Kategoriarkiv: Iværksætteri

Mød en iværksætter #11 – kvinden der ønsker at støtte moderskabet

Vi skal møde endnu en sej iværksætter. Denne gang er det Julie, der bor i det samme lokalsamfund som jeg. Vi har fælles bekendte, og piger på samme klassetrin på skolen.

Julie har droppet fuldtidsarbejdet for at kaste sig ud som iværksætter. Hun har skrevet en bog, og lige nu er hun ved at udvikle en app til mødre. Samtidig prioriterer hun tid med sine egne børn højt. Tag godt imod hende.

Alle billeder er udlånt af Julie. Tidligere indlæg med iværksættere, findes her.

1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Julie Bruhn Højsgaard. Jeg er 34 år, gift med Morten og mor til 2.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet i faget i 5 år.

3. Fortæl om din virksomhed
Virksomheden Jegermor IVS oprettede jeg med min makker Laura for 2 år siden. Hjemmeside: www.jegermor.dk
Vi arbejder på en app til mødre på barsel, den er fyldt med lydserier, der gør en nybagt mor klogere på hele livsovergangen ind i moderskabet. Således at hun kan blive klogere på sig selv og få mere indre overskud. Vi udgiver podcast, som en del af vores måde at mødrene kan lære os at kende på, samt holder foredrag rundt om i Danmark. Podcast kan lyttes til her: https://soundcloud.com/user-449201470

4. Hvordan mødte du Laura?
Jeg læste Lauras speciale om fødselsreaktion, og spurgte hende om vi skulle mødes og snakke om vores passion; at vi ønskede, at mødre kunne lande mere blødt i moderskabet. Efter et par kaffeaftaler, spurgte jeg om Laura ville arbejde sammen med mig om den app, jeg havde lagt i støbeskeen til at ville udvikle.

5. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er iværksætter bag Jegermor IVS. Jeg deler direktørrrollen med min makker Laura, samt står for markedsføring, kontakt med samarbejdspartnere, medvært på podcasten Jegermor, foredragsholder og MEGET MEGET mere af alt det, der skal laves af 1.000 ting når man er selvstændig.

6. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg har altid været drevet af det. Lige siden jeg udgav min bog ”Kære Verden jeg er blevet mor”, har jeg været drevet af være selvstændig. Jeg brænder for, at når jeg tror på, at noget kan blive bedre i verden via et produkt, så vil jeg også prøve det af. Vi har et højt antal af kvinder i Danmark som rammes af ensomhed, fødselsdepression og følelsen af at være forkert, og det tror jeg på, at vores app Jegermor kan være med til at gøre noget ved. Og når jeg tror på ideen, og der er dygtige mennesker, der vil samarbejde med mig om, at det sker, så bliver jeg ved. OG så blev jeg også selvstændig, fordi jeg ville være fleksibel overfor mine børn med tid.

7. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Jeg overvejede om min familie og jeg kunne klare os økonomisk, når jeg nu ikke vidste, hvornår der ville komme en indkomst.

8. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
At det jeg troede på ikke ville lykkedes. Altså at mit produkt ikke vil sælge.

9. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg kastede mig blot ud i det. Blev allignet med min mand på, at jeg var fritaget for andet arbejde og a-kasse. Jeg fjernede simpelthen sikkerhedsnettet under mig, med viden om at min mand og jeg økonomisk kunne holde til det, efter at have skåret helt ind til hvad vi som minimum havde brug for i budgettet. Så lavede jeg et partnerskab med Laura min makker. Vi kendte ikke hinanden dengang, men vi blev hurtige enige om, at vi kunne noget sammen. Hun sørgede for lydmand, jeg sørgede for at samle hele det start manuskript, der skulle udgøre de første lydserier, samt struktur over vores produkt ud fra Lauras speciale. Først langt senere fik vi CVR og bankoplysninger. Vi brugte vores egne stuer til lydstudie og kontor. Vi lagde ud af egen lomme til transport af folk, der kom fra hele landet til optagedage. Og brugte mange timer på at fonde penge hjem.

10. Hvordan fik du de første kunder?
Vi fik ikke en kunde, men Innovationsfonden donerede 160.000 kr. så vi kunne komme godt fra start. Vi har Ingen kunder endnu, da appen først lanceres i vinteren 2018, forhåbentligt. Dog har vi lige knap 40.000 afspilninger af vores podcast Jegermor.

11. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Jeg forventer at kunne leve af det sommeren 2019.

12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Jeg arbejder 30- 50 timer om ugen.

13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
At man ikke kan regne alt ud, og at det er meningen, at man ikke skal det. Hav fokus på hvad målet er. Husk hele tiden at se ledestjernen, når alt andet brænder sammen.

14. Hvor er virksomheden i dag?
I dag er vi 2 fastansatte (Laura og jeg), 5 freelancere, der tæller programmører, lydmand og fundraicer.

15. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
ALT. Vi har direkte kontakt til lytterne og potentielle brugere af appen Jegermor. Lytterne kan skrive direkte til os, og vi kan på den måde lave et produkt der laves interaktivt med dem der skal lytte.

16. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
At det er det hele værd, så længe man løbende har sig selv med og tror på produktet. Der er så mange timer, der skal ligges i det, så sæt et hold med nogle du vil samarbejde med, og som gør dig bedre – husk at udfordre dine egne evner. Lad være med at synes, at alle skal synes, at det, du laver, er en god ide. Ikke alle behøver at forstå det. Øv dig imens du gør det. Lad være med at blive ved med at forfine dig selv til springet, perfektionisme dræber projektet.

17. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
At vi lever af Jegermor, podcast, foredrag, bøger og app. Og at vi har gjort en forskel for nybagte mødre, så de ser hvilken kæmpe værdi de bringer til familien og samfundet ved at udvikle sig som kvinde og mor.

18. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Skrive bøger.

19. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Jegermor er en sammentrækning af Jeg er mor. Der ligger en kæmpe energi i ”jeg er” – som når man stolt påtager sig et ansvar. Det navn vil vi gerne stå for. Stolt af at være mor med alt hvad den rolle indebærer.

20. Hvad er det bedste ved at være iværksætter?
At tage mine egne drømme og visioner alvorligt hver dag, og at jeg kan hente mine børn, lige når jeg vil, og holde de fridage jeg vil med dem, samt tage deres sygedage.

21. Hvad er det værste ved at være iværksætter?
At jeg endnu ikke helt har regnet ud hvordan jeg holder fri.

22. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Det har været at modtage penge fra Innovationsfonden, at holde foredrag, være i Radio24syv og opnå nye lyttere for hver uge der går, og modtage hjertevarme beskeder ugentligt om at vi gør en forskel for kvinder og mødre.

Mød en iværksætter #9 – taskedesigneren der vil redde verden

Det er tid til at møde endnu en iværksætter. Denne gang er det Michala, som jeg er stødt på via Instagram, hvor jeg “fandt” hendes profil gennem en konkurrence. Jeg vandt ikke, men blev hængende, da jeg synes, at hun gør et fremragende stykke arbejde med at promovere sin virksomhed MicMic.

Tag godt imod hende 🙂

Alle billeder er lånt af MicMic. Links markeret med * er affiliate links.

De tidligere mini-portrætter kan I finde her.

1. Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Michala, og jeg er 25 år. I går var jeg 18, men tiden flyver!
Jeg bor i en lille ét-værelses lejlighed på Amager med min kæreste – jeg er dog tilflytter. Egentlig er mine forældre jyder, men jeg har altid boet på Nordsjælland og i Cambodia, så jeg fremstår måske lidt forvirret, når folk spørger mig, hvor jeg egentlig kommer fra.  Men nu er min plan altså at forblive ny-amagergenser (hvis der er noget, der hedder det).

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har læst en professionsbachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En skole med et super ry, men vi var desværre de første på den (dengang) nyoprettede linje – så vi blev test-kaniner, og det var, hvad det nu engang var…

3. Fortæl om din virksomhed
Min virksomhed hedder MicMic. Den kan findes på www.MicMic.dk*

Den korte version er, at jeg designer og får produceret læder items af højeste kvalitet.

Den lidt længere version er, at jeg længe havde haft to drømme. Den ene var at drive min egen biks, og den anden var, at give tilbage til de samfund, der ikke har samme muligheder, som vi har herhjemme – på en eller anden måde. I kraft af min opvækst i Cambodia har jeg set, de fatale konsekvenser det har, ikke at have mulighed for uddannelse, at leve i et land med ulige muligheder, at være underkastet fordi man er kvinde, og jeg kunne blive ved. Jeg ønskede (og ønsker) derfor, at gøre en forskel, der hvor jeg kan.

Min oprindelige tanke var at fokusere lidt mindre på min egen ”arbejdskarriere” og i stedet få et job, som jeg kunne springe ud og ind af. Det ville muliggøre, at jeg i perioder kunne arbejde i u-lande og bidrage med noget. Det slog mig dog forholdsvis hurtigt, at jeg med en virksomhed faktisk kunne målrette min produktion til udsatte områder. Således ville jeg kunne tilføre økonomi og på sigt skabe flere arbejdspladser med fair vilkår.

Jeg har sikret, at forholdene er retfærdige, og at lovkrav bliver overholdt. Derudover samarbejder jeg med mindre værksteder i Etiopien, der f.eks. ansætter udsatte unge, der ellers havde haft meget begrænsede muligheder for et arbejde. Jeg samarbejder også med et værksted, der støtter unge piger med skoleuniformer. De fleste af pigerne har mistet deres forældre i krig eller til HIV/AIDS – uden denne støtte, ville deres muligheder for at gå i skole være begrænsede. Jeg har ikke altid arbejdet med disse, men har bygget på, når muligheden var der – og det vil jeg fortsætte med. Man skal jo starte et sted.

Læder er et fantastisk produkt, der både er smukt og holder i rigtig mange år – og så er det en af de få ting her på jorden, der bare bliver smukkere med tiden. Dét kan jeg virkelig godt lide, derfor endte MicMic som en designbutik med højkvalitets lædervarer.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg har mange roller!
Jeg er først og fremmest ejer. Men derudover håndterer jeg alt den daglige drift. Det inkluderer, at opdatere hjemmeside, alt markedsføring, pakke ordrer, designe osv. osv.  Jeg har faktisk lavet, opsat og arrangeret alt selv, så jeg kunne bruge økonomien på produkter.

5. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Ærligt, ikke særlig mange. Måske ikke det svar, man søger efter i sådan et spørgsmål.

Men overvejede selvfølgelig mit privatliv og økonomi. Vi bor lige nu billigt, har ingen gæld eller forpligtelser overfor børn. Da jeg er 25 og livet pludselig indhenter mig, følte jeg derfor, det var nu eller aldrig. Jeg er impulsiv, og hvis jeg får en idé, så gør jeg det. Det kan jo vise sig både godt og skidt, men indtil videre har det heldigvis været mest godt.

Dog har jeg ét princip, som jeg selv holder mig til, og som jeg vil anbefale – så vidt muligt. Selvom det måske lyder sådan, kastede jeg mig altså ikke helt hovedløst ud i projektet. Jeg har lige fra starten sikret, at de penge jeg investerede, eller den tid jeg brugte, var noget jeg personligt kunne hæfte for – og dermed kunne ”tåle” at tabe uden at side i (dyb) gæld eller uden tag over hovedet. Jeg ser det lidt som at gå på casino. Man skal afsætte et beløb i starten, og det beløb, skal kunne tabes uden det har store personlige konsekvenser.
Når de hårde tider rammer, og det gør de uundgåeligt, kan man altid sige ”hvad er det værste, der kan ske?”, og så vil det aldrig være HELT slemt!

6. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Det klassiske svar er ”uvisheden”. Og det vil jeg egentlig bare bekræfte. Man ved ikke, hvordan ens arbejde bliver modtaget, man ved ikke hvor længe der går, før man kan leve af sin virksomhed (eller om den tid kommer!), og i det hele taget er alt bare usikkert –især i opstarten. I den her branche er risikoen for at fejle meget stor. Det er helt sikkert også lidt skræmmende. Man vil jo gerne imponere både sig selv om omverdenen. Men man kan kun gøre sit bedste!

7. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg oprettede mit CVR i marts 2014. Det var nok mest af alt en blanding af mangel på udfordringer og min impulsivitet, der gjorde, at det blev lige der. Da jeg oprettede min virksomhed, og CVR-nummeret, var jeg studerende. Så jeg følte ikke rigtig behov for forsikringer, lokaler osv. Det var bare en bibeskæftigelse, eller nærmere en hobby.

I dag, hvor jeg er 100% selvstændig, har jeg dog en sygeforsikring, hvis uheldet skulle være ude. For at spare på økonomien arbejder jeg hjemme hver dag – og mit lager, ja det er hos mor og far (hvad skulle man gøre uden dem, right?).

Så hvis man starter op som mig, er der faktisk ikke et kritisk behov for særlig meget. Vigtigst er at få oprettet et CVR, lavet en hjemmeside og blive importregistreret. Derudover skal man selvfølgelig have lidt kapital at lege med.

