Kategoriarkiv: – Karriere

Karrieretirsdag: Mit arbejde i fondsbestyrelsen

I sidste uge skrev jeg lidt om bestyrelser, og jeg prøvede at fortælle lidt om den fondsbestyrelse, som jeg sidder i. Læs det evt, her. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om selve arbejdet.

Hele bestyrelsen mødes til fem bestyrelsesmøder om året. De er planlagt 1-1,5 år ud i fremtiden, så man altid ved, hvornår der er møde. Derudover har vi et ‘årsmøde’, den dag hvor vi også deltager i virksomhedens generalforsamling. På denne dag spiser vi også frokost med virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.

Udover møder som afholdes på hovedkontoret i København, har vi hvert år et seminar, hvor vi besøger et (eller flere) kontor i et andet land. Senest var vi i Chicago og Boston, og sidste år var vi i Hamborg. På seminarer drøfter vi ofte mere overordnede og strategiske emner, som der sjældent er tid til på de almindelige bestyrelsesmøder. Derudover er formålet med seminarerne også, at vi får præsenteret hele ‘fondsmodellen’ for medarbejderne, og at de får mulighed for at præsentere nogle af deres projekter for os. Det er altid meget spændende, at høre hvad vores kolleger laver rundt omkring i verden.

Vi er desuden organiseret i nogle mindre komiteer (udvalg), der løbende arbejder med forskellige emner, bl.a. investering af vores formue og vores donationer. Selv er jeg formand for vores kommunikationskomite, der bl.a. arbejder med løbende kommunikation og vores årsrapport, men som gennem de sidste par år også har været ansvarlige for, at vi har fået vores eget logo og hjemmeside.

Hvad foregår der egentligt på sådan et bestyrelsesmøde? Typisk har vi møde i knap seks timer inkl. frokost. Vores formandskab starter altid med at rapportere om stort og småt, og dernæst plejer vi at blive orienteret om virksomhedens resultater af bestyrelsesformanden. Så er der formalia med protokoller osv., og dernæst input fra vores komiteer. Vi skal altid beslutte, hvem der skal have donationer, og hvem der skal have afslag. Derudover er der løbende emner over året ifht. årsrapport, budget og regnskab, vores målnotat til virksomhedens bestyrelse osv.

Nu hvor jeg skal overveje, om jeg genopstiller, tænker jeg en del over, hvad jeg får ud af det – og hvad jeg bidrager med. Jeg synes, at det er spændende arbejde. Der er en god tone om bordet, hvor alle bliver hørt – også selvom jeg jo nærmest har minus i ledererfaring ifht. nogle af de meget erfarne folk, det sidder om bordet. Jeg får et godt indblik i kulissen i virksomheden, og jeg får ind i mellem stillet de helt skarpe spørgsmål, som gør at vi lige tænker os om igen. Det sker langt fra hver gang, men det er fedt, når det sker!

Jeg betragter min bestyrelsespost som et ‘bijob’. Jeg tager fri fra mit almindelige arbejde, når jeg arbejder for fonden. Jeg får er årligt bestyrelseshonorar, og det er på en måde lidt sjovere, når udbetalingen kommer på en gang istedet for hver måned. Så der forkæler jeg både mig selv og familien 😊 Men tiden skal selvfølgelig også tages i betragtning ifht. om jeg skal genopstille, for det tager noget tid og nogle dage væk fra familien. Men lige nu tror jeg, at jeg kaster mig ud i endnu et valg. Jeg har besluttet, at jeg skal have truffet min beslutning til efterårsferien, så jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu.

Hvis I har nogle spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. Så skal jeg prøve at besvare dem.

Karrieretirsdag: Bestyrelsesarbejde

Der er rigtig mange mennesker, der sidder eller har siddet i en eller anden form for bestyrelse. Det kan være i en idrætsforening, dagtilbud eller lignende. Jeg sidder i en fondsbestyrelse, og det handler Karrieretirsdag om i dag.

