Kategoriarkiv: – Karriere

Karrieretirsdag: Er du misundelig på din kollega?

Det er blevet Karrieretirsdag igen. Ærlig talt, så står min hjerne ret stille for tiden, men jeg trøster mig med, at det (forhåbentligt 🙈) skyldes graviditeten og den enorme træthed, jeg pt. lider af.

Jeg har dog gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Men det er tanker, og der er som udgangspunkt ikke en klar konklusion.

Har du nogensinde oplevet arbejde være misundelig på en kollega? Her tænker jeg ikke på en langvarig (og negativ) misundelse, men noget mere kortvarigt, der rammer dig nu og da.  Det kan f.eks. være nogle af disse kollegatyper:

  • Ham der er ret gode venner med chefen, og derfor virker til at have det lidt lettere.
  • Hende der igen og igen får de fede opgaver (frem for dig?).
  • Ham der igen og igen får lov at komme på kursus, studieture, konferencer o.l.
  • Hende der jonglerer karriere og familieliv med sommerhus, flotte negle og yoga.
  • Ham der måske har kortere ancinnitet end dig, men alligevel bliver forfremmet (før dig).
  • Hende der lige har tre timer mere i døgnet end dig, og derfor altid lige kan ‘løse opgaven i aften’ (mens du personligt ligger og sover).

Der findes sikkert mange flere, som man kan misunde i ny og næ. Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, så længe det får os til at stræbe efter at blive bedre. Men længevarende misundelse bør bestemt undgås, da det kan være ødelæggende for arbejdsmiljøet og din arbejdsglæde.

Når jeg bliver ramt af kollega-misundelse, så prøver jeg, at gøre det konstruktivt. Hvad er det præcis den pågældende kollega gør, som har bragt ham/hende til den position, jeg misunder? Måske kan jeg kopiere noget – eller acceptere at jeg ikke er villig til at kopiere det, og dermed acceptere, at jeg skal finde en anden vej.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg pt. ikke føler, at jeg udvikler/flytter mig nok i mit arbejdsliv. Men jeg bebrejder ikke nogen, for det er kun min egen skyld. Jeg har haft brug for at mærke, hvad der er vigtigt for mig. Jeg ønsker stadig at flytte mig, men nu skal jeg være mor vol. 3.0, og jeg er sikker på, af det kommer til at kræve nogle valg fra min side. Valg ifht. børn, familie og karriere – men det tænker jeg, kræver et helt andet indlæg. Det er bare vigtigt at huske de valg JEG har truffet, og de værdier jeg værdsætter, når jeg sammenligner mig med mine kolleger. Også når jeg ind i mellem misunder dem, det som de opnår.

Håber det gav bare lidt mening 😉

Karrieretirsdag: Mine fire år som bestyrelsesmedlem lakker mod enden

Det er fire år siden, at jeg i marts 2014 blev valgt af mine kolleger til at sidde i virksomhedens fonds bestyrelse. Den fond der ejer hele virksomheden med over 10.000 medarbejdere.

Jeg har tidligere fortalt om arbejdet i fondens bestyrelse, f.eks. her.

Fordi der nu er gået fire år, så udløber mit mandat til generalforsamlingen i april. Der er derfor udsendt en information om, at interesserede skal melde deres kandidatur inden månedens udgang, hvorefter der primo marts vil blive afholdt valg.

Det er jo ikke noget nyt for mig, men jeg har gennem det sidste år brugt lang tid på at overveje, om jeg skal genopstille.

I starten kredsede mine tanker om, hvorvidt jeg reelt bidrog med ret meget. Men på det område har jeg heldigvis fået åbnet øjnene og pudset min selvtillid. For selvom jeg ikke er professionel eller erfaren leder, så kommer jeg faktisk med værdifulde bidrag. Jeg har også modtaget ros fra flere fronter, samt en meget flot score i vores evaluering.

Derefter indså jeg nok, at min tilbageholdenhed ifht. at genopstille i høj grad skyldes frygt for ikke at blive valgt. Jeg var heldig sidste gang, og kom ind på det sidste mandat, men hvorfor skulle jeg dog være heldig igen?

I mellemtiden er jeg så også blevet gravid, så til valget vil jeg være temmelig højgravid. Jeg ved selv, at det gik fint med at deltage i bestyrelsens aktiviteter, sidst jeg havde barsel, men det ved alle dem, der skal stemme jo ikke.

Summasummarum er dog, at jeg har besluttet mig for at genopstille. Jeg har indmeldt mit kandidatur og min motivationstekst, så nu skal jeg bare afgøre, hvorvidt jeg skal føre en form for valgkamp, eller blot krydse fingre og se hvad der sker.