8. Hvad var din startkapital?
Det var omkring 50.000 kr. Penge som jeg havde tjent i mit sabbatår.
Jeg brugte omkring 1.000 kr. på min website (hosting, domæne, back-up, tema), men ellers gik resten udelukkende til produktudvikling.
Jeg startede med at bruge 10.000-15.000.- og så steg det i takt med, at jeg designede flere produkter. Som I måske kan regne ud var lageret meget lille (omkring 15-25 stk af hver).

9. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Forhåbentlig om 1,5 år. Så har jeg været selvstændig i 2 år. Fingers crossed!

Denne her taske er min (Marie) personlige favorit 🙂 Find den her*.

10. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
40-50 timer om ugen. Men det kan slet ikke mærkes!

Jeg holder også en masse fri i weekender. Nogle gange endda med dårlig samvittighed – ikke fordi jeg har ting hængende over hovedet, men fordi jeg altid hører, at man som iværksætter skal arbejde HELE tiden for at få succes. Så hvis jeg følger statistikken, får jeg enten ikke succes, eller også er jeg bare ikke nået langt nok (endnu) til at opleve mega travlhed. Jeg satser stærkt på det sidste.

11. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Det er faktisk rigtig svært at sige. Jeg synes ikke, at jeg endnu har opnået dybdegående kendskab til noget endnu. Men til gengæld har jeg lært sindssygt meget om alt muligt på et mere overfladisk niveau! Alt fra fragt løsninger, forsikring, pakker, hjemmesider, bannere, design, bogføring, markedsføring og jeg kunne blive ved. Jeg har dog stadig rigtig, rigtig meget at lære.

12. Hvor er virksomheden i dag?
Jeg sagde mit fuldtidsarbejde hos et reklamebureau op i juni 2018. Så for første gang siden opstarten, har jeg aktivt forsøgt at drive MicMic som en indtjenende forretning – altså ydet mere end blot at holde hjemmesiden kørende og drive det som hobby.

Så selvom det er 4 år siden, jeg oprettede CVR-nummeret, er det først i år, der rigtig er begyndt at ske noget. Omsætningen er ikke noget at prale af, men der sker da mere end tidligere, og det er jo positivt.

13. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
Alt!
Jeg bruger ikke andet. Jeg kan ikke konkurrere med Adax, Neye, Magasin osv. på søgeord på som eksempelvis ”tasker”, ”læder tasker” og ”computer covers” – derfor er SEO og Google annoncering en lidt for stor mundfuld på nuværende tidspunkt.

Jeg bruger udelukkende sociale medier til markedsføring. Da jeg også arbejdede med sociale medier på mit tidligere arbejde, har jeg dybdegående kendskab til lige dette felt.
Det er muligt at nå rigtig langt ud til langt færre penge end på andre platforme. Og vigtigst, jeg kan målrette mine budskaber til personer, der med stor sandsynlighed har interesse i mit brand. Det er meget afgørende for mig, da jeg ikke har et stort budget at smide efter indholdet.

Visuelt behøver man heller ikke at have store tekniske/grafiske færdigheder, og man bestemmer selv hvad der skal stå, hvornår indhold skal op, og hvor det skal publiceres. Derudover kan man oprette og vedligeholde et nært forhold til sine følgere – det glæder både mig og følgerne (håber jeg! haha).

14. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter? 
Jeg synes ikke, jeg har oplevet noget der overraskede mig helt vildt omkring ”at være iværksætter”. Jeg var faktisk forberedt på det værste. Men jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde 1-2 år hos en anden webshop inden, da jeg tydeligt mærker, at jeg starter helt fra bunden uden viden. Og så er det en rigtig lang proces!

Så hvis man er helt på bar bund, kan det være en idé, at skaffe en form for relevant ”studiejob” ved siden af. Et sted hvor man kan suge en masse viden til sig, og efterfølgende benytte i sin egen virksomhed.

15. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 10 år?
Når (hvis?) eventyret fortsætter, håber jeg, at jeg har mit eget lille kontor et sted tæt på mit hjem. Gerne i baghaven.
Det ville være super fedt at have en ansat, der både kan hjælpe med det praktiske, men også som sparringspartner i hverdagen. Jeg vil helst fokusere på at sælge i webshoppen – desværre er det en udfordring for mine kunder (og mig), at de ikke kan mærke og dufte det lækre læder. Derfor skal jeg også have varer i butikker. Målet om 10 år må være mindst 200 udvalgte butikker, og gerne med salg i Sverige også.

16. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Amen jeg har så mange crazy drømme.
Jeg er nok mere til den ”ustabile” og uforudsigelige hverdag. Så hvis jeg kunne få et job, måske kun i sommerhalvåret, og arbejde med nødhjælp det andet halvår, ville jeg være taknemmelig.

17. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Da jeg startede op hed virksomheden ”Michala” – altså mit navn. Men jeg fandt hurtigt ud af, at ingen kunne udtale det korrekt, huske det eller stave til det. Det er naturligvis upraktisk, når man har et brand. Derfor ændrede jeg det undervejs til MicMic, som kommer fra mit kælenavn ”Mic”. Faktisk er det kun mine gamle veninder fra gymnasiet og folkeskolen, der stadig kalder mig Michala.

18. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg elsker selv at bestemme og træffe valg. Godt nok er det ikke altid de rigtige (haha), men jeg kan godt lide det.

19. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Jeg savner rigtig meget noget sparring. En jeg kan vende idéer, tanker og frustrationer med. Det er bare ikke det samme at tale med folk udefra, der ikke er del af virksomheden, så det savner jeg.

Jeg mangler også altid viden, og det kan også være udfordrende. Da jeg kun er mig, er meget af min hverdag en stor jagt på viden og hjælp. Det kan godt være frustrerende ikke bare at være god til alt det, man nu engang laver. Men jeg prøver altid at minde mig selv om, at andre ikke arbejder både som speditør, marketingschef og design-ansvarlig samtidig – men det gør jeg.

Sidst men ikke mindst, føler jeg mig aldrig god nok. Jeg kan altid blive bedre, og det kan godt mærkes på dårlige dage.

Opsummeret er det værste, at jeg ikke bare ved ALT om ALT!

20. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Jeg er virkelig stolt af mine nye samarbejdsaftaler i Etiopien. Det er et valg jeg har truffet med hjertet og er et helt unikt tiltag, jeg ikke har set andre steder.
Dem kan man læse alt om lige her.

Sidste års julesalg og højeste omsætning nogensinde i august måned (udover jul) var også fedt. Det er bare lidt sjovere, når der sker noget.

Se alle produkterne fra MicMic her*.

Mød en iværksætter # 8 – IT-nørd og investor

Det er karrieretirsdag – (what – findes det endnu?), og der er søreme et nyt indlæg i rækken med seje iværksættere!

I starten af min sommerferie modtog jeg et brev i min postkasse. Udover et brev indeholdt det også chokolade, hvilket den faste læser ved, er vejen til mit hjerte. Brevet var fra Casper, der havde besluttet sig for at takke dem, der leverede gratis læring og underholdning til hans hverdag via bl.a. blogs. Jeg blev noget overrasket, men fik efter ferien skrevet tak til Casper. Det viste sig, at det indhold Casper synes er spændende på bloggen, er indlæggene om iværksættere. For Casper er nemlig selv iværksætter. Sådan en chance lader jeg ikke min næse gå forbi, så jeg inviterede straks Casper til at være med. Heldigvis sagde han ja tak. Så hermed lidt om Casper og hans iværksætter”eventyr”.

1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Casper Schneidereit, er 31 år og fra Falster. Jeg bor sammen med Karina, Ida, Simon og Misse. Karina er min kæreste, Ida er min steddatter på 8 år, Simon er min søn på 3 år og misse er vores kat.

Ida og Simon.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har ingen rigtig” uddannelse. Jeg har taget Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, som er uddannelsen til professionel soldat. Herudover har jeg bestået HF og taget et truckcertifikat.

3. Fortæl om din virksomhed
Jeg arbejder med to meget forskellige områder.
Først og fremmest arbejder jeg med online markedsføring. Jeg driver selv en række websites (f.eks. Autostol.dk og min egen blog BlueLobster.dk , hvor jeg skriver om økonomi og investeringer). Herudover arbejder jeg freelance for et par faste kunder, som jeg hjælper med deres annoncering på Google og Facebook. Formelt er alt det samlet i virksomheden Blue Lobster IVS. Jeg har arbejdet med dette i mange år, men det var først i 2017, at jeg stiftede virksomheden.

Parallelt med det arbejder jeg på at opbygge en række investeringer, som jeg håber at kunne leve af på sigt uden anden (løn)indtægt. Jeg har Casper Schneidereit A/S, som er et selskab, der udlejer ejerlejligheder på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det har jeg gjort i 4,5 år, og selskabet ejer og udlejer i dag 11 lejligheder.

Så summeret op arbejder med IT og ejendomme.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er direktør i begge selskaber. I Blue Lobster IVS laver jeg alt. Jeg er autodidakt programmør og har arbejdet fuldtid med dette i et par år. Derfor opbygger jeg selv siderne, jeg skriver selv indholdet, og jeg laver stort set alt arbejde.

I ejendomsselskabet er jeg rigtig god til at køre ting på genbrugspladsen og tage tapet ned. Jeg er en dårlig gør-det-selv mand, og har derfor en pensionist ansat til at varetage de praktiske opgaver. Jeg foretager selv administrationen, annoncering efter lejere, udarbejdelse af lejekontrakt og alt det der.

Fra renovering af en lejlighed (det gamle gulv er ved at blive taget op).

5. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Ideen er løbende opstået i takt med økonomien i mine hobbyprojekter blev bedre og bedre Jeg har sideløbende startet hobbyprojekter op, mens jeg var lønmodtager. I starten havde jeg små og meget niche-orienterede sider som Fundablok.dk, som jeg kunne vedligeholde ved siden af mit almindelige arbejde. I takt med jeg fik flere sider, steg indtjeningen også. Da jeg fik tilbudt et interessant freelance job (cirka 2 dage om ugen), valgte jeg at opsige min stilling.

6. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Først og fremmest kiggede jeg på de økonomiske konsekvenser. Hvis vi skulle leve det liv, vi gerne ville, hvor mange penge skulle jeg så sørge for, at der landede på budgetkontoen hver måned? Da det blev sandsynliggjort, at jeg kunne levere dette, kiggede jeg på den næste barriere.

Jeg skal have en større indtjening som iværksætter i forhold til livet som lønmodtager. Som nævnt længere oppe, har jeg et ønske om at skabe en række aktiver (mine investeringer), som kan generere en passiv indkomst. For at gøre det, skal jeg tjene væsentligt flere penge, end jeg bruger, så jeg har overskud til at investere i aktier og ejendomme.

Jeg lavede en stress-test af vores privatøkonomi. Hvor mange aktier havde jeg på sidelinjen, som jeg hurtigt kunne realiseres? Hvor mange måneder kunne jeg ligge på sofaen uden at skabe en indkomst, mens regningerne stadigvæk blev betalt til tiden? Hvor lang tid ville der gå før mine kassekreditter ville være overtrukket?

Jeg fik gennemgået mine forsikringer. Jeg fik tegnet en ny, som dækker, hvis jeg bliver uarbejdsdygtig af den ene eller anden grund. Den er ret dyr, men utrolig rar at have. Alle forsikringer (indboforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring, bilforsikring m.v.) blev forhøjet til at have de bedste vilkår.

Så grundlæggende var det økonomiske overvejelser, hvor jeg virkelig har forsøgt at komme hele vejen rundt. Min frygt var ikke så meget at gå konkurs og ende i RKI og fogedretten, men at der ikke blev skabt nok progression i forhold til mit investeringsprojekt.

Vin fylder også en del – og det skal der være økonomisk råderum til. Den gamle krybekælder er blevet lavet til en lille vinkælder.

7. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
Der er ikke noget, som har skræmt mig. Jeg er ikke alt-på-et-bræt-typen, og det jeg lavede, har jeg testet af i flere år mens jeg var lønmodtager. Det ville være noget andet, hvis jeg satsede alle mine penge og skulle levere et eller andet resultat efter 6 måneder – eller lukke.

Jeg har i øvrigt prøvet at stå med en stor gæld, RKI registreringer og ture i fogedretten efter et fejlslået iværksættereventyr. Jeg startede en computerbutik i 2008, men måtte lukke den med et stort tab bare 8 måneder senere.

8. Hvad har det givet dig i bagagen, at du har prøvet at gå konkurs?
Jeg har aldrig været gået “rigtig” konkurs. Jeg lukkede mit CVR nr. ned i 2008, og havde fra den virksomhed en masse gæld, som jeg hæftede for privat. Derudover havde jeg alle mine private regninger, som jeg heller ikke kunne betale, da jeg ikke havde nogen indtægt. Det affødte registreringer i RKI, ture i fogedretten og meget mere. Jeg fik dog fod på det, da jeg startede i forsvaret igen og blev udsendt. Som udsendt har du ingen udgifter, og får cirka 25.000 udbetalt (2008 niveau), så jeg kunne bruge disse penge på at betale rigtig meget gæld ud.

Men det har lært mig 2 ting:

1) At det ikke er jordens undergang. Det er trods alt kun er penge og i forhold til rigtig mange andre ting – hvordan man selv og ens familie har det – så betyder det ikke noget. Sådan helt overordnet. Der er så en masse små konkrete episoder, hvor der er træls. F.eks. da jeg skulle starte på HRU uddannelsen i forsvaret, og ikke kunne få benzin på min bil, da benzinkortet var lukket. Der må jeg “tigge” 50 kroner ved benzinstationen.

