Kategoriarkiv: – Karriere

Mød en iværksætter #11 – kvinden der ønsker at støtte moderskabet

Vi skal møde endnu en sej iværksætter. Denne gang er det Julie, der bor i det samme lokalsamfund som jeg. Vi har fælles bekendte, og piger på samme klassetrin på skolen.

Julie har droppet fuldtidsarbejdet for at kaste sig ud som iværksætter. Hun har skrevet en bog, og lige nu er hun ved at udvikle en app til mødre. Samtidig prioriterer hun tid med sine egne børn højt. Tag godt imod hende.

Alle billeder er udlånt af Julie. Tidligere indlæg med iværksættere, findes her.

1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Julie Bruhn Højsgaard. Jeg er 34 år, gift med Morten og mor til 2.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet i faget i 5 år.

3. Fortæl om din virksomhed
Virksomheden Jegermor IVS oprettede jeg med min makker Laura for 2 år siden. Hjemmeside: www.jegermor.dk
Vi arbejder på en app til mødre på barsel, den er fyldt med lydserier, der gør en nybagt mor klogere på hele livsovergangen ind i moderskabet. Således at hun kan blive klogere på sig selv og få mere indre overskud. Vi udgiver podcast, som en del af vores måde at mødrene kan lære os at kende på, samt holder foredrag rundt om i Danmark. Podcast kan lyttes til her: https://soundcloud.com/user-449201470

4. Hvordan mødte du Laura?
Jeg læste Lauras speciale om fødselsreaktion, og spurgte hende om vi skulle mødes og snakke om vores passion; at vi ønskede, at mødre kunne lande mere blødt i moderskabet. Efter et par kaffeaftaler, spurgte jeg om Laura ville arbejde sammen med mig om den app, jeg havde lagt i støbeskeen til at ville udvikle.

5. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er iværksætter bag Jegermor IVS. Jeg deler direktørrrollen med min makker Laura, samt står for markedsføring, kontakt med samarbejdspartnere, medvært på podcasten Jegermor, foredragsholder og MEGET MEGET mere af alt det, der skal laves af 1.000 ting når man er selvstændig.

6. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg har altid været drevet af det. Lige siden jeg udgav min bog ”Kære Verden jeg er blevet mor”, har jeg været drevet af være selvstændig. Jeg brænder for, at når jeg tror på, at noget kan blive bedre i verden via et produkt, så vil jeg også prøve det af. Vi har et højt antal af kvinder i Danmark som rammes af ensomhed, fødselsdepression og følelsen af at være forkert, og det tror jeg på, at vores app Jegermor kan være med til at gøre noget ved. Og når jeg tror på ideen, og der er dygtige mennesker, der vil samarbejde med mig om, at det sker, så bliver jeg ved. OG så blev jeg også selvstændig, fordi jeg ville være fleksibel overfor mine børn med tid.

7. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Jeg overvejede om min familie og jeg kunne klare os økonomisk, når jeg nu ikke vidste, hvornår der ville komme en indkomst.

8. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
At det jeg troede på ikke ville lykkedes. Altså at mit produkt ikke vil sælge.

9. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg kastede mig blot ud i det. Blev allignet med min mand på, at jeg var fritaget for andet arbejde og a-kasse. Jeg fjernede simpelthen sikkerhedsnettet under mig, med viden om at min mand og jeg økonomisk kunne holde til det, efter at have skåret helt ind til hvad vi som minimum havde brug for i budgettet. Så lavede jeg et partnerskab med Laura min makker. Vi kendte ikke hinanden dengang, men vi blev hurtige enige om, at vi kunne noget sammen. Hun sørgede for lydmand, jeg sørgede for at samle hele det start manuskript, der skulle udgøre de første lydserier, samt struktur over vores produkt ud fra Lauras speciale. Først langt senere fik vi CVR og bankoplysninger. Vi brugte vores egne stuer til lydstudie og kontor. Vi lagde ud af egen lomme til transport af folk, der kom fra hele landet til optagedage. Og brugte mange timer på at fonde penge hjem.

10. Hvordan fik du de første kunder?
Vi fik ikke en kunde, men Innovationsfonden donerede 160.000 kr. så vi kunne komme godt fra start. Vi har Ingen kunder endnu, da appen først lanceres i vinteren 2018, forhåbentligt. Dog har vi lige knap 40.000 afspilninger af vores podcast Jegermor.

11. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Jeg forventer at kunne leve af det sommeren 2019.

12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Jeg arbejder 30- 50 timer om ugen.

13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
At man ikke kan regne alt ud, og at det er meningen, at man ikke skal det. Hav fokus på hvad målet er. Husk hele tiden at se ledestjernen, når alt andet brænder sammen.

14. Hvor er virksomheden i dag?
I dag er vi 2 fastansatte (Laura og jeg), 5 freelancere, der tæller programmører, lydmand og fundraicer.

15. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
ALT. Vi har direkte kontakt til lytterne og potentielle brugere af appen Jegermor. Lytterne kan skrive direkte til os, og vi kan på den måde lave et produkt der laves interaktivt med dem der skal lytte.

16. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
At det er det hele værd, så længe man løbende har sig selv med og tror på produktet. Der er så mange timer, der skal ligges i det, så sæt et hold med nogle du vil samarbejde med, og som gør dig bedre – husk at udfordre dine egne evner. Lad være med at synes, at alle skal synes, at det, du laver, er en god ide. Ikke alle behøver at forstå det. Øv dig imens du gør det. Lad være med at blive ved med at forfine dig selv til springet, perfektionisme dræber projektet.

17. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
At vi lever af Jegermor, podcast, foredrag, bøger og app. Og at vi har gjort en forskel for nybagte mødre, så de ser hvilken kæmpe værdi de bringer til familien og samfundet ved at udvikle sig som kvinde og mor.

18. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Skrive bøger.

19. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Jegermor er en sammentrækning af Jeg er mor. Der ligger en kæmpe energi i ”jeg er” – som når man stolt påtager sig et ansvar. Det navn vil vi gerne stå for. Stolt af at være mor med alt hvad den rolle indebærer.