Alle virksomheder har en ejer. Måske er det en enkelt person, en familie eller en masse aktionærer på Børsen. I Danmark har vi en tradition for at en virksomhed også kan være ejet af en fond. Det er tilfældet for bl.a. Novo Nordisk, Tryg og Carlsberg. Og også den virksomhed, som jeg er ansat i.

Når man vælger at lade virksomheden eje af en fond, så kan man arbejde langsigtet med at drive virksomheden, og profit er ikke altid det eneste mål. Fonden trækker måske sjældent store beløb ud af virksomheden i afkast, men lader istedet pengene ‘arbejde’ i virksomheden, hvor de kan bruges til udvikling og/eller opkøb. Er man på Børsen, har ens ejere en forventning om et godt afkast hvert eneste år, og det kan gøre det sværere at lave langsigtede investeringer. En virksomhed i familieeje kan møde udfordringer i takt med at familien vokser, og der dermed bliver flere ejere/interessenter.

Den virksomhed jeg er ansat i, er som sagt ejet af en fond og den lille andel af medarbejderne, der har investeret i medarbejderaktier. Fonden drives af en bestyrelse, som i ‘mit’ tilfælde består af otte bestyrelsesmedlemmer, der er selvsupplerende – dvs. de selv vælger, hvem der skal ind, når der er en, der stopper. (Det kan give mulighed for vennetjenester – at man vælger nogen, der minder om en selv – og at det er svært at få kvinder ind i bestyrelserne, men alt det er en sidebemærkning ifht dagens emne…!) Derudover består bestyrelsen af fire bestyrelsesmedlemmer, der er valgt blandt medarbejderne. Dette er et lovkrav, for ellers tror jeg, at der var mange bestyrelser, der ikke havde medarbejdere med.

Jeg er valgt blandt medarbejderne i min virksomhed. Mit mandat er gældende i fire år, og til marts udløber det.

Hvad vil det så egentlig sige, at eje en virksomhed som fond? I vores tilfælde arbejder vi rigtig meget med at være dem, der udstikker de helt overordnede rammer. Vi skal IKKE blande os i den daglige drift eller udvikling af virksomheden. Der er derfor ansat en professionel bestyrelse med personer, der er ansat på ledende poster i andre virksomheder (eller pensioneret fra ledende poster. Det er fonden, der ansætter bestyrelsen i virksomheden. Derudover er der selvfølgelig en direktion, der hver dag gør deres bedste for at lede og drive virksomheden.

Vi forsøger at være en aktiv ejer, der udstikker retningslinjer, og stiller krav til mål der skal opfyldes og rapporteres på. Men hvordan virksomheden opnår målene, det blander vi os ikke i. Vi arbejder meget med virksomheden værdisæt, og forsøger at kommunikere det globalt til alle vores medarbejdere. Derudover er vi en fond, der hvert år donerer penge til forskning og velgørenhed.

Hvad jeg egentlig laver i bestyrelsen, vil jeg prøve at skrive lidt om næste tirsdag.

Så gik der fire dage….

Fire dages stilhed på bloggen er det blevet til. Fire dage uden så meget som et komma fra mig. Det havde jeg ikke troet, da jeg i tirsdags satte mig i flyet mod Chicago. Nu er jeg i Boston, og har for første gang en længere ‘pause’, som ikke skal bruges på at sove.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle blogge hver dag. Få skrevet videre på nogle af mine mange kladder. Læse bøger. Træne osv. Faktisk havde jeg troet, at jetlag ville give mig utallige søvnløse timer, som jeg skulle slå ihjel.

Sandheden er, at der har været stramt program, og jeg kun har haft korte perioder med søvnløshed.