2) Jeg forsøger at minimere mine risici i min forretning. Jeg trykker ikke ligeså meget på speederen, som jeg måske kunne. Havde jeg ikke haft den oplevelse i bagagen, havde jeg nok kørt hårdere på end, hvad jeg gør i dag.

Renovering af lejlighed. Her er det nye undergulv kommet på.

9. Hvordan fik du de første kunder?
Mine freelance-kunder fik jeg gennem mit netværk. Jeg har været aktiv i online branchen i mange år, og det var kunden selv der henvendte sig til mig. ”Kunderne” på min hjemmesider kommer primært fra Google.

10. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Hvis jeg ikke arbejder freelance, kan jeg ikke leve af mine virksomhed med de udgifter jeg har privat i dag. Jeg vil tro, at afkastet fra ejendommene og hjemmesiderne, kan dække halvdelen. Jeg håber, at særligt ejendomme og aktier vil kunne dække alle mine private omkostninger om 7 – 8 år.

11. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Det er meget forskelligt, og kan være svært at opgøre. Der er en del, som jeg ikke rigtig ser som arbejde. Jeg arbejder som freelancer 30 timer om ugen, det føles dog ikke sådan. Jeg tager typisk til København om onsdagen, arbejder 12 – 13 timer, sover derinde, arbejder 12 – 13 timer om torsdagen og tager så hjem torsdag aften. De resterende tre dage bruger jeg på mine egne hjemmesider og investeringer.

12. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Jeg laver ret meget selv. Men særligt lovgivning tilknyttet til skat og bogføring, har jeg lært meget om. I det hele tiden muligheden for at skatteoptimere. Herudover stiller det også nogle store krav til selvstændighed og evnen til at slås for sine projekter og mål. Jeg har ikke en kollega eller en chef, som jeg kan inddrage i forskellige problemstillinger, når jeg ikke selv kan løse dem. Så jeg må altid selv ud og finde en løsning.

13. Hvor er virksomheden i dag?
I ejendomsselskabet (Casper Schneidereit A/S) er der 11 udlejningslejligheder og omsætning er på 650.000 – 700.000 kroner om året. Jeg er ansat, og så har jeg en pensionist ansat på timebasis til at løse viceværtsopgaverne.

Fra renovering af lejlighed, hvor Simon er med ude. Jeg plejer at inddrage ham i så meget som muligt.

I Blue Lobster IVS omsætter jeg for en lille million om året. Her er jeg selv ansat, og så er min kæreste også ansat. Hun laver lidt forskellige ad-hoc opgaver. Jeg er som tidligere nævnt i København to dage om ugen, hvor jeg arbejder direkte hos mine freelance kunder, og ellers har jeg en lejet kontorplads et par kilometer fra mit hjem. Jeg synes, at det er meget rart at komme ud og arbejde.

14. Hvor ser du virksomheden om 3 år?
Jeg ser gerne en forsat vækst i antallet af lejemål, og jeg ser gerne at indtægten fra min hjemmeside kan betale min løn alene.

15. Hvor ser du virksomheden om 10 år?
Om 10 år kan jeg leve af mine ejendomme og mine andre investeringer. Jeg behøver ikke drive hjemmeside eller arbejde for freelance kunder (om end jeg nok stadigvæk gerne vil).

16. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Casper Schneidereit A/S er bare mit eget navn. Det er et specielt navn, og min tanke var, at det ville give ekstra tryghed, når nu jeg ”turde” sætte mit eget navn på det selskab, der arbejdede med ejendomsudlejning. Der er en del brodne kar i branchen – ikke mindst i mit område, hvor folk lejer saneringsmodne huse ud til sociale klienter. Dem ville jeg gerne distancere mig fra. Da jeg omdannede fra IVS, valgte jeg at omdanne til A/S. Det kræver en kapital på 500.000 kroner, hvor et ApS kræver 50.000 kroner. Formålet igen var at skabe tryghed.

Min christania cykel med logo, og gulvmaskinerne som jeg bruger, når jeg ordner gulve. Dem lejer jeg også ud fra tid til anden.

Blue Lobster IVS betyder blå hummer på dansk. En hummer er gastronomiens verden noget eksklusivt, lækkert og ekstravagant. Det ville jeg gerne koble sammen med det indhold om investeringer jeg skriver. Den blå hummer er super sjælden – det anslås, at der kun fødes en blå hummer for hver 2 millioner. Så igen handler det om at slå på det helt særlige, unikke og sjældne.

I praksis driver jeg siderne under deres eget navn. Autostol.dk eksempelvis, hvor der ingen relation er til Blue Lobster IVS. I forhold til mine freelance kunder, skabes forbindelsen primært fra forskellige anbefalinger på mig som person. De ved kun, at det hedder Blue Lobster, fordi det står på fakturaen.

17. Hvad er det bedste ved at være iværksætter?
Det bedste er friheden til at planlægge opgaver og udføre dem samt kombinerer familie- og arbejdsliv. Jeg nægter, at stå op efter vækkeur, hvis det ikke nødvendigt. Nogle dage vågner jeg kl. 06 og er frisk andre dage er det kl. 09. Om sommeren arbejder jeg meget om aftenen.

Jeg elsker “brian”-biler – på den front har jeg ikke udviklet mig siden jeg var 19 år. Jeg har derfor en lidt atypisk privatbil – en Honda Civic Type R med 310 Hk, hækspoiler og hård undervogn.

18. Hvad er det værste ved at være iværksætter?
Usikkerheden omkring faktorer, som du ikke selv er herre over. En kunde kan gå konkurs, eller en hjemmeside kan miste alle sin pladser i Google.


Mange tak til Casper for at deltage. Er du selv iværksætter – eller kender du en – så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du vil være med i et lille interview a la dette.

Karrieretirsdag – Journalisten der vil gøre privatøkonomi spændende

Selvom karrieretirsdag har ligget stille længe, så kan den godt poppe op ind i mellem – og det sker så i dag på årets første tirsdag. I dag skal det handle om privatøkonomi, og Mille fra Funnyfinans har sagt ja til at være gæsteblogger. Tak for det 🙂

Jeg har tidligere “anmeldt” Milles blog. Det finder I her.

Kan privatøkonomi være sjovt?

Jeg har i dag fået lov til at overtage bloggen fra Marie. Det er jo karrieretirsdag, og Marie spurgte derfor om jeg ville bidrage ved at fortælle lidt om min virksomhed funnyfinans.

Og selvfølgelig vil jeg da det 🙂

Hvem er jeg?

Jeg hedder Mille, jeg er 28 år gammel og uddannet journalist. Til hverdag er jeg Head of Communications i app’en Reshopper (hvis du har børn, så er du nødt til at downloade den!) Når jeg kommer hjem fra arbejde, så blogger jeg på funnyfinans om min egen privatøkonomi, tips og tricks til at få pengene til at strække og så tager jeg også ud over holder foredrag om privatøkonomi på en sjov og personlig måde.

Privatøkonomi

Hvad er mine tanker bag funnyfinans?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle beskæftige mig med tal – og slet ikke privatøkonomi! Men skæbnen ville det anderledes. Efter min far døde havde jeg brug for at komme væk fra at skrive artikler om mennesker og personlige historier. Jeg søgte derfor praktik i finanssektoren. (Jeg fandt så senere ud af, at der er masser af skønne, personlige historier i den sektor, men det er en anden snak).

Jeg syntes dog ofte, at det kunne være lidt stift og kedeligt at skrive om tal og regnskaber. Man måtte jo kunne gøre det lidt mere spændende. Derfor tænkte jeg under min barsel mange gange over; Hvordan kunne man være finans og privatøkonomi sjovt?
Efter min barsel var jeg på et kursus for start og drift af egen virksomhed. Her fik jeg blod på tanden; Hvis jeg ville have sjov økonomi, så måtte jeg jo selv starte det!

Jeg lavede derfor en 20 siders lang forretningsplan, hvor jeg beskrev hvordan jeg ville tjene penge på det. Jeg lagde en plan for, hvordan jeg skulle realisere drømmen.

Jeg startede bloggen funnyfinans.dk i september 2015, som jeg brugte al min energi på det, mens jeg studerede på sidste år. Efterfølgende brugte jeg en del tid på at udvikle mine foredrag, mens jeg arbejdede fuldtid. I dag arbejder jeg stadig fuldtid, blogger 4-5 gange om ugen og holder foredrag når jeg bliver booket til det.

Hvad er drømmen?

Min drøm er at leve af funnyfinans. Jeg vil gerne leve af bloggen kombineret med foredrag, konsulentydelser og selvfølgelig en webshop, hvor man kan købe funnyfinans-merchandise! Og så skal jeg selvfølgelig udgive en bog med alle mine tips på et tidspunkt. Der er i hvert fald ikke mangel på drømme.

Hvad er udfordringerne?

Jeg kæmper selvfølgelig med at finde nok timer i døgnet til både at have et fuldtidsjob, min egen virksomhed og være mor. Mit liv er lige nu meget skematiseret, og jeg arbejder en del om aftenen for at kunne hente min datter tidligt nogle af dagene. Det betyder meget for mig, at jeg også har mulighed for at bruge tid sammen med hende mens hun stadig er lille. Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke har så meget socialt liv for tiden, men det er jeg okay med, fordi det ikke er for evigt.

En stor udfordring er selvfølgelig også at få folk til at interessere sig for privatøkonomi. Det er ikke lige så spændende som kager eller fitness. Derfor bruger jeg meget energi på at tænke, hvordan jeg kan gøre mit indhold relevant, så man har lyst til at komme tilbage til bloggen for at læse mere. Og det kan også skabe nogle frustrationer – mindst en gang om måneden!

 Kan en Ama’rrøv seriøst lære andre om privatøkonomi?

 Det har nok været min største udfordring og styrke. Jeg er jo den gængse stereotyp inden for finanssektoren. Jeg får med cap, streetwear og bander lidt for ofte. Der er nogen, som har spurgt om det er et act, men det er faktisk bare mig. Jeg gad bare ikke skjule mig selv for at kunne formidle et budskab. Jeg synes også, at der er en styrke i at kunne være sig selv og gøre op med fordomme om, hvordan en “finansperson” bør se ud.
Privatøkonomi

Men jeg vil ikke lyve. Selvom mine læsere måske synes det er mega sejt, så kan det nogle gange være svært at overbevise en masse jakkesæt om, at de skal hyre mig i stedet for en person med lang finansiel baggrund og som passer mere ind i den typiske forestilling om en bankansat.

For hvis det hele er gøjl og ballade; kan man så lære noget?

Og selvfølgelig kan man det.

Jeg tror på, at vi lærer utrolig meget af andres personlige erfaringer og gennem grin. En løftet pegefinger har i hvert fald aldrig hjulpet hos mig!  Og heldigvis er branchen ved at få øjnene op for, at man også kan være street og sjov samtidig med, at man taler om privatøkonomi.

Hvordan ser fremtiden ud?

I år var mit mål, at jeg skulle starte min virksomhed (og ikke kun have bloggen). Jeg har derfor i 2017 tjent mine første penge. Det er den fedeste følelse. Jeg er selvfølgelig også glad, når min løn går ind, men det er helt særligt, når man har kæmpet for noget og det lykkes. Jeg har allerede planlagt en del foredrag næste år,  så jeg er stille og roligt på vej til at kunne realisere min drøm. At leve af at inspirere andre til en bedre privatøkonomi.

Interesseret i at læse mere? Se her https://funnyfinans.dk/

Mød en iværksætter #7 – Konceptudvikler med meget mere…

Så blev det da vist lige “karrieretirsdag”, og i dag bliver det i form af endnu et mini-portræt af en sej iværksætter. De tidligere mini-portrætter, kan I finde her.

Denne gang er det min barndomsveninde Nina, der fortæller om, hvordan det er at være en sej iværksætter. Tag godt imod hende, og kig evt. med på hendes Instagram her.

1. Fortæl lidt om dig selv…
Jeg hedder Nina, er 33 år, har ingen mand, børn, hunde eller fisk. Jeg bor i en andelslejlighed på Østerbro, jeg bruger min tid på venner, træning, familie oooog hygge – i den rækkefølge.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg har en bachelor i økonomi og er uddannet mediegrafiker.

3. Fortæl om din virksomhed…
Min virksomhed hedder Nina Helene Grafisk Design. Et navn, der var en god start, men som nu er til revision, da det ikke længere stemmer overens med hvad jeg laver. Men hvad laver jeg så? Jeg startede som grafisk designer, men ”grafisk designer” er ikke en beskyttet titel, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skal slå mig op på, at jeg kan ”noget mere”. Og hvad er det så for en størrelse?
Det, jeg laver, er konceptudvikling. Alt fra brandudvikling og brandstrategi over kampagne-koncepter og logoudvikling til koncept – eller tema om man vil – til store virksomhedsfester… Når jeg har udviklet konceptet, så kan jeg bagefter fortælle dig, hvordan det så skal se ud.

Et at de koncepter Nina har været med til at udvikle.

4. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er ejer af Nina Helene Grafisk Design. Men jeg laver nærmest alt selv. Så jeg er key account manager, sælger, bogholder og alt andet der nu er behov for i en lille virksomhed som min.

5. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg har altid gerne ville have mit eget. Jeg har bare ikke vidst ’hvad’. Engang troede jeg, at jeg skulle overtage min fars frisørsalon. Eller starte min egen. Men nu er jeg endt her – nok mest ud fra devisen om, at det var hér, jeg var, på dét tidspunkt. Og da chancen bød sig, slog jeg til.

6. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Det tog mig 3 dage at tage den endelige beslutning. Flere havde prikket til mig og spurgt, om jeg ikke snart skulle have mit eget, så de kunne arbejde sammen med mig. En dag ringer min ven og tidligere kollega M, som selv havde startet virksomhed, og siger, at han har en kontorplads, at han vil have mig til at sidde dér, og at han har noget arbejde til mig, så jeg har noget at starte op med.
Her er det, at man bliver nødt til at indse, at sol, måne og stjerner står på linje, og at sådan en chance får man ikke to gange. Så jeg bad ham om et par dage til at tænke over det. Den aften talte jeg med mine forældre, som bakkede mig 100% op. Dagen efter talte jeg med banken, som også sagde ”go” (efter to dage hvor de skulle godkende min forretningsplan), og så ringede jeg til M og sagde ”ja tak”. Så manglede jeg bare at sige op hos min daværende arbejdsgiver – det gjorde jeg cirka en uge senere.

7. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
For mig, som bedst kan lide at gå med livrem og seler, have kontrol og vide hvad der skal ske og hvornår, var det helt sikkert usikkerhed. Er jeg god nok? Kan jeg få arbejde nok. Hvad hvis jeg laver en fejl? Hvor meget skal jeg egentlig tjene, for at det er nok?

8. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg startede med at tale med banken og få godkendt en lille kassekredit, som jeg kunne trække på, hvis det blev nødvendigt. Så fik jeg et CVR-nummer. Og her fra talte jeg med alle dem, jeg kender, der er startet selv og fik deres gode råd. Bl.a. min gamle læremester, som for 3-4 år siden selv tog springet og blev selvstændig. Så købte jeg en computer (en dyr s*tan med det, jeg havde brug for), og alt det software jeg havde brug for. Og så lavede jeg en aftale med M om husleje for kontorplads, og så var jeg sådan set klar til at gå i gang … Så skulle opsigelsesperioden ved min tidligere arbejdsplads bare gå – hurtigt!

9. Hvad var din startkapital?
Jeg fik som nævnt godkendt en kassekredit i banken. Den var på 50.000, og jeg har (7-9-13) heldigvis ikke haft brug for at aktivere den endnu. Så havde jeg en opsparing, hvor de ca. 40.000 gik til udstyr og software og de resterende likvider gik til ”løn” de første måneder.

10. Hvordan fik du de første kunder?
Jeg er så privilegeret, at mine kunder er kommet til mig. Hvordan det har kunne lade sig gøre, er jeg ikke helt sikker på. Netværk er helt sikker essentielt. Min tidligere arbejdsplads har givet mig et kvalitetsstempel. Når man har arbejdet dér, så ved folk, hvordan man er ”opdraget”. Og så er jeg blevet anbefalet af folk, der har arbejdet sammen med mig. Så min tidligere kollega M fik mig godt i gang ved at have arbejde til mig, og så rullede anbefalingsbolden allerede efter en måneds tid. Nu har jeg 5-6 faste kunder samt nogle få skiftende, som jeg deler min tid imellem.

11. Hvornår kunne du leve af din virksomhed?
Da måned tre var gået var opsparingen væk, men der var heldigvis også kommet så meget gang i forretningen, at jeg kunne udbetale min første løn. Så efter tre måneder kunne jeg leve at det.

12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Jeg har faktisk ikke på den måde talt sammen, hvor mange timer jeg har arbejdet. Men det er mange. Og det er jo langt fra alle timer, der kan faktureres! Jeg har taget alt arbejde, jeg overhovedet kunne rage til mig. Selvfølgelig skulle jeg have lidt søvn, men venner og familie har helt sikkert mærket, at jeg ikke har været så tilgængelig, som jeg måske plejede at være. Men livrem-og-seler-delen af mig tillod ikke, at jeg ikke gav den fuld skrue. Til gengæld har jeg for første gang i mange år været på TO sommerferier sidste år, og jeg har taget forlængede weekender, når jeg så endelig var hjemme i det jyske – måske jeg har taget lidt arbejde med, men altså …
Man skal forvente, at en opstart kræver blod, sved, tårer og søvnmangel. Men det er det hele værd – i hvert fald indtil videre.

13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
Det er nok meget personligt, men for mig har det været, at lære at slippe kontrollen og stole på de evner jeg har. Jeg kan sjældent se mere end 1-2 uger frem i tiden, så jeg ved reelt set ikke om der er arbejde til mig om en måned. Men når jeg ser tilbage, så kan jeg jo se, at det går over al forventning, og at det ”nok skal gå”.
Og så er jeg ved at lære det dér med at uddelegere.
… Og nåh ja, så er der lige alt det med moms og skat og fradrag! Pyh!

14. Hvor er virksomheden i dag?
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, så jeg er ”kun” mig, og det er rigtig rart, at jeg kun står til ansvar over for mig selv. Men jeg har nogle fantastiske kunder, som virkelig værdsætter mine evner, og næsten kun ”brokker” sig over, at jeg ikke har tid nok. Dét, kombineret med en følelse af, at jeg gerne vil bruge mere tid på konceptudvikling har gjort, at jeg har fundet mig nogle dygtige mennesker (freelancere). Nogle dygtige mennesker, som kan være mine hænder, og lave en del af det grafiske arbejde, jeg ikke kan nå at lave.

I denne øvelse (for det er virkelig en grænseoverskridende øvelse, at lægge dit navn til noget andre laver), prøver jeg også at få struktureret min hverdag (og weekender), så jeg måske kan ende ud med at arbejde lidt færre timer.

Jeg er meget stolt over overskuddet i min lille virksomhed. Tænk, at det er mig, der har kreeret det!? Størrelsen på tallet er ikke så vigtigt for fortællingen her, for man kan ikke oversætte det 1:1 med en fast løn, hvor kontorhusleje, forsikring, pension, ferie barsel og den slags er inkluderet. Men jeg får en bedre løn end jeg fik hos min tidligere arbejdsplads – også med alle de ovennævnte faktorer indberegnet… Men det skulle jeg også helst med de timer jeg lægger i geshäften.

15. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
Hmm … Det ved jeg faktisk ikke! Jeg tror ikke jeg havde lagt den samme iver i foretagenet, hvis jeg havde haft den viden, jeg har nu.
Der er voldsomt meget arbejde i det, som ikke har noget med din kernekompetence at gøre. Og jeg synes, det er nødvendigt at lære og sætte sig ind i de enkelt dele af at drive en virksomhed. Fx bogføring, skat og moms. Det er ved Gud ikke sexet, men det er rart at vide, hvordan tingene fungerer.
Og så skal du vide, hvad det er, du kan, som ingen andre kan? Det kan være svært at sige højt, men det er vigtigt at vide.

16. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
Uh. Enten har jeg fået ansatte, så jeg kan arbejde noget, der minder mere om 37 timer om ugen. Eller også har jeg måske lavet Nina Helene Grafisk Design til noget, der minder om en hobbyvirksomhed, og er blevet lønmodtager igen.

17. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Så tror jeg godt jeg kunne tænke mig at være PA (personlig assistent, red.) for én eller anden forretningsmand med ild i r*ven. Jeg elsker orden og systemer og at få ting til at ske.

18. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Virksomhedens navn er mit navn. Jeg havde mange forslag oppe at vende, alle nogle der pegede på min familiære ”arv” – fx samlede min elskede Bedstemor på pindsvin, så jeg overvejede ”Pindsvinet”, ”Porcupine” og ”Hedgehog”. Lille sød skabning, som har en skarp og stikkende side. Men giver det mening for andre end mig? Og hvordan staver man det? Og? Og? Og? Så jeg endte på Nina Helene. Jeg har aldrig brugt mit mellemnavn, så jeg syntes det var fint at aktivere det og skabe et brand omkring mig! Mit mellemnavn er i øvrigt min Mormors fornavn, så jeg har holdt fast i det dér med, at have arven med.

19. Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?
Det bedste ved at være selvstændig er, at man selv høster frugten af sit arbejde. Her tænker jeg ikke på pengene, men på den glæde folk udviser, når man laver noget godt til dem. Det er mega fedt.

20. Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?
Usikkerheden. Helt sikkert. Nogle lever højt på den, men det gør jeg bestemt ikke. Og så tiden. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet.

Og således nåede vi til enden på dette mini-portræt. Tusind tak til Nina for at være med.

Mød en iværksætter #6 – chefen i sig eget liv (del 2)

Læste I med på Maries smukke historie den anden dag? Hvis ikke, så læs her. Hun forstår at prioritere sin familie, og herunder følger resten af hendes portræt.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

For at være ærlig, så gjorde jeg mig ikke så mange. Jeg fik en idé, og gik i en længere periode og arbejdede på den, før jeg fortalte min mand om den. Så endelig på en lang køretur til Danmark, 10 timer, hvor ungerne sov det meste af vejen og vi ikke kunne blive afbrudt, blev det besluttet, at jeg ville gå selvstændig, og min mand ville hjælpe mig med at opbygge webshoppen. Efter jeg havde taget kontakt til de første designere, og de var med på idéen, så gik det ret hurtigt. Og langt lettere at få etableret virksomheden, end jeg havde forventet. Jeg bøvlede lidt med at få godkendt virksomhedsformen af den daanske stat, eftersom jeg har bopæl i Tjekkiet, men når man åbner munden og beder om hjælp, så er der som regel rigtig mange, der gerne vil hjælpe. Så før jeg havde set mig om, drak jeg kaffe med en fremmed dansker i Prag, som hjalp mig igennem hele processen, og som jeg stadig spørger til råds nu og da. Der er en facebook gruppe der hedder Danskere i Prag, og den bruger jeg meget i forhold til forretningsrelaterede spørgsmål, og folk er så fantastiske til at hjælpe. Da virksomheden først var oppe at køre, kom opgaverne jo sådan lidt af sig selv. Jeg blev nødt til at have produktbilleder for at kunne sælge over nettet. Jeg blev nødt til at lave marketing for at kunne sprede budskabet om Kodanska og sådan kører det hele tiden. Min strategiske baggrund fra handelshøjskolen hjælper mig utrolig meget, i forhold til hvordan jeg skal gribe de forskellige opgaver an, hvordan jeg planlægger mine opgaver, mål mv. Og jeg tror den har større indflydelse på, hvordan jeg bygger min virksomhed op, end jeg lige går og tror til dagligt.

Prag

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

At sige min idé højt. For der vil helt sikkert være en masse kritiske spørgsmål derude, som kan bringe tvivlen frem i dig. Jeg har læst Business, og der ved vi alle, at en virksomhed har en strategi, udviklingsplan, handlingsplan… etc. Og der kom jeg med hele min teoretiske baggrund i baggagen og gjorde lige det modsatte. Jeg havde alt i hovedet og intet skrevet ned. Jeg var egentlig bare blevet bekræftet igennem det sidste år om, at andre også var vilde med de produkter, jeg havde købt. Derfor tænkte jeg: kan jeg sælge det videre med en lille fortjeneste og den vej skabe en forretning, så vil det da være fedt! Men at træde ud af den boks, du selv og andre har sat dig i, og bevæge dig ud på en brændende platform er skræmmende. Men det er jo også der, vi mennesker vokser og lærer vanvittig meget om sig selv.

Støtte fra mine nærmeste har betydet langt mere, end jeg nok umiddelbart havde troet. Der er jo ikke andre til at guide dig, og man har hele tiden antennerne ude, så det er vigtig at kunne sortere i signalerne, og finde ud af hvilke personers mening, der rent faktisk betyder noget for dig. Det tog mig lige lidt tid at lære, og tit skulle jeg lige give mig selv en pep-talk og sige “jeg kan godt”, jeg skal bare finde min vej”. Alt er jo nyt, og det er det stadigt. Jeg har så sindssygt meget, jeg skal lære, og jeg falder og snubler helt sikkert 100 gange endnu, det vigtigste er bare, at jeg så rejser mig 101 gang.

Prag

8) Hvilke overvejelser vil du råde andre til at gøre, inden de starter virksomhed?

Først skal du jo finde ud af, om du skal leve af det. Hvornår har du brug for en indtægt, hvor meget har du brug for, hvor meget vil du skyde i virksomheden, hvilken virksomhedsform vil du starte, hvilke udgifter er der i forbindelse med oprettelsen, hvad er din målgruppe, passer produkt og pris til denne målgruppe, hvordan vil du sælge det, hvor vil du sælge til, B2B (Business-to-Business) eller B2C (Business-to-Consumer). Jeg tror det er rigtig smart, som Stephen Covey taler om i ”7 gode vaner”, at starte med slutningen, hvor ser du produktets endestation og så arbejde dig baglæns i forhold til at nå der til.  Så kan du lige så stille begynde at udarbejde din virksomhedsstrategi. Som virksomheden udvikler sig, kan du løbende tilpasse din strategi og i takt med, at du lærer de forskellige processer at kende.

