Kategoriarkiv: Tøj, sko, shopping osv.

Mine indkøb i 2015 – januar

En rigtig kvinde mangler altid noget i sit tøjskab 😉

Selvom jeg ikke har nogen særlig sans for mode. Og faktisk kan se mig ret irriteret på et bestemt modefænomen, så må jeg indrømme, at jeg køber en del tøj og sko. Nok også mere end jeg reelt har brug for. Et af mine personlige mål for 2015 var at skrue ned for impuls-shopping og op for overvejede indkøb. Et mål som jeg også skrev om her, og som Manden har nævnt flere gange siden… SUK 😉

Inspireret af flere andre bloggere, vil jeg prøve at give et overblik over mine indkøb hver måned, samt summere mine udgifter op.

image

Jeg startede med at kigge på natkjoler i juleferien. De blev bestilt i december, men først modtaget i januar, så jeg er lidt i tvivl, om de tæller med. I hvert fald blev det til to natkjoler og en nattrøje . (læs evt. her) De blev købt for julegavepenge, så de indgår ikke i regnskabet. I alt kostede de 970 kr.

I januar røg jeg på udsalg efter en sort, tynd uldcardigan. Det er et must-have i min garderobe (læs evt. her), og den anden var blevet krympet i vask. Jeg fandt en cardigan fra Månestjerne. Den var sat ned fra 2.000 kr til 1.000 kr.

Derudover konstaterede jeg, at jeg manglede strik-sokker til at stikke i gummistøvlerne og til at sove med. De blev bestilt ved min mor, og hun leverede et par tykke sokker til gummistøvlerne, og nogle lækre tynde sokker til at sove med.  Og hun strikkede gratis og med kærlighed. Perfekt 🙂

Så månedens tøjshopping løb op i 1.000 kr for min cardigan.

Det hører måske ikke til her, men pga. mit eksem har jeg i denne måned også shoppet en ny mascara fra MaxFactor samt en mandel-olie fra Weleda. Prisen var 120 kr for mascara og 159 kr for mandel-olie, mener jeg.

image

I næste måned drømmer jeg om sorte ankelstøvler. Indtil videre har jeg kun kigget meget lidt, da jeg faktisk har været bange for, at et besøg på januar-udsalg kunne have betydet en masse impuls-shopping. Derudover står der et par bukser på min shoppingliste i februar. Pt. har jeg kun et par bukser, der passer og er pæne nok til at gå på arbejde i. Det er faktisk ikke en gang bukser, men mine skønne leopard-leggings. Hvis jeg shopper bukser/leggings online, kan det jo være, at der ryger lidt mere i kurven – er helt syg efter forårsfarver – men jeg vil prøve at begrænse det.

Lignende indlæg:

 

 

Få 100 kr at shoppe for!

Kvalitet og pris hænger ofte sammen, men hvad nu hvis, man kan få kvalitet til outlet priser?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget prisbevidst. Men jeg har også erfaret, at pris og kvalitet meget ofte hænger sammen. Derfor sætter jeg pris på modevarer til ordentlige priser.

Støvler fra Ecco og tøj fra Esprit plejer at være af god kvalitet.
Støvler fra Ecco og tøj fra Esprit plejer at være af god kvalitet.

I dag har jeg gjort et fund! Mærkevare-outlet på nettet, hvor der løbende køres kampagner fra forskellige mærker. Ofte varer en kampagne 2-3 uger, hvor der så er forskellige styles til nedsat pris. Lige pt. varierer nedsættelser fra 53 % – 89 %, hvilket giver nogle rigtig fornuftige priser.

Og endnu bedre er, at hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev, så får man 100 kr at shoppe for. Og så blev det hele lige endnu billigere 🙂

Siden hedder Designers and Friends, og du finder den lige her.

