Kategoriarkiv: – Karriere

København tur-retur

Onsdag havde jeg lige et sidste ‘ærinde’ i København inden min fødsel, nemlig bestyrelsesmøde i Fonden, fotografering, frokost med Gruppens bestyrelse og direktionen samt generalforsamling.

Sådan en dag er hård kost – især når man er gravid!

Kl. 5.15: Vækkeuret ringer ⏰

Kl. 5.55 Afgang hjemmefra 🚘

Kl. 6.27 Ankomst på perronen i Skanderborg. Planmæssig togafgang 6.28 forsinket i 5 minutter. 🚈 (Hvorfor må man dog ikke flyve så tæt på termin… Suk)

Kl. 6.55 Morgenmad i toget. Chokolade. Forberedelse til møde. Og en lur. 🍫 Havde et seriøst chokolade-survival-kit med.

Kl. 9.40 Ankomst til kontoret. Tøjskifte (rejste i joggingbukser og kondisko 😉) samt 10 min på en sofa.

Kl. 10.00 Mødestart.

Kl. 11.45 Sofa hvil i 10 minutter.

Kl. 12.00 Fotografering – og ja jeg så mægtig ud!!! 📸🤰🏻

Kl. 12.30 ENDELIG frokost. Smalltalk med personer, jeg normalt ikke taler med. Ikke min spidskompetence, men jeg øver mig.

Kl. 13.00 Møde igen… Heldigvis med kage 😋

Kl. 16.15 Generalforsamling – der var jeg virkelig træt!!! 😴

Kl. 17.55 Pindemadder, vin og smalltalk.

Kl. 18.10 Jogginbukser på. Afgang mod Hovedbanegården og en hurtig burger inden toget hjemad kl. 18.52. 🍔🍟

Kl. 21.59 Bilen parkeret i carporten.

Kl. 22.17 GODNAT 🌙

 

Selve turen gik over al forventning, men nøj jeg var træt dagen efter. Sov lur to gange 😉

Karrieretirsdag: Om ikke længere at være på fuld tid

Den anden dag modtog jeg et spørgeskema. Jeg skulle besvare spørgsmål om bl.a. min beskæftigelse, og her blev jeg i tvivl. Jeg kunne bl.a. vælge  “fuldtidsansat”, hvilket jeg jo mener, at jeg er. Jeg kunne også vælge “orlov”, hvilket måske betegner min nuværende situation bedre. Men faktum er vel, at jeg stadig har en kontrakt på en fuldtidsstilling – uanset om jeg er på orlov. Jeg valgte at sætte kryds under “orlov”.

Der var selvfølgelig også en kasse, der hed “deltid”. Og sandheden er, at der er rigtig mange danske kvinder, der kan sætte kryds i den. Faktisk er det flere end hver tredje danske kvinde, der pt. arbejder på deltid. For FOAs medlemmer gælder, at 66 % af alle medlemmer arbejder på deltid, og sorteres kvinderne ud er det hele 73 % der arbejder på deltid.

At arbejde på deltid kan være et fantastisk gode, men der er mange advarselslamper, der blinker. Bl.a. hvis der sker det, at man alligevel påtager sig opgaver, der svarer til en fuldtidsstilling – eller i hvert fald flere timer, end man er sat til. Så arbejder man reelt gratis i nogle timer, eller til en langt lavere gennemsnitsløn end den aftalte. Det er sådan en fælde, jeg kunne se, at man kunne falde i i mit job, hvor vi arbejder på forskellige opgaver med forskellige kunder, deadlines osv. Dog fører jeg timeregnskab og “optjener” afspadsering, hvis jeg arbejder for meget, men det var en anden sag, hvis jeg var på fast løn. For en pædagog er det måske sværere, at komme til at arbejde “for meget”.

Udover dette er der selvfølgelig det med pension, som især kommer til udtryk ved skilsmisser, hvor manden får sin egen velpolstrede pension med sig, og kvinden står tilbage med en slunken pension, der er blevet sultet i alle de år, hvor hun har arbejdet på nedsat tid. Det må være en ret træls følelse, hvis man egentlig føler, at man har været på deltid for familien og ikke kun sin egen skyld.