9) Hvad var din startkapital? 

Min startkapital var 50.000 kr, hvilket er et krav, når du starter en ApS. Pengene er brugt til at udvikle Kodanska med, herunder lager, it-anskaffelser, messematerialer, forsendelsesmaterialer, marketingsmateriale mv.

Prag

10) Hvordan fik du de første kunder?

Venner, venners venner, design-messer, Instagram, Facebook og nu også gennem retailers.

11) Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed? 

Jeg har lovet min far, at jeg kan leve af Kodanska efter 2 år. Det vil sige til juni.. Men der er lidt ændringer i strategien, så jeg tror ikke, at det bliver før 2018. Det må jeg hellere få fortalt ham, inden han læser dette. Ha ha. Og så kan man jo altid diskutere, hvad man kan leve for, for det meste reinvesterer jeg, så virksomheden kan udvikle sig.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Det svinger rigtig meget. Nogen gange non stop. 3 timers søvn og så på den igen, med det samme familien er sendt af sted. Op til messer arbejde jeg crazy  meget, og bagefter trækker jeg stikket lidt. Men som selvstændig, er du altid lidt på, og specielt som nystartet hvor det er vigtigt, at du har høj kundeservice. Skriver kunderne i weekenden, så er det i weekenden, du arbejder. Men har du en dag, der er slow, så trækker du bare stikket. Jeg har pt. en aftale med min mand om, at jeg trækker det store læs som projektleder herhjemme. Dette sætter sine naturlige begrænsninger i, hvor meget jeg kan arbejde i virksomheden.

Kodanska

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

At tro på mig selv og min mavefornemmelse. Når noget lykkes, er det vanvittigt fedt, og det er svært at få armene ned igen. Der er helt sikkert også en masse tæsk på vejen, og jeg er overrasket over, hvor let jeg kommer over dem. Jeg lader dem ikke fylde særlig meget, det er bare op på hesten igen. Og det er jeg overrasket over, hvor god jeg er til. Men som nummer 2 i en børneflok, er man nok vant til flere tæsk. Og derudover er jeg vanvittig overrasket over, hvor hjælpsomme folk er. Både i min private omgangskreds, hvor jeg bruger nogle af mine tøser rigtig meget i forhold til designproces, mit netværk i Prag i forhold til produktion af eget brand “Kodanska”, gruppen Danskere i Prag i forhold til praktiske ting omkring virksomhed i Danmark, osv. Det handler bare om at turde spørge.

Så er der den ikke så sjove ting – alt hvad der sker i virksomheden peger tilbage på dig selv. Både når det er godt og skidt, og her lærer man virkelig tingene på den hårde måde, og man skal nogen gange finde sine bedste kommunikationsevner frem, så man ikke brænder nogle broer. Første gang jeg fik taget produktbilleder, var jeg ikke god nok til at forklare, hvad jeg gerne ville have, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne bruge et eneste billede af de 700 billeder, som fotografen havde taget. Eller da en af mine leverandør havde brugt 2 måneder, på at lave min første kollektion af 50 kopper, og jeg måtte fortælle dem, at kvaliteten ikke var god nok. Her skal du virkelig finde dine bedste kommunikationsevner frem, så du får fortalt tingene på en pæn, men også bestemt måde. Det er jo dit navn, der står bag det, du sælger, så der er kun en, der hæfter for tingene. Jeg kunne aldrig finde på at sælge noget, jeg ikke selv ville have. og det har jeg altid in mente, når jeg ser på ny produktion og udvælger varer.

Prag

14) Hvor er virksomheden i dag?

Det sidste år har jeg fået lov at teste en masse ting af. Vi er så heldige, at vi ikke er afhængige af min indtægt, hvilket selvfølgelig også har gjort det muligt, at jeg har kunnet tage tingene lidt mere afslappet. Kodanska er stadig i opbyggelsesfasen, og indtil videre har jeg fokuseret meget på slutkunden. I 2017 vil jeg rette fokusset mere mod B2B. Det betyder, at nogle af mine arbejdsopgaver skal justeres lidt. F.eks. arbejder jeg pt. på at oprette en retail profil på webshoppen. Det kan man jo ikke ud ad til, men det skulle forhåbentlig bringe noget værdi for eksisterende og kommende retailers.

I 2016 har jeg fået lov at teste min produktgruppe og fundet ud af, hvad der virker- Det vil jeg selvfølgelig videreudvikle i samarbejde med mine samarbejdspartnere, men derudover er mit fokus også lige nu at udvikle egne ideer og produkter for brandet Kodanska. Pt. har jeg et legehus, der kommer på shoppen her til foråret, og jeg er ved at udvikle en lampe til børneværelset. Derudover har jeg et par nye produktgrupper, jeg godt kunne tænke mig at tilføje til Kodanska. Jeg skal bare lige finde tiden, til at få nye aftaler etableret. Der er jo kun lille mig, så jeg må prioritere.

Og så er der også det uventede. Jeg elsker at have tid til ting, jeg ikke vidste ville ske. F.eks. fik jeg lige pludselig en praktikant fra Herning Design Skole sidst år. Det var på ingen måde inkluderet i min strategi, men det kunne jeg da overhovedet ikke sige nej til. Det viste sig, at Sara var den sødeste og dygtigste studerende, og hun havde så mange ideer til Kodanska, og vi supplerede hinanden rigtig godt. I 6 uger havde jeg lige pludselig en kollega, og tiden fløj bare afsted. Vi lavede noget helt andet end det, jeg oprindelig havde planlagt at bruge min tid på. men det har helt sikkert været med til at få Kodanska der til, hvor vi er i dag.

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

Vanvittig meget. Først og fremmest er det der, jeg sælger mest igennem, når folk ser hvordan jeg bruger produkterne. Derudover prøver jeg nye ting af, og ser om folk synes om dem eller ej. Mine kunder er jo bag skærmen derude , så hvis dem der ser det, er vilde med det, så er der sikkert mange flere, der kunne være interesserede.

Personligt bruger jeg de sociale medier meget til at fortælle om vores liv udenfor Danmark. Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at tage springet. Da vi flyttede, var det jo primært grundet min mands arbejde , men det har været med til at åbne nye døre for os alle. Jeg har altid drømt om at blive selvstændig. Jeg bare ikke vidst med hvad. Men når du kommer ud og får vendt alt på hovedet, er der bare uendelig muligheder. Det handler bare om at turde springe på toget. Det kan være skræmmende, og man skal have is i maven nogen gange. Jeg har tidligere brugt sætningen “What if I fall?” Oh but my darling, What if you fly? Jeg tænker altid worst case  – og ofte er det ikke så skræmmende. Hvad hvis Kodanska ikke bliver til det, jeg drømmer om? Worse Case – Jeg har en god uddannelse, og hvad jeg har lært de sidste 3 år som udlandsdansker og selvstændig, har udviklet mig mere, end hvis jeg var blevet i min gamle stilling i Danmark.

16) Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?

Husk at alt fører tilbage til dig. Alt hvad du sælger, den ydelse du leverer, eller hvad det nu må være – det er dig, der i sidste ende er ansvarlig for det hele. Om pakken kommer til tiden, om kvaliteten er ok, eller at regnskabet er indleveret til tiden. Det sidste har kostet mig dyrt i 2016, da min tidligere revisor ikke havde indleveret mit årsregnskab korrekt.

Et andet godt råd er: Fastsæt priserne ordentligt fra starten. Det er sjovt at sælge, men det er ikke sjovt at blive ved med at knokle uden at tjene en krone på det. Jeg har fået dyb respekt for, hvor meget der skal sælges, før jeg får en krone ud af den.

Og tredje og sidste råd: Spring ud i det og prøv det af. Du kan tænke en idé ihjel – hvad er det værste der kan ske?

17) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 3 år?

Det er næsten et umuligt spørgsmål for mig at svare på. Som udstationeret (medfølgende) på kontrakt, er vi altid lidt på farten. Vi har en slut dato, men de sidste 4 år, har der været mange tilbud ,vi har skullet tage stilling til undervejs. Derfor prøver jeg, at forholde mig så lidt som muligt til det, da der kan ske ændring med kort varsel. Man skal helt sikkert været lavet af noget bestemt for at kunne leve i denne situation. Det kan være rigtig svært for familien i Danmark, da de jo gerne vil vide, hvad der så skal ske, men for at være helt ærlig, så ved vi det ikke, og vi prøver at forholde os så lidt som muligt til det i hverdagen, for ellers kan vi ikke nyde det lige nu og her. Sidste år forlængede vi vores kontrakt i juli (den udløb i August), så du kan godt se, at det er med kort tidhorisont. Vi skal hele tiden være klar til omstilling.

En ting som dog ligger fast. Hvilket stadig er svært for mig at sige højt, uden at få en klump i maven er, at 2017 bliver vores sidste år i Prag. Vi har jo hele tiden vidst, at det var på lånt tid. Men det er hårdt, for vi har virkelig fået skabt os et fantastisk liv her i Prag. Det er nok specielt hårdt for mig, da jeg har lagt mange timer i ungernes hverdag og i at opbygge mit professionelle og personlige netværk. Alle mine samarbejdspartnere er informeret og har hele tiden vidst, at vi på et tidspunkt skulle videre. De er så søde, og vi forsætter som om intet er hændt, og er alle sikre på, at det gode samarbejde forsætter. Vi skal bare finde nogle nye veje, alt afhængig af hvor vi ender i verden. Men når en dør lukkes, så åbnes der en ny, så mon ikke der er en masse spændende ting og sager, der venter på os et sted derude. Jeg lyder vist lidt mere cool omkring det, end jeg i virkeligheden er, men jeg lukker øjnene lidt for det nu, og skal bare opleve så meget af landet og landene omkring os. Derfor er det også nogle personlige mål, som har gjort, at jeg har skubbet nogle af Kodanskas mål til 2018. Jeg vil bare nyde tiden så meget som muligt, inden alt skal skabes på ny igen til august. Og nej, vi aner ikke, hvor vi ender. Det eneste, vi har snakket om, er, at står vi uden en ny kontrakt til august, så trækker vi stikket og rejser ud i verden i ½-1 år.

Prag

18) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 10 år?

Til den tid er vores unger blevet trætte af nomadelivet, og har tvunget os til at slå os ned et eller andet sted. Gerne tæt på en lækker Bounty ø, hvor man kan dykke, nyde livet, sol og varme. Kodanska er blevet flere millioner værd, og jeg har fået ansatte, der tager sig af al driften. så jeg kan rejse verden rundt for at finde lækre nye designs og godkende egen produktion. Yes det lyder nu meget godt. Så kan det også være min tur til at forsørge familien 🙂

19) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Så ville jeg skrive en Ph.D. Pt. vil jeg enten gerne undersøge, om det ikke er muligt at lave nogle små standard guides til folk, der rejser ud i forhold til deres situation. Der er meget hjælp at få på papiret, men når du så er i landet, så er det 100 % op til dig selv at skabe din hverdag. I vores situation blev der (udefra) fokuseret meget på, at jeg skulle ud og skabe mig et netværk. Det ville da have været fantastisk at gøre fra første dag, men hvem ville så tage sig af min 2 årige datter og nyfødte søn, imens jeg var ude og realisere mig selv? Eller om det at vende hjem til Danmark med børn, der er danske og ser danske ud, taler dansk, men som har en anden kultur. Specielt med fokus på skolesystemet hvor mange hjemvendte, ender med at sende deres børn i privatskole. De har ofte svært ved at indfinde sig under den frihed der er, både i forhold til lærerne, skolegangen og sproget. Jeg er ikke i tvivl om, at min lille pige vil blive slagtet i det første frikvarter med fri leg. De lever pt. i en lille bobbel, hvor der altid er en lærer omkring dem, og hvor man snakker og behandler hinanden meget pænt. Det kan lade sig gøre fordi de er 3 lærere til 20 børn i 1. klasse, og i førskole (3år) er de 3 lærere til 12 børn. Så kan man jo tale om, hvad der er godt eller skidt, men pointen er, at det er en helt anden hverdag/kultur, de vil komme hjem til.

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?

En dårlig/ikke eksisterende løn. Konstant nye udfordringer du skal forholde dig til. Hver gang du åbner computeren det første år, er der nye opgaver i vente. Det er hårdt,  men allerede nu i 2.  år er der nogle ting, som kommer meget lettere. Og som nævnt flere gange, ansvaret er altid dit. Men for mig overskygger det på ingen måde alle de positive ting der følger med i vores situation.

21) Hvad er det bedste ved at være iværksætter/selvstændig?

Fleksibilitet og friheden til at være din egen chef. Stress er stort set ikke eksisterende i vores hverdag, for har ungerne en dårlig morgen eller brug for lidt ekstra tid, så tager vi os det. Det ligger så dybt i mig, at jeg vil hellere komme for sent ud af døren, end at vi alle kommer af sted på en træls måde. Og de fleste dage kan jeg jo selv bestemme, hvor tidligt mine møder skal ligge, samt hvornår på dagen de forskellige opgaver bliver løst. Er vi presset i nogle perioder, specielt under sygdom, så er det selvfølgelig hårdt, at det ofte er om natten, jeg arbejder. Og er det over en længere periode, så må jeg nedjustere mine forventninger, hvis der er brug for det. Det kan da være mega hårdt, for som selvstændig brænder man jo for det, man er ved at starte, og har bare lyst til at udvikle det så meget som muligt. Og nogen gange misunder jeg min mand, fordi han bare kan tage af sted og lukke døren og tage på arbejde… Men jeg vil heller aldrig glemme eller opgive den tid i hverdagen, jeg har med ungerne. Ungernes søde bedsteforældre i USA minder os tit om, at den tid vi putter i ungerne nu, den får vi at mærke igen senere hen.