Lige nu sidder jeg så og overvejer, hvad jeg skal klikke hjem. Hvis jeg overhovedet skal klikke noget hjem… Har egentlig aftalt med mig selv, at jeg i 2015 skal bruge lidt færre penge på tøj. Dvs. shoppe lidt mere efter behov end lyst, men helt ærligt er det ret kedeligt, så jeg ved ikke, om det holder. 😛

Hvis jeg klikker på noget, kunne det godt være disse træningsbukser fra Kari Traa – altså hvis jeg trænede, men mon ikke de kan gå til hjemmetræning?

Eller hvad med denne smukke kjole fra Karen By Simonsen – drømmer faktisk lidt om sommer nu…

Og denne smukke koralfarvede kjole fra Saint Tropez ville også bare være perfekt til en spadsertur til sommer.

P.S. Alle links er afiliate links. Dvs. at jeg tjener 8 kr, hver gang en af jer tilmelder jer Designers and Friends. De penge skal jeg betale skat af, så jeg bliver ikke rig. Og dertil kommer så, at jeg endnu er langt fra at tjene de penge hjem, som det koster at have dette domæne. Derfor vil jeg selvfølgelig blive glad, hvis I tilmelder jer deres nyhedsbrev – og mon ikke også, at I bliver glade for de lækre køb I kan gøre? 🙂

Lignende indlæg:

 

 

 

Vinterstøvler – en varm anbefaling

Den der har varme fødder bliver ikke forkølet…

Sidste vinter satte jeg jagten ind på et par gode vinterstøvler. Efter jeg er blevet mor, færdes jeg udendørs på en helt anden måde om vinteren. Tidligere har vandrestøvler eller gummistøvler med tykke sokker været fint, men ikke længere.

Jeg ledte både i de fysiske butikker og online. Mine krav var, at de skulle gå godt op af benet, være varme og vandtætte. Og helst kunne gå til strømpebukser, da jeg ofte har uldstrømpebukser, kjole og vinterjakke på 😉

Valget faldt på et par lækre vinterstøvler fra LaCrosse. Jeg har netop set dem på udsalg hos både Stylepit og Skoringen (fysisk butik), men det har måske være en rest fra sidste år, så I skal nok være hurtige og heldige, hvis I skal have fingrene i et par. Normalprisen er 1.300 kr, men jeg mener, at jeg fik dem til 7/800 kr.

Selvom de nu er et år gamle, er de stadig perfekte til en tur på legepladsen i snevejr.

image

P.S. Linket er et afiliate link.

Lignende indlæg:

En uundværlig basic i uld…

Tid til at udskifte en af mine musthaves!

Der er mange bloggere, der her i vintermånederne har anmeldt børnetøj i uld. Men hvorfor skriver ingen om uld som et musthave til os kvindfolk?

I min garderobe har der i mange år været en sort tynd cardigan i uld. Det er stort set det eneste, som jeg slider op. Men den er perfekt til at varmeregulere, så jeg bruger den både vinter og sommer. Og så er det en basisvare, der virkelig passer til det meste.

Og nu var det tid til at finde en ny, da den gamle var blevet vasket lidt for varmt i vaskemaskinen… Det er faktisk altid lidt en udfordring for mig at finde en tynd uld cardigan, for stort set alle brands har sorte cardigans, men de færreste har dem i uld. Den seneste cardigan jeg købte, var fra Magasin, men de var pt. udsolgt/udgået i min størrelse.

Min jagt endte i Salling hvor de havde en fin basis cardigan fra Månestjerne. Jeg har aldrig hørt om mærket før, og det dukker heller ikke umiddebart op, når jeg søger på google. (Måske er jeg blevet snydt). De havde en fin cardigan i det lækreste casmir. Prisen var også derefter, men nogen gange hænger pris og kvalitet sammen. Og ja som sagt var det et musthave, som jeg ikke fik i julegave. Normalprisen var 2.000 kr, og det havde jeg aldrig betalt. Men pga. januarudsalg var den sat ned til 1.000 kr, så jeg hev kortet frem.

image

image

Lignende indlæg:

 

Status på “Jagten på den perfekte…”

Jagten er endt succesfuldt!