Vi ankom tirsdag omkring kl 19 til lokal tid. De andre drak øl før de ville finde noget mad, men da jeg var syg, var jeg hurtig til at spise og komme i seng. Onsdag bød på seminar og oplæg for og fra det lokale kontor fra kl 9-16.30, hvorefter vi skulle direkte på kanalrundfart og til middag med lokale medarbejdere. Onsdag havde vi seminar fra 9-16, hvorefter vi kørte direkte i lufthavnen for at flyve til Boston, hvor vi ankom til hotellet kort før midnat… Og fredag var der så et nyt kontorbesøg og seminar fra 9-16.30. Her nåede vi lige 25 min på hotellet før middagen, så jeg nåede at dresse up med læbestift 😉

Nu er det lørdag morgen, og jeg har fri… Jeg vågnede kl 5, men det er sikkert fint ifht at mit døgn skal tilbage på dansk tid. Om lidt vil jeg træne, og så byder dagen på shopping og alenetid for mit vedkommende. I morgen skal jeg se min familie igen, men det er en helt anden historie.

Hvad jeg tager med mig hjem:

  • Chigaco har meget vand, selvom det er midt inde i landet.
  • Chigaco har også mange meget høje højhuse.
  • Boston er mere europæisk i sit udtryk.
  • Hotellerne er dyre! (Det er åbenbart pga. konferencer og en masse graduales) Og de er stride med betaling for internet, morgenmad osv.
  • Det er ikke ok, at sige mens and girls i en præsentation for US medarbejdere. Det er efter min mening heller ikke ok i DK, men det ville måske ske lidt mere ubemærket.
  • Mahi er delfin…. Så det fik mine kolleger til aftensmad i går. Jeg fik en kæmpe prime rib!
  • Shit de laver gode cookies…….

That’s it 😊

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉

Karrieretirsdag: Hvad får du i løn?

Det er blevet tirsdag igen, og allerede for flere uger siden, besluttede jeg, at næste emne skulle være løn. Så kom det jo ganske belejligt, at min lønregulering fandt sted i går.

I starten af maj bragte TV2 en artikel om, at vi bør tale meget mere åbent om vores løn, end vi gør. Find artiklen her. Generelt vil åbenhed hjælpe os med at se, hvad vi kan opnå, og det vil give bedre kort til en lønforhandling. Og vi har faktisk en lovbestemt ret til at tale om vores løn, selvom ganske få gør brug af det.

Mit forhold til at tale om min løn er meget ambivalent. Generelt siger jeg ikke min løn højt ude på kontoret. Det skyldes hovedsageligt tre ting:

  1.  Hvad nu hvis de andre tænker: Får hun ikke mere? Haha
  2. Hvad nu hvis de andre tænker: What? Det har hun da ikke fortjent…
  3. Det gør man bare ikke!

Så ja… På grund af normer og tanker om hvad andre tænker, så holder jeg min løn for mig selv. Det er dog ikke helt sandt. For jeg har nogle gode kollegaer, som jeg kan tale om løn med, og hvor det ikke betyder så meget, at sige sit tal højt.

Hvis venner eller familie spørger til min løn, så fortæller jeg dem, også hvad jeg tjener. Men jeg synes alligevel, at det er for personligt at skrive her på bloggen. Kan I følge mig?

Men der var som sagt den årlige lønregulering i går. Vi forhandler ikke selv løn på min arbejdsplads, men ledelsen har nogle forhandlinger med virksomhedsgruppen, og i år endte det ud med et gennemsnit på 1,8 % samt 0,5 % ekstra til markedsområder med særlig konkurrence.

Vi ved godt, hvornår lønreguleringen finder steder, og jeg plejer altid at være forbi min leder og understrege, hvorfor jeg selvfølgelig skal reguleres. Mit mantra er ligesom, at hvis jeg ikke gør opmærksom på mig selv, så kan jeg heller ikke tillade mig at brokke mig bagefter. I år havde jeg bare ikke gjort det… Jeg har fået ny leder, og jeg synes ikke, at mit sidste år (knap et år pga. barsel), har været noget fantastisk. Flere af de opgaver jeg skulle udvikle mig på, er blevet afsluttet før tid, så jeg følte faktisk ikke, at jeg havde noget at “prale” med. Så jeg var da ret spændt på mit lønbrev. Heldigvis blev jeg glad og stolt, og jeg opnåede en lønregulering over gennemsnittet 🙂

Snakker I om jeres løn?