  • Så nåede vi til vejs ende. Tak til Marie for at deltage.

Mød en iværksætter #6 – chefen i sig eget liv (del 1)

Kan I huske, at jeg på et tidspunkt præsenterede jer for nogle seje iværksættere? Vi nåede til fem. Så begyndte jeg på arbejde, og to af mine veninder gik igang med at svare på mine spørgsmål. Men de er nogle travler kvinder, så det har taget tid, men nu er vi ved at være der. Jeg glæder mig i hvert fald til at præsentere jer for endnu en sej iværksætter.

Denne gang skal I møde Marie, som driver virksomheden Kodanska. Den har været nævnt på bloggen før, bl.a. her og her. Normalt når jeg får svar retur for iværksætterne, så redigerer jeg lidt. Sletter lidt hist og pist, så jeg synes, at det får et læsevenligt snit og format. Marie har leveret 9½ sider…. Jeg har kigget længe på det, og nu besluttet mig for, at jeg aldrig får det skåret ned til 1 indlæg. Derfor får I her første del af Maries ærlige og dejlige historie, som ikke kun omhandler iværksætteri, men i høj grad også kærlighed og familieliv. Jeg håber, I nyder den.

1) Fortæl lidt om dig selv 🙂

Jeg hedder Marie Graff, Jeg er 33 år, og jeg bor med min mand Anders, som jeg mødte for 10 år siden i Adelaide, Australien, hvor vi begge læste et semester fra Handelshøjskolen i Aarhus. Vi havde aldrig set eller hørt om hinanden før vi mødtes på skolen i Australien og fandt ud af at vi læste på den samme skole i Danmark og boede 10 min fra hinanden. Og så mødtes vi på den anden side af jorden… Han havde ideelle forhold for en gåtur langs stranden, solnedgang og delfiner der fulgte os langs strandbredden, og jeg var solgt – vi blev ret hurtigt kærester 🙂 Det var de mest fantastiske 7 måneder ude, og vi har fået så mange gode venner rundt omkring i verden. Vi mødtes under eventyrlige forhold og en af de passioner vi deler, er at opleve, udforske nye dele af verden og udfordre os selv. Hver gang vi har været et nyt sted, siger vi altid, her skal vi tilbage til, men det sker ikke. Det er som om det uvisse og uudforskede derude trækker mere i os. Det er nok også den passion, der har ledt vores veje til Prag, Tjekkiet. For 3 år siden arbejde vi begge + 45 timer om ugen, og vores hverdag var presset. Vores familieliv var langt fra, som vi ønskede det. Jeg stod alene med mange ting, da Anders havde lang transporttid, og jeg var presset på alle måder, så jeg kunne ikke være den mor, kone eller veninde jeg ønskede at være. Jeg kunne godt lide min arbejdsplads, men jeg havde en position som var alt for ekstrovert til mig, hvilket resulterede i, at jeg ikke havde overskud til at tale med min famile og venner, da jeg bare trængte til ro, når jeg kom hjem. Trådte Liva (min datter fra 2011) det mindste ved siden af, var min tålmodighed nærmest ikke eksisterende, og vores kalender var proppet med alt muligt, som på ingen måde hjalp til ro og tid til vores lille familie.

I foråret 2013 stoppede vi op og kiggede rigtigt på hinanden. Vi begyndte at arbejde på forskellige senarier for at ændre vores hverdag, og inden længe blev min mand tilbudt en udstationering i Prag. Vi havde luftet tanken, om at det var på vores ønskeliste på et tidspunkt at arbejde i udlandet, men lige pludselig gik det hele meget hurtigt. Midt i juni fik vi tilbuddet og havde 48 timer til at bestemme os, og 1. august startede Anders i Prag. Han skulle sørge for at finde et nyt hjem til os, mens Liva og jeg blev tilbage i Danmark, så jeg kunne gøre mit arbejde færdigt, inden jeg gik på barsel. Jeg skulle også lige sælge vores biler, arrangere flytning mv. Set i bagspejlet var det nok lidt hårdere både fysisk og psykisk end forventet, og specielt da jeg jo var højgravid 🙂 Man er vel optimist 🙂 Jeg endte med at blive sygemeldt den sidst måned pga. for mange plukveer. Men vi kom i mål, og Liva og jeg nåede lige at tilbringe et par uger i Prag, inden lillebror Villum meldte sin ankomst (3 uger for tidligt). Så Liva fik 2 uger til at vænne sig til nyt land, nyt hjem, ny institution, nyt sprog og ny familiestruktur – og alle de kloge hoveder skriver, at det er meget vigtig med ro og stabilitet for børn inden nye søskende kommer til verden. LOL

Kodanska
Marie og Liva kort inden flytningen til Prag.

Alt omkring os forandrede sig, men på en eller anden måde formåede vi at gøre vores privatliv meget simpelt, og tingene faldt lige så stille og roligt på plads. Vores lille dreng var nem. Min familie ankom dagen efter fødslen, og pludselig var der tid til hinanden. Der var en masse ting, vi skulle forholde os til derude, men når vi var hjemme, kunne vi lukke os inde i vores egen lille bobbel og bare være os. Nok lidt ligesom når man er forelsket. Vi havde nok i os selv, og der var ikke nogen, der trak i os på den anden side, for vi var kun os. Vi kendte ikke andre. Ingen vi skulle stå til ansvar for, koordinere med eller forholde os til – vi var kun os 4. Det lyder meget nemt, når jeg skriver det og tænker tilbage på det. Det var det også i hjemmet. Men udenfor var det kaos. At tilpasse sig en helt ny kultur er en kæmpe omvæltning, og du befinder dig uden for din komfortzone 99 % af tiden. Bare et nyt sundhedssystem var crazy, og ikke mindst fødslen var en stor kulturel mundfuld, hvor hele deres setup bare er så langt fra vores i Danmark. Medicin til alt, stærk medicin, og så følger du lægens ordre. Ikke noget med at stille spørgsmål, da det kan virke som om, at du betvivler deres evner som læge. Men gud hvor er det svært og specielt med to små unger.

Det er umuligt at forestille sig alle de ting, man bliver stillet over for. Du bliver virkelig testet som person, partner og familie. Alt skal genskabes på ny. Men knækker du koden, er det den vildeste rejse. Jeg bliver hver eneste dag inspireret af måden folk i vores internationale netværk lever på. Det er så forskelligt fra, hvad vi selv gør og den “normale” hverdag i Danmark. For mig er det en øjenåbner for, at alt er muligt, man skal bare finde den rytme der passer bedst til en selv og sine kære omkring sig. Min mand elsker at kunne forsørge sin familie, han er på ingen måde den moderne mand, der gerne vil have barsel, og som står klar med maden når vi kommer hjem. Det betyder ikke, at han ikke er en fantastisk mand eller far. Det er han. Han leger og slås med ungerne, fra han kommer hjem til de går i seng, og det er jo ham, der har gjort hele dette udlandsophold muligt og som er kernen til, at vi har fundet et velfungerende familiemønster. I bund og grund er min pointe bare, hvorfor gøre noget, fordi det forventes af dig. Vi gør tingene på vores måde, ikke fordi det er moderne eller passer ind, men fordi vi har taget stilling til det og fundet ud af, hvad der fungerer for os, og hvilke opgaver vi hver i sær finder værdi i.

Nogle af de ting der giver mig allermest værdi er frihed, evnen til selv at styre og hjerterum.

Kodanska
Far og datter inden afrejsen til Prag.

2) Hvad er din uddannelse? 

Jeg har en bachelor i økonomi og en kandidat i International Business. Jeg skrev min afsluttende opgave for Grundfos omkring udstationering og evnen til at tilpasse sig og performe på det forventede niveau. Omkring hvilke faktorer der er afgørende for, at man som udstationeret får succes både på jobbet og på hjemmefronten. Og det har jo senere vist sig, at jeg nu selv sidde i en lignende situation og kan relatere til mange af tingene i praksis. Når jeg kigger tilbage, har der nok altid ligget en stor interesse i at opleve. Med det samme jeg fik muligheden for det, stak jeg af. Først på efterskole, så til USA som au pair, hvor jeg studerede basis engelsk for at kunne søge ind på universitet (jeg var elendig til engelsk), senere Australien da vi fik mulighed for udveksling og nu Prag. Jeg må jo nok indse, at det at opleve og udforske er en stor del af min personlighed.

Kodanska

3) Fortæl om din virksomhed 🙂

Min virksomhed hedder Kodanska. Det betyder Københavnsgade, og er tilfældigvis den gade vi bor på her i Prag . Det var en taxichauffør, der fortalte mig det, og så syntes jeg, at det var oplagt at vælge dette navn, som er en kobling mellem vores tjekkiske hverdag og vores rødder i Danmark. Jeg elsker, når der er personlighed og små historier koblet til tingene. Derfor er Kodanska også meget personlig på de sociale medier. Jeg kan godt selv lide, at man kan se/føle personerne bag skærmen. Kodanska gik live juni 2015, men var selvfølgelig i mine tanker lang tid for inden.

Der skulle opbygges en webshop, etableres kontakt til designerne, udarbejdes kontrakter, testes produkter, prisfastsættes produkter, udvikles emballage til produkterne, shipping, lagerføring, marketingsmateriale, billeder mv. Det var lidt overraskende, hvor mange ting, der skal spille for at gå live. Alt var nyt for mig og også for mange af mine små designere, da de var helt nye på markedet. Så vi har hjulpet hinanden, og jeg har også været med i deres opstartsfase. Hvilket selvfølgelig har skabt et fantastisk bånd mellem os, hvor vi har stor respekt og tillid til hinanden. Specielt Ema Mamisu bruger jeg meget som sparringspartner i keramik branchen. Til udvikling af nye designs bruger jeg rigtig meget Martina og Hansa, som står bag brandet Matela Original Furniturs, da Martina er interiørdesigner og Hansa er snedker, har de fantastisk mange kontakter her i Prag, og kan ofte fortælle mig om mine idéer kan lade sig gøre eller ej – det meste kan heldigvis lade sig gøre 🙂 Bare ikke altid inden for det ønskede budget.

Kodanska er en webshop, der samarbejder med mindre designere pt. her i Prag, men jeg er er så småt ved at bevæge mig ud til andre lande. Jeg har et rigtig godt forhold til de håndværkere, jeg allerede har tilknytte Kodanska, og inden for det sidste år er mine egne idéer og designs så småt begyndt at se dages lys. Jeg kan ikke selv lave tingene, men jeg har mange idéer i mit lille hoved. F.eks. ville jeg gerne lave en stor salt krukke, da jeg var træt af, at jeg altid havde en pose med groft salt på mit bord. Over et halvt år samarbejdede jeg med Ema Mamisu om at lave den helt rigtige model til Kodanska, og sammen fik vi skabt den kollektion af krukker, som nu sælges på vores webshop og i enkelte butikker i Danmark. Det er super fedt at kunne være med i hele kæden fra produktudvikling, til produktion, salg og respons fra kunderne, og nu også på det seneste med retailers.

Vores hjemmeside blev inden jul opdateret med nye lækre produktbilleder, hvilket jeg er super tilfreds. Hjemmesiden havde inden da stået lidt stille, da jeg i en periode havde fokus på at få sammensat den rigtige kollektion samt udvikle nye produkter. Derefter var det tid til billeder, som blev taget i mit lille skur på 8 m² ved vores sommerhus i Danmark. Vi arbejdede nonstop i 12 timer en lørdag, hvor jeg stillede tingene op, min fotograf tog billeder og så videre til næste produktgruppe. Derefter skulle alle billeder redigeres, gøres klar til web, udvælges, der skulle laves nye produktbeskrivelser, nyt web design mv. Der ligger utrolig mange timer bag de forskellige ting. Man bliver lidt overrasket nogen gange, men andre gange bliver man også overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. Det kræver bare tid. Og den er lidt dyrebar lige nu, eftersom vi også har to små bavianer, der skal plejes. Derfor er det tit nattetimerne, der bliver brugt. Det kan i perioder lade sig gøre, men er der en, der bliver syg eller ramler den daglige hverdag, så er det tid fra Kodanska der ryger. Men det tror jeg alle med små børn kender til 🙂

Kodanska
Saltkrukker som Marie selv har været med til at udvikle.

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Altså den fornemme titel er vel CEO, men til dagligt vil jeg nok nærmere kalde mig “alt muligt manden” (er det ikke det Nannas far er i Nanna filmene? Har altid tænkt over hvad det var… Men det er vel bare en, der håndterer alt selv 🙂 ).

