Kategoriarkiv: Grublerier

Lidt om karrieremennesker…

Hvornår er man karrierekvinde? Eller bare et karrieremenneske?

Når jeg grubler over mit arbejde og min egen karriereplan, er noget af det jeg tit tænker over, hvornår man egentlig er karrieremenneske? I går faldt jeg over denne artikel på Berlingskes netavis. Den omhandler en større undersøgelse blandt danskerne, der hedder: »Karrierekvinder og -mænd – hvem er de? Og hvor travlt har de?«

I undersøgelsen er karrieremennesker defineret til at være dem, der efter eget udsagn, arbejder mindst 42 timer om ugen, samt har personaleansvar. I undersøgelsen er 12 % af mændene og 4 % af kvinderne defineret som karrieremennesker.

Ud fra den definition er jeg ikke et karrieremenneske. Jeg har ikke personaleansvar, og min arbejdsuge vil jeg selv gætte til 40 timer om ugen i gennemsnit… (Overarbejde som jeg enten kan afspadsere eller få udbetalt – ahh)

I virkeligheden gør jeg mig en del tanker om, hvad jeg vil med min karriere. Jeg kunne godt tænke mig at få personaleansvar, men jeg frygter det der med alt for mange arbejdstimer om ugen… Heldigvis maner undersøgelsen nogle af fordommene til jorden. For faktisk viser den, at selvom karrieremenneskerne arbejder lidt mere end deres underordnede, så er det ikke nødvendigvis 70 timer om ugen. Og så sover de i gennemsnit 7,5 timer pr. nat, og de bruger mere tid på fritidsaktiviteter. Til gengæld bruger de mindre tid på huslige pligter, som jeg så kan gætte på, at de køber sig hjælp til.

Så håbet er lysegrønt for kvinder med ambitioner om at gøre karriere. Det behøver ikke koste på familie- og fritidslivet, men tværtimod giver den højere indtægt nogle muligheder for at fravælge at bruge tid på de ting, man ikke føler giver værdi.

Herhjemme har vi fravalgt rengøring og vinduespudsning, som aktiviteter der ikke giver værdi. Næste skridt er måske online indkøb af dagligvarer, men pt. er det virkelig noget Lillepigen elsker at deltage i – så på den måde giver indkøb faktisk værdi til vores familieliv.

Hvilke tanker gør I jer om jeres arbejdsliv – er I karrieremennesker, eller er det noget, I stræber efter?

Lignende indlæg:

 

Min karriereplan er blevet væk…

Hvad er en karriere? Hvordan går det med min karriere? Og har jeg egentlig en karriere?

Da jeg blev færdiguddannet som civilingeniør for 7 år siden (åh suk er det så længe siden), havde jeg en klar karriereplan. Noget med at være skidegod og sørge for at skifte job efter 2-3 år. Så stiger man nemlig i løn og får nye udfordringer.

Men er det sket, spørger du så? Næææ… Jeg har aldrig skiftet job, og har kun én gang været tæt på. Hvorfor mon? Jeg har hele tiden været glad for mit job og fået mange spændende udfordringer, og så er det med lønnen kommet i anden række (men det er altså sandt nok, at alle mine kolleger der har skiftet job, har fået mere i løn).

Det seneste års tid har jeg dog gjort mig en del overvejelser om, om jeg udvikler mig i den rigtige retning, Jeg tænker ikke som sådan, at jeg skal skifte job – men måske mere tage et aktivt valg om, hvordan jeg skal udvikle min faglighed. Jeg er ikke specialist – og det skal jeg heller ikke være, men lidt mere faglighed vil ikke skade. Spørgsmålet er bare, hvilket fag jeg skal vælge…

Hvilke tanker gør I jer, om jeres karrierevalg? Og står I det rigtige sted karrieremæssigt?

Hvordan går en “karrierekvinde” klædt?

Habit, kjole, jeans, uniform eller sweater – mulighederne for arbejdsbeklædning er mange.

Men hvordan går en karrierekvinde klædt?  På min arbejdsplads er der ikke nogen defineret dress-code, og et blik rundt på kontoret viser også en del forskellige arbejdsbeklædninger. Jeg er nok en af de mere “velklædte”, men det har dog også sine afvigelser…

Jeg synes ikke selv, at jeg har en defineret stil, og i virkeligheden er jeg nok mere “klassisk” og nedtonet, end jeg godt gad være. Hvis jeg helt selv kunne vælge, gad jeg godt have en lidt flabet/drenget stil, men med mine kvindelige hofter og bryster samt de korte ben, så synes jeg aldrig helt det er sådan jeg ser ud, når jeg hopper i noget drenget tøj… Og derfor ender jeg tit på det sikre valg.