Karrieretirsdag: Robotterne kommer!

Det går super godt med det her Karrieretirsdag – eller noget… Det her indlæg var faktisk skrevet til sidste tirsdag, men i min travlhed glemte jeg at udgive det 🙈 Beklager


Min hjerne har kørt på højtryk et par dage. Det er væltet ud med temaer til Karrieretirsdag, men også en smule ængstelse. For kan jeg overhovedet skrive noget fornuftigt? Nu giver jeg det et skud – og ærlig talt ved jeg ikke mere om arbejdsmarkedet end om mode, og det sidste holder mig ikke tilbage.

I den sidste uge har temaet om robotter fyldt en hel del. Der kører også noget satire på Facebook om, at de første 179 robotter skal erstatte Folketingets medlemmer. Så vidt kommer det nok ikke til at gå.

Men hvad mon der er, med de robotter. I bund og grund sidder der nok en hel del og er bekymrede for, om robotterne vil overtage deres job. Og jeg forstår det godt. Især inden for produktionsfagene. Forskellige undersøgelser har peget på forskellige scenarier. Nogle mener at robotterne vi skabe en anden slags jobs end dem de overtager, mens andre mener, at robotterne vil føre til langt større arbejdsløshed.

Jeg arbejder med planlægning. Det kan f.eks. være en trafikplan for en kommune eller en miljøredegørelse for et vejprojekt. Som sådan ser jeg ikke, at robotter kommer til at lave planlægning. Det kræver en menneskelig hjerne at kunne modtage og indsamle informationer, analysere dem og formidle dem. Og dog… Lige når jeg skriver det, lyder det godt nok som noget en avanceret computer kunne klare… Jeg tror set dog ikke.

Robotter fylder dog stadig i mit arbejde. I min verden arbejder vi med mobilitet. Dvs. hvordan vi bevæger os. Og her spiller fremtidens teknologier da helt sikkert en rolle. Selvkørende biler, droner, flere muligheder i den digitale verden fremfor den fysiske, osv.

Så jo mit arbejde vil helt sikkert ændre sig i fremtiden, men jeg er ikke bange for, at robotterne overtager.

Mød en iværksætter #7 – Konceptudvikler med meget mere…

Så blev det da vist lige “karrieretirsdag”, og i dag bliver det i form af endnu et mini-portræt af en sej iværksætter. De tidligere mini-portrætter, kan I finde her.

Denne gang er det min barndomsveninde Nina, der fortæller om, hvordan det er at være en sej iværksætter. Tag godt imod hende, og kig evt. med på hendes Instagram her.

1. Fortæl lidt om dig selv…
Jeg hedder Nina, er 33 år, har ingen mand, børn, hunde eller fisk. Jeg bor i en andelslejlighed på Østerbro, jeg bruger min tid på venner, træning, familie oooog hygge – i den rækkefølge.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har en bachelor i økonomi og er uddannet mediegrafiker.

3. Fortæl om din virksomhed…
Min virksomhed hedder Nina Helene Grafisk Design. Et navn, der var en god start, men som nu er til revision, da det ikke længere stemmer overens med hvad jeg laver. Men hvad laver jeg så? Jeg startede som grafisk designer, men ”grafisk designer” er ikke en beskyttet titel, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skal slå mig op på, at jeg kan ”noget mere”. Og hvad er det så for en størrelse?
Det, jeg laver, er konceptudvikling. Alt fra brandudvikling og brandstrategi over kampagne-koncepter og logoudvikling til koncept – eller tema om man vil – til store virksomhedsfester… Når jeg har udviklet konceptet, så kan jeg bagefter fortælle dig, hvordan det så skal se ud.

Et at de koncepter Nina har været med til at udvikle.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er ejer af Nina Helene Grafisk Design. Men jeg laver nærmest alt selv. Så jeg er key account manager, sælger, bogholder og alt andet der nu er behov for i en lille virksomhed som min.

5. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg har altid gerne ville have mit eget. Jeg har bare ikke vidst ’hvad’. Engang troede jeg, at jeg skulle overtage min fars frisørsalon. Eller starte min egen. Men nu er jeg endt her – nok mest ud fra devisen om, at det var hér, jeg var, på dét tidspunkt. Og da chancen bød sig, slog jeg til.

6. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Det tog mig 3 dage at tage den endelige beslutning. Flere havde prikket til mig og spurgt, om jeg ikke snart skulle have mit eget, så de kunne arbejde sammen med mig. En dag ringer min ven og tidligere kollega M, som selv havde startet virksomhed, og siger, at han har en kontorplads, at han vil have mig til at sidde dér, og at han har noget arbejde til mig, så jeg har noget at starte op med.
Her er det, at man bliver nødt til at indse, at sol, måne og stjerner står på linje, og at sådan en chance får man ikke to gange. Så jeg bad ham om et par dage til at tænke over det. Den aften talte jeg med mine forældre, som bakkede mig 100% op. Dagen efter talte jeg med banken, som også sagde ”go” (efter to dage hvor de skulle godkende min forretningsplan), og så ringede jeg til M og sagde ”ja tak”. Så manglede jeg bare at sige op hos min daværende arbejdsgiver – det gjorde jeg cirka en uge senere.

7. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
For mig, som bedst kan lide at gå med livrem og seler, have kontrol og vide hvad der skal ske og hvornår, var det helt sikkert usikkerhed. Er jeg god nok? Kan jeg få arbejde nok. Hvad hvis jeg laver en fejl? Hvor meget skal jeg egentlig tjene, for at det er nok?

8. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg startede med at tale med banken og få godkendt en lille kassekredit, som jeg kunne trække på, hvis det blev nødvendigt. Så fik jeg et CVR-nummer. Og her fra talte jeg med alle dem, jeg kender, der er startet selv og fik deres gode råd. Bl.a. min gamle læremester, som for 3-4 år siden selv tog springet og blev selvstændig. Så købte jeg en computer (en dyr s*tan med det, jeg havde brug for), og alt det software jeg havde brug for. Og så lavede jeg en aftale med M om husleje for kontorplads, og så var jeg sådan set klar til at gå i gang … Så skulle opsigelsesperioden ved min tidligere arbejdsplads bare gå – hurtigt!

9. Hvad var din startkapital?
Jeg fik som nævnt godkendt en kassekredit i banken. Den var på 50.000, og jeg har (7-9-13) heldigvis ikke haft brug for at aktivere den endnu. Så havde jeg en opsparing, hvor de ca. 40.000 gik til udstyr og software og de resterende likvider gik til ”løn” de første måneder.

10. Hvordan fik du de første kunder?
Jeg er så privilegeret, at mine kunder er kommet til mig. Hvordan det har kunne lade sig gøre, er jeg ikke helt sikker på. Netværk er helt sikker essentielt. Min tidligere arbejdsplads har givet mig et kvalitetsstempel. Når man har arbejdet dér, så ved folk, hvordan man er ”opdraget”. Og så er jeg blevet anbefalet af folk, der har arbejdet sammen med mig. Så min tidligere kollega M fik mig godt i gang ved at have arbejde til mig, og så rullede anbefalingsbolden allerede efter en måneds tid. Nu har jeg 5-6 faste kunder samt nogle få skiftende, som jeg deler min tid imellem.

11. Hvornår kunne du leve af din virksomhed?
Da måned tre var gået var opsparingen væk, men der var heldigvis også kommet så meget gang i forretningen, at jeg kunne udbetale min første løn. Så efter tre måneder kunne jeg leve at det.

