Kategoriarkiv: – Kærlighed

Pulled pork – en opskrift

Slow food = Pulled pork

De to gange jeg har lavet pulled pork, at jeg købt et stykke kød i Bilka, der allerede var marineret/rubbet. Det havde de ikke denne gang, så jeg måtte selv igang.

Research på nettet og et kig i mit spisekammer endte med min egen barbecuesovs, som jeg gerne deler med jer.

Jeg havde købt en nakkekam på 2 kg, som jeg pudsede. Dernæst lavede jeg nedenstående barbecuesovs i blenderen. Begge dele røg i en stor frysepose og så på køl natten over. I løbet af aftenen “masserede” jeg kødet et par gange.

Blend følgende:

  • 2 dl ketchup
  • 3 spsk engelsk sovs
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk soya
  • 3 spsk brun farin
  • 2 store fed hvidløg
  • Lidt chili
  • Salt og peber

image

Da vi stod op om morgenen lagde jeg kødet i min stegeso. Jeg fyldte ca. 2 cm vand i og satte den i ovnen ved 100 g i ca. 10 timer. Ude af ovnen rev jeg kødet med to gafler. Det blev serveres med coleslaw og hjemmebagte burgerboller. MUMS – så var der pulled pork!

Pulled pork

Lignende indlæg:

 

Lidt forårsfornemmelser…

Det spirer og solen skinner (ind i mellem)…

I dag er Lillepigen syg (igen) – KOM NU FORÅR!

Så det har været en nat uden meget sammenhængende søvn. Jeg tog på arbejde i slud, og hele formiddagen har det nærmest været snestorm i Aarhus. Der var på et tidspunkt helt hvidt over det hele.

Over middag brød solen frem. Jeg nåede at nyde den lidt, da jeg kørte tidligt hjem for at se til Lillepigen. Hun blev lokket af solens stråler, og bød på “mad” i legehuset. Gyngen blev hængt op, og jeg sad (ganske kort) på min solskinsbænk.

Jeg vil ha’ mere, så nu kan det altså godt blive forår!

Forårsfornemmelser
Hygge i legehuset
Forårsfornemmelser
Vintergækkerne skaber håb om et snarligt forår. Håber at have mange flere i løbet af nogle år.
Forårsfornemmelser
Der er pgså liv i krukken. Imponerende at man kan sætte løg om efteråret. Lade krukken stå ude i sne og kulde hele vinteren, og så spirer det nu!
Forårsfornemmelser
Solskinsbænken

Lignende indlæg:

 

 

Coleslaw uden mayonnaise – en opskrift

Nogen gange hører coleslaw sig bare til, men det kan også nemt blive lidt fedtet…

Da vi til aften fik pulled pork burgere, havde jeg lavet coleslaw efter en opskrift, som efterhånden er ved at være lidt af en klassiker her i huset. Den laves uden mayonnaise og creme fraiche, så den virker meget let. Og så har den lækkert knas i 🙂

Coleslaw

  • 500 gr hvidkål (i dagens anledning brugte jeg spidskål, da det var det, jeg havde på lager 😉 )
  • 500 g gulerødder
  • 1 pk nudler ukogte nudler (85 g)
  • 1 bundt forårsløg
  • 50 gr solsikkekerner
  • ½ dl olivenolie
  • 15 ml hvidvinseddike
  • Salt og peber
  • Et nip sukker

Gulerødderne skrælles. Kål og gulerødder rives. Gerne på maskine 🙂 Skær forårsløg i ringe og bland sammen med kål og gulerødder. Bland marinaden bestående af olie, hvidvinseddike, salt, peber og sukker. Bland det i grønsagerne. Lige før servering mases de ukogte nudler og blandes i sammen med solsikkekerner.

Velbekomme.

image

Coleslaw

Lignende indlæg:

 

Madplan uge 9

Lækre retter med kål og svinekød er på madplan uge  9.

Sidste uges madplan gik ikke helt efter planen. Først var laks udsolgt, så pastatærte rykkede ind på madplanen. Så var vi ikke hjemme til aftensmad tirsdag, så der rykkede spejlæg ud. Og allerede søndag begyndte Lillepigen at tale om risengrød, så frikadellerne blev udskiftet med risengrød.