Jeg siger ikke, at deltid er en dårlig ting – blot at man selvfølgelig skal være opmærksom på “faldgruberne” ved det. Pt. drømmer jeg selv om en slags deltid i slutningen af min orlov, men nu må vi se, hvordan det hele udvikler sig.

Lige pt. er min beskæftigelse orlov – og det vil jeg forsøge at nyde 🙂

Karrieretirsdag: Det der valg til den der bestyrelse…

De sidste fire år har jeg, som flere gange nævnt, siddet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i den fond, der ejer den virksomhed, hvor jeg arbejder. Det har været spændende, men jeg har jo godt vidst, at det “kun” var for fire år.

Tidligere på året skrev jeg et indlæg om, hvorvidt jeg skulle genopstille. (Det kan læses her) Jeg er højgravid – og i bund og grund “bange” for at “tabe”.

Det endte med, at jeg stillede op igen. Jeg annoncerede det på LinkedIn før valget, for på den måde at gøre lidt opmærksom på mig selv, selvom det kun er medarbejdere i virksomheden, der har kunne stemme. Derudover tilføjede jeg en linje i min mail-signatur om, at jeg genopstillede.

D. 1. til d. 7. marts blev valget så afholdt. Vi var 18 kandidater til 4 pladser. Måske er det bare mig, der ser det hele med mere åbne øjne denne gang, men jeg oplevede godt nok, at valgkampen var intensiveret ifht. for fire år siden. Og konkurrencen var langt hårdere, idet der denne gang både var flere fra mit kontor og fra Jylland, der stillede op – og samtidig også flere kvinder. Så en del af mine stemmer fra sidst, skulle muligvis fordeles på flere kandidater.

Jeg havde købt 3 kg karameller, som jeg gik en tur rundt på kontoret med. Ingen sedler eller flyers – så folk skulle kunne huske mit ansigt til de så stemmesedlen. De sidste karameller blev delt ud foran kantinen en dag. Begge dele var SÅ grænseoverskridende for mig. Så med mine gravide kræfter og min personlighed, har jeg gjort, hvad jeg kunne.

I skrivende stund venter jeg på valgresultatet. Det kommer inden det bliver tirsdag, og jeg trykker udgiv.

Jeg må sige, at hele denne uge har påvirket mig meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har tænkt utrolig meget på det valg – også om natten. Så uanset resultatet, så bliver det godt at kunne lukke bag mig. Det her har jeg slet ikke nerver til.


Så kom resultatet! Jeg blev genvalgt sq! Jeg er så glad og lettet. Hurra for mig.

Repost: Det store skattelotteri

I dag er det så officielt dagen, hvor vores årsopgørelser ligger klar på Skats hjemmeside  Jeg var dog inde og lure lørdag morgen, og selvom jeg mangler at indberette nogle tal, ser det positivt ud.

I dagens anledning får I lige en repost fra et meget populært indlæg sidste år. Så viste jeg har læst, har der været endnu større gevinstchance i årets skattelotteri, nemlig gevinst til 3 ud af 4!


Det store skattelotteri – spillet med størst gevinstchance.

Ja faktisk er chancen for at vinde i Det store skattelotteri så stor, at 2/3 af danskerne vinder. Størrelsen på gevinsten afhænger af, hvor mange penge de har købt lodder for hos SKAT.

Ja, jeg er nok lidt bagud med udgivelsen af dette indlæg, men for første gang i den digitale tidsalder, sad jeg ikke i kø på SKATs hjemmeside i fredags, hvor de første spilleglade danskere blev lukket ind til en gang roulette. Jeg var heller ikke forbi casinoet i weekenden. Faktisk nåede vi hen til tirsdag, før jeg fandt spilleglæden (eller modet) frem.

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente. For den perfektionistiske side i mig, der tæller kort og farver i Black Jack, vil helt sikkert helst ramme inden for skiven med +/- 1.000 kr. Det må siges, at være en god forskudsopgørelse. For den mere spilleglade pige, der sætter alle pengene på rød, så er håbet om den store gevinst altid til stede.