12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Jeg har faktisk ikke på den måde talt sammen, hvor mange timer jeg har arbejdet. Men det er mange. Og det er jo langt fra alle timer, der kan faktureres! Jeg har taget alt arbejde, jeg overhovedet kunne rage til mig. Selvfølgelig skulle jeg have lidt søvn, men venner og familie har helt sikkert mærket, at jeg ikke har været så tilgængelig, som jeg måske plejede at være. Men livrem-og-seler-delen af mig tillod ikke, at jeg ikke gav den fuld skrue. Til gengæld har jeg for første gang i mange år været på TO sommerferier sidste år, og jeg har taget forlængede weekender, når jeg så endelig var hjemme i det jyske – måske jeg har taget lidt arbejde med, men altså …
Man skal forvente, at en opstart kræver blod, sved, tårer og søvnmangel. Men det er det hele værd – i hvert fald indtil videre.

13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Det er nok meget personligt, men for mig har det været, at lære at slippe kontrollen og stole på de evner jeg har. Jeg kan sjældent se mere end 1-2 uger frem i tiden, så jeg ved reelt set ikke om der er arbejde til mig om en måned. Men når jeg ser tilbage, så kan jeg jo se, at det går over al forventning, og at det ”nok skal gå”.
Og så er jeg ved at lære det dér med at uddelegere.
… Og nåh ja, så er der lige alt det med moms og skat og fradrag! Pyh!

14. Hvor er virksomheden i dag?
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, så jeg er ”kun” mig, og det er rigtig rart, at jeg kun står til ansvar over for mig selv. Men jeg har nogle fantastiske kunder, som virkelig værdsætter mine evner, og næsten kun ”brokker” sig over, at jeg ikke har tid nok. Dét, kombineret med en følelse af, at jeg gerne vil bruge mere tid på konceptudvikling har gjort, at jeg har fundet mig nogle dygtige mennesker (freelancere). Nogle dygtige mennesker, som kan være mine hænder, og lave en del af det grafiske arbejde, jeg ikke kan nå at lave.

I denne øvelse (for det er virkelig en grænseoverskridende øvelse, at lægge dit navn til noget andre laver), prøver jeg også at få struktureret min hverdag (og weekender), så jeg måske kan ende ud med at arbejde lidt færre timer.

Jeg er meget stolt over overskuddet i min lille virksomhed. Tænk, at det er mig, der har kreeret det!? Størrelsen på tallet er ikke så vigtigt for fortællingen her, for man kan ikke oversætte det 1:1 med en fast løn, hvor kontorhusleje, forsikring, pension, ferie barsel og den slags er inkluderet. Men jeg får en bedre løn end jeg fik hos min tidligere arbejdsplads – også med alle de ovennævnte faktorer indberegnet… Men det skulle jeg også helst med de timer jeg lægger i geshäften.

15. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
Hmm … Det ved jeg faktisk ikke! Jeg tror ikke jeg havde lagt den samme iver i foretagenet, hvis jeg havde haft den viden, jeg har nu.
Der er voldsomt meget arbejde i det, som ikke har noget med din kernekompetence at gøre. Og jeg synes, det er nødvendigt at lære og sætte sig ind i de enkelt dele af at drive en virksomhed. Fx bogføring, skat og moms. Det er ved Gud ikke sexet, men det er rart at vide, hvordan tingene fungerer.
Og så skal du vide, hvad det er, du kan, som ingen andre kan? Det kan være svært at sige højt, men det er vigtigt at vide.

16. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
Uh. Enten har jeg fået ansatte, så jeg kan arbejde noget, der minder mere om 37 timer om ugen. Eller også har jeg måske lavet Nina Helene Grafisk Design til noget, der minder om en hobbyvirksomhed, og er blevet lønmodtager igen.

17. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Så tror jeg godt jeg kunne tænke mig at være PA (personlig assistent, red.) for én eller anden forretningsmand med ild i r*ven. Jeg elsker orden og systemer og at få ting til at ske.

18. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Virksomhedens navn er mit navn. Jeg havde mange forslag oppe at vende, alle nogle der pegede på min familiære ”arv” – fx samlede min elskede Bedstemor på pindsvin, så jeg overvejede ”Pindsvinet”, ”Porcupine” og ”Hedgehog”. Lille sød skabning, som har en skarp og stikkende side. Men giver det mening for andre end mig? Og hvordan staver man det? Og? Og? Og? Så jeg endte på Nina Helene. Jeg har aldrig brugt mit mellemnavn, så jeg syntes det var fint at aktivere det og skabe et brand omkring mig! Mit mellemnavn er i øvrigt min Mormors fornavn, så jeg har holdt fast i det dér med, at have arven med.

19. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
Det bedste ved at være selvstændig er, at man selv høster frugten af sit arbejde. Her tænker jeg ikke på pengene, men på den glæde folk udviser, når man laver noget godt til dem. Det er mega fedt.

20. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Usikkerheden. Helt sikkert. Nogle lever højt på den, men det gør jeg bestemt ikke. Og så tiden. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet.

Og således nåede vi til enden på dette mini-portræt. Tusind tak til Nina for at være med.

En kontrastfyldt dag…

I dag var i sandhed en kontrastfyldt dag, hvor jeg gik fra at rydde op i joggingbukser til at være omsorgsfuld mor til at være konsulent til at være den hjemvendte savnede mor for til sidst at ende på sofaen.

Det var dagen, hvor jeg for første gang i min 5 år og 4 1/2 måneder lange karriere som mor, måtte have et barn i narkose.

Vækkeuret ringede kl 5.30. Pigen der ikke kan høre skulle have tidlig morgenmad for fra kl 6 stod den på faste. Formiddagen gik i joggingbukser, og først da jeg havde lagt makeup og skiftet til buksedragt, og vi sad i bilen, meldte mavepinen sig. Klokken var blevet 11.30, og pigen på bagsædet havde ondt i maven. Om det var sult eller spænding var svært at afgøre, men hun var stille. Jeg var dog MEGET imponeret over hendes evne til at faste – jeg havde ikke klaret det uden brok.

Vores destination var ørelægen. Far kom også, og med en i hver hånd blev hun lagt i narkose. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tryg, men hun var så sej. Puha jeg syntes, at det tog lang tid, før hun var væk. Men væk kom hun, og da hun 10 min senere blev båret ind til os i opvågningsrummet, var hun fortsat helt væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men det var vigtigt for mig at være der. Og jeg kunne især mærke det, da jeg sad med hende under opvågningen. Det var sen rigtige beslutning.

Da vi var færdige ved ørelægen var det min svigermor, der kørte med dem tilbage. Jeg vendte snuden mod Padborg. En lang tur for et kort møde. Mit tjekkede image krakelerede dog lidt, da jeg på skolen, hvor mødet blev holdt, skulle tage blå overtræksfutter ud over mine støvler 😉 Jeg rettede ryggen og spillede cool.

Vel hjemme lige ved puttetid blev jeg modtaget med kæmpe krammere og kys. Utroligt hvordan disse velkomster kan svinge. Efter endnu en lang putning af husets yngste beboer, har jeg nu ramt sofaen. Mit aktivitetsarmbånd siger, at jeg fortsat mangler 500 skridt, så dem må jeg nok op og få gjort kål på inden længe.

God aften til jer.

Karrieretirsdag: Er du det rette sted med din karriere?

Nu hedder den her blog jo “Karriere, kærlighed og krøller”, men pt. er karriereindlæggene relativt sjældne. Nu prøver vi med “Karrieretirsdag”, for at se om jeg kan komme frem med lidt mere om emnet.

For noget tid siden skrev jeg et meget læst indlæg om min MUS-samtale. Om hvordan jeg er glad for mit job, men på en eller anden måde ikke føler, at jeg er der, hvor jeg gerne ville være. Jeg lovede endda mig selv, at 2017 skulle være året, hvor jeg prøvede at præcisere dette.

I sidste uge fik jeg et nyhedsbrev fra min fagforening, hvor en enkelt overskrift fangede min opmærksomhed: Nyd det, du er i – Fem tegn på, at du er det rette sted.

Artiklen ramte spot on på min situation, og du bør unde dig selv at læse den. Fokus er på, at selvom det er “moderne” hele tiden at rykke sig, så bør nogle af os tage et bevidst valg om, at det er ok, at være lige præcis der, hvor vi er.