Uanset hvad, har jeg haft fire gode år, hvor jeg har lært en masse, udvidet mig netværk og set dele af virksomheden, jeg ellers aldrig ville have set.

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.

Karrieretirsdag – Journalisten der vil gøre privatøkonomi spændende

Selvom karrieretirsdag har ligget stille længe, så kan den godt poppe op ind i mellem – og det sker så i dag på årets første tirsdag. I dag skal det handle om privatøkonomi, og Mille fra Funnyfinans har sagt ja til at være gæsteblogger. Tak for det 🙂

Jeg har tidligere “anmeldt” Milles blog. Det finder I her.

Kan privatøkonomi være sjovt?

Jeg har i dag fået lov til at overtage bloggen fra Marie. Det er jo karrieretirsdag, og Marie spurgte derfor om jeg ville bidrage ved at fortælle lidt om min virksomhed funnyfinans.

Og selvfølgelig vil jeg da det 🙂

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mille, jeg er 28 år gammel og uddannet journalist. Til hverdag er jeg Head of Communications i app’en Reshopper (hvis du har børn, så er du nødt til at downloade den!) Når jeg kommer hjem fra arbejde, så blogger jeg på funnyfinans om min egen privatøkonomi, tips og tricks til at få pengene til at strække og så tager jeg også ud over holder foredrag om privatøkonomi på en sjov og personlig måde.

Privatøkonomi

Hvad er mine tanker bag funnyfinans?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle beskæftige mig med tal – og slet ikke privatøkonomi! Men skæbnen ville det anderledes. Efter min far døde havde jeg brug for at komme væk fra at skrive artikler om mennesker og personlige historier. Jeg søgte derfor praktik i finanssektoren. (Jeg fandt så senere ud af, at der er masser af skønne, personlige historier i den sektor, men det er en anden snak).

Jeg syntes dog ofte, at det kunne være lidt stift og kedeligt at skrive om tal og regnskaber. Man måtte jo kunne gøre det lidt mere spændende. Derfor tænkte jeg under min barsel mange gange over; Hvordan kunne man være finans og privatøkonomi sjovt?
Efter min barsel var jeg på et kursus for start og drift af egen virksomhed. Her fik jeg blod på tanden; Hvis jeg ville have sjov økonomi, så måtte jeg jo selv starte det!

Jeg lavede derfor en 20 siders lang forretningsplan, hvor jeg beskrev hvordan jeg ville tjene penge på det. Jeg lagde en plan for, hvordan jeg skulle realisere drømmen.

Jeg startede bloggen funnyfinans.dk i september 2015, som jeg brugte al min energi på det, mens jeg studerede på sidste år. Efterfølgende brugte jeg en del tid på at udvikle mine foredrag, mens jeg arbejdede fuldtid. I dag arbejder jeg stadig fuldtid, blogger 4-5 gange om ugen og holder foredrag når jeg bliver booket til det.

Hvad er drømmen?

Min drøm er at leve af funnyfinans. Jeg vil gerne leve af bloggen kombineret med foredrag, konsulentydelser og selvfølgelig en webshop, hvor man kan købe funnyfinans-merchandise! Og så skal jeg selvfølgelig udgive en bog med alle mine tips på et tidspunkt. Der er i hvert fald ikke mangel på drømme.

Hvad er udfordringerne?

Jeg kæmper selvfølgelig med at finde nok timer i døgnet til både at have et fuldtidsjob, min egen virksomhed og være mor. Mit liv er lige nu meget skematiseret, og jeg arbejder en del om aftenen for at kunne hente min datter tidligt nogle af dagene. Det betyder meget for mig, at jeg også har mulighed for at bruge tid sammen med hende mens hun stadig er lille. Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke har så meget socialt liv for tiden, men det er jeg okay med, fordi det ikke er for evigt.

En stor udfordring er selvfølgelig også at få folk til at interessere sig for privatøkonomi. Det er ikke lige så spændende som kager eller fitness. Derfor bruger jeg meget energi på at tænke, hvordan jeg kan gøre mit indhold relevant, så man har lyst til at komme tilbage til bloggen for at læse mere. Og det kan også skabe nogle frustrationer – mindst en gang om måneden!

 Kan en Ama’rrøv seriøst lære andre om privatøkonomi?