Jeg ved godt, at det i bund og grund er mine egne penge, jeg spiller om. Forskellen er blot, om jeg får gevinsten udbetalt løbende hver måned til leverpostej og rødvin, eller om gevinsten falder samlet til ferie og smykker.

Hvis du en dag bliver lidt træt af Det store skattelotteri, så kan jeg anbefale, at gå over til den udvidede kupon. Dette gøres ganske simpelt ved eksempelvis at udleje en lejlighed. På den måde får du længere tid til at sætte din indsats, men til gengæld også langt flere felter at spille på.

Sidste år betød det, at jeg tabte ved det grønne bord. Et fem cifret beløb der satte en midlertidig stopper for min spillelyst. Og efterfølgende gik groupieren ind og fjernede mit fradrag resten af året. Det var selvfølgelig for, at jeg ikke skulle tabe igen i år, men avs avs.

Så i år håbede jeg, at groupierens indblanding havde betydet, at jeg nogenlunde ville ramme inden for skiven. Stor var overraskelsen så, da jeg så, at jeg havde vundet! Gevinsten i Det store skattelotteri var dobbelt så stor tabet sidste år.

Sådan kan man være så heldig. Og nu er der et helt år til næste udtrækning.

Karrieretirsdag: Hvad betyder en storkonflikt

Det virker oplagt at skrive lidt om de sammenbrudte overenskomstforhandlinger og den mulige storkonflikt.  Jeg kan dog lige så godt slå fast med det samme, at jeg ikke har nogen særlig viden om emnet, udover det medierne har bragt mig.

Jeg er privatansat og på den vis ikke påvirket. Men for første gang i mit voksenliv, har jeg dog børn i både skole og vuggestue, hvilket kan betyde at de står uden undervisning og pasning. Samtidig er jeg gravid, og pt. ret flittig bruger af bl.a. læger og jordemødre og snart også andet fødselspersonale og efterfølgende sundhedsplejersker. Så jeg bruger altså det offentlige system, og i weekenden var jeg f.eks. på det lokale bibliotek, hvilket også kan blive påvirket.

Men hvad er egentlig omdrejningspunktet i konflikten? Det er tilsyneladende svært at svare på, da det jo ikke kun er en faggruppe eller et fagforbund, der er involveret. Det er både stats- regionalt og kommunalt ansatte. Og de har lavet en musketer-ed, der går ud på, at de støtter hinanden – så i teorien bliver der ikke indgået overenskomst på noget område, før alle områder er klar. Om det holder så langt, må vi jo vente at se.

Der er tilsyneladende flere knaster. Bl.a. mangler lærerne fortsat en arbejdstidsaftale, hvilket de har gjort siden deres overenskomstforhandlinger brød sammen i 2013. De statsansatte har fået at vide, at deres betalte frokostpause er et personalegode, som kan tages fra dem – og ikke hører til i en overenskomstforhandling. Derudover så er der løn. Her er alle parter vist ret uenige om, hvor meget de offentligt ansatte har ‘holdt tilbage’ under krise og lav vækst, og også om hvor meget de så skal have fremadrettet.

Lige nu har fagforbundene varslet strejker pr. 4. april, hvor en række fagområder og kommuner er udtaget til strejke. Det kan blive udskudt 2 gange af forligsinstitutionen, hvis de tror på, at parterne kan opnå en aftale. Desuden kan arbejdsgiverne svare igen, ved at sende medarbejderne hjem  – og det kan være mange flere, end dem der er udtaget til strejke.

Helt konkret har jeg nu studeret de udsendte strejkevarsler. Mine børn går i første omgang fri, ligesom jordemørdrene. Men sundhedspersonalet skal strejke, ligesom personalet på flere biblioteker i kommunen – bare ikke lige vores i første omgang.

Er I klar til storkonflikt?

Karrieretirsdag: Hvad betyder en god leder for dit arbejdsliv?

Det her indlæg er ikke baseret på nogen form for artikler, videnskab eller lignende. Det er ene og alene mine følelser for tiden – og måske derfor også lidt usammenhængende.