Nu må vi se, hvad den kommende ude byder på af eventuelle ændringer 🙂 Der er en del svin på menuen, men sådan kan det jo gå…

Madplan uge 9

  • Lør: Hjemmelavet leverpostej. Jeg har stadig leverpostej i fryseren, så de skal blot bages en time, og så bliver en rugbrødsmad lige lidt lækrere.
  • Søn: Pulled pork. Serveret i hjemmebagte burgerboller med coleslaw.
  • Man: Wok. Min yndlingswokret med kylling og forårsløg.
  • Tirs: Pulled pork. Rester. Jeg havde egentlig tænkt, at det skulle i en gang pastasalat, men det er på menuen onsdag, så… Måske i pitabrød? Som burgere igen… En salat eller noget så kreativt som en tærte. Vi får se.
  • Ons: Take-away. Stor bånd pastasalat med kylling, bacon, grønt og tomat pesto.
  • Tors: Laks. Vi prøver, om der kan komme laks med ris på menuen i denne uge.
  • Fre: Frikadeller med spidskålssalat. Måske kan jeg bruge spidskål i min coleslaw søndag?
  • Lør: Thai-suppe. Jeg bager nok nogle flutes til.
  • Søn: Boller i karry

Lignende indlæg:

En opskrift på en nem sukkerfri snack

Sukker – giv mig sukker 🙂

I de sidste par måneder har jeg forsøgt at reducere mit sukkerindtag, så jeg har haft stor glæde af at supplere med en sukkerfri snack. Denne snack har jeg fundet inspiration til hos Vanløse Blues, hvor I finder opskriften lige her.

Sukkerfri snack

Det er meget simpelt. Tag nogle forskellige nødder og bland med rosiner. Jeg brugte 2 dl mandler, 1 dl hasselnødder, 1 dl rosiner og en sådan en blandet tropical salatmix med nødder og tørret frugt, som jeg havde til overs. Næste gang jeg laver en portion, vil jeg nok forsøge at ramme lige dele nødder og rosin, da jeg er vild med rosiner.

Put nødder og rosiner i en frysepose med 2 spsk kakao og 2 spsk kanel. Ryst godt. Hæld blandingen i en sigte, så det overskydende kanel og kakao sies fra. (Det kan nemt gemmes til næste portion). Nu er din sukkerfri snack klar 🙂

Nemt at lave og en lækker snack, der godt kan tilfredse min sukkertrang de fleste dage.

Lignende indlæg:

 

 

Boganmeldelse #8 Svalens graf

Krimi og naturvidenskab blandet sammen i et – perfekt match!

Har I læst Dinosaurens fjer? Der er kommet endnu en bog i rækken af naturvidenskabelige krimier, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at skelne fiktion fra virkelighed, når det drejer sig om det naturvidenskabelige drama i den nye bog.

Bogen hedder Svalens graf og er skrevet af Sissel-Jo Gazan (2013).

Inspektør Søren Marhauge er en genganger fra Dinosaurens fjer, men man fornemmer i mindre grad at det er en fortsættelse, da der i bogen er meget stort fokus på at fortælle om Marie Skovs historie. Marie Skov står foran et lovende Ph.D. studie, men bliver ramt af sygdom og må se sin familie ramle sammen på grund af en stor familiehemmelighed. Drab i videnskabensnavn krydret med familiehemmeligheder giver en fængende roman, hvor fokus ikke kun er på den politimæssige opklaring, men i lige så høj grad selve historien.

Jeg har efterfølgende måtte google mig frem til, hvad der er op og ned i vaccinationernes navn – og måske hænger vírkelighed og fiktion sammen i denne tilfælde.

En velskrevet roman!

Svalens graf

Fra bogens bagside:

For at overleve må man nogen gange konfrontere sandheden og sygdommen. Men hvornår?

Marie Skovs lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professor begår selvmord, og hun står alene med en kontroversiel ny viden om børnevacciner. Samtidig begynder hendes pæne familie at gå i opløsning, og midt i kaosset skal hun finde mod og styrke til at redde tusindvis af menneskeliv, ikke mindst sit eget.

Hun får uventet hjælp af vicekriminalinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen  om professorens selvmord. Han tager loven i egen hånd, for at få trævlet fortidens indviklede hemmeligheder op, og de trækker tråde langt ind i hans eget liv.

Lignende indlæg:

Jeg er ikke den eneste med forårsfornemmelser…

De længere og lysere dage, de mildere temperaturer og vintergækker der titter frem, påvirker både store og små.

I sidste uge var jeg virkelig i forårshumør, forstået på den måde at jeg virkelig havde lyst til at shoppe forårstøj – og finde ballerinaerne frem. Min fornuft bød mig dog at vente lidt.

Lillepigen må have haft det på samme måde, for lørdag fandt hun sin nye forårsjakke i skabet. Hun vidste vel knap, at den lå der, men det har den gjort siden december, uden at hun har rørt den. Men de fine farver må have draget hendes forårshumør.