Da jeg oprettede Kodanska, blev jeg enig med mig selv om, at det eneste jeg havde var tid. Vi er så privilegerede, at min indtægt pt. ikke har betydning for, om der kommer mad på bordet, og derfor var og er min strategi stadig, at alt skal laves af mig selv for at holde mine omkostninger nede. På sigt har jeg da en drøm om, at jeg kan udlicitere nogle af opgaverne, for som selvstændig finder man også hurtigt ud af, hvad du brænder for, og hvad du skal slæbe dig igennem.

Først og fremmest sidder jeg med alt det praktiske omkring Kodanska. Det strategiske: hvor er vi og hvor vil vi gerne hen, opbygning og vedligeholdelse af webshoppen. Alt marketing online og printet, lagerstyring, produktion, regnskab, forsendelse og kundeservice. Det er nogen gange lidt af en mundfuld, og der skal virkelig lyttes meget til mavefornemmelsen, da der jo ikke er en opskrift på, hvordan man skal køre en business. Det er meget vigtigt for mig, at jeg har mig selv med og tingene virker naturligt, så det ikke bliver en sur pligt, men nærmere en del af mit liv. På den måde kan jeg holde magien oppe ved Kodanska og gøre Kodanska en del af min hverdag. Jeg ville alligevel gå og lede efter små lækre designs, når vi er ude at rejse, og det kan jeg da ligeså godt udnytte gennem Kodanska. Og jeg vil stadigvæk gå rundt og få en masse idéer, og det kan jeg jo ligeså godt prøve at sætte i produktion og tjene lidt penge på, det hvis det kan lade sig gøre. På et tidspunkt begyndte jeg at følge alle de her regler om, hvornår og hvordan jeg skulle poste mine opslag på instagram og facebook (Du vil blive overrasket over hvilke strategier, der ligger bag mange opslag). Det virker helt sikkert for mange, men for mig blev det endnu en lænke om benet og drænede mig for energi, da jeg brugte mange tanker på at få opstillet det rigtige billede og få det postet på det helt rigtige tidspunkt etc. Der skulle der virkelig mærkes efter i maven og lige tænkes en ekstra gang over, hvorfor jeg oprettede Kodanska. Jeg fik hurtig ændret strategien, og nu er det ændret til, at jeg laver opslag, når det passer Kodanska/mig – for det meste 🙂 Som person er jeg meget følende, og det bruger jeg også meget i min hverdag. Føles det rigtig og godt, så går jeg efter det. Har jeg en klump i maven, eller bliver jeg stresset over situation, så skal det ændres.

Kodanska

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Som sagt stod vi over for store ændringer i vores hverdag ved at flytte til Prag, og lige pludselig stod alle døre åbne. Hvad vil du Marie? Hvad vil du bruge din tid på? Det er faktisk et stort spørgsmål, som man nok sjældent får lov at stille sig selv, hvor man rent faktisk kan gå efter det. Jeg har altid 117 idéer og projekter kørende, og da vi flyttede til Prag, valgte vi at prioritere at bo i byen, så jeg nemt kunne komme rundt i byen, mens jeg var på barsel. Det skete også, men først efter 6 mdr kunne jeg overskue at begynde og snuse til den nye kultur. Da det skete, var det fantastisk, og jeg har elsket Prag lige siden. Det er den hyggeligste by, nemmeste by med unger, børn er velkomne overalt, og vi tog hurtig scooter kulturen til os. Alle børn kører på scooter rundt i byen, og det lærte Liva også hurtigt. Vi havde derfor vores daglige ture rundt i byen, hvor jeg så småt fik øjnene op for tjekkisk håndvæk. Og der startede det hele ligesom. Liva på scooter (mit logo) og mig, der gik og fik gode ideer.

Inden vi flyttede til Prag, fik jeg også en rigtig god veninde til at lave en personlighedstest på mig, og hun gennemgik den meget ærligt med mig og et par andre veninder. Det kom mange eksempler frem om min personlighed, som jeg nok godt vidste, men som lå godt gemt. Vi valgte at lave testen på mig som privat person, og ikke som jeg ville være i arbejdsmæssige sammenhænge. Der er nemlig stor forskel på, hvem jeg er. Man tillærer sig nogle redskaber for at gennemføre et studie eller fungere på en arbejdsplads, men er de i overensstemmelse med ens personlige værdier? Og det var der, at der viste sig at være et mismatch for mit vedkommende.

Nu forstår jeg, hvad min daværende mentor mente med, at

“Det er vigtigt, at du passer til den opslåede stilling, men ligeså vigtigt at stillingen passer til dig”

Man lærer hele tiden 🙂

Det viste sig, at jeg har et stort behov for fleksibilitet og frihed. Det betyder ikke, at jeg ikke vil eller skal arbejde hårdt. Jeg arbejder højest sandsynligt flere timer nu, end jeg nogensinde har gjort, da jeg som selvstændig altid er lidt på arbejde. Jeg vælger bare selv vejen, og hvornår jeg vil arbejde, og får det til at passe med familien. Jeg fik styr på et par værdier, der hedder familien først og så arbejde. Tidligere følte jeg mig bundet når vores privatliv, skulle styres af mit arbejde. Jeg ville have mulighed for at komme 30 minutter for sent, hvis vores datter havde en træls morgen. Eller tage hende til lægen uden at skulle stå til regnskab på arbejdet. Kernen ligger nok i, at jeg hader at stresse, jeg hader at jage ud af døren, så alle får en dårlig start på dagen. Jeg kan godt lige at nyde livet og hygge os, og det er en af vores få husregler, Vi skal have tid til hygge hver dag 🙂 Jeg har aldrig været god til at skulle stå til regnskab over for nogen. Jeg kan godt lige at styre min egen hverdag, og mine personlige værdier druknede ofte i en struktureret og rutinepræget hverdag. Jeg kom derfor hjem drænet for energi, og det har jeg virkelig fundet ud af nu. Fleksibilitet er nøglen til min succes og glæde, og den er vigtig for vores lille familie.

Kodanska
Logo med Liva på scooter.

Sikke en lang omgang for kun 5 spørgsmål 🙂 Resten af Maries historie kan I læse i del 2, som findes lige her.

Mød en iværksætter #5 – En trafiksikkerhedsekspert

Så er det blevet tid til at møde endnu en sej iværksætter. Denne gang skal vi møde en af mine tidligere kolleger, der har kastet sig ud som selvstændig trafiksikkerhedsekspert.

Mød de øvrige iværksættere her: Producenterne af fotokunst, bikinier, børnetøj og frisøren.

Byd velkommen til en trafiksikkerhedsekspert her på bloggen 😉 Alle billeder er leveret af Erik.

1) Fortæl lidt om dig selv

Jeg hedder Erik Gersdorff Stilling og er 39 år. Jeg bor i Hornslet, er gift med Helle, og sammen har vi to dejlige børn – Asta på 5 år og Johan på 7 år.

2) Hvad er din uddannelse?

Jeg er uddannet civilingeniør på DTU, Center for Trafik og Transport. Jeg har både under og efter uddannelsen specialiseret mig inden for trafiksikkerhed, og har siden 2004 været trafiksikkerhedsrevisor.

3) Fortæl om din virksomhed

I efteråret 2015 startede jeg som selvstændig rådgivende ingeniør TRAFIKSTIL, hvor jeg laver opgaver inden for trafiksikkerhed og trafikplanlægning. Trafiksikkerhed er et gennemgående tema i de opgaver, som jeg har haft, men opgavetyperne spænder vidt. Nogle opgavetyper har meget tal-nørderi, hvor jeg forsøger at analysere tendenserne i de oplysninger, som er knyttet til politiets registreringer for trafikulykker. I andre opgavetyper vurderer jeg forholdene på eksisterende veje og kommer med ideer til, hvordan trafiksikkerheden kan forbedres. Min kundegruppe er primært Vejdirektoratet og kommunale vejbestyrelser.

Trafiksikkerhedsekspert

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Jeg laver alt, hvad der hører sig til i en lille enkeltmandsvirksomhed: Brygger kaffe, laver regnskaber, taler med kunder, holder hjemmeside og it kørende osv., men først og fremmest laver jeg rådgivningsopgaver, som jeg synes, er fagligt spændende og udfordrende.

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Jeg var i en periode sygemeldt med stress, og havde opsagt mit tidligere job. I godt et halvt års tid var jeg helt væk fra ingeniørverdenen. Jeg havde i stedet tid til at være handyman, hvilket var virkelig godt for mig i min situation. Jeg brugte bl.a. en del tid på at sætte et gammelt sommerhus i stand, mens jeg arbejdede med at få mig selv ovenpå igen. Da jeg ville til at i gang med at arbejde igen, var jeg meget åben for mulighederne. Jeg ringede rundt i mit netværk, og pludselig blev der sået et frø i mit baghoved. En god tidligere kollega spurgte, om jeg ikke skulle starte for mig selv – hvilket jeg straks afviste. Efter nogle dage eller uger nævnte jeg det for første gang for min kone. Jeg havde aldrig tidligere tænkt tanken, og var usikker på, om jeg ville, kunne og turde kaste mig ud i at blive selvstændig. Efter nogle ugers betænkningstid og efter snak med forskellige gode kontakter i mit netværk havde jeg fået overbevist mig selv om, at jeg var klar til at kaste mig ud i det. Jeg havde trods alt arbejdet med trafiksikkerhed hos Vejdirektoratet og som rådgiver hos Rambøll i en del år, og syntes at jeg havde et godt netværk.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

1. overvejelse: Kan jeg det? 2. overvejelse: Tør jeg det? 3. overvejelse: Er det nu klogt? Jeg har jo lige været helt nede og vende med stress? Konklusionen blev, at det var den rette løsning for mig. Skulle det vise sig, at jeg ikke trivedes med det, så havde jeg i hvert fald prøvet det af.

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

Jeg er typen, som kan bruge meget tid på at overveje de små ting her i livet: Skal jeg vælge den ene eller den anden pose pasta i butikken, og kan jeg mon finde den T-shirt billigere et andet sted? Til gengæld skal jeg (vi) ikke bruge så lang tid på at overveje de store ting i livet: Planlægning af bryllup, eller køb af hus og bil kan f.eks. ikke tage så lang tid. Og det har alle været ting, som jeg er glad for. Derfor var jeg heller ikke så meget i tvivl, da jeg først havde taget beslutningen, og havde afklaret det med familien. Desuden havde vi den sikkerhed, at min kone har en fast indtægt, og det krævede begrænsede investeringer at starte virksomheden op.

Trafiksikkerhedsekspert

8) Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?

Der var nogle formelle ting, som skulle på plads, men det var ikke så omfattende. For at starte skulle jeg have CVR-nummer, ansvarsforsikring og en virksomhedskonto hos banken. Desuden skulle jeg have styr på, hvordan kontrakter skulle udformes, og jeg skulle have oprettet en hjemmeside.

9) Hvad var din startkapital?

Jeg arbejder hjemmefra, og jeg havde en gammel pc og en internetopkobling, så jeg var i princippet klar fra dag 1. Til at starte med brugte jeg open source programmer. Kort sagt var der behov for en meget lille startkapital. Største udgifter til at starte med var forsikring og visitkort.

10) Hvordan fik du de første kunder?

Jeg talte med en del i mit netværk, inden jeg startede op, og det var også via mit netværk, jeg fik mine første opgaver.

11) Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?

Jeg havde overskud i virksomheden i 1. regnskabsår, så jeg kunne udbetale løn til mig selv. Spørgsmålet er så, hvor meget der skal til, for at jeg kan leve af virksomheden. Vi havde dog fra start sikret os, at vi ville kunne klare os i en periode, selv om jeg ikke skulle tjene så meget.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Jeg har i starten været meget bevist om ikke at arbejde for meget, som følge af min nylige stresssygemelding. De fleste uger har jeg holdt mig under eller omkring 30 timer om ugen. Jeg har også i enkelte tilfælde sagt nej tak til opgaver for at holde arbejdstiden nede.

Besigtigelse

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

Jeg synes, at jeg har lært en del om mig selv i forhold til, hvad jeg kan, og hvad jeg vil. Jeg skal i sidste ende træffe alle beslutninger selv, hvilket giver en enorm frihed.

14) Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?

Jeg har nogle enkelte råd til andre, som overvejer at blive selvstændige. 1: Netværk. Det er min erfaring, at et godt netværk er alfa og omega. 2: Efterspørgsel. Vurder, hvordan efterspørgslen er på den specifikke viden/erfaring, som du ligger inde med. 3: Privatøkonomi. Vurder, hvordan privatøkonomien hænger sammen. Det har været helt centralt for mig, at jeg ikke fra dag et har været tvunget til at generere et stort overskud for at få privatøkonomien til at hænge sammen.

15) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 3 år?

Som udgangspunkt ser jeg fortsat mig selv som enkeltmandsvirksomhed med et godt netværk af både kunder og ”konkollegaer”. (”Konkollegaer”: Konkurrent og kollega i samme person, som jeg bruger til kvalitetssikring, sparring, fælles opgaveløsning og ikke mindst til at vende nogle af de ting, som jeg ellers ville have vendt med mine kollegaer.) Det vigtigste for mig er, at jeg alt i alt har det godt med kombinationen af arbejde og familie/fritid. Arbejdsmæssigt betyder det spændende opgaver, tilpas arbejdsmængde og gerne også en ok økonomi.