Alle alarmklokker ringer hos mig, når der bliver indkaldt til et afdelingsmøde med kort varsel. Og hvis der ovenikøbet er inviteret en direktør med, så ringer klokkerne lidt højere. Sådan et møde blev vi indkaldt til i sidste uge.

Min afdelingsleder stopper som afdelingsleder for at løse andre opgaver. Bum. Min tidligere afdelingsleder vil fungere som midlertidig afdelingsleder, indtil der er fundet en permanent løsning.

Så jeg er sur. Jeg har (havde) en god afdelingsleder. En der så mig arbejde i samme retning, som jeg selv har interesse i. Det er ingen selvfølge. Jeg har prøvet at have en afdelingsleder, der så mig med en anden profil…  Så for mig betyder det rigtig meget med en afdelingsleder, jeg er på bølgelængde med. En jeg kan sparre med fagligt, men også en jeg kan give en kæk bemærkning med på vejen eller lidt brok.

I dag sagde jeg (Marie 5 år) så til min afdelingsleder (med et smil), at jeg ikke gad hjælpe ham, fordi jeg var sur over, at han stopper. Det var både en ros til ham og brok – og sådan forstod han det heldigvis også.

Nu sker der så det, at der formentlig kommer en ny afdelingsleder under min barsel. Det er jeg også sur over 😉 For jeg er typen, der vil være med fra start – og vil være med til at påvirke og præge.  Men det må jeg så prøve at gøre på bagkant.

Gæt hvem der har MUS samtale på fredag med en midlertidig afdelingsleder. Det gider jer ikke!

SÅ nyd hvad I har – hvis det er godt. Og kryds fingre for, at jeg får en god afdelingsleder i fremtiden.

Karrieretirsdag: Er du misundelig på din kollega?

Det er blevet Karrieretirsdag igen. Ærlig talt, så står min hjerne ret stille for tiden, men jeg trøster mig med, at det (forhåbentligt 🙈) skyldes graviditeten og den enorme træthed, jeg pt. lider af.

Jeg har dog gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Men det er tanker, og der er som udgangspunkt ikke en klar konklusion.

Har du nogensinde oplevet arbejde være misundelig på en kollega? Her tænker jeg ikke på en langvarig (og negativ) misundelse, men noget mere kortvarigt, der rammer dig nu og da.  Det kan f.eks. være nogle af disse kollegatyper:

  • Ham der er ret gode venner med chefen, og derfor virker til at have det lidt lettere.
  • Hende der igen og igen får de fede opgaver (frem for dig?).
  • Ham der igen og igen får lov at komme på kursus, studieture, konferencer o.l.
  • Hende der jonglerer karriere og familieliv med sommerhus, flotte negle og yoga.
  • Ham der måske har kortere ancinnitet end dig, men alligevel bliver forfremmet (før dig).
  • Hende der lige har tre timer mere i døgnet end dig, og derfor altid lige kan ‘løse opgaven i aften’ (mens du personligt ligger og sover).

Der findes sikkert mange flere, som man kan misunde i ny og næ. Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, så længe det får os til at stræbe efter at blive bedre. Men længevarende misundelse bør bestemt undgås, da det kan være ødelæggende for arbejdsmiljøet og din arbejdsglæde.

Når jeg bliver ramt af kollega-misundelse, så prøver jeg, at gøre det konstruktivt. Hvad er det præcis den pågældende kollega gør, som har bragt ham/hende til den position, jeg misunder? Måske kan jeg kopiere noget – eller acceptere at jeg ikke er villig til at kopiere det, og dermed acceptere, at jeg skal finde en anden vej.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg pt. ikke føler, at jeg udvikler/flytter mig nok i mit arbejdsliv. Men jeg bebrejder ikke nogen, for det er kun min egen skyld. Jeg har haft brug for at mærke, hvad der er vigtigt for mig. Jeg ønsker stadig at flytte mig, men nu skal jeg være mor vol. 3.0, og jeg er sikker på, af det kommer til at kræve nogle valg fra min side. Valg ifht. børn, familie og karriere – men det tænker jeg, kræver et helt andet indlæg. Det er bare vigtigt at huske de valg JEG har truffet, og de værdier jeg værdsætter, når jeg sammenligner mig med mine kolleger. Også når jeg ind i mellem misunder dem, det som de opnår.