 Det har nok været min største udfordring og styrke. Jeg er jo den gængse stereotyp inden for finanssektoren. Jeg får med cap, streetwear og bander lidt for ofte. Der er nogen, som har spurgt om det er et act, men det er faktisk bare mig. Jeg gad bare ikke skjule mig selv for at kunne formidle et budskab. Jeg synes også, at der er en styrke i at kunne være sig selv og gøre op med fordomme om, hvordan en “finansperson” bør se ud.
Privatøkonomi

Men jeg vil ikke lyve. Selvom mine læsere måske synes det er mega sejt, så kan det nogle gange være svært at overbevise en masse jakkesæt om, at de skal hyre mig i stedet for en person med lang finansiel baggrund og som passer mere ind i den typiske forestilling om en bankansat.

For hvis det hele er gøjl og ballade; kan man så lære noget?

Og selvfølgelig kan man det.

Jeg tror på, at vi lærer utrolig meget af andres personlige erfaringer og gennem grin. En løftet pegefinger har i hvert fald aldrig hjulpet hos mig!  Og heldigvis er branchen ved at få øjnene op for, at man også kan være street og sjov samtidig med, at man taler om privatøkonomi.

Hvordan ser fremtiden ud?

I år var mit mål, at jeg skulle starte min virksomhed (og ikke kun have bloggen). Jeg har derfor i 2017 tjent mine første penge. Det er den fedeste følelse. Jeg er selvfølgelig også glad, når min løn går ind, men det er helt særligt, når man har kæmpet for noget og det lykkes. Jeg har allerede planlagt en del foredrag næste år,  så jeg er stille og roligt på vej til at kunne realisere min drøm. At leve af at inspirere andre til en bedre privatøkonomi.

Interesseret i at læse mere? Se her https://funnyfinans.dk/

Det svære afbud…

Flybilletten er bestilt… Min præsentation er forberedt. Alt materialet er læst. Der er tale om kun et af fem årlige møder i bestyrelsen. Den professionelle bestyrelse, som jeg honoreres for at sidde i som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Det er sådan et møde, som det er ualmindeligt svært for mig at melde afbud til. Sådan et møde som jeg virkelig gerne vil deltage i.

Men jeg har meldt afbud.

Det var ikke let, men jeg kan mærke, at det var det rigtige.

Der er forskel på at tage på kontoret, hvor jeg kan køre hjem, når kræfterne er brugt. Og så på at tage 12 timer på farten. Jeg er gravid, og tager længere tid om at restituere (og skal passe på mig selv). Det er snart jul, hvor jeg gerne skal være rask. Og helst uden at få smittet alt for mange andre.

Nu ligger jeg i min seng. Jeg ærgrer mig, men jeg klapper også mig selv på skulderen for at træffe den rigtige beslutning. Pt. kunne jeg ikke en gang klare en dag på kontoret.

Flybilletten er ombooket til næste møde i marts. Mine kommentarer til en række af dagsordenspunkterne er sendt til sekretæren. Så nu skal jeg bare koncentrere mig om at blive rask.

Hvordan jeg lader op

Der er i perioder en del snak og skriverier om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Jeg tænker ikke, at jeg som sådan kan sætte en label på mig selv, men jeg har da alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad der giver mig energi og lader mig op.

I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Og så er jeg i udgangspunktet en afbalanceret og nogenlunde frisk mor, der henter børn i institutionerne. At jeg har arbejdet hjemme, betyder ikke, at jeg ikke har haft travlt. Men mit hoved har været ‘isoleret’ fra en helt masse stimuli, som i hverdagen er med til at gøre mig træt. Jeg kan dog på ingen måde forestille mig at arbejde alene hver dag. Så ville jeg hurtigt kede mig uden disse stimuli.

Vi sidder på et storrumskontor i min afdeling. Jeg har aldrig prøvet andet, og jeg er glad for det. Jeg kan nemt få sparring. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad mine kolleger laver og så er der næsten altid en at sludre lidt med. Mine omgivelser vil nok sige, at jeg snakker meget. Og at jeg er en social person, man altid kan stedfæste på lyden. Det er også sandt, men kun når jeg er i trygge rammer. Jeg er ikke fan af kundemøder, der involverer frokost og dermed smalltalk. Jeg øver mig, og er meget bevidst om min ‘svaghed’, men ærlig talt kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om at snakke med ‘fremmede.

Jeg elsker elsker elsker at være alene hjemme. Det er nok noget af det bedste jeg ved. Men som med alt andet, skal man ikke overdrive. I sommers gav jeg mig selv 4 dages sommerferie ‘alene hjemme’, mens min datter havde opstart i SFO’en. Det er seriøst noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, siden jeg fik børn. Men jeg nyder bestemt også at være sammen med dem og min mand.