En del af jer læste med i juledagene, da jeg udgav indlægget “Jagten på den perfekte…“, som handlede om at finde en natkjole, der hverken var for konet eller slutty – og hvor der var plads til min barm i en str. S.

Og nu er jeg endt med tre skønne natkjoler:

  • En fra Freya, se evt. her.
  • En fra Hunkemöller, se evt. her.
  • En natbluse fra Freya, som nu er udsolgt, og jeg derfor ikke kan linke til.

Men hurra hvor er det dejligt med nattøj, jeg føler mig godt tilpas i. Så tænker I måske, at tre natkjoler er rigeligt… Men jeg har faktisk læst, at man bør skifte hver 3. dag, pga. døde hudceller, sved osv. Så det gør jeg.

Herunder er et par små billeder af natkjolerne.

image image

Natbluse fra Freya

image image
Natkjole fra Freya

image  image

Natkjole fra Hunkemöller

Lignende indlæg:

Jagten på den perfekte…

… natkjole.

Den fine natkjole, jeg fik i julegave, passede desværre ikke. Mine bryster kunne hverken helt eller halvt være i den… Det er ikke altid nemt at være en str. S med en E/F skål.

image

MEN nu er (udsalgs)jagten på den perfekte natkjole gået ind. Jeg er startet på nettet, og jeg har to kriterier:

  1. Den må ikke være konet/forvasket t-shirt agtig
  2. Den skal ikke være slutty

Og så skal den selvfølgelig passe til en fyldig barm – som har ageret madpakke, og derfor… Ja you know.

Men jeg har fundet et par bud. Jeg ved ikke, om jeg må vise billeder fra andre hjemmesider, så det bliver den kedelige løsning, hvor I selv skal trykke på links. Beklager.

Denne her fra Freya har faktisk en skålstørrelse på også, så måske den kan passe… Den er i hvert fald bestilt.

Jeg har også fundet et par stykker ved Zalando. Den her ser fin ud – uden at være alt for kedelig – men den er selvfølgelig udsolgt i str. S… Jeg må lede et andet sted. 😉

Eller f.eks. denne her, som er rigtig fin – men mon ikke, der bliver problemer med brysterne i den? Denne her er også fin – måske bedre med brysterne?!

Esprit har et lidt kedeligt udvalg, men måske er denne her alligevel et bud.

Lige et eksempel på, hvad der er lidt for kedeligt. Se her.

Lignende indlæg:

P.S. Indlægget indeholder afilliate links.

Om at være forkælet… #3

Så er årets gaveræs overstået…

Juleaften er ovre, og tilbage sidder vi med fyldte køleskabe, poser fyldt med gavepapir og gaver fra dem vi har kær. Jeg har endnu engang været heldig.

Pakkerne indeholdt bl.a. en natkjole, gavekort til undertøj, blush, sengetøj, en pande, en kasserolle og den nyeste bog af Jussi Adler Olsen – dvs. faktisk fik jeg to eksemplarer af denne bog…

Og bøgerne var det eneste der var dobbelt af til vores juleaften, så forhåbentligt slipper vi nådigt fra gavebytteræset… Selvom der nok er lidt tøj, der ikke passer, og en pande som måske alligevel er lidt for stor – selvom der bare stod “stor” på ønskesedlen. Ups…

Men den bedste gave var nu en hjemmelavet lysestage fra Lillepigen (Manden fik en magen til). Det er de fineste efterårsblade, der danner rammen om lysestagen, og lysets stråler brydes så fint i bladene.

image
Den fine lysestage.

 

image
Lysestagen igen – denne gang oplyst, så I nemmere kan se den.

 

image
En STOR pande… Og en kasserolle i baggrunden.