20. Hvad er det bedste ved at være iværksætter?
At tage mine egne drømme og visioner alvorligt hver dag, og at jeg kan hente mine børn, lige når jeg vil, og holde de fridage jeg vil med dem, samt tage deres sygedage.

21. Hvad er det værste ved at være iværksætter?
At jeg endnu ikke helt har regnet ud hvordan jeg holder fri.

22. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Det har været at modtage penge fra Innovationsfonden, at holde foredrag, være i Radio24syv og opnå nye lyttere for hver uge der går, og modtage hjertevarme beskeder ugentligt om at vi gør en forskel for kvinder og mødre.

Karrieretirsdag: Jeg har truffet en beslutning

Så er det blevet tid til endnu et karrieretirsdags indlæg, der handler om mig.

At få barn nr. tre har virkelig sat gang i mange tanker og følelser hos mig omkring arbejde vs. familieliv.

Det er på en eller anden måde blevet mit ønske, at vende tilbage på nedsat tid – dvs. bruge min restorlov på at arbejde lidt mindre. Jeg har før overvejet det, men aldrig tidligere haft “behovet”, så det kunne mærkes langt ind i maven og hjertet. ‘Pludseligt’ er mit arbejde ikke længere så vigtigt. Jeg drømmer stadig om at gøre noget mere ved min karriere – få større ansvar osv., men det skal ikke være nu. Lige nu har jeg brug for at være mor og den solide klippe i min efterhånden store familie. Og det tror jeg, bliver svært for mig at gøre tilfredsstillende med et fuldtidsjob.

Jeg har da tænkt en del over konsekvenserne ifht. mit job. Men jo mere jeg har tænkt over det, jo færre konsekvenser har jeg kunne finde. Selvfølgelig kan jeg påtage mig færre opgaver, når jeg arbejder færre timer, men da jeg alligevel altid arbejder på flere projekter, tror jeg ikke, det har den store betydning.

I stedet håber jeg, at en ugentlig fridag kan:

  • Give mig mulighed for at holde fri med mine børn lidt på skift, så de får rendyrket mor tid.
  • Bruge tid alene, som gør, at jeg lader op.
  • Klare indkøb og vasketøj, som forhåbentligt kan frigive familietid i weekenden/om aftenen.
  • Skabe en buffer ifht. syge børn.
  • Have tid til frisør, tandlæge osv. uden at der går tid fra mine børn.

Jeg tror, at det er rigtig godt givet ud – og den karriere løber ingen steder. Hvis den gør, så er det ærgerligt! For tiden med mine børn løber endnu hurtigtere.

Min største bekymring er, om det kommer til at fungere. Hvis jeg får travlt, er det jo nemt at arbejde på min fridag med intention om at afspadsere en anden dag. Det skal dog komme an på en prøve! Så kan jeg give en status om et halvt års tid.

Mød en iværksætter #9 – taskedesigneren der vil redde verden

Det er tid til at møde endnu en iværksætter. Denne gang er det Michala, som jeg er stødt på via Instagram, hvor jeg “fandt” hendes profil gennem en konkurrence. Jeg vandt ikke, men blev hængende, da jeg synes, at hun gør et fremragende stykke arbejde med at promovere sin virksomhed MicMic.

Tag godt imod hende 🙂

Alle billeder er lånt af MicMic. Links markeret med * er affiliate links.

De tidligere mini-portrætter kan I finde her.

1. Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Michala, og jeg er 25 år. I går var jeg 18, men tiden flyver!
Jeg bor i en lille ét-værelses lejlighed på Amager med min kæreste – jeg er dog tilflytter. Egentlig er mine forældre jyder, men jeg har altid boet på Nordsjælland og i Cambodia, så jeg fremstår måske lidt forvirret, når folk spørger mig, hvor jeg egentlig kommer fra.  Men nu er min plan altså at forblive ny-amagergenser (hvis der er noget, der hedder det).

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har læst en professionsbachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En skole med et super ry, men vi var desværre de første på den (dengang) nyoprettede linje – så vi blev test-kaniner, og det var, hvad det nu engang var…

3. Fortæl om din virksomhed
Min virksomhed hedder MicMic. Den kan findes på www.MicMic.dk*

Den korte version er, at jeg designer og får produceret læder items af højeste kvalitet.

Den lidt længere version er, at jeg længe havde haft to drømme. Den ene var at drive min egen biks, og den anden var, at give tilbage til de samfund, der ikke har samme muligheder, som vi har herhjemme – på en eller anden måde. I kraft af min opvækst i Cambodia har jeg set, de fatale konsekvenser det har, ikke at have mulighed for uddannelse, at leve i et land med ulige muligheder, at være underkastet fordi man er kvinde, og jeg kunne blive ved. Jeg ønskede (og ønsker) derfor, at gøre en forskel, der hvor jeg kan.

Min oprindelige tanke var at fokusere lidt mindre på min egen ”arbejdskarriere” og i stedet få et job, som jeg kunne springe ud og ind af. Det ville muliggøre, at jeg i perioder kunne arbejde i u-lande og bidrage med noget. Det slog mig dog forholdsvis hurtigt, at jeg med en virksomhed faktisk kunne målrette min produktion til udsatte områder. Således ville jeg kunne tilføre økonomi og på sigt skabe flere arbejdspladser med fair vilkår.

Jeg har sikret, at forholdene er retfærdige, og at lovkrav bliver overholdt. Derudover samarbejder jeg med mindre værksteder i Etiopien, der f.eks. ansætter udsatte unge, der ellers havde haft meget begrænsede muligheder for et arbejde. Jeg samarbejder også med et værksted, der støtter unge piger med skoleuniformer. De fleste af pigerne har mistet deres forældre i krig eller til HIV/AIDS – uden denne støtte, ville deres muligheder for at gå i skole være begrænsede. Jeg har ikke altid arbejdet med disse, men har bygget på, når muligheden var der – og det vil jeg fortsætte med. Man skal jo starte et sted.

