og mærke bare stod og gik, mens min mand skovlede sne, trak kælke og kastede med snebolde. Men det er nok meget naturligt på nuværende tidspunkt, så jeg er virkelig taknemmelig for min deltidssygemelding, der giver mig mulighed for at hvile både hoved og krop.

Bukser er nu blevet noget af det mest ubehagelige. Kun mine ‘yoga’bukser kan jeg holde ud at have på, og de er ikke så arbejds-egnede. Så den står på nederdel og kjoler stort set hver dag. Og da jeg også er ret kritisk med hvilke kjoler, der er behagelige, så har jeg stort set kun to sæt tøj, som jeg ‘krydrer’ med forskellige cardigans.

Ellers har ugen budt på en hyggelig frokost med min mor, hvor det var barsel og fødsel, der var samtaleemnerne. Det er faktisk lidt sådan en barselsting at gå på cafe, men vi besluttede, at mødes allerede nu. Måske vi når en frokost mere inden babys ankomst – jeg skylder i hvert fald en omgang 😉

Maven tidligere på ugen:

Nu går min computer bedre klædt end mig 😉

Jeg har haft den store pengepung fremme og forkælet mig selv (og min computer).

Faktisk er det sådan, at da jeg i april fik mit bestyrelseshonorar, besluttede mig for at købe en lækker computertaske. Jeg havde forelsket mig i en fra Rodtnes, som desværre var udsolgt på daværende tidspunkt. Den ville komme igen til august, så jeg besluttede mig for at slå koldt vand i blodet.

Da vi nåede august var computertasken igen tilgængelig, men først der opdagede jeg, at den var for lille til min computer…! En afsøgning af markedet gav mig ikke rigtig nogen alternativer. Jeg var jo forelsket…

’Heldigvis’ stod min computer over for en udskiftning i efteråret, og da der kom besked ud om størrelserne på de nye computere, skyndte jeg mig at bestille tasken, da min nye computer ville passe.

Udskiftning af computeren trak ud, og i mellemtiden boede den fine taske i mit skab. Som tiden gik ‘voksede’ de fremtidige computere fra 13 til 14 tommer. Så jeg var noget bekymret, da jeg her i februar modtog min nye computer, der officielt var for stor til min nye taske.

Heldigvis gik det, og jeg er nu den lykkelige ejer af en meget velklædt computer.

Min computertaske fra Rodtnes.