16) Hvor ser du dig selv og virksomheden om 10 år?

Så langt rækker min spåkugle ikke. Det vigtigste er, at jeg er glad og har det godt med det jeg laver.

17) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Måske skulle jeg blive tømrer, eller måske skulle jeg skrive en børnebog!

18) Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?

TRAFIKSTIL er en kombination af TRAFIK, som i trafikplanlægning og trafiksikkerhed, og STIL, som i at tage stilling til noget, at gøre det med stil og nå-ja, at hedde Stilling til efternavn. På mit visitkort står: ”TRAFIKSTIL – tag Stilling til trafiksikkerhed og trafikplanlægning”.

Trafiksikkerhedsekspert

19) Hvad er det bedste ved at være iværksætter?

Det bedste ved at være blevet selvstændig er, at jeg selv bestemmer over min tid og mine opgaver. Jeg skal kun stå til regnskab overfor mig selv i forhold til, hvor meget tid jeg bruger på tilbudsskrivning, finpudsning af detaljer i opgaver mv. (Kære kunde – dette betyder ikke, at jeg fakturer ekstra på dig, men at jeg ind imellem vælger at bruge noget af min egen tid på, at jeg bliver helt tilfreds med resultatet. 🙂 )

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter?

Det værste er nok, at man ikke lige har kollegaer siddende ved siden af til at drøfte små og store faglige spørgsmål med. Heldigvis har jeg et godt netværk, som jeg bruger.

Og så fik vi præsenteret en sej trafiksikkerhedsekspert 🙂

Mød en iværksætter #4 – designer af økologisk unisex børnetøj

Så er det blevet tid til endnu et mini-portræt af en sej iværksætter. Denne gang skal I møde Jelena. Hende kender jeg faktisk ikke i “virkeligheden”, men jeg har fulgt hendes blog gennem længere tid. Jelena blogger som iværksættermor, men har netop varslet, at der vil ske nogle ændringer i fremtiden. Find hendes blog her.

Udover at være “fritids”blogger så er Jelena iværksætter, og hun har startet sit eget børnetøjsmærke. Alle billeder er leveret af Jelena.

De tre foregående mini-portrætter finder I her, her og her.

Iværksættermor

Læs mere om iværksættermor herunder 🙂

1) Fortæl lidt om dig selv

Jeg hedder Jelena, er 35 år, gift, mor til to drenge og bonusmor til en pige.

2) Hvad er din uddannelse?

Jeg er uddannet cand.mag. i Historie og Kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og har en bachelor i Egyptologi fra Københavns Universitet.

3) Fortæl om din virksomhed

Jeg startede Sejedrenge.dk, som er en webshop med børnetøj, ultimo 2012. Et halvt år senere åbnede jeg en fysisk butik på Nørrebro, nogenlunde samtidigt oprettede jeg en YouTube kanal med læringsvideoer til børn.  Et års tid senere blev Magic Robes til. Det er et økologisk, unisex børnetøjsmærke, som jeg selv designer.

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Jeg er ejer af virksomheden og laver lidt af hvert (eller med andre ord det meste).

Iværksættermor

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Jeg har aldrig drømt om at være selvstændig. Idéen kom fra en veninde, som foreslog det, mens jeg var på barsel med min yngste søn, og vi havde en samtale om fremtiden efter barsel. Jeg grinte af forslaget, for jeg skulle i hvert fald ikke være selvstændig. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle starte. Det fandt jeg så ud af alligevel. 

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

En masse, og så alligevel slet ikke nok. Økonomien var vigtig. Jeg skulle være sikker på, at det kunne løbe rundt derhjemme de første par år, hvor min mand og jeg godt vidste, at det ville blive svært at generere overskud i virksomheden. Men jeg tænkte også over den tid, som virksomheden ville kræve, og hvordan arbejdstiderne bedst skulle fordeles, så iværksætteriet ikke gik ud over vores dengang små børn.

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

Uvisheden. Jeg var ikke uddannet indenfor erhverv, og jeg havde intet kendskab til børnetøjsbranchen. Uanset hvor mange eksperter, jeg talte med, var der ingen garantier for, at virksomheden ville blive en succes.

8) Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?

Jeg startede med at oprette et CVR til en enkeltmandsvirksomhed, finde en webshopudbyder og kontakte børnetøjsproducenter for at indgå forhandleraftaler.

9) Hvad var din startkapital?

Jeg startede med 100.000 kr, som jeg brugte på vareindkøb og webshop. Jeg har brugt en del mere siden.

Iværksættermor

10) Hvordan fik du de første kunder?

Ved at opsøge dem 😉 Markedsføring og især salg er noget, som jeg finder udfordrende, men det virker.

11) Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?

Jeg kan endnu ikke leve af min virksomhed. Sidste år endte med overskud, men jeg har endnu ikke udbetalt løn til mig selv. Vi har fundet ud af, at vi kan klare os for lidt hjemme hos os, og pengene er blevet investeret i nye projekter.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Mange. I perioder op mod 60 timer om ugen. Men jeg kan til dels selv bestemme, hvornår jeg skal arbejde, så en del af arbejdstimerne bliver lagt om aftenen, når børnene sover.

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

Hvor meget man er i stand til at lære, når man er nødt til det, og hvor vigtigt det er at omringe sig med og samarbejde med folk, som man kan stole på. Der er mange ”eksperter” og rådgivere derude, og det er ikke alle, der henvender sig med gode intentioner.

14) Hvor er virksomheden i dag?

Virksomheden er gået ”den anden vej” efter et par år, hvor vi ekspanderede, da det blev for meget med både webshop, fysisk butik, egenproduktion og det løse. Jeg har lukket den fysiske butik og lukker snart webshoppen. Nu fokuserer jeg på Magic Robes, som er mit eget mærke, og som jeg gerne vil eksportere til stærkere markeder end det danske, hvor vi har syv forhandlere pt. Det handler om fokus og overskud, både mentalt og økonomisk.

Iværksættermor

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

En del, men sjovt nok ikke så meget, som jeg havde forventet. Formentlig skyldes det, at det med nyt børnetøj ikke er nok bare at vise billeder eller fortælle historier. Kunderne skal mærke det, prøve det, bruge det, før brandet bliver godkendt og husket. I stedet kommer vi en del på messer, som giver god eksponering.

16) Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev iværksætter?

Jeg vil gerne have vidst alt det, som jeg ved i dag. Jeg var meget grøn, dengang jeg startede, og jeg har lavet nogle dyre fejl, fordi jeg ikke vidste bedre. Omvendt ville jeg ikke have lært det samme, hvis jeg ikke havde lavet de fejl, og det er også værd at tage med.

17) Hvor ser du virksomheden om henholdsvis 3 og 10 år?

Om tre år har Magic Robes en del forhandlere i udlandet, og jeg kan leve af det.
Og om 10 år er vi samme sted som om tre år, bortset fra at vi har haft syv år mere til at lære og etablere os som en seriøs spiller på markedet. Enten det, eller også har jeg kastet mig over et helt nyt produkt eller et nyt projekt. Det er set før, at dygtige erhvervskvinder har forladt børnetøjsbranchen, når deres egne børn er blevet store. Jeg skal ikke kunne sige, hvad jeg brænder for tid den tid. Men jeg er formentlig stadig selvstændig. 

Iværksættermor

18) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har altid haft mange interesser og har som uddannet indenfor humaniora haft jobs i både HR og finans, inden jeg sprang ud som selvstændig. Jeg har det med at blive grebet af det, når jeg bliver introduceret for noget, som jeg finder spændende.

19) Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?

Magic Robes, som er økologisk og unisex, er et mærke, som gerne vil kendes på bæredygtighed og frihed. Navnet Magic Robes står for en magisk kappe, som vi kender dem fra eventyr, hvor børn kan gemme sig og forsvinde ind i en magisk verden uden bekymringer. Derfor økologi, som garanterer både renhed på vores børns hud og ansvar overfor dem, som producerer tøjet (ingen børnearbejdere her). Unisex er også vigtigt, da vi ikke ønsker at diktere, hvad børn må, og hvad de ikke må gå i, hvem de må, og hvem de ikke må være.

20) Hvad er det bedste og værste ved at være iværksætter?

Svaret er det samme til begge spørgsmål: At være sin egen chef.

Det var ordene fra iværksættermor. Hun har min dybeste respekt!

Mød en iværksætter #3 – Frisør og make-up artisten

Så er det blevet tid til endnu et miniportræt af en sej iværksætter. Denne gang har jeg sat Nanna i stævne. Nanna er min frisør, og har sin egen salon i Tilst. Jeg har stor respekt for hende og hendes arbejde, så det var nemt at invitere hende med på bloggen. Heldigvis var Nanna frisk 🙂

Læs de første to miniportrætter af iværksættere her og her.

Alle billeder er leveret af Nanna.

Salon

1) Kan du give en kort intro til dig selv?

Jeg hedder Nanna Bendix og er 29 år. Jeg bor med min kæreste Philip og vores hund Rosa.

2) Hvad er din uddannelse?

Jeg er uddannet frisør og make-up artist fra Kolding Teknisk Skole i 2008.

3) Fortæl om din virksomhed?

Min virksomhed er en frisør og make-up salon i Tilst. Udover at betjene kunder i min salon, tilbyder jeg også mine kunder at komme ud til dem. Ca. 20 % af mine behandlinger foregår hjemme hos kunderne.

Jeg startede salonen for 3 år siden. Min virksomhed hedder mit eget navn, nemlig Nanna Bendix Frisør og Make-up Artist. Det valgte jeg fordi, jeg synes, at min virksomhed godt måtte udstråle noget personligt.

Salon

4) Hvad er din rolle i virksomheden?

Jeg er ejer af min virksomhed, men derudover står jeg for alt fra kunderne (selvfølgelig) til regnskab og rengøring.

5) Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være selvstændig, men jeg havde et par dårlige chefer, og så satte det faktisk gang i nogle tanker om, at det kunne jeg gøre bedre selv.

6) Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?

Det første jeg tænkte på var, at jeg gerne ville være anderledes ifht. andre frisører. Jeg ville gerne skille mig ud. Så derfor besluttede jeg at tilbyde mine kunder både salon – og hjemmebehandlinger.

7) Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?

Det mest skræmmende er tanken om, hvis nu ens drøm ikke går i opfyldelse og det lykkes. For man går ind i det med liv og sjæl, og man ofrer så meget på vejen.

8) Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?

Der er mange praktiske ting ved at starte en virksomhed op, så som oprettelse af cvr nr., hvilken virksomhedsform skal man have (F.eks. ApS, IS eller enkeltmandsvirksomhed), forsikringer, indkøb af produkter og inventar. Det hele var vigtigt for at starte op på en god måde.

Salon

9) Hvad var din startkapital?

Min startkapital var 50.000 kr. Jeg startede som mobilfrisør, så jeg skulle ikke bruge penge til inventar til en salon i første omgang.

10) Hvordan fik du de første kunder?

Da det at være frisør er en meget personlig form for ydelse, var det vennerne, der var de første kunder. Inden jeg åbnede min salon, delte jeg flyers ud i nærområdet, og derefter er det mine dejlige kunder, der har givet mig mange flere kunder.

11) Hvornår kunne du leve af din virksomhed?

Det kunne jeg efter ca. ½ år.

12) Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Jeg arbejder ca. 50 timer om ugen.

Salon

13) Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?

Det mest lærerige har været, at hvis man kæmper hårdt, så skal man nok lykkes, med det man vil. For det er mega hårdt at starte en virksomhed op fra bunden. Man skal nogle gange ofre nogle ting, som er svære at ofre.

14) Hvor er virksomheden i dag?

I dag er virksomheden et sted, hvor omsætningen stiger støt. Jeg har ikke nogle ansatte, men det får jeg nok heller ikke. Jeg kan godt lide den frihed, jeg har, ved bare at være mig selv.

15) Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?

De sociale medier betyder rigtig meget for mig. Både mine kunder og jeg interagerer på de sociale medier. God omtale er den bedste markedsføring, og det er en god måde at komme ud til mange folk hurtigt.

16) Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev iværksætter?

Jeg ville gerne have vidst, hvor mange timer man faktisk lægger i det. Det vidste jeg ikke, før jeg gik i gang.

17) Hvor ser du dig selv og virksomheden om henholdsvis 3 og 10 år?

Om 3 år tror jeg ikke, at virksomheden har ændret sig meget, for jeg kan godt lide bare at være mig selv, da det giver mig frihed. Om 10 år har jeg nok brug for nye udfordringer. Jeg kan godt forestille mig, at jeg vil starte en ny virksomhed op af en eller anden form. Den der spændende proces der er at starte noget op og få det til at køre, er en helt speciel følelse. En form for spænding. Og det kan man godt blive afhængig af.

Salon

18) Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?

Når man har prøvet at starte en virksomhed op og virkelig fået smag for det, så går man ikke tilbage til at være ansat et sted. Det at være selvstændig er helt sikkert noget for mig, og jeg kunne ikke forestillet mig at lave noget andet.

19) Hvad er det bedste ved at være selvstændig?

Det bedste ved at være selvstændig er friheden. Jeg bestemmer selv, og jeg kan gøre det på min helt egen personlige måde.

20) Hvad er det værste ved at være iværksætter/selvstændig?

Du er altid på arbejde. Som i ALTID.