Håber det gav bare lidt mening 😉

Karrieretirsdag: Mine fire år som bestyrelsesmedlem lakker mod enden

Det er fire år siden, at jeg i marts 2014 blev valgt af mine kolleger til at sidde i virksomhedens fonds bestyrelse. Den fond der ejer hele virksomheden med over 10.000 medarbejdere.

Jeg har tidligere fortalt om arbejdet i fondens bestyrelse, f.eks. her.

Fordi der nu er gået fire år, så udløber mit mandat til generalforsamlingen i april. Der er derfor udsendt en information om, at interesserede skal melde deres kandidatur inden månedens udgang, hvorefter der primo marts vil blive afholdt valg.

Det er jo ikke noget nyt for mig, men jeg har gennem det sidste år brugt lang tid på at overveje, om jeg skal genopstille.

I starten kredsede mine tanker om, hvorvidt jeg reelt bidrog med ret meget. Men på det område har jeg heldigvis fået åbnet øjnene og pudset min selvtillid. For selvom jeg ikke er professionel eller erfaren leder, så kommer jeg faktisk med værdifulde bidrag. Jeg har også modtaget ros fra flere fronter, samt en meget flot score i vores evaluering.

Derefter indså jeg nok, at min tilbageholdenhed ifht. at genopstille i høj grad skyldes frygt for ikke at blive valgt. Jeg var heldig sidste gang, og kom ind på det sidste mandat, men hvorfor skulle jeg dog være heldig igen?

I mellemtiden er jeg så også blevet gravid, så til valget vil jeg være temmelig højgravid. Jeg ved selv, at det gik fint med at deltage i bestyrelsens aktiviteter, sidst jeg havde barsel, men det ved alle dem, der skal stemme jo ikke.

Summasummarum er dog, at jeg har besluttet mig for at genopstille. Jeg har indmeldt mit kandidatur og min motivationstekst, så nu skal jeg bare afgøre, hvorvidt jeg skal føre en form for valgkamp, eller blot krydse fingre og se hvad der sker.

Uanset hvad, har jeg haft fire gode år, hvor jeg har lært en masse, udvidet mig netværk og set dele af virksomheden, jeg ellers aldrig ville have set.

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.

Karrieretirsdag – Journalisten der vil gøre privatøkonomi spændende

Selvom karrieretirsdag har ligget stille længe, så kan den godt poppe op ind i mellem – og det sker så i dag på årets første tirsdag. I dag skal det handle om privatøkonomi, og Mille fra Funnyfinans har sagt ja til at være gæsteblogger. Tak for det 🙂

Jeg har tidligere “anmeldt” Milles blog. Det finder I her.

Kan privatøkonomi være sjovt?

Jeg har i dag fået lov til at overtage bloggen fra Marie. Det er jo karrieretirsdag, og Marie spurgte derfor om jeg ville bidrage ved at fortælle lidt om min virksomhed funnyfinans.

Og selvfølgelig vil jeg da det 🙂

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mille, jeg er 28 år gammel og uddannet journalist. Til hverdag er jeg Head of Communications i app’en Reshopper (hvis du har børn, så er du nødt til at downloade den!) Når jeg kommer hjem fra arbejde, så blogger jeg på funnyfinans om min egen privatøkonomi, tips og tricks til at få pengene til at strække og så tager jeg også ud over holder foredrag om privatøkonomi på en sjov og personlig måde.

Privatøkonomi

Hvad er mine tanker bag funnyfinans?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle beskæftige mig med tal – og slet ikke privatøkonomi! Men skæbnen ville det anderledes. Efter min far døde havde jeg brug for at komme væk fra at skrive artikler om mennesker og personlige historier. Jeg søgte derfor praktik i finanssektoren. (Jeg fandt så senere ud af, at der er masser af skønne, personlige historier i den sektor, men det er en anden snak).