For tiden ser jeg stort set ikke tv (eller min mand 🙈). Jeg nyder, at gå tidligt i seng når børnene er puttet. Så slapper jeg af med en god krimi og ro omkring mig.

Så som alt andet i denne verden, er det nok et spørgsmål om balance. En hjemmearbejdsdag om ugen er perfekt til mig. Et par venindedates i ny og næ og måske en eftermiddag alene en gang i mellem, og så er jeg ladet op til hverdagen.

Giver det mening, eller er det helt anderledes for jer?

P.S. Jeg startede på indlægget før spisetid, hvor jeg stadig emmede af overskud. Men aftensmaden kørte igen af sporet, så træerne vokser ikke ind i himmelen 😉

Ønsker til mit jubilæum

Som jeg skrev sidste søndag, så har jeg haft 10 års jubilæum på den samme arbejdsplads. Det er stadig lidt uforståeligt, men jeg vænner mig nok til tanken om, at jeg ikke længere er en af de nye 🙂

Et jubilæum som mit fejres som oftest med en brunch for afdelingen, hvorefter jubilaren holder “åbent hus” fra 10-12. Her kommer kolleger fra resten af huset forbi og siger tillykke. På gavefronten modtager man 10 flasker vin af firmaet (en for hvert år), og så har kollegerne fra de enkelte afdelinger som oftest også et par flasker vin med, så på den front kan det være ganske indbringende. Jeg modtager ligeledes en gave fra gavekassen i min afdeling. Her er jeg blevet bedt om ønsker til ca. 400 kr. Jeg har både tænkt praktisk, men også på noget, der i mange år fremover kan minde mig om mit jubilæum.

Nogle af nedenstående links er affiliate links.

Et af mine praktiske ønsker er en god rygsæk, til når vi er på tur. Jeg har udset mig en Haglöfs Tight Large, og fandt den faktisk til 400 kr på en webshop, men nu er den udsolgt. Jeg tror dog, at jeg skriver den på ønskesedlen alligevel, måske gaveindkøberen er en tilbudsjæger ligesom jeg.

Et rigtig godt bud på en gave kunne være en fingerring. Jeg har fundet et par gode forslag her, her og her.

Jeg kan selvfølgelig også gå all in på “her og nu” forkælelse og ønske mig et gavekort til noget spa og wellness. Det kan jeg nok altid bruge 🙂

Der står også (stadig) solcellelamper på min ønskeseddel, og disse er rigtig flotte.

 

Back to work…

Første arbejdsuge efter ferie er gennemført. Det blev så ugen, hvor:

– Vi har vundet en mega-haste opgave, mens jeg har haft ferie, så jeg lagde ud med workshop mandag fra 10-16…

– Og opfølgning på workshop tirsdag fra 12-16…

– Onsdag ringede en kunde med (endnu) en hasteopgave, så dem var jeg til møde med torsdag.

– Fredag skulle jeg deltage i møde om at få nogle byggeregnskaber til at passe med et anlægsbudget. Det tog så 4,5 timer.

Nu er det weekend, og jeg skal være alene hjemme med begge børn og forsøge at lade op til næste uge, hvor:

– Mandag er første skoledag, og jeg havde taget en fridag, men… Nu må jeg på kontoret om eftermiddagen med eller uden datter. Pt. vil hun i SFO.

– Jeg skal til møde helt med ved grænsen tirsdag.

– Jeg skal bruge hele dag på konference torsdag i Aalborg.

– Skal forsøge at gennemføre DHL 🙈

Så endnu en travl uge venter forude. God weekend til jer.

Der er gået 10 år…

Tik tak tiden går…

Tid vi aldrig får tilbage. Brug den nu fornuftigt, siger de kloge.

10 år er gået. Jeg gentager: 10 år!

Det er 10 år på den samme arbejdsplads. Og det er mig, der har gennemført det. Det er virkelig uvirkeligt. Jeg er ikke længere en af de nye. Det har jeg ikke været i mange år. Jeg er en af de erfarne. Senior kaldes det inden for mit felt.

Min første dag var en mandag den 6. august 2007. Forud havde jeg nydt en god og velfortjent ferie, siden jeg afsluttede min uddannelse ultimo juni. Den 1. august overtog vi en lejlighed i Aarhus, hvor vores seng var for stor til at komme op i trappeopgangen, så natten var tilbragt på en luftmadras.

Der stod jeg så. Mandag d. 6. august. Jeg havde egentlig ønsket at udskyde min opstart 8 dage, da der lige var en SmukFest, der også skulle gennemføres. Men når man er nyuddannet, og ens nye chef ønsker en på kontoret, så kommer man. (Jeg havde dog fri om fredagen).