Læder er et fantastisk produkt, der både er smukt og holder i rigtig mange år – og så er det en af de få ting her på jorden, der bare bliver smukkere med tiden. Dét kan jeg virkelig godt lide, derfor endte MicMic som en designbutik med højkvalitets lædervarer.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg har mange roller!
Jeg er først og fremmest ejer. Men derudover håndterer jeg alt den daglige drift. Det inkluderer, at opdatere hjemmeside, alt markedsføring, pakke ordrer, designe osv. osv.  Jeg har faktisk lavet, opsat og arrangeret alt selv, så jeg kunne bruge økonomien på produkter.

5. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Ærligt, ikke særlig mange. Måske ikke det svar, man søger efter i sådan et spørgsmål.

Men overvejede selvfølgelig mit privatliv og økonomi. Vi bor lige nu billigt, har ingen gæld eller forpligtelser overfor børn. Da jeg er 25 og livet pludselig indhenter mig, følte jeg derfor, det var nu eller aldrig. Jeg er impulsiv, og hvis jeg får en idé, så gør jeg det. Det kan jo vise sig både godt og skidt, men indtil videre har det heldigvis været mest godt.

Dog har jeg ét princip, som jeg selv holder mig til, og som jeg vil anbefale – så vidt muligt. Selvom det måske lyder sådan, kastede jeg mig altså ikke helt hovedløst ud i projektet. Jeg har lige fra starten sikret, at de penge jeg investerede, eller den tid jeg brugte, var noget jeg personligt kunne hæfte for – og dermed kunne ”tåle” at tabe uden at side i (dyb) gæld eller uden tag over hovedet. Jeg ser det lidt som at gå på casino. Man skal afsætte et beløb i starten, og det beløb, skal kunne tabes uden det har store personlige konsekvenser.
Når de hårde tider rammer, og det gør de uundgåeligt, kan man altid sige ”hvad er det værste, der kan ske?”, og så vil det aldrig være HELT slemt!

6. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Det klassiske svar er ”uvisheden”. Og det vil jeg egentlig bare bekræfte. Man ved ikke, hvordan ens arbejde bliver modtaget, man ved ikke hvor længe der går, før man kan leve af sin virksomhed (eller om den tid kommer!), og i det hele taget er alt bare usikkert –især i opstarten. I den her branche er risikoen for at fejle meget stor. Det er helt sikkert også lidt skræmmende. Man vil jo gerne imponere både sig selv om omverdenen. Men man kan kun gøre sit bedste!

7. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg oprettede mit CVR i marts 2014. Det var nok mest af alt en blanding af mangel på udfordringer og min impulsivitet, der gjorde, at det blev lige der. Da jeg oprettede min virksomhed, og CVR-nummeret, var jeg studerende. Så jeg følte ikke rigtig behov for forsikringer, lokaler osv. Det var bare en bibeskæftigelse, eller nærmere en hobby.

I dag, hvor jeg er 100% selvstændig, har jeg dog en sygeforsikring, hvis uheldet skulle være ude. For at spare på økonomien arbejder jeg hjemme hver dag – og mit lager, ja det er hos mor og far (hvad skulle man gøre uden dem, right?).

Så hvis man starter op som mig, er der faktisk ikke et kritisk behov for særlig meget. Vigtigst er at få oprettet et CVR, lavet en hjemmeside og blive importregistreret. Derudover skal man selvfølgelig have lidt kapital at lege med.

8. Hvad var din startkapital?
Det var omkring 50.000 kr. Penge som jeg havde tjent i mit sabbatår.
Jeg brugte omkring 1.000 kr. på min website (hosting, domæne, back-up, tema), men ellers gik resten udelukkende til produktudvikling.
Jeg startede med at bruge 10.000-15.000.- og så steg det i takt med, at jeg designede flere produkter. Som I måske kan regne ud var lageret meget lille (omkring 15-25 stk af hver).

9. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Forhåbentlig om 1,5 år. Så har jeg været selvstændig i 2 år. Fingers crossed!

Denne her taske er min (Marie) personlige favorit 🙂 Find den her*.

10. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
40-50 timer om ugen. Men det kan slet ikke mærkes!

Jeg holder også en masse fri i weekender. Nogle gange endda med dårlig samvittighed – ikke fordi jeg har ting hængende over hovedet, men fordi jeg altid hører, at man som iværksætter skal arbejde HELE tiden for at få succes. Så hvis jeg følger statistikken, får jeg enten ikke succes, eller også er jeg bare ikke nået langt nok (endnu) til at opleve mega travlhed. Jeg satser stærkt på det sidste.

11. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Det er faktisk rigtig svært at sige. Jeg synes ikke, at jeg endnu har opnået dybdegående kendskab til noget endnu. Men til gengæld har jeg lært sindssygt meget om alt muligt på et mere overfladisk niveau! Alt fra fragt løsninger, forsikring, pakker, hjemmesider, bannere, design, bogføring, markedsføring og jeg kunne blive ved. Jeg har dog stadig rigtig, rigtig meget at lære.

12. Hvor er virksomheden i dag?
Jeg sagde mit fuldtidsarbejde hos et reklamebureau op i juni 2018. Så for første gang siden opstarten, har jeg aktivt forsøgt at drive MicMic som en indtjenende forretning – altså ydet mere end blot at holde hjemmesiden kørende og drive det som hobby.

Så selvom det er 4 år siden, jeg oprettede CVR-nummeret, er det først i år, der rigtig er begyndt at ske noget. Omsætningen er ikke noget at prale af, men der sker da mere end tidligere, og det er jo positivt.

13. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
Alt!
Jeg bruger ikke andet. Jeg kan ikke konkurrere med Adax, Neye, Magasin osv. på søgeord på som eksempelvis ”tasker”, ”læder tasker” og ”computer covers” – derfor er SEO og Google annoncering en lidt for stor mundfuld på nuværende tidspunkt.

Jeg bruger udelukkende sociale medier til markedsføring. Da jeg også arbejdede med sociale medier på mit tidligere arbejde, har jeg dybdegående kendskab til lige dette felt.
Det er muligt at nå rigtig langt ud til langt færre penge end på andre platforme. Og vigtigst, jeg kan målrette mine budskaber til personer, der med stor sandsynlighed har interesse i mit brand. Det er meget afgørende for mig, da jeg ikke har et stort budget at smide efter indholdet.