Jeg syntes dog ofte, at det kunne være lidt stift og kedeligt at skrive om tal og regnskaber. Man måtte jo kunne gøre det lidt mere spændende. Derfor tænkte jeg under min barsel mange gange over; Hvordan kunne man være finans og privatøkonomi sjovt?
Efter min barsel var jeg på et kursus for start og drift af egen virksomhed. Her fik jeg blod på tanden; Hvis jeg ville have sjov økonomi, så måtte jeg jo selv starte det!

Jeg lavede derfor en 20 siders lang forretningsplan, hvor jeg beskrev hvordan jeg ville tjene penge på det. Jeg lagde en plan for, hvordan jeg skulle realisere drømmen.

Jeg startede bloggen funnyfinans.dk i september 2015, som jeg brugte al min energi på det, mens jeg studerede på sidste år. Efterfølgende brugte jeg en del tid på at udvikle mine foredrag, mens jeg arbejdede fuldtid. I dag arbejder jeg stadig fuldtid, blogger 4-5 gange om ugen og holder foredrag når jeg bliver booket til det.

Hvad er drømmen?

Min drøm er at leve af funnyfinans. Jeg vil gerne leve af bloggen kombineret med foredrag, konsulentydelser og selvfølgelig en webshop, hvor man kan købe funnyfinans-merchandise! Og så skal jeg selvfølgelig udgive en bog med alle mine tips på et tidspunkt. Der er i hvert fald ikke mangel på drømme.

Hvad er udfordringerne?

Jeg kæmper selvfølgelig med at finde nok timer i døgnet til både at have et fuldtidsjob, min egen virksomhed og være mor. Mit liv er lige nu meget skematiseret, og jeg arbejder en del om aftenen for at kunne hente min datter tidligt nogle af dagene. Det betyder meget for mig, at jeg også har mulighed for at bruge tid sammen med hende mens hun stadig er lille. Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke har så meget socialt liv for tiden, men det er jeg okay med, fordi det ikke er for evigt.

En stor udfordring er selvfølgelig også at få folk til at interessere sig for privatøkonomi. Det er ikke lige så spændende som kager eller fitness. Derfor bruger jeg meget energi på at tænke, hvordan jeg kan gøre mit indhold relevant, så man har lyst til at komme tilbage til bloggen for at læse mere. Og det kan også skabe nogle frustrationer – mindst en gang om måneden!

 Kan en Ama’rrøv seriøst lære andre om privatøkonomi?

 Det har nok været min største udfordring og styrke. Jeg er jo den gængse stereotyp inden for finanssektoren. Jeg får med cap, streetwear og bander lidt for ofte. Der er nogen, som har spurgt om det er et act, men det er faktisk bare mig. Jeg gad bare ikke skjule mig selv for at kunne formidle et budskab. Jeg synes også, at der er en styrke i at kunne være sig selv og gøre op med fordomme om, hvordan en “finansperson” bør se ud.
Privatøkonomi

Men jeg vil ikke lyve. Selvom mine læsere måske synes det er mega sejt, så kan det nogle gange være svært at overbevise en masse jakkesæt om, at de skal hyre mig i stedet for en person med lang finansiel baggrund og som passer mere ind i den typiske forestilling om en bankansat.

For hvis det hele er gøjl og ballade; kan man så lære noget?

Og selvfølgelig kan man det.

Jeg tror på, at vi lærer utrolig meget af andres personlige erfaringer og gennem grin. En løftet pegefinger har i hvert fald aldrig hjulpet hos mig!  Og heldigvis er branchen ved at få øjnene op for, at man også kan være street og sjov samtidig med, at man taler om privatøkonomi.

Hvordan ser fremtiden ud?

I år var mit mål, at jeg skulle starte min virksomhed (og ikke kun have bloggen). Jeg har derfor i 2017 tjent mine første penge. Det er den fedeste følelse. Jeg er selvfølgelig også glad, når min løn går ind, men det er helt særligt, når man har kæmpet for noget og det lykkes. Jeg har allerede planlagt en del foredrag næste år,  så jeg er stille og roligt på vej til at kunne realisere min drøm. At leve af at inspirere andre til en bedre privatøkonomi.

Interesseret i at læse mere? Se her https://funnyfinans.dk/