Jeg husker ikke meget fra min første dag. Noget fælles morgenmad. Navnerunde. Blå bog. En gammel pc. Og fotografering til mit adgangskort, som jeg har endnu. Tak skæbnen for, at det billede hver dag kan minde mig om årene, der er gået…

10 år, 120 måneder eller 520 uger. 2 forskellige afdelinger. 3 afdelingsledere. Mindst 5 større organisationsændringer. Midlertidigt kontor på den anden side af vejen i mere end 1 år. Titel som Senior Consultant og 3 ½ år i Fondens bestyrelse. Deltagelse i et hav af projekter, varierende fra skolevejsanalyser til VVM-redegørelser for store infrastrukturanlæg.

Er jeg overrasket: Ja!

Er jeg glad: Ja!

Bliver jeg lige hængende lidt længere, for at se hvad fremtiden bringer: Ja!

Karrieretirsdag: Mit arbejde i fondsbestyrelsen

I sidste uge skrev jeg lidt om bestyrelser, og jeg prøvede at fortælle lidt om den fondsbestyrelse, som jeg sidder i. Læs det evt, her. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om selve arbejdet.

Hele bestyrelsen mødes til fem bestyrelsesmøder om året. De er planlagt 1-1,5 år ud i fremtiden, så man altid ved, hvornår der er møde. Derudover har vi et ‘årsmøde’, den dag hvor vi også deltager i virksomhedens generalforsamling. På denne dag spiser vi også frokost med virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.

Udover møder som afholdes på hovedkontoret i København, har vi hvert år et seminar, hvor vi besøger et (eller flere) kontor i et andet land. Senest var vi i Chicago og Boston, og sidste år var vi i Hamborg. På seminarer drøfter vi ofte mere overordnede og strategiske emner, som der sjældent er tid til på de almindelige bestyrelsesmøder. Derudover er formålet med seminarerne også, at vi får præsenteret hele ‘fondsmodellen’ for medarbejderne, og at de får mulighed for at præsentere nogle af deres projekter for os. Det er altid meget spændende, at høre hvad vores kolleger laver rundt omkring i verden.

Vi er desuden organiseret i nogle mindre komiteer (udvalg), der løbende arbejder med forskellige emner, bl.a. investering af vores formue og vores donationer. Selv er jeg formand for vores kommunikationskomite, der bl.a. arbejder med løbende kommunikation og vores årsrapport, men som gennem de sidste par år også har været ansvarlige for, at vi har fået vores eget logo og hjemmeside.

Hvad foregår der egentligt på sådan et bestyrelsesmøde? Typisk har vi møde i knap seks timer inkl. frokost. Vores formandskab starter altid med at rapportere om stort og småt, og dernæst plejer vi at blive orienteret om virksomhedens resultater af bestyrelsesformanden. Så er der formalia med protokoller osv., og dernæst input fra vores komiteer. Vi skal altid beslutte, hvem der skal have donationer, og hvem der skal have afslag. Derudover er der løbende emner over året ifht. årsrapport, budget og regnskab, vores målnotat til virksomhedens bestyrelse osv.

Nu hvor jeg skal overveje, om jeg genopstiller, tænker jeg en del over, hvad jeg får ud af det – og hvad jeg bidrager med. Jeg synes, at det er spændende arbejde. Der er en god tone om bordet, hvor alle bliver hørt – også selvom jeg jo nærmest har minus i ledererfaring ifht. nogle af de meget erfarne folk, det sidder om bordet. Jeg får et godt indblik i kulissen i virksomheden, og jeg får ind i mellem stillet de helt skarpe spørgsmål, som gør at vi lige tænker os om igen. Det sker langt fra hver gang, men det er fedt, når det sker!

Jeg betragter min bestyrelsespost som et ‘bijob’. Jeg tager fri fra mit almindelige arbejde, når jeg arbejder for fonden. Jeg får er årligt bestyrelseshonorar, og det er på en måde lidt sjovere, når udbetalingen kommer på en gang istedet for hver måned. Så der forkæler jeg både mig selv og familien 😊 Men tiden skal selvfølgelig også tages i betragtning ifht. om jeg skal genopstille, for det tager noget tid og nogle dage væk fra familien. Men lige nu tror jeg, at jeg kaster mig ud i endnu et valg. Jeg har besluttet, at jeg skal have truffet min beslutning til efterårsferien, så jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu.

Hvis I har nogle spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. Så skal jeg prøve at besvare dem.