Visuelt behøver man heller ikke at have store tekniske/grafiske færdigheder, og man bestemmer selv hvad der skal stå, hvornår indhold skal op, og hvor det skal publiceres. Derudover kan man oprette og vedligeholde et nært forhold til sine følgere – det glæder både mig og følgerne (håber jeg! haha).

14. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter? 
Jeg synes ikke, jeg har oplevet noget der overraskede mig helt vildt omkring ”at være iværksætter”. Jeg var faktisk forberedt på det værste. Men jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde 1-2 år hos en anden webshop inden, da jeg tydeligt mærker, at jeg starter helt fra bunden uden viden. Og så er det en rigtig lang proces!

Så hvis man er helt på bar bund, kan det være en idé, at skaffe en form for relevant ”studiejob” ved siden af. Et sted hvor man kan suge en masse viden til sig, og efterfølgende benytte i sin egen virksomhed.

15. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 10 år?
Når (hvis?) eventyret fortsætter, håber jeg, at jeg har mit eget lille kontor et sted tæt på mit hjem. Gerne i baghaven.
Det ville være super fedt at have en ansat, der både kan hjælpe med det praktiske, men også som sparringspartner i hverdagen. Jeg vil helst fokusere på at sælge i webshoppen – desværre er det en udfordring for mine kunder (og mig), at de ikke kan mærke og dufte det lækre læder. Derfor skal jeg også have varer i butikker. Målet om 10 år må være mindst 200 udvalgte butikker, og gerne med salg i Sverige også.

16. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Amen jeg har så mange crazy drømme.
Jeg er nok mere til den ”ustabile” og uforudsigelige hverdag. Så hvis jeg kunne få et job, måske kun i sommerhalvåret, og arbejde med nødhjælp det andet halvår, ville jeg være taknemmelig.

17. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Da jeg startede op hed virksomheden ”Michala” – altså mit navn. Men jeg fandt hurtigt ud af, at ingen kunne udtale det korrekt, huske det eller stave til det. Det er naturligvis upraktisk, når man har et brand. Derfor ændrede jeg det undervejs til MicMic, som kommer fra mit kælenavn ”Mic”. Faktisk er det kun mine gamle veninder fra gymnasiet og folkeskolen, der stadig kalder mig Michala.

18. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg elsker selv at bestemme og træffe valg. Godt nok er det ikke altid de rigtige (haha), men jeg kan godt lide det.

19. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg savner rigtig meget noget sparring. En jeg kan vende idéer, tanker og frustrationer med. Det er bare ikke det samme at tale med folk udefra, der ikke er del af virksomheden, så det savner jeg.

Jeg mangler også altid viden, og det kan også være udfordrende. Da jeg kun er mig, er meget af min hverdag en stor jagt på viden og hjælp. Det kan godt være frustrerende ikke bare at være god til alt det, man nu engang laver. Men jeg prøver altid at minde mig selv om, at andre ikke arbejder både som speditør, marketingschef og design-ansvarlig samtidig – men det gør jeg.

Sidst men ikke mindst, føler jeg mig aldrig god nok. Jeg kan altid blive bedre, og det kan godt mærkes på dårlige dage.

Opsummeret er det værste, at jeg ikke bare ved ALT om ALT!

20. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Jeg er virkelig stolt af mine nye samarbejdsaftaler i Etiopien. Det er et valg jeg har truffet med hjertet og er et helt unikt tiltag, jeg ikke har set andre steder.
Dem kan man læse alt om lige her.

Sidste års julesalg og højeste omsætning nogensinde i august måned (udover jul) var også fedt. Det er bare lidt sjovere, når der sker noget.

Se alle produkterne fra MicMic her*.

Mød en iværksætter # 8 – IT-nørd og investor

Det er karrieretirsdag – (what – findes det endnu?), og der er søreme et nyt indlæg i rækken med seje iværksættere!

I starten af min sommerferie modtog jeg et brev i min postkasse. Udover et brev indeholdt det også chokolade, hvilket den faste læser ved, er vejen til mit hjerte. Brevet var fra Casper, der havde besluttet sig for at takke dem, der leverede gratis læring og underholdning til hans hverdag via bl.a. blogs. Jeg blev noget overrasket, men fik efter ferien skrevet tak til Casper. Det viste sig, at det indhold Casper synes er spændende på bloggen, er indlæggene om iværksættere. For Casper er nemlig selv iværksætter. Sådan en chance lader jeg ikke min næse gå forbi, så jeg inviterede straks Casper til at være med. Heldigvis sagde han ja tak. Så hermed lidt om Casper og hans iværksætter”eventyr”.

1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Casper Schneidereit, er 31 år og fra Falster. Jeg bor sammen med Karina, Ida, Simon og Misse. Karina er min kæreste, Ida er min steddatter på 8 år, Simon er min søn på 3 år og misse er vores kat.

Ida og Simon.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har ingen rigtig” uddannelse. Jeg har taget Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, som er uddannelsen til professionel soldat. Herudover har jeg bestået HF og taget et truckcertifikat.

3. Fortæl om din virksomhed
Jeg arbejder med to meget forskellige områder.
Først og fremmest arbejder jeg med online markedsføring. Jeg driver selv en række websites (f.eks. Autostol.dk og min egen blog BlueLobster.dk , hvor jeg skriver om økonomi og investeringer). Herudover arbejder jeg freelance for et par faste kunder, som jeg hjælper med deres annoncering på Google og Facebook. Formelt er alt det samlet i virksomheden Blue Lobster IVS. Jeg har arbejdet med dette i mange år, men det var først i 2017, at jeg stiftede virksomheden.

Parallelt med det arbejder jeg på at opbygge en række investeringer, som jeg håber at kunne leve af på sigt uden anden (løn)indtægt. Jeg har Casper Schneidereit A/S, som er et selskab, der udlejer ejerlejligheder på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det har jeg gjort i 4,5 år, og selskabet ejer og udlejer i dag 11 lejligheder.