Jeg har mange hverdagskjoler og nederdele, og dem eeelsker jeg at have på. Både fordi jeg synes, at det er behageligt og feminint.

Se lige en fed farve, denne 'efterårs'kjole har. Det er en strikkjole, der bare er vildt behagelig og ikke strammer nogen steder. Fra Esprit.
Se lige en fed farve, denne ‘efterårs’kjole har. Det er en strikkjole, der bare er vildt behagelig og ikke strammer nogen steder. Fra Esprit.

 

Det største problem med kjoler og nederdele er cykelturen, men det kan løses med et tøjskifte, når jeg når på arbejde.

Generelt gælder det dog om ikke at være så fint klædt på, at mine kunder (som ofte er offentligt ansat), føler at jeg er overdressed ifht. dem.

Hvordan går I klædt på arbejde?

Karriereplan med uddannelsesvalg

Naturvidenskabelig, Aalborg, flytte hjemmefra…

Jeg havde et par år i gymnasiet, hvor jeg ikke helt vidste, hvad jeg ville… Jeg overvejede et sabbatår, men pga. en bøjle jeg først fik monteret lige inden 3. år, var der stor sandsynlighed for, at en længere udlandsrejse ikke var mulig. Så jeg besluttede mig for, at uddannelse var vejen frem.

Jeg kan huske at jeg en dag i foråret havde to mellemtimer. Jeg gik hen til uddannelsesvejlederens kontor, hvor der stod sådan en bog med uddannelsesmuligheder, og så gik jeg ellers igang med at læse.  Alle de sider hvor jeg ikke fandt noget relevant, rev jeg simpelthen ud. Da jeg var færdig, var det en relativt tynd bog, jeg havde tilbage. (Desværre findes den slags bøger ikke i dag – og det er ikke helt så let, at få overblik på det store internet…)

Om aftenen bestilte jeg materiale fra de pågældende uddannelser. Det kom med posten to dage senere, og efter en gennemlæsning kunne jeg fortælle min (lidt overraskede) mor, at jeg flyttede til Aalborg til sommer, for jeg skulle læse civilingeniør. Og siden har jeg reelt set ikke kigget mig tilbage…

Valget faldt på Aalborg Universitet
Valget faldt på Aalborg Universitet

Mere om de fem år i Aalborg i et senere indlæg 🙂

Mine første karriereplaner…

Hvad vil DU være, når du bliver stor?

Jeg er uddannet ingeniør, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har jeg ikke altid drømt om… Når jeg husker tilbage til de mellemste klassetrin i folkeskolen, så var det min store drøm at blive lærer (ligesom min mor). Men den slags er bare ikke rigtigt accepteret, når man har den alder, hvor man helst skal være lidt træt af skolen og lærerne. Så jeg kan huske at jeg sagde, at det ikke var folkeskolelærer, jeg ville være, men f.eks. voksenunderviser eller en der underviste i en idrætsgren (og med min store erfaring inden for idræt, ville det nok ikke være blevet den store succes ;))

image

I de senere år i folkeskolen flirtede jeg nok lidt med tanken om it-brancen (som min far), men det gik også over. Efter et ophold hos en af min fars gamle bekendte, var drømmen at blive bromatolog ligesom hende. (En uddannelse i levnedsmiddelvidenskab). Hun havde sin egen virksomhed, hvor de smagstestede alle mulige produkter for virksomheder. Det lød vildt spændende – det gør det sådan set stadigvæk.

Da jeg startede på teknisk gymnasium var bromatolog stadig drømmen. På 1. år havde vi kemi på c niveau, og der ville blive udbudt et særhold på 2. og 3. år, hvor man meldte sig for begge år, og så endte med kemi på A niveau. Det ville jeg gerne, men da jeg havde fransk istedet for tysk, var det ikke muligt for mig at følge holdet. Og HELDIGVIS for det. Min interesse for kemi faldt drastisk i løbet af året, og jeg valgte det ikke engang på B niveau, selvom det var muligt.

Hvordan min karriereplan så ændrede sig, vil je fortælle om I et senere oplæg. Kan I huske, hvad I drømte om at blive, da I var små?