 

image
Blonder til at sove i…

 

image
Bøger og blush 🙂

 

image
Sengetøj – er allerede i vaskemaskinen, så det kan blive taget i brug.

 

Lignende indlæg:

Hvem er manden i det røde tøj, som kommer med pakker?

Nu er det snart jul og alle steder vrimler det med mænd i rødt tøj…

Men hvem er egentlig ham manden i det røde tøj, som kommer med alle pakkerne?

Herhjemme er det postbudet 🙂

Siden vi flyttede væk fra Aarhus C til en forstad – og samtidig fik travlt med at være forældre, er størstedelen af mine (læs: vores) julegaveindkøb foregået som netshopping. Jeg har for længst opgivet illusionen om det hyggelige julegaveindkøb, hvor man bruger en hel dag med at gå i butikker, udvælge små søde gaver, drikke varm kakao og smile til alle man møder. Jow jow det kan helt sikkert lade sig gøre, men jeg har ikke tid til det. Dvs. jeg prioriterer ikke at finde tid til det. Vi har jo altså også lige to fødselsdage at holde.

Så istedet sætter jeg mig under tæppet med pc’en i skødet og måske en lille skål med juleknas. Og så bliver der ellers surfet. Jeg bruger faktisk en del energi på at finde de rigtige julegaver. Og jeg vil selvfølgelig have dem til den bedste pris og med lavest mulig fragt – og gode returmuligheder for modtagerne. Klik, klik, klik og så er det bare at vente på manden i det røde tøj 🙂

 

Hvad posten har bragt til os de sidste par dage...
Hvad posten har bragt til os de sidste par dage…

Om at være lidt forkælet… #2

Flere dejlige gaver til mig 🙂

Selvom det var Lillepigens fødselsdag vi fejrede lørdag, var jeg så heldig, at der også var flere gaver til mig 🙂

Svigermor havde medbragt de lækreste hjemmesko fra Betterfelt til både Lillepigen og jeg. Det var stærkt inspireret af Mascha Vangs blog, at vi ønskede os dem. De er simpelthen så fine, og så kan jeg godt lide den historie, som firmaet prøver at fortælle med at de behandler deres arbejdere i Nepal rigtig godt. Vi havde begge ønsket os dem i hvid, men den var udsolgt i min størrelse, og jeg fik den praktiske sorte model 🙂

image

Derudover havde svigermor købt en lysholder fra Georg Jensen til juletræet – så nu tæller min samling 1 stk 🙂 Håber vi kan udvide den del af familien de kommende år. Og til sidst var der låg til mine Magrethe skåle.

Mine søstre og svoger (hmm tja det er han vel – mødte ham for første gang i går 🙂 ) havde købt den lækre olie til håret fra Macadamia. Har skrevet om den her.

image

Svigerfar og hans kæreste havde købt en lækker pung til mig. Men det havde jeg jo allerede fået (læs her), så det er nok en bytter.

Om at være lidt forkælet… #1

Åhhh jeg elsker at få gaver – især når det lige er det, jeg ønskede mig 😉

I går var det min fødselsdag, og jeg var lidt forkælet. Manden og Lillepigen var blevet hjulpet godt på vej, og gav mig de lækreste brune støvler fra Ecco. De virker til at være robuste til en tur på legepladsen, men samtidig er de så tilpas fine, at de efter min mening godt kan gå til et par leggings eller en kjole.

image

Mine forældre var også forbi til hygge og tapas. De forkælede mig med en flot pung fra DKNY. Den glæder jeg mig til at få taget i brug. Derudover fik jeg en cardigan og en stor flot julestjerne.

image

Så jeg følte mig meget forkælet med nogle lækre ting. Jeg er faktisk helt vildt begejstret for støvler og pung 🙂 Hurra for mig, hurra for min fødselsdag og ikke mindst hurra for de søde folk, der gav mig gode gaver 🙂