Så summeret op arbejder med IT og ejendomme.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er direktør i begge selskaber. I Blue Lobster IVS laver jeg alt. Jeg er autodidakt programmør og har arbejdet fuldtid med dette i et par år. Derfor opbygger jeg selv siderne, jeg skriver selv indholdet, og jeg laver stort set alt arbejde.

I ejendomsselskabet er jeg rigtig god til at køre ting på genbrugspladsen og tage tapet ned. Jeg er en dårlig gør-det-selv mand, og har derfor en pensionist ansat til at varetage de praktiske opgaver. Jeg foretager selv administrationen, annoncering efter lejere, udarbejdelse af lejekontrakt og alt det der.

Fra renovering af en lejlighed (det gamle gulv er ved at blive taget op).

5. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Ideen er løbende opstået i takt med økonomien i mine hobbyprojekter blev bedre og bedre Jeg har sideløbende startet hobbyprojekter op, mens jeg var lønmodtager. I starten havde jeg små og meget niche-orienterede sider som Fundablok.dk, som jeg kunne vedligeholde ved siden af mit almindelige arbejde. I takt med jeg fik flere sider, steg indtjeningen også. Da jeg fik tilbudt et interessant freelance job (cirka 2 dage om ugen), valgte jeg at opsige min stilling.

6. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Først og fremmest kiggede jeg på de økonomiske konsekvenser. Hvis vi skulle leve det liv, vi gerne ville, hvor mange penge skulle jeg så sørge for, at der landede på budgetkontoen hver måned? Da det blev sandsynliggjort, at jeg kunne levere dette, kiggede jeg på den næste barriere.

Jeg skal have en større indtjening som iværksætter i forhold til livet som lønmodtager. Som nævnt længere oppe, har jeg et ønske om at skabe en række aktiver (mine investeringer), som kan generere en passiv indkomst. For at gøre det, skal jeg tjene væsentligt flere penge, end jeg bruger, så jeg har overskud til at investere i aktier og ejendomme.

Jeg lavede en stress-test af vores privatøkonomi. Hvor mange aktier havde jeg på sidelinjen, som jeg hurtigt kunne realiseres? Hvor mange måneder kunne jeg ligge på sofaen uden at skabe en indkomst, mens regningerne stadigvæk blev betalt til tiden? Hvor lang tid ville der gå før mine kassekreditter ville være overtrukket?

Jeg fik gennemgået mine forsikringer. Jeg fik tegnet en ny, som dækker, hvis jeg bliver uarbejdsdygtig af den ene eller anden grund. Den er ret dyr, men utrolig rar at have. Alle forsikringer (indboforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring, bilforsikring m.v.) blev forhøjet til at have de bedste vilkår.

Så grundlæggende var det økonomiske overvejelser, hvor jeg virkelig har forsøgt at komme hele vejen rundt. Min frygt var ikke så meget at gå konkurs og ende i RKI og fogedretten, men at der ikke blev skabt nok progression i forhold til mit investeringsprojekt.

Vin fylder også en del – og det skal der være økonomisk råderum til. Den gamle krybekælder er blevet lavet til en lille vinkælder.

7. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Der er ikke noget, som har skræmt mig. Jeg er ikke alt-på-et-bræt-typen, og det jeg lavede, har jeg testet af i flere år mens jeg var lønmodtager. Det ville være noget andet, hvis jeg satsede alle mine penge og skulle levere et eller andet resultat efter 6 måneder – eller lukke.

Jeg har i øvrigt prøvet at stå med en stor gæld, RKI registreringer og ture i fogedretten efter et fejlslået iværksættereventyr. Jeg startede en computerbutik i 2008, men måtte lukke den med et stort tab bare 8 måneder senere.

8. Hvad har det givet dig i bagagen, at du har prøvet at gå konkurs?
Jeg har aldrig været gået “rigtig” konkurs. Jeg lukkede mit CVR nr. ned i 2008, og havde fra den virksomhed en masse gæld, som jeg hæftede for privat. Derudover havde jeg alle mine private regninger, som jeg heller ikke kunne betale, da jeg ikke havde nogen indtægt. Det affødte registreringer i RKI, ture i fogedretten og meget mere. Jeg fik dog fod på det, da jeg startede i forsvaret igen og blev udsendt. Som udsendt har du ingen udgifter, og får cirka 25.000 udbetalt (2008 niveau), så jeg kunne bruge disse penge på at betale rigtig meget gæld ud.

Men det har lært mig 2 ting:

1) At det ikke er jordens undergang. Det er trods alt kun er penge og i forhold til rigtig mange andre ting – hvordan man selv og ens familie har det – så betyder det ikke noget. Sådan helt overordnet. Der er så en masse små konkrete episoder, hvor der er træls. F.eks. da jeg skulle starte på HRU uddannelsen i forsvaret, og ikke kunne få benzin på min bil, da benzinkortet var lukket. Der må jeg “tigge” 50 kroner ved benzinstationen.

2) Jeg forsøger at minimere mine risici i min forretning. Jeg trykker ikke ligeså meget på speederen, som jeg måske kunne. Havde jeg ikke haft den oplevelse i bagagen, havde jeg nok kørt hårdere på end, hvad jeg gør i dag.

Renovering af lejlighed. Her er det nye undergulv kommet på.

9. Hvordan fik du de første kunder?
Mine freelance-kunder fik jeg gennem mit netværk. Jeg har været aktiv i online branchen i mange år, og det var kunden selv der henvendte sig til mig. ”Kunderne” på min hjemmesider kommer primært fra Google.

10. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Hvis jeg ikke arbejder freelance, kan jeg ikke leve af mine virksomhed med de udgifter jeg har privat i dag. Jeg vil tro, at afkastet fra ejendommene og hjemmesiderne, kan dække halvdelen. Jeg håber, at særligt ejendomme og aktier vil kunne dække alle mine private omkostninger om 7 – 8 år.

11. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Det er meget forskelligt, og kan være svært at opgøre. Der er en del, som jeg ikke rigtig ser som arbejde. Jeg arbejder som freelancer 30 timer om ugen, det føles dog ikke sådan. Jeg tager typisk til København om onsdagen, arbejder 12 – 13 timer, sover derinde, arbejder 12 – 13 timer om torsdagen og tager så hjem torsdag aften. De resterende tre dage bruger jeg på mine egne hjemmesider og investeringer.

12. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Jeg laver ret meget selv. Men særligt lovgivning tilknyttet til skat og bogføring, har jeg lært meget om. I det hele tiden muligheden for at skatteoptimere. Herudover stiller det også nogle store krav til selvstændighed og evnen til at slås for sine projekter og mål. Jeg har ikke en kollega eller en chef, som jeg kan inddrage i forskellige problemstillinger, når jeg ikke selv kan løse dem. Så jeg må altid selv ud og finde en løsning.

13. Hvor er virksomheden i dag?
I ejendomsselskabet (Casper Schneidereit A/S) er der 11 udlejningslejligheder og omsætning er på 650.000 – 700.000 kroner om året. Jeg er ansat, og så har jeg en pensionist ansat på timebasis til at løse viceværtsopgaverne.

Fra renovering af lejlighed, hvor Simon er med ude. Jeg plejer at inddrage ham i så meget som muligt.

I Blue Lobster IVS omsætter jeg for en lille million om året. Her er jeg selv ansat, og så er min kæreste også ansat. Hun laver lidt forskellige ad-hoc opgaver. Jeg er som tidligere nævnt i København to dage om ugen, hvor jeg arbejder direkte hos mine freelance kunder, og ellers har jeg en lejet kontorplads et par kilometer fra mit hjem. Jeg synes, at det er meget rart at komme ud og arbejde.

14. Hvor ser du virksomheden om 3 år?
Jeg ser gerne en forsat vækst i antallet af lejemål, og jeg ser gerne at indtægten fra min hjemmeside kan betale min løn alene.

15. Hvor ser du virksomheden om 10 år?
Om 10 år kan jeg leve af mine ejendomme og mine andre investeringer. Jeg behøver ikke drive hjemmeside eller arbejde for freelance kunder (om end jeg nok stadigvæk gerne vil).

16. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Casper Schneidereit A/S er bare mit eget navn. Det er et specielt navn, og min tanke var, at det ville give ekstra tryghed, når nu jeg ”turde” sætte mit eget navn på det selskab, der arbejdede med ejendomsudlejning. Der er en del brodne kar i branchen – ikke mindst i mit område, hvor folk lejer saneringsmodne huse ud til sociale klienter. Dem ville jeg gerne distancere mig fra. Da jeg omdannede fra IVS, valgte jeg at omdanne til A/S. Det kræver en kapital på 500.000 kroner, hvor et ApS kræver 50.000 kroner. Formålet igen var at skabe tryghed.

Min christania cykel med logo, og gulvmaskinerne som jeg bruger, når jeg ordner gulve. Dem lejer jeg også ud fra tid til anden.

Blue Lobster IVS betyder blå hummer på dansk. En hummer er gastronomiens verden noget eksklusivt, lækkert og ekstravagant. Det ville jeg gerne koble sammen med det indhold om investeringer jeg skriver. Den blå hummer er super sjælden – det anslås, at der kun fødes en blå hummer for hver 2 millioner. Så igen handler det om at slå på det helt særlige, unikke og sjældne.

I praksis driver jeg siderne under deres eget navn. Autostol.dk eksempelvis, hvor der ingen relation er til Blue Lobster IVS. I forhold til mine freelance kunder, skabes forbindelsen primært fra forskellige anbefalinger på mig som person. De ved kun, at det hedder Blue Lobster, fordi det står på fakturaen.

17. Hvad er det bedste ved at være iværksætter?
Det bedste er friheden til at planlægge opgaver og udføre dem samt kombinerer familie- og arbejdsliv. Jeg nægter, at stå op efter vækkeur, hvis det ikke nødvendigt. Nogle dage vågner jeg kl. 06 og er frisk andre dage er det kl. 09. Om sommeren arbejder jeg meget om aftenen.

Jeg elsker “brian”-biler – på den front har jeg ikke udviklet mig siden jeg var 19 år. Jeg har derfor en lidt atypisk privatbil – en Honda Civic Type R med 310 Hk, hækspoiler og hård undervogn.

18. Hvad er det værste ved at være iværksætter?
Usikkerheden omkring faktorer, som du ikke selv er herre over. En kunde kan gå konkurs, eller en hjemmeside kan miste alle sin pladser i Google.


Mange tak til Casper for at deltage. Er du selv iværksætter – eller kender du en – så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du vil være med i et lille interview a la dette.

København tur-retur

Onsdag havde jeg lige et sidste ‘ærinde’ i København inden min fødsel, nemlig bestyrelsesmøde i Fonden, fotografering, frokost med Gruppens bestyrelse og direktionen samt generalforsamling.

Sådan en dag er hård kost – især når man er gravid!

Kl. 5.15: Vækkeuret ringer ⏰

Kl. 5.55 Afgang hjemmefra 🚘

Kl. 6.27 Ankomst på perronen i Skanderborg. Planmæssig togafgang 6.28 forsinket i 5 minutter. 🚈 (Hvorfor må man dog ikke flyve så tæt på termin… Suk)

Kl. 6.55 Morgenmad i toget. Chokolade. Forberedelse til møde. Og en lur. 🍫 Havde et seriøst chokolade-survival-kit med.

Kl. 9.40 Ankomst til kontoret. Tøjskifte (rejste i joggingbukser og kondisko 😉) samt 10 min på en sofa.

Kl. 10.00 Mødestart.

Kl. 11.45 Sofa hvil i 10 minutter.

Kl. 12.00 Fotografering – og ja jeg så mægtig ud!!! 📸🤰🏻

Kl. 12.30 ENDELIG frokost. Smalltalk med personer, jeg normalt ikke taler med. Ikke min spidskompetence, men jeg øver mig.

Kl. 13.00 Møde igen… Heldigvis med kage 😋

Kl. 16.15 Generalforsamling – der var jeg virkelig træt!!! 😴

Kl. 17.55 Pindemadder, vin og smalltalk.

Kl. 18.10 Jogginbukser på. Afgang mod Hovedbanegården og en hurtig burger inden toget hjemad kl. 18.52. 🍔🍟

Kl. 21.59 Bilen parkeret i carporten.

Kl. 22.17 GODNAT 🌙

 

Selve turen gik over al forventning, men nøj jeg var træt dagen efter. Sov lur to gange 😉

Karrieretirsdag: Om ikke længere at være på fuld tid

Den anden dag modtog jeg et spørgeskema. Jeg skulle besvare spørgsmål om bl.a. min beskæftigelse, og her blev jeg i tvivl. Jeg kunne bl.a. vælge  “fuldtidsansat”, hvilket jeg jo mener, at jeg er. Jeg kunne også vælge “orlov”, hvilket måske betegner min nuværende situation bedre. Men faktum er vel, at jeg stadig har en kontrakt på en fuldtidsstilling – uanset om jeg er på orlov. Jeg valgte at sætte kryds under “orlov”.

Der var selvfølgelig også en kasse, der hed “deltid”. Og sandheden er, at der er rigtig mange danske kvinder, der kan sætte kryds i den. Faktisk er det flere end hver tredje danske kvinde, der pt. arbejder på deltid. For FOAs medlemmer gælder, at 66 % af alle medlemmer arbejder på deltid, og sorteres kvinderne ud er det hele 73 % der arbejder på deltid.

At arbejde på deltid kan være et fantastisk gode, men der er mange advarselslamper, der blinker. Bl.a. hvis der sker det, at man alligevel påtager sig opgaver, der svarer til en fuldtidsstilling – eller i hvert fald flere timer, end man er sat til. Så arbejder man reelt gratis i nogle timer, eller til en langt lavere gennemsnitsløn end den aftalte. Det er sådan en fælde, jeg kunne se, at man kunne falde i i mit job, hvor vi arbejder på forskellige opgaver med forskellige kunder, deadlines osv. Dog fører jeg timeregnskab og “optjener” afspadsering, hvis jeg arbejder for meget, men det var en anden sag, hvis jeg var på fast løn. For en pædagog er det måske sværere, at komme til at arbejde “for meget”.

Udover dette er der selvfølgelig det med pension, som især kommer til udtryk ved skilsmisser, hvor manden får sin egen velpolstrede pension med sig, og kvinden står tilbage med en slunken pension, der er blevet sultet i alle de år, hvor hun har arbejdet på nedsat tid. Det må være en ret træls følelse, hvis man egentlig føler, at man har været på deltid for familien og ikke kun sin egen skyld.

Jeg siger ikke, at deltid er en dårlig ting – blot at man selvfølgelig skal være opmærksom på “faldgruberne” ved det. Pt. drømmer jeg selv om en slags deltid i slutningen af min orlov, men nu må vi se, hvordan det hele udvikler sig.

Lige pt. er min beskæftigelse orlov – og det vil jeg forsøge at nyde 🙂

Karrieretirsdag: Det der valg til den der bestyrelse…

De sidste fire år har jeg, som flere gange nævnt, siddet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i den fond, der ejer den virksomhed, hvor jeg arbejder. Det har været spændende, men jeg har jo godt vidst, at det “kun” var for fire år.

Tidligere på året skrev jeg et indlæg om, hvorvidt jeg skulle genopstille. (Det kan læses her) Jeg er højgravid – og i bund og grund “bange” for at “tabe”.

Det endte med, at jeg stillede op igen. Jeg annoncerede det på LinkedIn før valget, for på den måde at gøre lidt opmærksom på mig selv, selvom det kun er medarbejdere i virksomheden, der har kunne stemme. Derudover tilføjede jeg en linje i min mail-signatur om, at jeg genopstillede.

D. 1. til d. 7. marts blev valget så afholdt. Vi var 18 kandidater til 4 pladser. Måske er det bare mig, der ser det hele med mere åbne øjne denne gang, men jeg oplevede godt nok, at valgkampen var intensiveret ifht. for fire år siden. Og konkurrencen var langt hårdere, idet der denne gang både var flere fra mit kontor og fra Jylland, der stillede op – og samtidig også flere kvinder. Så en del af mine stemmer fra sidst, skulle muligvis fordeles på flere kandidater.

Jeg havde købt 3 kg karameller, som jeg gik en tur rundt på kontoret med. Ingen sedler eller flyers – så folk skulle kunne huske mit ansigt til de så stemmesedlen. De sidste karameller blev delt ud foran kantinen en dag. Begge dele var SÅ grænseoverskridende for mig. Så med mine gravide kræfter og min personlighed, har jeg gjort, hvad jeg kunne.

I skrivende stund venter jeg på valgresultatet. Det kommer inden det bliver tirsdag, og jeg trykker udgiv.

Jeg må sige, at hele denne uge har påvirket mig meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har tænkt utrolig meget på det valg – også om natten. Så uanset resultatet, så bliver det godt at kunne lukke bag mig. Det her har jeg slet ikke nerver til.


Så kom resultatet! Jeg blev genvalgt sq! Jeg er så glad og lettet. Hurra for mig.

Repost: Det store skattelotteri

I dag er det så officielt dagen, hvor vores årsopgørelser ligger klar på Skats hjemmeside  Jeg var dog inde og lure lørdag morgen, og selvom jeg mangler at indberette nogle tal, ser det positivt ud.

I dagens anledning får I lige en repost fra et meget populært indlæg sidste år. Så viste jeg har læst, har der været endnu større gevinstchance i årets skattelotteri, nemlig gevinst til 3 ud af 4!


Det store skattelotteri – spillet med størst gevinstchance.

Ja faktisk er chancen for at vinde i Det store skattelotteri så stor, at 2/3 af danskerne vinder. Størrelsen på gevinsten afhænger af, hvor mange penge de har købt lodder for hos SKAT.

Ja, jeg er nok lidt bagud med udgivelsen af dette indlæg, men for første gang i den digitale tidsalder, sad jeg ikke i kø på SKATs hjemmeside i fredags, hvor de første spilleglade danskere blev lukket ind til en gang roulette. Jeg var heller ikke forbi casinoet i weekenden. Faktisk nåede vi hen til tirsdag, før jeg fandt spilleglæden (eller modet) frem.

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente. For den perfektionistiske side i mig, der tæller kort og farver i Black Jack, vil helt sikkert helst ramme inden for skiven med +/- 1.000 kr. Det må siges, at være en god forskudsopgørelse. For den mere spilleglade pige, der sætter alle pengene på rød, så er håbet om den store gevinst altid til stede.

Jeg ved godt, at det i bund og grund er mine egne penge, jeg spiller om. Forskellen er blot, om jeg får gevinsten udbetalt løbende hver måned til leverpostej og rødvin, eller om gevinsten falder samlet til ferie og smykker.

Hvis du en dag bliver lidt træt af Det store skattelotteri, så kan jeg anbefale, at gå over til den udvidede kupon. Dette gøres ganske simpelt ved eksempelvis at udleje en lejlighed. På den måde får du længere tid til at sætte din indsats, men til gengæld også langt flere felter at spille på.

Sidste år betød det, at jeg tabte ved det grønne bord. Et fem cifret beløb der satte en midlertidig stopper for min spillelyst. Og efterfølgende gik groupieren ind og fjernede mit fradrag resten af året. Det var selvfølgelig for, at jeg ikke skulle tabe igen i år, men avs avs.

Så i år håbede jeg, at groupierens indblanding havde betydet, at jeg nogenlunde ville ramme inden for skiven. Stor var overraskelsen så, da jeg så, at jeg havde vundet! Gevinsten i Det store skattelotteri var dobbelt så stor tabet sidste år.

Sådan kan man være så heldig. Og nu er der et helt år til næste udtrækning.

Karrieretirsdag: Hvad betyder en storkonflikt

Det virker oplagt at skrive lidt om de sammenbrudte overenskomstforhandlinger og den mulige storkonflikt.  Jeg kan dog lige så godt slå fast med det samme, at jeg ikke har nogen særlig viden om emnet, udover det medierne har bragt mig.

Jeg er privatansat og på den vis ikke påvirket. Men for første gang i mit voksenliv, har jeg dog børn i både skole og vuggestue, hvilket kan betyde at de står uden undervisning og pasning. Samtidig er jeg gravid, og pt. ret flittig bruger af bl.a. læger og jordemødre og snart også andet fødselspersonale og efterfølgende sundhedsplejersker. Så jeg bruger altså det offentlige system, og i weekenden var jeg f.eks. på det lokale bibliotek, hvilket også kan blive påvirket.

Men hvad er egentlig omdrejningspunktet i konflikten? Det er tilsyneladende svært at svare på, da det jo ikke kun er en faggruppe eller et fagforbund, der er involveret. Det er både stats- regionalt og kommunalt ansatte. Og de har lavet en musketer-ed, der går ud på, at de støtter hinanden – så i teorien bliver der ikke indgået overenskomst på noget område, før alle områder er klar. Om det holder så langt, må vi jo vente at se.

Der er tilsyneladende flere knaster. Bl.a. mangler lærerne fortsat en arbejdstidsaftale, hvilket de har gjort siden deres overenskomstforhandlinger brød sammen i 2013. De statsansatte har fået at vide, at deres betalte frokostpause er et personalegode, som kan tages fra dem – og ikke hører til i en overenskomstforhandling. Derudover så er der løn. Her er alle parter vist ret uenige om, hvor meget de offentligt ansatte har ‘holdt tilbage’ under krise og lav vækst, og også om hvor meget de så skal have fremadrettet.

Lige nu har fagforbundene varslet strejker pr. 4. april, hvor en række fagområder og kommuner er udtaget til strejke. Det kan blive udskudt 2 gange af forligsinstitutionen, hvis de tror på, at parterne kan opnå en aftale. Desuden kan arbejdsgiverne svare igen, ved at sende medarbejderne hjem  – og det kan være mange flere, end dem der er udtaget til strejke.

Helt konkret har jeg nu studeret de udsendte strejkevarsler. Mine børn går i første omgang fri, ligesom jordemørdrene. Men sundhedspersonalet skal strejke, ligesom personalet på flere biblioteker i kommunen – bare ikke lige vores i første omgang.

Er I klar til storkonflikt?

Karrieretirsdag: Hvad betyder en god leder for dit arbejdsliv?

Det her indlæg er ikke baseret på nogen form for artikler, videnskab eller lignende. Det er ene og alene mine følelser for tiden – og måske derfor også lidt usammenhængende.

Alle alarmklokker ringer hos mig, når der bliver indkaldt til et afdelingsmøde med kort varsel. Og hvis der ovenikøbet er inviteret en direktør med, så ringer klokkerne lidt højere. Sådan et møde blev vi indkaldt til i sidste uge.

Min afdelingsleder stopper som afdelingsleder for at løse andre opgaver. Bum. Min tidligere afdelingsleder vil fungere som midlertidig afdelingsleder, indtil der er fundet en permanent løsning.

Så jeg er sur. Jeg har (havde) en god afdelingsleder. En der så mig arbejde i samme retning, som jeg selv har interesse i. Det er ingen selvfølge. Jeg har prøvet at have en afdelingsleder, der så mig med en anden profil…  Så for mig betyder det rigtig meget med en afdelingsleder, jeg er på bølgelængde med. En jeg kan sparre med fagligt, men også en jeg kan give en kæk bemærkning med på vejen eller lidt brok.

I dag sagde jeg (Marie 5 år) så til min afdelingsleder (med et smil), at jeg ikke gad hjælpe ham, fordi jeg var sur over, at han stopper. Det var både en ros til ham og brok – og sådan forstod han det heldigvis også.

Nu sker der så det, at der formentlig kommer en ny afdelingsleder under min barsel. Det er jeg også sur over 😉 For jeg er typen, der vil være med fra start – og vil være med til at påvirke og præge.  Men det må jeg så prøve at gøre på bagkant.

Gæt hvem der har MUS samtale på fredag med en midlertidig afdelingsleder. Det gider jer ikke!

SÅ nyd hvad I har – hvis det er godt. Og kryds fingre for, at jeg får en god afdelingsleder i fremtiden.