Forårsjakken er fra Racoon, og den flotte røde farve med de hvide prikker faldt lige i min smag. Heldigvis kan jeg stadig påvirke Lillepigen, så hun er også meget tilfreds med den. Jakken blev købt i december, da Mascha Vang tilbød 25 % rabat i dette indlæg.

Jakken er så fin, så nu er vi to, der glæder os til, at det bliver varmt nok til at have den på uden for.

Skulle du have interesse, kan forårsjakken købes her. (Addlink)

Forårsjakke

Forårsjakke

Forårsjakke

Lignende indlæg:

Back on track – sukkerkontrol og træning

Sikke en uge! Jeg er helt tilfreds.

I denne uge var jeg fast besluttet på, at overholde mine aftaler med mig selv. Så jeg kan skrive tjek ud for fem gennemførte træninger ud af seks mulige. Og jeg kan også sætte tjek ud for, at jeg vidst nogenlunde har overholdt sukkerreglerne for februar (læs evt. her)

Så her er ugens sukker- og træningsdagbog.

Mandag: Kage i kantinen – flere slags, men jeg sprang pænt over. Om eftermiddagen var sukkerlysten der – no wonder, når jeg har stimuleret den i weekenden + er lidt i feriemode, selvom jeg ikke har ferie. Måtte nøjes med nødder og rosiner.

Træning skulle gennemføres. Energien var der ikke, men den kom bagefter, så det var godt jeg gennemførte. Sprang direkte ind i dagens program, og lod som om at jeg ikke havde misset en hel uge 😉

Tirsdag: KRISE! Var vågen 4 timer i nat med Lillepigen, så dagen er foregået lidt i overlevelsesmode. Der var romkugler i kantine – ikke fair, men jeg skyndte mig væk. Hele eftermiddagen drømte jeg om chokolade (og shopping). Men det er vel ok at drømme 😉

Jeg var øm efter gårdsdagens styrketræning. Så kan jeg lære, at det er dumt at holde en uges pause… I dag stod den på puls, og istedet for 60 øvelser og 30 sek pause, var det ændret til 70 sek øvelser og 20 sek pause. Sikke en forskel. Jeg er brugt!

Onsdag: Hjemmearbejdsdag… Jeg er bare altid mere sulten og især lækkersulten, når jeg arbejder hjemme. Har gået rundt om slikkassen – og især den mørke chokolade – hele eftermiddagen. Fandt to pandekager i køleskabet, som jeg spiste med blåbær og banan, imens jeg forestillede mig, at der var hældt chokoladesovs over…

image

Træning blev klaret – godt det var en styrkedag, for med en let hovedpine er det ikke sjovt at hoppe for meget rundt. Er ret tilfreds med 3 ud af 3 gennemførte træning indtil videre. Klap på skulderen til mig. Men tro mig – det sker pt. på ren viljestyrke mere end motiovation og glæde. Jeg lod også bilen stå og gik hen for at sende en pakke – knap 3 km. Det skal bare være bedre end sidste uge!

Torsdag: Morgenen startede med, at en sød kollega kom med tre stykker fyldt chokolade til mig (læs evt. her). De røg lige ned i skuffen til en krisedag. Og ja så forkælede kantinen os med store, nybagte fastelavnsboller af den gammeldags slags med masser af glasur. HOLD NU OP de så lækre ud! Og der står jo noget om fastelavnsboller på min “cheat-liste”, men jeg sprang over. Må have bagt min egen portion i weekenden.

Træning gennemført.

Fredag: En besigtigelse i Holstebro førte mig på McD til frokost. Fik dog vand til min menu, da light sodavand ikke er en favorit. Om eftermiddagen bagte jeg fastelavnsboller, som jo stod på min cheat liste. Jeg spiste én. Mums den var god. Eftermiddagen og aftenen bød på besøg af gode venner, så jeg nåede ikke træning.

Lørdag: Cheat day. Jeg startede dagen med min træning, og så gik jeg ellers amok 😉 Spiste alt for meget til dejlig brunch, fik varm kakao, fastelavnsbolle, slik og islagkage. En dejlig dag som gav mig oppustet og urolig mave… (Læs evt. om min dag her)

image

Søndag: Mht. kost bliver dagen gennemført på ren viljestyrke. So far so good – selvom der da har været fristelser. Søndag er hviledag i træningsprogrammet. Jeg havde en ambition om at gennemføre fredagens missede træning, men det er ikke blevet til noget. Jeg har holdt hviledag med min familie.