Karriererådgiveren i artiklen lister fem tegn på, at man er på rette sted. Det første går på, at man hver mandag er glad, når man står op og skal på job. Det kan jeg sagtens sige ja til, selvom jeg da synes, at mandage kan være hårde. Det andet tegn går på, om man lærer noget og har det sjovt. Og jo det gør jeg vel egentligt også 🙂

Tredje og fjerde tegn er relationen til kolleger og chef. Her må jeg også sige, at jeg føler, at det er tilfredsstillende, hvad jeg har. Jeg har pt. ingen kolleger, jeg ser privat, hvilket jeg tidligere har haft, men samtidig har jeg nu fået to børn, og det har flyttet mit netværk i en anden retning.

Det sidste tegn går på, om man føler, at man gør en forskel. Det kan være for kunderne eller arbejdspladsen, og igen kan jeg faktisk sige, at det føler jeg da en stor del af tiden.

Artiklen runder af med lidt om timing. Her vil jeg tillade mig at citere karriererådgiveren Jeanette Svendsen:

”Timingen i livet er, at der kan være noget nu og her, der er vigtigere end at udvikle sig – det kan være små børn, sygdom på hjemmefronten, ægtefællens karriere – og her handler det om at tage et bevidst valg om, at for eksempel en MBA ikke harmonerer med ens samlede liv lige nu, men i stedet kan komme på et senere tidspunkt”

Så med den klarhed kan jeg suge luft dybt ned i maven, og måske blive lidt bedre til at acceptere, at være lige præcis der, hvor jeg er.

Men læs endelig hele artiklen selv: Nyd det, du er i – Fem

Det store skattelotteri

Det store skattelotteri – spillet med størst gevinstchance.

Ja faktisk er chancen for at vinde i Det store skattelotteri så stor, at 2/3 af danskerne vinder. Størrelsen på gevinsten afhænger af, hvor mange penge de har købt lodder for hos SKAT.

Ja, jeg er nok lidt bagud med udgivelsen af dette indlæg, men for første gang i den digitale tidsalder, sad jeg ikke i kø på SKATs hjemmeside i fredags, hvor de første spilleglade danskere blev lukket ind til en gang roulette. Jeg var heller ikke forbi casinoet i weekenden. Faktisk nåede vi hen til tirsdag, før jeg fandt spilleglæden (eller modet) frem.

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente. For den perfektionistiske side i mig, der tæller kort og farver i Black Jack, vil helt sikkert helst ramme inden for skiven med +/- 1.000 kr. Det må siges, at være en god forskudsopgørelse. For den mere spilleglade pige, der sætter alle pengene på rød, så er håbet om den store gevinst altid til stede.

Jeg ved godt, at det i bund og grund er mine egne penge, jeg spiller om. Forskellen er blot, om jeg får gevinsten udbetalt løbende hver måned til leverpostej og rødvin, eller om gevinsten falder samlet til ferie og smykker.

Hvis du en dag bliver lidt træt af Det store skattelotteri, så kan jeg anbefale, at gå over til den udvidede kupon. Dette gøres ganske simpelt ved eksempelvis at udleje en lejlighed. På den måde får du længere tid til at sætte din indsats, men til gengæld også langt flere felter at spille på.

Sidste år betød det, at jeg tabte ved det grønne bord. Et fem cifret beløb der satte en midlertidig stopper for min spillelyst. Og efterfølgende gik groupieren ind og fjernede mit fradrag resten af året. Det var selvfølgelig for, at jeg ikke skulle tabe igen i år, men avs avs.

Så i år håbede jeg, at groupierens indblanding havde betydet, at jeg nogenlunde ville ramme inden for skiven. Stor var overraskelsen så, da jeg så, at jeg havde vundet! Gevinsten i Det store skattelotteri var dobbelt så stor tabet sidste år.

Sådan kan man være så heldig. Og nu er der et helt år til næste udtrækning.