Lignende indlæg:

En skøn Valentines Day med tøserne

Valentines Day er kærlighedens dag, og skal stå på roser, lyserøde balloner og timelange kys i sofaen…

Jeg tilbragte Valentines Day i Nibe – ja du læste rigtigt: NIBE! Og det var i selskab med syv skønne tøser, som bestemt mente, at vores dag måtte være et indlæg værd 😉 Og jeg er helt enig.

image

Historien er således, at vi er ni tøser (kvinder?), der alle har læst ingeniører. Men ikke samme slags. Vi ved noget om f.eks. bygninger, bioteknik, kemi, proces, design, trafik og en masse andet. Sandheden er nok, at jeg ikke helt fatter, hvad alle de andre laver 😉 Nå men da vi studerede, var vi alle aktive i den samme studenterforening, nemlig De Studerendes Erhvervskontakt. (Samme sted som jeg har mødt Manden)

Vi ni tøser mødes 2-3 gange om året, hvor den står på snak og hygge hele dagen. En typisk dag starter med brunch. Gåtur og spil om eftermiddagen og så noget aftensmad med dessert og vin. Det er altid lidt forskelligt, hvor “vildt” det bliver, alt efter hvor mange der kører hjem osv.

I december havde vi en dato-afstemning om vores næste møde. Vi kunne vælge mellem datoer i februar, marts og april. Der var (desværre) ingen datoer, hvor alle kunne deltage, men den dag der var flest (7½) der kunne deltage, og som faldt tidligst var d. 14. februar. Lidt spøjst at sådan en flok lækre tøser var ledige på denne kærlighedens dag 😉

Dagen gik ca. efter opskriften beskrevet ovenfor. En enkelt tøs kom kun forbi nogle timer, men hyggeligt at hun lige prioriterede os – så var vi nemlig næsten fuldtallige. Men ellers havde vores værtinde C sørget for lækker brunch, hvor hun bl.a. bagte æbleskiver, hvor der var feta, tomatpesto, skinke og spinat i midten. Mums. Det mindede mig lidt om, når vi spiser pandekager med skinke herhjemme.

Gåturen gik til den lokale legeplads og downtown Nibe. Tilbage igen var der varm chokolade, fastelavnsboller og hygge med et spil Mads og Monopolet. Aftensmaden stod på en lækker wokret, og til dessert havde dygtige C lavet den fineste islagkage. (Det har jeg aldrig tænkt på, at man selv kan). Den bestod af Brownie bund, vanilleis med brændte mandler og bailey og øverst et lag hindbæris. Den var lækker, og især isen med brændte mandler, må jeg prøve at kopiere.

image

image

En skøn dag hvor vi fik snakket og diskuteret en masse. Bl.a. om børn (måske lidt for meget, når ikke alle har børn), arbejde, orgasmer, glade bryster, prævention og alle livets prioriteter.

Manden skulle ikke snydes for lidt Valentines forkælelse, så på vejen hjem smuttede jeg forbi McD og hentede cheeseburgere til ham. Så kan han næsten ikke forkæles mere 😉

image

Lignende indlæg:

 

Madplan uge 8

Fodbold, fødselsdag og fællesskab

Næste uge byder på to aftener, hvor henholdsvis Manden og jeg selv ikke når hjem til spisning. Og en fødselsdag og noget fællesskab med venner. Så madplanen er ikke så udfordrende.

image

  • Søn: Karbonader.  Det er uafklaret, om det bliver med pommes frites eller kartofler, men mon ikke der bliver bearnaise til og gulerodssalat.
  • Man: Lasagne
  • Tir: Rester/Rugbrød med spejlæg. Manden og Lillepigen kommer trætte hjem fra gymnastik, og det er ikke sikkert, at jeg når før dem. Så det skal være nemt. Pt. er Lillepigen stor fan af spejlæg, så…
  • Ons: Laks med ris. Sidste uge fik jeg drillerier for, at der ikke var fisk på madplanen, så det retter vi op på nu.
  • Tor: Frikadeller. Jeg er alene hjemme med Lillepigen, så mon ikke det bliver frikadeller og rugbrød. Alternativt koger vi pasta.
  • Fre: Fødselsdag hos min far. Jeg kender ikke menuen, men mon ikke vi bliver forkælet.
  • Lør: Besøg hos nogle venner. Måske når vi hjem til aftensmad, men det bliver nok ikke i tid til, at vi kan lave det store. Så jeg tænker, at vi skal have rugbrød. Hvis vi når tidligt hjem, kan jeg lave en pastatærte.

Lignende indlæg: